1992 BTL 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING NR L 18 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret skriftligt. 3 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Erhvervsjordbrug,

Dansk Falkejagt Klub,

Dansk Falkonerselskab,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Danske Fugleforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Falkonerskolen,

Foreningen af danske Buejægere,

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i

Danmark,

Fredensborg Falkonergård,

Friluftsrådet,

Hansen, Frank S., Suldrup,

Jægerne, Danmarks Jægerforbund,

Landboforeningen Nordthy,

League Against Cruel Sports, England,

Norsk Ornitologisk Forening,

Pedersen, Gunnar, Åbenrå,

Petersen, Søren Grothe, Næstved,

Rasmussen, Karl Johan, Ulbølle,

Statens Skadedyrlaboratorium,

Sveriges Ornitologiske Forening,

The Royal Society for The Protection of

Birds, England,

Thy Husmandsforening,

Tøttrup, Niels, Hadsten,

Wenzel, Frank, Ørnereservatet,

Vildtfarmen Kringelborn og

Wium-Andersen, Gudrun, Hillerød.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren har over for udvalget redegjort for følgende

1. Vedrørende afgrænsning i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Miljøministeren har over for udvalget nærmere præciseret lovforslagets afgrænsning i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Reglerne i forslaget til lov om jagt og vildtforvaltning omfatter ikke alene danske individer af vildtlevende pattedyr og fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, men også udenlandske individer af sådanne arter, når de indføres her til landet.

Naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelse af dyrearter omfatter derimod, foruden padder, krybdyr og insekter, individer af pattedyr og fugle, der ikke i vildtlevende tilstand forekommer her i landet, herunder også individer af sådanne arter, der er opdrættet i fangenskab.

2. Vedrørende vildtreservater.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han finder det vigtigt, at arbejdet med udlæg af dele af Ramsarområderne og af EF-fuglebeskyttelsesområderne i vildtreservater med særlige regler for jagt og færdsel bliver fremmet mest muligt og søges afsluttet inden for en 5-6-årig periode fra lovens ikrafttræden.

I vildtreservaterne vil der typisk blive udlagt »kerneområder«, hvor jagt og færdsel vil være begrænset eller forbudt. Uden om »kerneområdet« kan der blive tale om at fastlægge »bufferzoner« med mindre indgribende bestemmelser om jagt og færdsel.

En forhøjelse af jagttegnsafgiften muliggør etableringen af de påtænkte ca. 50 vildtreservater.

3. Vedrørende jagttegnsafgift.

Jagttegnsafgiften, der i dag udgør 200 kr. årligt, ekskl. en præmie på 20 kr. årligt til jagtforsikringen, foreslås foreløbig forhøjet fra lovens ikrafttræden 1. april 1994 til 350 kr. årligt. Hertil kommer forsikringspræmien.

Jagttegnsafgiften har været uændret siden 1. april l988. En ren pristalsregulering ville i dag føre til en jagttegnsafgift på 258 kr. inkl. forsikring.

Der kan blive tale om yderligere forøgelse af jagttegnsafgiften senere, hvis varetagelsen af lovens formål tilsiger det.

Provenuet for jagttegnsafgiften er »øremærket« til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelsen af lovens formål, det vil sige, at provenuet ikke kan benyttes til andre formål end anvist i loven.

4. Vedrørende forbud mod falkejagt og strengere regler om hold af fugle i fangenskab.

Miljøministeren har stillet ændringsforslag til lovforslaget med et undtagelsesfrit forbud mod anvendelse af rovfugle og ugler til jagt.

Dette forventes at formindske interessen for at holde rovfugle og ugler i fangenskab.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at de kommende regler om hold af fugle i fangenskab og administrationen af disse tænkes udformet på en sådan måde, at der sikres effektivt tilsyn og kontrol.

Reglerne vil blive udformet efter følgende principper

Det nuværende forbud mod at indfange fugle i naturen med henblik på at holde dem i fangenskab vil blive opretholdt, og der vil ikke blive lempet på den hidtidige strenge praksis for dispensation. I dag gives næsten udelukkende dispensation til fangst af fasaner med henblik på opdræt af fugle til udsætning. Forbudet vil også som hidtil omfatte indsamling af æg i naturen.

Som udgangspunkt vil hold, også eksisterende hold, af rovfugle i fangenskab blive forbudt ved lovens ikrafttræden.

