1992 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER NR L 62 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af Boligudvalgets spørgsmål til boligministeren vedr. L 77 og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 23

»Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv kunne have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks. tavshedspligtsbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove (realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.).«

Svar

Gennemførelsen af 2. banksamordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i artikel 16.

Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også have været gennemført i en særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i realkreditloven, hvor der allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.

Vedrørende selve gennemførelsen i realkreditloven af 2. samordningsdirektivs tavshedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til bemærkningerne til realkreditlovens § 98. Det fremgår af disse bemærkninger, at § 98 gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i artikel 16 i 2. samordningsdirektiv.

Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i bank- og sparekasseloven m.fl. kan jeg henvise til industriministerens besvarelse af Folketingets Erhvervsudvalgs spørgsmål 2 af 8. december 1992 ad forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser (L 63).

Spørgsmål 27

»Ministeren bedes i forlængelse af det afholdte samråd den 1. december 1992, jf. alm. del - bilag 55, redegøre for, hvilken type oplysninger han ville kunne give udvalget om de i samrådsspørgsmålene nævnte forhold i anonymiseret form.

Afskærer det forhold, at et realkreditinstitut selv oplyser offentligheden om forhold i instituttet, ministeren fra at give udvalget oplysninger, som han ellers vil kunne have givet i anonymiseret form?»

Svar

Jeg kan oplyse, at det fremgår af realkreditlovens § 98, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten efter § 98, stk. 1, 1. pkt., kan videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

Det forhold, at et realkreditinstitut afgiver oplysninger til offentligheden om instituttets forhold, ændrer ikke ved betingelserne for ministerens adgang til at afgive oplysninger, således som disse fremgår af § 98, stk. 1, 2. pkt.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder haft samråd med industriministeren.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

På mødet i Erhvervsudvalget den 15. december 1992 blev det besluttet, at det skulle overvejes, om der på nuværende tidspunkt med fordel kunne ske stramninger af lovforslagets regler om tilsyn med holdingselskaber, der i væsentligt omfang ejer virksomheder under tilsyn.

Industriministeren har i den anledning oplyst over for udvalget, at nærværende lovforslag indeholder en række betydelige skærpelser af reglerne for holdingselskaber, og at reglerne i vidt omfang er direktivfastsatte. Disse skærpelser kommer ud over de allerede vidtgående regler om holdingselskaber, der ejer virksomheder under tilsyn. Der tænkes f.eks. på forbud mod lån til holdingselskabet uden Finanstilsynets tilladelse, godkendelse af store aktionærer samt inspektionsadgang i holdingselskaber.

En væsentlig ændring af de foreslåede regler vil let kunne bevirke, at man i Danmark fastsætter regler, der vil vise sig at være enten i strid med 4. og 7. selskabsretsdirektiv eller være konkurrenceforvridende.

Efter således nøje at have overvejet spørgsmålet må det anbefales, at så vigtige og teknisk vanskelige ændringer, som en ændring af de foreslåede bestemmelser vil indebære, ikke egner sig til at blive fremsat, uden at disse bliver meget grundigt overvejet. Industriministeren finder det endvidere vigtigt, at alle parter bliver hørt, inden der fastsættes indgribende nye bestemmelser på dette område. Det, at der muligvis bør lovgives videre på dette område, kan ikke begrunde lovsjusk på dette vigtige område.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Mindretallet ønsker at give udtryk for, at Fremskridtspartiet betragter vedtagelsen af nærværende lovforslag og L 63, forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser, som et led i den større regelsanering, der skal til for at forhindre nye erhvervsskandaler i den finansielle sektor. Fremskridtspartiet har allerede fremsat forslag, der trækker i den retning, og vil i det nye år fremsætte flere.

Tabene i den finansielle sektor har været så store og samfundsøkonomisk alvorlige på grund af regelmangel og manglende tilsyn, og det må der rettes op på.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF)

Til § 1 1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 9, stk. 1, indsættes efter »af industriministeren« ordene: »efter indstilling af Folketingets Erhvervsudvalg«.

2) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 13 indsættes i stk. 1 efter »af industriministeren« ordene: »efter indstilling af Folketingets Erhvervsudvalg«.

3) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»02. I § 15 e, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »af industriministeren« ordene: »efter indstilling af Folketingets Erhvervsudvalg«.

4) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»03. I § 15 j, stk. 1, indsættes efter »af industriministeren« ordene: »efter indstilling af Folketingets Erhvervsudvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 - 4 Det har vist sig, at industriministeren bruger sin bemyndigelse til at udnævne offentlige repræsentanter i landsdækkende pengeinstitutters bestyrelse til at favorisere sit eget politiske bagland. For at ungå dette foreslås det at lade Erhvervsudvalget komme med en indstilling. Det bemærkes, at det ikke er meningen at ændre den praksis, hvor kommunalbestyrelserne fremkommer med en indstilling til lokale pengeinstitutters bestyrelse. Det bemærkes ligeledes, at Erhvervsudvalgets indstillingsret ikke nødvendigvis betyder, at de udnævnte offentlige repræsentanter vil repræsentere politiske partier i højere grad, end det nu er tilfældet. Tværtimod har det ved nedsættelsen af Det Etiske Råd og Teknologinævnet vist sig, at folketingsudvalg formår at enes om personer, der nyder almindelig offentlig tillid uanset medlemskab eller ikkemedlemskab af politiske partier.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

§ 50 a bliver herefter § 50 b.'

