1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING

Bilag 2

Nogle af Boligudvalgets spørgsmål til boligministeren vedr. L 77 og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 23

Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv kunne have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks. tavshedspligtsbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove (realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.)?

Svar

Gennemførelsen af 2. banksamordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i artikel 16.

Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også have været gennemført i en særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i realkreditloven, hvor der allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.

Vedrørende selve gennemførelsen i realkreditloven af 2. samordningsdirektivs tavshedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til bemærkningerne til realkreditlovens § 98. Det fremgår af disse bemærkninger, at § 98 gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i artikel 16 i 2. samordningsdirektiv.

Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i bank- og sparekasseloven m.fl. kan jeg henvise til industriministerens besvarelse af Folketingets Erhvervsudvalgs spørgsmål 2 af 8. december 1992, ad forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser (L 63).

Spørgsmål 27

Ministeren bedes i forlængelse af de afholdte samråd den 1. december 1992, jf. alm.del - bilag 55, redegøre for, hvilken type oplysninger han ville kunne give udvalget om de i samrådsspørgsmålene nævnte forhold i anonymiseret form.

Afskærer det forhold, at et realkreditinstitut selv oplyser offentligheden om forhold i instituttet, ministeren fra at give udvalget oplysninger, som han ellers vil kunne have givet i anonymiseret form?

Svar

Jeg kan oplyse, at det fremgår af realkreditlovens § 98, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten efter § 98, stk. 1, 1. pkt., kan videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

Det forhold, at et realkreditinstitut afgiver oplysninger til offentligheden om instituttets forhold, ændrer ikke ved betingelserne for ministerens adgang til at afgive oplysninger, således som disse fremgår af § 98, stk. 1, 2. pkt.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder haft industriministeren i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige svar fra industriministeren på udvalgets spørgsmål. Et af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Udvalget har herudover modtaget skriftlige henvendelser fra Assurandør-Societetet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Henvendelsen fra Assurandør-Societetet er ligeledes optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af industriministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

På mødet i Erhvervsudvalget den 15. december 1992 blev det besluttet, at det skulle overvejes, om der på nuværende tidspunkt med fordel kunne ske stramninger af reglerne i forsikringsvirksomhedsloven, således at der skulle være tilsyn med holdingselskaber, der i væsentligt omfang ejer virksomheder under tilsyn.

Industriministeren har i den anledning oplyst over for udvalget, at nærværende lovforslag indeholder en række skærpelser af regnskabsreglerne for holdingselskaber, hvor et forsikringsselskab er en væsentlig del. Disse regler er i vidt omfang direktivfastsatte. Disse skærpelser kommer ud over de allerede vidtgående regler om holdingselskaber, der ejer virksomheder under tilsyn, f.eks. forbud mod lån til holdingselskabet uden Finanstilsynets tilladelse samt inspektionsadgang i holdingselskaber.

En væsentlig ændring af lovforslaget vil let kunne bevirke, at man i Danmark fastsætter regler, der vil vise sig at være enten i strid med 4. og 7. selskabsretsdirektiv eller være konkurrenceforvridende.

Efter således nøje at have overvejet spørgsmålet må det anbefales, at så vigtige og teknisk vanskelige ændringer, som en ændring af de foreslåede bestemmelser vil indebære, ikke egner sig til at blive fremsat, uden at disse bliver meget grundigt overvejet. Industriministeren finder det endvidere vigtigt, at alle parter bliver hørt, inden der fastsættes indgribende nye bestemmelser på dette område. Det, at der muligvis bør lovgives videre på dette område, kan ikke begrunde lovsjusk på dette vigtige område.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse, men vil stemme imod de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til det under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Mindretallet ønsker at give udtryk for, at Fremskridtspartiet betragter vedtagelsen af L 62, forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov om visse kreditinstitutter og lov om Københavns Fondsbørs, og nærværende lovforslag som et led i den større regelsanering, der skal til for at forhindre nye erhvervsskandaler i den finansielle sektor. Fremskridtspartiet har allerede fremsat forslag, der trækker i den retning, og vil i det nye år fremsætte flere.

Tabene i den finansielle sektor har været så store og samfundsøkonomisk alvorlige på grund af regelmangel og manglende tilsyn, og det må der rettes op på.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af industriministeren , tiltrådt af et mindretal (V, KF, CD og KRF)

1) Nr. 71 affattes således

»71. § 83 affattes således

»§ 83. I livsforsikringsselskaber og de af kapitel 22 omfattede pensionskasser udnævner industriministeren et medlem af bestyrelsen.«»

Af et mindretal (SF)

2) I den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 83 indsættes efter »et medlem af bestyrelsen« ordene: »efter indstilling fra Folketingets Erhvervsudvalg«.

Af et mindretal (S og SF)

3) I den under nr. 71 foreslåede affattelse af § 83 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt et ministerudpeget bestyrelsesmedlems stemme måtte blive udslagsgivende ved en afstemning i bestyrelsen, skal der ses bort fra den. I så fald skal det ministerudpegede bestyrelsesmedlem tilføre bestyrelsesprotokollen en stemmeforklaring, der skal gengives i beretningen til aktieselskabets førstkommende generalforsamling.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås af et flertal i det under nr. 1 foreslåede ændringsforslag i udvalgets betænkning, at der i livs- og pensionforsikringsaktieselskabers bestyrelser indsættes offentlige repræsentanter. Uanset at forslagsstillerens holdning er, at der ikke bør være offentlige repræsentanter i finansielle virksomheder, bør der være lighed for loven. Såfremt der skal være offentlige repræsentanter i lov om forsikringsvirksomhed, bør bestemmelsen derfor tillige omfatte tværgående pensionskasser, jf. kapitel 22 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det er et udtryk for lighed for loven, at man sidestiller virksomheder, der er ens eller næsten ens. For at tage et meget lignende eksempel fra bank- og sparekasseloven kan nævnes, at der både er offentlige repræsentanter i banker og i andelskasser.

Der er endvidere både ved tværgående pensionskasser og ved livsforsikringsselskaber tale om betroede midler. Derudover må det understreges, at livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser som udgangspunkt er omfattet af samme investeringsmuligheder og tilsynsregler, og at de behandles ens i henhold til livsforsikringsdirektiverne.

Ved livsforsikringsselskaber forstås både gensidige livsforsikringsselskaber og livsforsikringsaktieselskaber. Pensionsforsikringsaktieselskaber er naturligvis også livsforsikringsselskaber.

Betegnelsen livsforsikringsselskaber er valgt, fordi man overalt i forsikringsvirksomhedsloven anvender denne betegnelse. Dette svarer til brugen af betegnelsen pengeinstitutter, der omfatter andelskasser, sparekasser og banker.

Til nr. 2 Det har vist sig, at industriministeren bruger sin bemyndigelse til at udnævne offentlige repræsentanter i landsdækkende pengeinstitutters bestyrelse til at favorisere sit eget politiske bagland. For at undgå dette foreslås det at lade Erhvervsudvalget komme med en indstilling. Det bemærkes, at det ikke er meningen at ændre den praksis, hvor kommunalbestyrelserne fremkommer med en indstilling til lokale pengeinstitutters bestyrelse. Det bemærkes ligeledes, at Erhvervsudvalgets indstillingsret ikke nødvendigvis betyder, at de udnævnte offentlige repræsentanter vil repræsentere politiske partier i højere grad, end det nu er tilfældet. Tværtimod har det ved nedsættelsen af Det Etiske Råd og Teknologinævnet vist sig, at folketingsudvalg formår at enes om personer, der nyder almindelig offentlig tillid, uanset medlemskab eller ikkemedlemskab af politiske partier.

Til nr. 3 I nogle pensionsforsikringsaktieselskaber er bestyrelsessammensætningen resultat af en kollektivt forhandlet aftale om en given balance imellem arbejdsgiver- og arbejdstagerudpegede bestyrelsesmedlemmer. Denne balance bør ikke kunne forrykkes gennem indsættelsen af et ministerudpeget bestyrelsesmedlem.

På andre områder end stemmeafgivning skal det ministerudpegede bestyrelsesmedlem være ligestillet med de andre bestyrelsesmedlemmer.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål

»Kan et bestyrelsesmedlem, der har stemt imod en beslutning, blive draget til ansvar for følgerne af beslutningen?»

Svar

Et bestyrelsesmedlem, der stemmer imod en beslutning, vil normalt ikke kunne drages til ansvar for følgerne af beslutningen.