Miljøministeren kan meddele dispensation fra forbudet såvel til bibeholdelse af eksisterende som til etablering af nye rovfuglehold.

Dispensation kan kun komme på tale, hvis det dokumenteres, at der er tale om lovligt erhvervede rovfugle.

Det vil endvidere i givet fald være en betingelse, at rovfuglene hidrører fra fangenskabsopdræt i mindst 2. generation, medmindre de er lovlige på andet retsgrundlag.

De konkrete dispensationer, det evt. kan komme på tale at meddele, vil bl.a. blive betinget af, at der til enhver tid er udtaget blodprøve af samtlige rovfugle af en af miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen) godkendt person eller institution. Blodprøverne vil blive opbevaret med henblik på at kunne danne grundlag for DNA-analyse, hvis det på et tidspunkt skønnes nødvendigt.

Blodprøveudtagningen skal kombineres med en form for entydig mærkning af de pågældende fugle, evt. med mikrochips.

Dispensationer vil endvidere indeholde et krav om, at den pågældende fugleholder forpligtes til at anmelde afkom med henblik på blodprøveudtagning og mærkning, således at kontrolsystemet sikrer DNA-oplysninger for samtlige individer i fangenskab.

Cites-reglerne forbyder som udgangspunkt handel med rovfugle. Der kan dog af miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen) dispenseres, bl.a. hvis der er tale om fangenskabsopdrættede fugle i mindst 2. generation.

Disse regler agtes suppleret med regler i medfør af lovforslaget med henblik på at effektivisere kontrollen ved mærkning og udtagelse af blodprøve.

Miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen) er efter lovforslagets § 47 forpligtet til at føre tilsyn med, at reglerne om rovfuglehold overholdes. Heraf følger, at Skov- og Naturstyrelsen er forpligtet til at søge sagen fuldt oplyst, hvis styrelsen bliver bekendt med forhold, der kan være i strid med reglerne, og at styrelsen er forpligtet til at søge retsstridige forhold lovliggjort og lovovertrædelserne forfulgt.

Eksisterende hold med individer af andre danske fuglearter, der er opdrættet i fangenskab gennem flere generationer, vil fortsat være lovlige efter lovforslagets ikrafttræden, forudsat at fugleholdet inden en vis frist anmeldes til miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen), og at ejeren fører en løbende fortegnelse over fugleholdet.

Der vil også blive åbnet mulighed for etablering af nye hold af sådanne arter under forudsætning af tilsvarende anmeldelse og registrering. Det vil i denne forbindelse blive søgt sikret, at udenlandske individer af danske arter, som er taget ulovligt i naturen i oprindelseslandet, ikke tillades holdt i fangenskab i Danmark. Der henvises til miljøministerens besvarelse af spørgsmål 35 og 37, som er optrykt som bilag.

5. Vedrørende buejagt.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at den påtænkte forsøgsperiode vedrørende buejagt på 5 år fra lovforslagets ikrafttræden vil blive afkortet til 31/2 år, således at den ophører den 1. oktober 1997. Skov- og Naturstyrelsen vil i denne periode ikke meddele konkrete dispensationer til buejagt, der rækker ud over denne dato.

I forsøgsperioden skal der foretages en meget nøje vurdering af de dyreværnsmæssige aspekter i forbindelse med buejagt, inden der træffes endelig beslutning om denne jagtforms fremtid efter den 1. oktober 1997.

En redegørelse fra Det Dyreetiske Råd vil indgå i den samlede vurdering tillige med en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet.

6. Vedrørende udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven.

Miljøministeren har givet tilsagn om, at udvalget underrettes om de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven efter inddragelsen af Vildtforvaltningsrådet og inden ministerens endelige stillingtagen.

7. Vedrørende krybskytteri og andre ulovlige forhold.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han med udgangspunkt i de forbedrede muligheder for håndhævelse af reglerne, som lovforslaget indeholder, agter at rette henvendelse til rigsadvokaten med henblik på at skærpe anklagemyndighedens og domstolenes opmærksomhed på strafniveauet for overtrædelse af loven, f.eks. for krybskytteri og jagt uden jagttegn. Det må herved sikres, at strafniveauet har tilstrækkelig generalpræventiv effekt.

