1992 BTL 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (GENNEMFØRELSE AF ÆNDRINGER TIL 4. OG 7. SELSKABSRETSDIREKTIV SAMT UNDERSØGELSE AF REGNSKABER M.V.) NR L 52 1992-93, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 3

Hvad vil det koste at gøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ret til at granske de indsendte årsregnskaber til en pligt?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet forudsætter jeg, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal foretage en gennemgang af samtlige modtagne årsregnskaber med henblik på konstatering af åbenbare overtrædelser af selskabslovene.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager for nuværende alene en kontrol af de modtagne årsregnskaber med henblik på at sikre, at der i formen er tale om et årsregnskab, d.v.s. at dokumentet fremtræder som et årsregnskab forsynet med dato og underskrift af direktion og bestyrelse samt med revisionspåtegning.

En gennemgang af årsregnskaberne kan mest hensigtsmæssigt ske ved en gennemlæsning af regnskabets revisionspåtegning. Af en korrekt udarbejdet revisionspåtegning skal i givet fald fremgå selskabets overtrædelse af reglerne om aktionærlån/anpartshaverlån, egne aktier/anparter, udbyttebetalinger, tab af indskudskapitalen i anpartsselskaber samt overtrædelse af bogføringsloven.

Styrelsen har overfor mig oplyst, at en gennemgang af årsregnskaberne ved gennemlæsning af revisionspåtegningen vil koste 1 årsværk, beregnet på baggrund af de 74.074 årsregnskaber, styrelsen i 1991 modtog fra aktie- og anpartsselskaber. En sådan gennemgang vil resultere i et antal årsregnskaber, som styrelsen skønner bør gøres til genstand for egentlig sagsbehandling.

Hvis styrelsen skal følge op på de overtrædelser af reglerne, der umiddelbart fremgår af reevisionspåtegningerne, skønner styrelsen på baggrund af en foretagen stikprøvekontrol, at der hertil vil medgå knap 30 årsværk, svarende til 8,4 mio. kr. i årlig lønsum. Dette beløb må forventes at falde væsentligt i løbet af 1-2 år, når selskaberne er blevet opmærksomme på kontrollen.

Ud over udgifter til lønsum vil der skulle afholdes årlige driftsudgifter på ca. 1,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til etablering af arbejdspladser på ca. 2,7 mio. kr.

På denne baggrund vil jeg gerne understrege, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primære opgave er registrering og offentliggørelse af en række oplysninger - herunder årsregnskaber - om aktie- og anpartsselskaber. Styrelsen er kun på enkelte områder tillagt egentlige kontrolfunktioner.

En kontrol som ovenfor beskrevet ville indebære et brud med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nuværende struktur og ville i øvrigt, som det vil fremgå, nødvendiggøre tilførelse af betydelige ressourcer til styrelsen.

Spørgsmål 4

Hvor meget vil en granskning af samtlige årsregnskaber efter ministerens vurdering øge de enkelte selskabers brugerbetaling?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der oplyser

»I øjeblikket er der ingen brugerbetaling for så vidt angår undersøgelse af årsregnskaber, men hvert selskab betaler en årsafgift på 350 kr., anpartsselskaber dog 200 kr., der dækker styrelsens udgifter til modtagelse og offentliggørelse af selskabernes årsregnskaber samt visse anmeldelser af ændringer i selskabernes forhold.

Hvis samtlige selskaber, der aflægger årsregnskab, pålægges at betale de i forbindelse med undersøgelsen nødvendige merudgifter, vurderer styrelsen, at hvert selskabs betaling vil udgøre ca. 140 kr.

Ved beregningen af omkostningerne for hvert selskab er der ikke taget højde for styrelsens udgifter til EDB-udvikling.«

Jeg henviser i øvrigt til mine afsluttende bemærkninger om styrelsens primære opgaver i svaret til spørgsmål 3.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder haft industriministeren i samråd.

Industriministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der inden 1. april 1993 vil blive gennemført en nærmere analyse af, i hvilket omfang de årsregnskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager, indeholder oplysninger om åbenbare overtrædelser af selskabs- og bogføringslovgivningen.

På baggrund af denne analyse vil industriministeren være indstillet på inden 1. oktober 1993 at fremkomme med forslag til, hvilke tiltag der er nødvendige til at imødegå sådanne lovovertrædelser, herunder hvilke midler der bør være til revisors rådighed, hvis et ulovligt forhold, hvorom revisor har gjort anmærkning i revisionspåtegningen, ikke bringes til ophør.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) skal understrege, at hvis ikke det videre arbejde resulterer i konkrete forslag, der i højere grad end i dag sikrer lovens overholdelse, vil flertallet tage sagen op igen, eventuelt ved genfremsættelse af de af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ved 2. behandling forkastede ændringsforslag.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret .

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet er enig i, at erhvervslivet naturligvis skal overholde gældende lovgivning. Mindretallet mener imidlertid ikke, at der er behov for en så omfattende offentlig kontrol med almindelig virksomhed, som er indeholdt i de af et mindretal stillede ændringsforslag, men at en stikprøvekontrol som oprindeligt foreslået er tilstrækkelig af følgende grunde

1) Det grundlæggende princip i selskabslovene er, at bestyrelsen og direktionen er ansvarlig for, at selskaberne lever op til lovens krav, samt at revisor kontrollerer dette.

2) Bestyrelsens ansvar præciseres i forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Forenkling og fremtidstilpasning) (L 61), og i forslag til lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. (Disciplinærsystem) (L 11) er der foreslået en styrkelse af disciplinærsystemet for revisorer.

3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er primært en registreringsmyndighed og ikke en tilsynsmyndighed, og ændringsforslagene vil afgørende ændre heri.

4) Mindretallet mener, at de i industriministerens svar på udvalgets spørgsmål 3 nævnte 30 personer er et minimum for at udføre den obligatoriske kontrol med samtlige regnskaber. Svaret er optrykt som bilag til betænkningen.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der er et stort behov for at få reglerne vedrørende årsregnskaber strammet gevaldigt op.

Det er dog også Fremskridtspartiets opfattelse, at det aktuelle lovforslag er alt for bureaukratisk. Der er en uheldig tendens til, at når embedsmænd og jurister skal lave nye bestemmelser, så handler det mere om at skabe ekstra beskæftigelse til kolleger, som skal fortolke bestemmelserne, end at man er interesseret i at lave nogle klare og tydelige bestemmelser.

Fremskridtspartiet vil derfor anbefale, at den samlede lovgivning på området bliver udsat for en modernisering og kraftig afbureaukratisering.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1 ) I den under nr. 11 foreslåede § 63 c ændres »kan« til: »skal«.

Til § 2

2 ) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8 og 12, træder i kraft den 1. januar 1993. Bestemmelsen i § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 1994.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Af industriministerens optrykte besvarelser af udvalgets spørgsmål 3 og 4 fremgår det, dels at en gennemgang af samtlige indsendte regnskaber vil afsløre et så betydeligt antal åbenbare lovovertrædelser, at det vil kræve knap 30 årsværk at behandle sagerne, dels at merudgifterne hertil, som efter mindretallets opfattelse kunne dækkes ved brugerbetaling og/eller bøder, ville være i størrelsesordenen 140 kr. pr. regnskabsaflæggende selskab. Dette finder mindretallet er en rimelig risikopræmie.

Den omstændighed, at § 1, nr. 11, først træder i kraft den 1. januar 1994, vil ikke være til hinder for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1993 kan undersøge regnskaber som angivet i bestemmelsen, jf. § 1, nr. 12.

Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 52

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Gennemførelse af ændringer til 4. og 7. selskabsretsdirektiv samt undersøgelse af regnskaber m.v.)

Nr L 52 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19921208