Af et mindretal (SF og FP)

3) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer

»02. I § 50 a, stk. 2 , indsættes efter nr. 9 som nyt nummer

»10) til Folketingets stående udvalg,».

Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.«

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

4) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer

»03. I § 54, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et pengeinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 37 a, stk. 9.«»

Af et flertal (S, SF, FP og RV)

Ny paragraf 5) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992, foretages følgende ændring

I § 35, stk. 2 , ændres »§ 50 a« til: »§ 50 b«.'

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 5 Hvis der ikke tillægges Finanstilsynet undersøgelseskompetence på såvel forsikrings- som pengeinstitutområdet, vil der ikke kunne skabes reel gennemsigtighed på pensionsmarkedet for forbrugerne. På dette område kompletterer bestemmelsen den i § 1, nr. 166 foreslåede ændring i forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser, fremsat den 28. oktober 1992 af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt) (L 63).

Til nr. 3 Det er aldeles urimeligt, at Folketingets udvalg fratages muligheden for at få konkrete oplysninger om finansielle virksomheders forhold. Som det fremgår af de optrykte bilag, kunne EF-kravene godt have været implementeret i dansk lov, uden at dette afskar folketingsudvalg fra at få de nødvendige oplysninger. Det var derfor ikke i overensstemmelse med sandheden, da regeringen med henvisning til EF-direktivet var nødt til at indføre tavshedsbestemmelserne i de enkelte særlove. Det er dette forhold, der afskærer udvalgene fra oplysninger, der fremgår direkte af Rådets mødeprotokol. Dette fremgår klart af svaret på spørgsmål 4 fra industriministeren, som er optrykt som bilag.

Set i lyset af de mange finansskandaler er det dybt kritisabelt, at der er indført tavshedsbestemmelser, som i praksis lukker for alle oplysninger. Hvis ikke ændringsforslagene vedtages, vil danske folketingsudvalg have ringere muligheder for at få nødvendige oplysninger end parlamentsudvalg i andre EF-lande.

Til nr. 4 I henhold til lovforslagets § 37 a, stk. 9, skal det finansielle holdingselskabs bestyrelse påse overholdelse på koncernniveau af de i bestemmelsen angivne lovkrav. Det er derfor ikke uberettiget videregivelse af oplysninger, at pengeinstituttet af egen drift eller efter opfordring afgiver de oplysninger, der er nødvendige for, at det finansielle holdingselskab kan opfylde denne pligt, jf. også aktieselskabslovens §§ 55 og 55 a.

For at sikre at det finansielle holdingsselskab ikke uberettiget videregiver eller udnytter de modtagne oplysninger, foreslås det, at der pålægges den samme tavshedspligt for det finansielle holdingselskabs ledelse og ansatte m.v., som gælder for pengeinstituttet. Strafansvaret gælder kun oplysninger, der omfattes af lovforslagets § 37 a, stk. 9. For andre oplysninger, der udveksles efter aktieselskabsloven, gælder aktieselskabslovens og straffelovens almindelige regler.

Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 2

»Ministeren anmodes om at oplyse, hvorvidt 2. samordningsdirektiv kunne have været gennemført i dansk lovgivning, uden at f.eks. tavshedspligtsbestemmelsen var gennemført i de forskellige særlove (realkreditloven, bank- og sparekasseloven m.fl.).«

Svar

Indledningsvis skal jeg oplyse, at 2. banksamordningsdirektiv, som spørgsmålet formentlig sigter til, alene har betydning for bank- og sparekasseloven og realkreditloven. Men en bestemmelse svarende til 2. banksamordningsdirektiv art. 16 er indsat i 3. skadesforsikringsdirektiv art. 16. Tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 3. skadesforsikringsdirektiv gennemføres i nr. 167 i L 63.

Gennemførelsen af 2. samordningsdirektiv i dansk lovgivning indebærer naturligvis også en gennemførelse af direktivets tavshedspligtsbestemmelser i art. 16.

Disse tavshedspligtsbestemmelser kunne også have været gennemført i en særlig lov om tavshedspligt, der i givet fald skulle gælde for de nævnte finansielle institutter. Jeg fandt imidlertid, at det var mest hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelserne i bank- og sparekasseloven, hvor der allerede var tavshedspligtsbestemmelser, der alligevel skulle ændres.

Vedrørende selve gennemførelsen i bank- og sparekasseloven af 2. samordningsdirektivs tavshedspligtsbestemmelser kan jeg henvise til bemærkningerne til bank- og sparekasselovens § 50 a. Det fremgår af disse bemærkninger, at § 50 a gennemfører tavshedspligtsbestemmelsen i art. 16 i 2. samordningsdirektiv.

Vedrørende tavshedspligtsbestemmelserne i realkreditloven kan jeg henvise til boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 23 af 8. december 1992 ad forslag til lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (L 77).

Spørgsmål nr. 3

»Hvordan er, henholdsvis tænkes, den pågældende bestemmelse i 2. samordningsdirektiv om tavshedspligt implementeret i de øvrige EF-landes lovgivning?»

Svar

Det er over for mig oplyst, at ud over Danmark er det alene Frankrig og Grækenland, der har vedtaget den nødvendige lovgivning til gennemførelse af 2. bankharmoniseringsdirektiv. Jeg er desværre ikke i besiddelse af de pågældende nationale love, der bl.a. indeholder den nationale gengivelse af tavshedsforskriften i direktivets artikel 16. De øvrige EF-lande er i færd med den nationale lovgivningsprocedure i parlamenterne med henblik på at kunne opfylde fristen for national gennemførelse af 2. bankharmoniseringsdirektiv den 1. januar 1993.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 9. oktober 1992 af de af udvalget i skrivelse af 16. juli 1992 stillede spørgsmål nr. 52 og 53 (alm. del - bilag 221).

Spørgsmål 4

»Kan ministeren bekræfte, at de i forbindelse med 2. samordningsdirektiv nævnte »nationale parlamentsudvalg« også omfatter Folketingets stående udvalg, således at der ikke stilles krav om, at et udvalg for at være et »nationalt parlamentsudvalg« skal være særligt nedsat?»

Svar

Indledningsvis vil jeg fremhæve, at tavshedspligtsbestemmelsen i L 63 svarer til bestemmelsen i bank- og sparekasseloven.

Ifølge 2. banksamordningsdirektiv, som spørgsmålet formentlig sigter til, må fortrolige oplysninger kun udleveres til andre personer eller myndigheder i de tilfælde, der eksplicit er fastsat i art. 16.

Hvis man læser art. 16 isoleret uden at medtage rådserklæringen, er der i undtagelserne til den absolutte tavshedspligt ikke medtaget, at oplysninger også kan videregives til nationale parlamentsudvalg. Art. 16 indeholder således ingen udtrykkelig undtagelsesbestemmelse om de nationale parlamenters adgang til at få oplysninger omfattet af tavshedspligten.

Det er således kun i kraft af erklæringen i Rådets mødeprotokol, der siger, at Kommissionen og Rådet erklærer, at direktivet ikke berører de nationale parlamentsudvalgs ret til at stille forespørgsler i medlemsstaterne for at indhente oplysninger i henhold til forfatningen om forhold omfattet af tavshedspligten. Denne erklæring kom ind på dansk foranledning.

Det er på den baggrund i overensstemmelse med hensigten bag 2. banksamordningsdirektiv, at alene parlamentsudvalg, der er nedsat i henhold til det pågældende lands forfatning, kan få oplysninger om forhold omfattet af tavshedspligten.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Der er af industriministeren, et flertal og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål vedrørende L 63 til industriministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Herudover optrykkes nogle af Boligudvalgets spørgsmål vedrørende L 77 til boligministeren og dennes svar herpå.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4 og 5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af industriministeren under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig i, at det er vigtigt at have åbenhed og gennemsigtighed på hele pensionsområdet. Det er derfor, at såvel Forbrugerombudsmanden som Konkurrencerådet har ret til at offentliggøre undersøgelser. At give Finanstilsynet en lignende beføjelse på pengeinstitutternes pensionsordninger vil medføre, at der vil være 3 myndigheder, der udfører samme opgave. Det er der ikke behov for.

Det forhold, at der i L 63 er givet Finanstilsynet en speciel hjemmel til at foranstalte undersøgelser og offentliggøre redegørelser, skyldes, at der på forsikringsområdet kræves en speciel forsikringsmatematisk viden. En viden som alene Finanstilsynet er i besiddelse af. Disse undersøgelser vil i øvrigt foregå i et tæt samarbejde med Konkurrencerådet med hensyn til valget af disse emneområder.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 og 5 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF, FP og RV)

Til titlen 1) Ordene »og lov om visse kreditinstitutter« ændres til: », lov om visse kreditinstitutter og lov om Københavns Fondsbørs«.

Til § 1 2) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 50 indsættes som ny paragraf

»§ 50 a. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed i pengeinstitutternes pensionsordninger. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Pengeinstitutter, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af pengeinstituttekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Pengeinstitutterne har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er fremsat til Finanstilsynet senest 30 dage efter modtagelse af undersøgelsens resultater.«

Ingen

Nr BTL 62

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov om visse kreditinstitutter

Nr L 62 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19921211