8. Vedrørende fredning af grævlingen.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at han agter at frede grævlingen, når Vildtforvaltningsrådet har udtalt sig om sagen.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren under nr. 2-4, 6-8, 12, 14-18 og 20-23 stillede ændringsforslag.

Forslag til lov om jagt og vildtforvaltning er en rammelov, der i vidt omfang bemyndiger miljøministeren til at fastsætte de nærmere regler.

Loven satser i højere grad end den gældende lov på at skabe grundlag for en tidssvarende vildtforvaltning, som forener beskyttelses- og benyttelsesprincippet ved på samme tid at styrke faunabeskyttelsen og sikre en bæredygtig jagtudnyttelse.

Lovforslaget er blevet til på baggrund af et grundigt forarbejde af Vildtforvaltningsrådet, ligesom Vildtforvaltningsrådet får mulighed for at udtale sig om de enkelte bekendtgørelser.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han agter at lade udvalget være høringsberettiget forud for en endelig udstedelse af bekendtgørelser i henhold til loven.

Da miljøministeren over for udvalget og under l. behandling i Folketinget har tilkendegivet, at han lægger vægt på bred politisk enighed om loven og om tilslutning fra Vildtforvaltningsrådet på de enkelte bekendtgørelser, og da mindretallet har noteret sig ministerens bestræbelser på at imødekomme mindretallets ønsker forud for udmøntning af loven, kan mindretallet tilslutte sig lovforslaget.

For så vidt angår det af miljøministeren stillede ændringsforslag nr. 1 til § 3 er mindretallet af den opfattelse, at den oprindelige lovtekst skulle bibeholdes for så vidt angår stk. 2, nr. 1. Endvidere ønskede mindretallet præciseret i bemærkningerne, at den officielle jagttid på ringduer og gæs blev fastlagt til perioden 15. august-15. januar, ligesom der blev præciseret jagttid for råbuk. Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 43, som er optrykt som bilag. Mindretallet finder det ligeledes uheldigt og unødvendigt, at ændringsforslag nr. 9 til § 22 fratager de 16-18-årige muligheden for at gå på jagt alene, når de i øvrigt har bestået den obligatoriske jagtprøve. Undersøgelser viser klart, at der ingen saglig begrundelse er herfor. Til ændringsforslag nr. 10 til § 23 finder mindretallet det ligeledes uheldigt, at den dispensationsmulighed for rovfuglejagt, der lå i det oprindelige lovforslag, nu er blevet fjernet. Netop dette område er indgående blevet studeret af udvalget, og al fornuft tilsiger, at dispensationsmuligheden bør opretholdes. Mindretallet tager ligeledes afstand fra ændringsforslag nr. 11 til § 23, som sigter mod at forbyde blyhaglpatroner i skove fra april 1996, uden at man endnu har fundet et tilfredsstillende alternativ til en patron, som kan anvendes til jagt i skove, idet stålhagl her må anses for udelukket. Endelig stemmer mindretallet imod ændringsforslag nr. 19 til § 46, som godt nok er en teknisk ændring, men en ændring, som fjerner dispensationsmuligheden for falkejagt, som oprindeligt beskrevet i bemærkningerne til § 23, stk. 3.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 1-5, 7-8, 10, 12-13 og 15-21 stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan ikke stemme for lovforslaget, da der ikke kan samles flertal for de 2 ændringsforslag, mindretallet har stillet.

Ligeledes skal mindretallet gøre opmærksom på, at man er modstander af, at man vil indskrænke brugen af blyhagl. Mindretallet accepterer, ligesom jægerne også har accepteret, at man ikke må anvende blyhagl inden for Ramsarområderne. Mindretallet mener ikke, det er påvist, at blyhagl har den skadelige virkning, som nogle påstår. Tværtimod er der undersøgelser, der viser, at stålhagl er farlige.

Mindretallet er også modstander af, at man lægger op til, at jagttegnsafgiften skal stige så drabeligt som fra 200 kr. årligt til 350 kr. årligt.

Endelig er mindretallet betænkelig ved, at ministeren i bemærkningerne skriver følgende: »Som udgangspunkt vil hold, også eksisterende hold, af rovfugle i fangenskab blive forbudt ved lovens ikrafttræden.« Ganske vist står der derefter, »at miljøministeren kan meddele dispensation fra forbudet såvel til bibeholdelse af eksisterende som til etablering af nye rovfuglehold.«

Mindretallet finder, at der må være meget tungtvejende argumenter for at beslutte, at de personer, der har haft og passet deres rovfugle i mange år og eventuelt haft det som deres levebrød, ikke skal kunne fortsætte med denne erhvervsvirksomhed.