Det fremgår af aktieselskabslovens § 56, stk. 3, at et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. En sådan protokoltilførsel giver det enkelte bestyrelsesmedlem en mulighed for at frigøre sig for et eventuelt medansvar for trufne dispositioner. En sådan ansvarsfritagelse kan dog næppe i almindelighed påberåbes, såfremt den pågældende ved at medunderskrive de nødvendige dokumenter medvirker til at gennemføre den trufne beslutning.

Kræver en beslutnings gennemførelse underskrift af samtlige bestyrelsesmedlemmer, må et bestyrelsesmedlem, der ikke bifalder den på bestyrelsesmødet trufne afgørelse, enten forhindre aftalens gennemførelse eller, såfremt han ikke ønsker at tage ansvaret herfor, udtræde af bestyrelsen.

Bilag 2

Assurandør-Societetet

Den 15. december 1992

Folketingets Erhvervsudvalg

Lovforslag nr. L 63 - Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser

Vedr. ministerudpegede medlemmer i livs- og pensionsforsikringsaktieselskabers bestyrelser

I fortsættelse af Assurandør-Societetets brev af 10. december 1992 om udvalgets betænkning har societetet på baggrund af responsum af 15. december 1992 fra professor, dr.jur. Bernhard Gommard følgende bemærkninger af betydning, hvis Folketinget ønsker at gennemføre forslaget om offentlige repræsentanter i livs- og pensionsforsikringsselskabers bestyrelser

En bestemmelse om en særlig reduceret stemmevægt for et bestyrelsesmedlem kræver særlig lovhjemmel. Såfremt der gennemføres en lovbestemmelse om, at der ses bort fra det ministerudpegede bestyrelsesmedlems stemme i alle tilfælde, hvor denne stemme er udslaggivende, er vedkommende i realiteten kun et rådgivende medlem for bestyrelsen.

Såfremt der ikke gøres yderligere undtagelser i loven, har vedkommende samme stilling med adgang til fortrolig information, ret til vederlag m.v. og vil også have samme forpligtelser som de øvrige medlemmer med hensyn til tavshedspligt, ansvar m.v.

Bedømt ud fra de gældende regler og den almindelige opfattelse af arbejdet i en bestyrelse er det ejendommeligt, at have et medlem, der er undergivet fuldt ansvar for bestyrelsens virke, men ikke har samme indflydelse på dens beslutninger som andre medlemmer.

Det vil ligeledes være en ejendommelighed med et af ressortministeren for Finanstilsynet udpeget bestyelsesmedlem, der ikke med rimelighed kan drages til ansvar efter samme regler som andre bestyrelsesmedlemmer.

Yderligere kan tilføjes, at en tilsvarende ordning efter det oplyste er ukendt i alle andre lande, hvilket understreger behovet for en særlig begrundelse. Societetet skal i øvrigt henvise til de tidligere rejste spørgsmål i sagen.

Med venlig hilsen

Steen Leth Jeppesen

/ Jane Emke

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet et spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Herudover er nogle af Boligudvalgets spørgsmål vedrørende L 77 til boligministeren og dennes svar på spørgsmålene optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Assurandør-Societetet og Dansk Aktuarforening.

Der er af et flertal og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret , idet mindretallet ønsker at tilkendegive, at lovforslaget hovedsagelig har til hensigt at indføre reglerne foreslået af Industriministerens Selskabsretspanel, Koktvedgaardredegørelsen samt en hel eller delvis implementering af 3. livforsikringsdirektiv og Rådets direktiv om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. På denne baggrund finder mindretallet, at spørgsmålet om offentlige repræsentanter bør behandles i foråret 1993, efter at der selvstændigt er sket en samlet vurdering af de offentlige repræsentanters rolle.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Ved 1. behandling fremhævede mindretallet, at en ophævelse af forhåndsgodkendelserne måtte ses i sammenhæng med ikke blot større åbenhed og gennemsigtighed på markedet, men også med en øget konkurrence. Mindretallet fremhævede tillige, at det i denne forbindelse var påkrævet, at det blev muligt at flytte pensions- og livsforsikringsordninger fra eet selskab til et andet eller til et pengeinstitut, uden at det koster mere end et rent ekspeditionsgebyr.

Mindretallet var opmærksom på, at en del af det nuværende flyttegebyr på 7 pct. kunne begrundes af livs- og pensionsforsikringsselskabernes nuværende måde at fordele start- og administrationsomkostninger på, men understregede, at hvis disse omkostninger blev spredt mere ligeligt over samtlige indbetalingsår, ville noget af argumentet for de 7 pct. forsvinde.

Mindretallet var tillige opmærksom på, at andre dele af flyttegebyret kan retfærdiggøres ved den måde, hvorpå branchen har vedtaget over ordningernes løbetid at udjævne svingninger i markedsrenten, men fandt, at der bør kunne findes metoder til udjævning af rentesvingningerne, som virker mindre konkurrencebegrænsende.

Mindretallet har noteret, at man i Norge har ændret systemet, og finder, at man bør undersøge, hvorledes dette fungerer, og hvad konsekvenserne er. Mindretallet har ligeledes noteret, at man i andre lande har bonussystemer, som indebærer, at forsikringstagere ved udløb får en udløbsbonus, men hvis de går i utide, får de ikke denne bonus. Det bør undersøges nærmere, hvordan man gør i andre lande.

Mindretallet har med tilfredshed bemærket, at Finanstilsynet som et led i den midlertidige godkendelse af de nye flyttegebyrer har besluttet, at forsikringsselskaberne i et samarbejde med Finanstilsynet inden den 1. januar 1994 skal udforme rammer for omkostningssystemer, hvori der vil være en bedre sammenhæng mellem omkostningsbelastningen ved udtræden i utide og forsikringens øvrige karakteristika.

Mindretallet forventer derfor i dette arbejde at få belyst

1) Reglerne for flytning af pensionsopsparing i andre lande, herunder flyttegebyrets højde, begrænsninger i, hvilke pensionsordninger der kan flyttes mellem, og af flytningernes bonusvirkninger.

2) Mulighederne for at etablere et system til udligning af rentesvingninger, som hverken stavnsbinder forsikringstagerne eller muliggør spekulation i udtræden på bekostning af de tilbageblevne forsikringstagere.

3) Mulighederne for at fordele erhvervelses- og administrationsomkostninger på en måde, som ikke i sig selv fordyrer flytninger fra eet selskab til et andet.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et flertal (S, SF og RV)

1) Nr. 71 affattes således

»71. § 83 affattes således

»§ 83. I livs- og pensionsforsikringsselskaber udnævner industriministeren et medlem af bestyrelsen.«»

Af et mindretal (SF og FP)

2) I det under nr. 167 foreslåede § 240 c, stk. 2 , indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

»9) til Folketingets stående udvalg,».

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 10-12.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ligesom pengeinstitutterne arbejder livs- og pensionsforsikringsselskaberne med betroede midler. Derfor bør de også have ministerudpegede medlemmer af deres bestyrelser.

De ministerudpegede bestyrelsesmedlemmers stemmer skal have samme vægt som de øvrige bestyrelsesmedlemmers, om end der skal ses bort fra dem i tilfælde, hvor de ellers var blevet udslagsgivende. I modsat fald kunne indsættelsen af et ministerudpeget bestyrelsesmedlem forrykke en forhandlet balance imellem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelsen for en virksomhed, som forvalter en pensionsordning, der er resultat af en kollektiv overenskomst.

Er der set bort fra et ministerudpeget bestyrelsesmedlems stemme, fordi den ellers var blevet udslagsgivende, skal det noteres i bestyrelsesprotokollen og oplyses i beretningen til den førstkommende generalforsamling.

Til nr. 2 Det er aldeles urimeligt, at Folketingets udvalg fratages muligheden for at få konkrete oplysninger om finansielle virksomheders forhold. Som det fremgår af de optrykte bilag, kunne EF-kravene godt have været implementeret i dansk lov, uden at dette afskar folketingsudvalg fra at få de nødvendige oplysninger. Det var derfor ikke i overensstemmelse med sandheden, da regeringen med henvisning til EF-direktivet var nødt til at indføre tavshedsbestemmelserne i de enkelte særlove. Det er dette forhold, der afskærer udvalgene fra oplysninger, der fremgår direkte af Rådets mødeprotokol. Dette fremgår klart af svaret på spørgsmål 4 fra industriministeren, som er optrykt som bilag.

Set i lyset af de mange finansskandaler er det dybt kritisabelt, at der er indført tavshedsbestemmelser, som i praksis lukker for alle oplysninger. Hvis ikke ændringsforslaget vedtages, vil danske folketingsudvalg have ringere muligheder for at få nødvendige oplysninger end parlamentsudvalg i andre EF-lande.

Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 2

»Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv kunne have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks. tavshedspligtbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove (realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.).«

Svar

Indledningsvis skal jeg oplyse, at 2. banksamordningsdirektiv, som spørgsmålet formentlig sigter til, alene har betydning for bank- og sparekasseloven og realkreditloven. Men en bestemmelse svarende til 2. banksamordningsdirektiv art. 16 er indsat i 3. skadesforsikringsdirektiv art. 16. Tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 3. skadesforsikringsdirektiv gennemføres i nr. 167 i L 63.

Gennemførelsen af 2. samordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i art. 16.

Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også havde været gennemført i en særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i bank- og sparekasseloven, hvor der allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.

Vedrørende selve gennemførelsen i bank- og sparekasseloven af 2. samordningsdirektivs tavhedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til bemærkningerne til bank- og sparekasselovens § 50a. Det fremgår af disse bemærkninger, at § 50a gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 2. samordningsdirektiv.

Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i realkreditloven kan jeg henvise til boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 23 af 8. december 1992 ad forslag til lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (L 77).

Spørgsmål nr. 3

»Hvordan er, henholdsvis tænkes, den pågældende bestemmelse i 2. samordningsdirektiv om tavshedspligt implemeneret i de øvrige EF-landes lovgivning?»

Svar

Det er over for mig oplyst, at ud over Danmark er det alene Frankrig og Grækenland, der har vedtaget den nødvendige lovgivning til gennemførelse af 2. bankharmoniseringsdirektiv. Jeg er desværre ikke i besiddelse af de pågældende nationale love, der bl.a. indeholder den nationale gengivelse af tavshedsforskriften i direktivets artikel 16. De øvrige EF-lande er i færd med den nationale lovgivningsprocedure i parlamenterne med henblik på at kunne opfylde fristen for national gennemførelse af 2. bankharmoniseringsdirektiv den 1. januar 1993.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 9. oktober 1992 af de af udvalget i skrivelse af 16. juli 1992 stillede spørgsmål nr. 52 og 53 (alm. del. - bilag 221).

Spørgsmål 4

»Kan ministeren bekræfte, at de i forbindelse med 2. samordningsdirektiv nævnte »nationale parlamentsudvalg« også omfatter Folketingets stående udvalg, således at der ikke stilles krav om, at et udvalg for at være et »nationalt parlamentsudvalg« skal være særligt nedsat?»

Svar

Indledningsvis vil jeg fremhæve, at tavshedspligtsbestemmelsen i L 63 svarer til bestemmelsen i bank- og sparekasseloven.

Ifølge 2. banksamordningsdirektiv, som spørgsmålet formentlig sigter til, må fortrolige oplysninger kun udleveres til andre personer eller myndigheder i de tilfælde, der eksplicit er fastsat i art. 16.

Hvis man læser art. 16 isoleret uden at medtage rådserklæringen, er der i undtagelserne til den absolutte tavshedspligt ikke medtaget, at oplysninger også kan videregives til nationale parlamentsudvalg. Art. 16 indeholder således ingen udtrykkelig undtagelsesbestemmelse om de nationale parlamenters adgang til at få oplysninger omfattet af tavshedspligten.

Det er således kun i kraft af erklæringen i Rådets mødeprotokol, der siger, at Kommissionen og Rådet erklærer, at direktivet ikke berører de nationale parlamentsudvalgs ret til at stille forespørgsler i medlemsstaterne for at indhente oplysninger i henhold til forfatningen om forhold omfattet af tavshedspligten. Denne erklæring kom ind på dansk foranledning.

Det er på den baggrund i overensstemmelse med hensigten bag 2. banksamordningsdirektiv, at alene parlamentsudvalg, der er nedsat i henhold til det pågældende lands forfatning, kan få oplysninger om forhold omfattet af tavshedspligten.

Ingen

Nr BTL 63

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser

Nr L 63 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19921211