Legislator Case Law & Legislation
199214K00026 DK

1992 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (FRIGIVELSE AF INVESTERINGSFONDSMIDLER) NR L 26 1992-93, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1992 26 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Erhvervsjordbrug,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger og

Håndværksrådet.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 9 A udgår stk. 1 , og i stedet indsættes

»Skattepligtige, der i 1992 har et udbyttetab på mindst 30 pct. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og som har jordbrug som hovederhverv, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i nævnte lov, kan anvende bestemmelserne i stk. 2-9.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor investeringsfondshenlæggelser efter § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, og § 10 A skal medregnes i den skattepligtige indkomst, kan henlæggelserne uden tillæg medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori pligten til beskatning af henlæggelserne efter de nævnte bestemmelser indtræder, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at denne pligt indtræder i perioden fra den 7. oktober 1992 til og med udgangen af indkomståret 1993, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skal en investeringsfondshenlæggelse efter § 9, stk. 2, medregnes i den skattepligtige indkomst, kan henlæggelsen i stedet for beskatning efter stk. 2 uden tillæg medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret forud for det indkomstår, hvori beløbet hæves, såfremt hævningen sker inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret forud for det indkomstår, hvori beløbet hæves. Det er en betingelse, at hævning tidligst sker den 7. oktober 1992 og senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1993.

Stk. 4. Selv om der afsiges konkursdekret over den skattepligtige i det indkomstår, hvori henlæggelserne efter stk. 2 eller 3 skal medregnes i den skattepligtige indkomst, medregnes henlæggelserne i den del af indkomsten, der ikke indgår i konkursindkomsten.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

2) I det under nr. 2 foreslåede § 9 A, stk. 2, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

3) I det under nr. 2 foreslåede § 9 A, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 1. og 2. pkt.,» til: »stk. 2 og 3«, og »i stk. 1, 1. pkt., nævnte indkomstår« ændres til: »indkomstår, hvor henlæggelsen efter stk. 2 og 3 skal medregnes i den skattepligtige indkomst«.

4) I det under nr. 2 foreslåede § 9 A, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Bestemmelsen i stk. 1« til: »Bestemmelserne i stk. 2 og 3«.

5) I det under nr. 2 foreslåede § 9 A, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1, udbetales« til: »stk. 2 og 3, udbetales«, og »i stk. 1, 1. pkt., nævnte indkomstår« ændres til: »indkomstår, hvor henlæggelsen efter stk. 2 og 3 skal medregnes i den skattepligtige indkomst«.

6) Det under nr. 2 foreslåede § 9 A, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Indskudsbeløb på den i § 5 nævnte særlige konto, der efter reglerne i stk. 1-8 endnu ikke er udbetalt til den skattepligtige eller indbetalt til Told- og Skattestyrelsen, sikrer skattekravet efter stk. 2 og 3 og kan ikke hæves, før skatten for det indkomstår, hvor henlæggelsen skal medregnes til den skattepligtige indkomst, er betalt, jf. dog stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter stk. 2, 3 og 8.«

7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 11, stk. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 3,»: »§ 9 A,».«

Til § 2 8) Paragraffen affattes således

»§ 2 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.«

Bemærkninger

Til nr. 1-8Ad nr. 1

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede begrænsning af lovforslagets anvendelsesområde til alene at omfatte tørkeramte landmænd med et høsttab på mere end 30 pct. vil medføre en væsentlig reduktion af efterbeskatningsprovenuer ved ordningen. Med den nu foreslåede udformning anslås efterbeskatningsprovenuet med et meget usikkert skøn til at kunne blive i størrelsesordenen 125 mio. kr. for indkomstårene 1992 og 1993 under eet. Kommunernes andel heraf, som vil blive afregnet i 1994 og 1995, skønnes til ca. 75 mio. kr. I finansåret 1993 skønnes statens merprovenu til ca. 100 mio. kr.

Som led i finanslovaftalen for 1993 mellem regeringen (Det Konservative Folkeparti og Venstre) og Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti er det besluttet at fremsætte ændringsforslag, så lovforslaget alene kommer til at gælde for høsttabsramte fuldtidslandmænd.

Efter ændringsforslaget skal den skattepligtige opfylde et krav om udbyttetab på mindst 30 pct. og et krav om jordbrug som hovederhverv, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere. Når betingelserne er opfyldt, kan den skattepligtige anvende bestemmelserne i stk. 2-9 og dermed få frigivet investeringsfondsmidler til beskatning i hæveåret uden 5 pct.-tillæg.

Ansøgning om frigivelse efter lovforslaget skal for så vidt angår betingelsen om jordbrug som hovederhverv være attesteret af en konsulent, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. For så vidt angår kravet om et udbyttetab skal ansøgningen være bilagt en høsttabsopgørelse, der er attesteret af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed. For ansøgere, der tillige ansøger om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere eller om indkomststøtte efter lov om indkomststøtte til landbrugere, vil der blive tilrettelagt en fælles ansøgningsprocedure.

Det foreslås endvidere, at efterbeskatningen, ved hævning før fristens udløb, kan ske i indkomståret før hæveåret, hvis hævningen sker inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for dette indkomstår. På denne måde får de skattepligtige bedre muligheder for at vurdere behovet for en eventuel hævning efter de foreslåede regler. Hvis en skattepligtig med kalenderårsregnskab hæver midlerne den 1. marts 1993, kan den skattepligtige således vælge, om hævningen skal have virkning for indkomståret 1992 eller 1993. Der vil blive fastsat regler om, at den skattepligtige i forbindelse med hævningen skal tilkendegive, om beskatning ønskes i hæveåret eller i året før hæveåret.

Ændringsforslaget medfører, at fristen for at hæve midler efter lovens § 9, stk. 2, for de berørte skatteydere forlænges fra udgangen af indkomståret 1993 til fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1993. Hvis der gives udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, forlænges fristen for at hæve investeringsfondsmidler tilsvarende. Adgangen til at vælge efterbeskatningsår gælder ikke efterbeskatning efter de andre bestemmelser, der er omfattet af lovforslaget, dvs. lovens §§ 9, stk. 1 (anvendelsesfristens udløb), 10, stk. 1 (erhvervsophør m.v.), og 10 A (uberettiget hævning).

Ad nr. 2-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1.

Ad nr. 7

Ændringsforslaget sikrer, at der i forskrifter, der udstedes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 A, kan fastsættes straffebestemmelser i lighed med, hvad der gælder for forskrifter efter en række andre bestemmelser i investeringsfondsloven.

Ad nr. 8

Ordningen med midlertidig frigivelse af investeringsfondsmidler til landmænd med et høsttab på mindst 30 pct. indeholder statsstøtte, og loven vil derfor skulle notificeres til EF-Kommissionen i henhold til EF's statsstøtteregler i lighed med ovennævnte love om støtte til tørkeramte landmænd. I henhold til statsstøttereglerne kan Kommissionen acceptere støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når EF-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed med EF-retten foreligger.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Stavad (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Mariann Fischer Boel (V) Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) nfmd. Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 26 Valid

Nr BTL 26

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds (Frigivelse af investeringsfondsmidler)

Nr L 26 1992-93, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19921209

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →