1992 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG RENTETILSKUD M.M. VED UDLÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 37 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling af 2 årsager

For det første fordi det efter mindretallets opfattelse generelt er og bliver grundlæggende forkert, at nogle bestemte personer og bestemte erhverv skal tilgodeses i form af specielle regler om statsgaranti og rentetilskud. Det er generelt usundt, at nogle erhverv kun kan etableres ved hjælp af statsgarantier og rentetilskud.

For det andet fordi det efter mindretallets opfattelse er et symptom på, at noget andet er galt, såfremt specielt yngre jordbrugere har behov for statsgarantier og rentetilskud.

Mindretallet mener, at lovens vedtagelse oprindeligt blev begrundet med, at det stadig skulle være muligt for yngre landmænd at etablere sig. Specielt er det landejendomme til over 2 mio. kr., der gives statsgaranti og rentetilskud til.

Hvorfor skal der overhovedet være sådanne ordninger for netop yngre landmænd? Hvad med f.eks. yngre erhvervsfolk, der ønsker at købe en virksomhed til over 2 mio. kr.?

Mindretallet mener, at det er og bliver grundlæggende forkert, at der i det danske samfund i dag er så dårlige opsparingsmuligheder, at anskaffelse af en landbrugsejendom eller virksomhed kun kan muliggøres med hjælp fra statens side, nemlig med statsgaranti og rentetilskud.

Mindretallet har ikke spor imod, at yngre landmænd eller andre virksomme folk ønsker at etablere sig - tværtimod. Mindretallet er imidlertid grundlæggende imod, at det er en forudsætning for at etablere sig, at staten står som garant og yder rentetilskud. Dette er efter mindretallets opfattelse usundt og forkert.

Modsat statsgaranti og rentetilskud ønsker mindretallet at fjerne de årsager, der er til, at opsparingen forud for etablering har så dårlige vilkår. Også de byrder, som pålægges landbrugserhvervet, kunne efter mindretallets mening med fordel og i vidt omfang afskaffes. Hermed ville erhvervet blive frit og dermed bedre i stand til at klare sig selv.

Mindretallet finder, at man i stedet for at opkræve f.eks. jordskatter med den ene hånd og uddele tilskud med den anden hånd kunne se på, om det ikke var mest hensigtsmæssigt at nulstille begge ordninger.

Mindretallet vil gerne være med til at gøre landbruget til et frit erhverv igen og vil derfor gerne se på, hvilke byrder landbrugserhvervet kan befries for mod naturligvis at give afkald på forskellige støtteordninger.

Mindretallet er imod lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere. Mindretallet stemte imod vedtagelsen i sin tid og stemmer imod de med lovforslaget foreslåede ændringer med den begrundelse, at mindretallet ønsker et frit erhverv, der er i stand til at klare sig selv.

Lovforslaget bekræfter efter mindretallets opfattelse netop kun, at etablering kun kan ske ved hjælp og med garanti fra statens side.

Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensen (CD) Niels Højland (FP) Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 37

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere

Nr L 37 1992-93, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19921105