ÆndringsforslagAf miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 3 1) Stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar-31. august.«

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 4 2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Miljøministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.«

Til § 6 3) Stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og«.

4) Stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.«

Til § 18Af et mindretal (FP)

5) Paragraffen udgår.

Af miljøministeren , tiltrådt af af flertal (udvalget med undtagelse af FP)

6) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. På arealer, der ejes af mindst 4 personer i fællesskab, må der ikke drives jagt, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om jagtudøvelsen, som er tiltrådt af mindst 3/4 af ejerne.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke, hvis der til en anpart er knyttet rådighed over en bestemt, afgrænset del af arealet. Jagt på sådanne delarealer er omfattet af reglerne i stk. 1-3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

7) I stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter ordet »opdrættes«: »eller har været opdrættet«.

Til § 19 8) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.«

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

Til § 22 9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.«

Til § 23Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

11) I stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter ordene »visse typer ammunition«: »og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt«.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

12) Efter stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.«

Til § 24Af et mindretal (FP)

13) Paragraffen udgår.

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

14) Ordet »sivbevoksninger« ændres til: »rør- og sivbevoksninger«.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 28 15) Ordene »inden for en afstand af 50 m fra foderplads« ændres til: »på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads«.

Til § 29 16) Efter ordet »skjul« indsættes: », herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul«.

Til § 44 17) I stk. 1 ændres ordene »der er anerkendt af staten« til: »der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet«.

Til § 45 18) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ordet »overvågning«: », herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning«.

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)

Til § 46 19) Henvisningen »§ 23, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 23, stk. 1 og 3«.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 54 20) I stk. 1, nr. 1, ændres »§ 18, stk. 1 og 2« til: »§ 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt.«.

21) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) udøver jagt i strid med § 18, stk. 4,».

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

Af miljøministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 58 22) I stk. 2 ændres »§ 18, stk. 1 og 2,» til: »§ 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt.,», og »1996« ændres til: »1997«.

23) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Reglen i § 18, stk. 6, træder i kraft den 1. september 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget præciserer hovedprincippet i det fremsatte lovforslag om, at der ikke bør drives jagt i yngletiden. Der er således tale om, at vildtet som hovedregel er fredet i 7 måneder af året.

Det forudsættes, at der som hidtil skal være adgang til f.eks. at drive jagt på råbuk i perioden 16. maj-15. juli, ligesom der muligvis kan blive tale om at drive jagt på enkelte fuglearter i februar og august.

Til nr. 2 Ændringsforslaget præciserer, at § 4 alene handler om regulering af tidspunktet på døgnet for jagtudøvelse i modsætning til § 3, der regulerer fastsættelse af jagttider, det vil sige angivelse af, hvilke arter der er jagtbare og på hvilke tider af året. Forslaget præciserer endvidere, at reglerne kan fastsættes gældende for hele landet eller for lokale områder.

Til nr. 3 og 4 Ændringsforslagene er en præcisering af, at bemyndigelsen også skal give hjemmel til at fastsætte regler ikke alene om hold af levende vildt, men også om besiddelse af vildt, der er nedlagt. Reglen vil endvidere give ministeren mulighed for at fastsætte regler om besiddelse af æg fra fuglevildt.

Præciseringerne vil forbedre mulighederne for håndhævelse af reglerne.

Til nr. 5 Forslagsstilleren ønsker, at bestemmelsen udgår af lovforslaget, idet Fremskridtspartiet er imod, at man fratager ejeren den fulde ejendomsret over sin jord, eller, hvis arealet er under 1 ha, forbyder jagt, medmindre man kan gøre det i samkvem med naboerne, og når arealet er under 5 ha, må man ikke leje jagten ud, medmindre man ligeledes kan gøre det i samkvem med naboerne.

Forslagsstilleren finder derfor, at dette er med til at diskriminere den lille jordbesidder til fordel for den større jordbesidder, som i mange tilfælde herved i princippet også vil få jagtretten over de små parceller, hvor ejeren ikke selv må gå på jagt.

Til nr. 6 Ændringsforslaget har ligesom lovforslagets stk. 1-3 til formål at mindske væsentlige jagtlige problemer i form af et uacceptabelt jagttryk. Forslaget omfatter kun arealer, der ejes af mindst 4 personer. Herved undtages eksempelvis arealer, der ejes af ægtepar eller op til 3 søskende i fællesskab.

Forslaget sikrer, at en enkelt anpartshaver ikke kan blokere for en fornuftig jagtudøvelse til skade for de øvrige anpartshavere og for vildtet.

Det bemærkes, at arealbegrænsningerne i stk. 1-3 også gælder for arealer i sameje.

Ændringsforslaget stiller ikke krav til indholdet af de aftaler, der indgås af samejeparterne. Det forudsættes, at der består en fælles interesse mellem parterne i at sikre en fornuftig jagtudnyttelse, der også er bæredygtig på længere sigt og i overensstemmelse med jagtetiske principper.

Yderligere sikres, at arealbegrænsningerne i stk. 1-3 også gælder i de situationer, hvor hver enkelt anpartshaver i praksis råder over en del af arealet som eneejer.

Til nr. 7 Formålet med ændringsforslaget er at skabe hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler, der forhindrer misbrug af hegn fra nedlagte vildtfarme og lignende til »vildtfælder«.

Til nr. 8 Ændringsforslaget er i overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådets indstilling, der i større grad end lovforslaget giver mulighed for strandjagt. Afstandsreglerne skal overholdes, uanset om de pågældende landarealer er bebyggede eller ej.

Til nr. 9 Det findes af pædagogiske grunde hensigtsmæssigt, at ledsagereglen i den gældende lovs § 5, stk. 3, opretholdes.

Til nr. 10 Ændringsforslaget sikrer, at falkejagt forbydes. Det fremgår tillige af ændringsforslag nr. 19, at der ikke fremover kan dispenseres fra forbudet.

Det forventes, at dette indispensable forbud vil formindske interessen for at holde rovfugle og ugler i fangenskab.

Til nr. 11 Formålet med ændringsforslaget er at forbedre mulighederne for håndhævelse af forbudet mod at anvende blyhaglpatroner til jagt.

Til nr. 12 Lovforslagets § 23, stk. 3, sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at miljøministeren kan fastsætte regler, der forbyder anvendelsen af f.eks. kunstigt lys, spejle, båndoptagere m.v. under jagt. Sådanne forbud findes i den nugældende lov.

Hjemmelen vil også kunne anvendes til at forbyde anvendelsen af elektroniske hjælpemidler som de såkaldte »gamefinders«, der udgør et lige så stort jagtetisk problem som de øvrige nævnte hjælpemidler.

Til nr. 13 Forslagsstilleren ønsker, at bestemmelsen udgår af lovforslaget. At tvinge en jæger til at medtage egen apporterende hund, når han blot vil skyde en hare eller en skovdue, vil gå hårdt ud over den »lille mand«, som har sin jagt til ren fornøjelse. Der er ofte tale om ældre jægere, der har haft jagten i mange år, men som ikke har en egnet apporterende hund at medtage. Også her vil det berøre »husmandsjægeren«, som er op imod den »store skytte« og de store selskaber, der jo normalt altid i forvejen medtager hunde.

Til nr. 14 Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at reglen også omfatter jagt i rørbevoksninger, der rent botanisk er forskellige fra sivbevoksninger.

Til nr. 15 Med ændringsforslaget følges Vildtforvaltningsrådets indstilling om at opretholde reglen i den gældende lov.

Miljøministeren vil anmode Vildtforvaltningsrådet om at udbygge de jagtetiske principper om fodring i jagttiden, herunder om hensyntagen til vandmiljøet i søer, moser og lignende ved fodringen.

Til nr. 16 Formålet med ændringsforslaget er at forbedre mulighederne for håndhævelse af forbudet mod jagt fra platforme og lignende i nattetimerne. Det samme gælder håndhævelse af forbudet mod jagt fra platforme, der ikke opfylder de krav til placering, indretning m.v., som vil blive fastsat.

Til nr. 17 Ændringsforslaget skyldes en tilpasning til Rådets direktiv nr. 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (3. skadesforsikringsdirektiv). Direktivet træder i kraft den 1. juli 1994.

I henhold til direktivet kan et EF-forsikringsselskab påbegynde forsikringsvirksomhed i ethvert medlemsland alene på grundlag af den koncession, som selskabet har fået i sit hjemland. Det vil derfor være uforeneligt med direktivet at anvende betegnelsen »anerkendt af staten«. I stedet foreslås, at selskabet lovligt skal kunne drive forsikringsvirksomhed her i landet.

Til nr. 18 Det er fundet hensigtsmæssigt ved et ændringsforslag at præcisere, at jagttegnsmidlerne som hidtil kan anvendes til nødvendige bygningsmæssige rammer for den vildtbiologiske forskning og overvågning, der i dag foregår ved Danmarks Miljøundersøgelse, Afdelingen for Flora- og Faunaøkologi på Kalø.

Til nr. 19 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 10. Det indebærer, at der ikke fremover vil være mulighed for, at miljøministeren kan give konkrete dispensationer til falkejagt.

Til nr. 20 og 21 Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 22 Forslaget om, at § 18, stk. 5, 2. pkt., også nævnes i lovteksten, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6.

Ændringsforslaget tilsigter i øvrigt ved en længere overgangsperiode en øget forståelse for begrænsningens nødvendighed af hensyn til opnåelse af en bæredygtig jagtudøvelse.

Til nr. 23

Ændringsforslaget begrunder sig i to forhold.

For det første er der siden lovforslagets fremsættelse udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i lov om kemiske stoffer og produkter, bekendtgørelse nr. 65 af 15. februar 1993 om forbud mod salg og anvendelse af blyhagl, som træder i kraft den 1. april 1993. Der er derfor ikke behov for en tidligere ikrafttræden af bemyndigelsen i det fremsatte lovforslag § 58, stk. 3, til at udstede en sådan bekendtgørelse med hjemmel i dette lovforslag.

Regulering af brug af blyhagl efter den 1. april 1994 vil ske med hjemmel i lovforslagets § 23, stk. 4.

Ændringsforslaget er dernæst begrundet i, at Landbrugsministeriets lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve i modsætning til hjorteholdsloven, som den afløste pr. 1. januar 1993, ikke indeholder et forbud mod jagt inden for en vis afstand af indhegninger m.v., hvor der opdrættes vildt.

For at der ikke skal opstå et tidsmæssigt vakuum, hvor dette forbud ikke gælder, er der behov for en tidligere ikrafttræden af hjemmelen i § 18, stk. 6, til at udstede regler herom, således at disse kan træde i kraft den 1. september 1993, når jagttiden på hjortevildt indledes.

Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 35

»Agter ministeren fra lovens ikrafttræden at gennemføre et totalt forbud mod handel med alle danske fredede fuglearter for på den måde bl.a. at standse det igangværende salg og overdragelse af fugle fanget i Sibirien?»

Svar

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter i princippet alle vildtlevende individer af europæiske og herunder også danske fuglearter. Dette direktiv indeholder bl.a. bestemmelser om forbud mod salg af vildtfangne individer af ikke-jagtbare arter.

I forlængelse af mit betænkningsbidrag af 19. marts 1993 skal jeg i det følgende uddybe, hvordan jeg - for så vidt angår andre danske fuglearter end rovfugle og ugler - vil søge at sikre, at udenlandske individer af danske arter, som er taget i naturen i oprindelseslandet, ikke tillades holdt i fangenskab i Danmark.

Jeg agter herved for det første med hjemmel både i den nye jagt- og vildtforvaltningslov § 6 og i naturbeskyttelseslovens § 30 at indføre et importforbud for individer af danske fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der er indfanget i naturen i lande uden for EF.

Endvidere vil jeg med samme hjemmel indføre et totalt handelsforbud i Danmark for vildtfangne individer af disse arter. Et sådant handelsforbud vil også have en selvstændig betydning over for indførsel fra andre EF-lande, hvorfra der ikke længere er nogen systematisk grænsekontrol.

Det skitserede system giver forskellige kontrolmuligheder.

Anmeldelsespligten og registreringskravet for fuglehold, som jeg har omtalt i min besvarelse af spørgsmål 23, giver umiddelbart mulighed for at oplyse om de gældende regler.

Endvidere vil der blive gennemført grænsekontrol i forhold til tredjelande. Import fra tredjelande, som f.eks. Sibirien, vil således forudsætte, at importøren umiddelbart kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om fangenskabsopdræt.

Det samme vil gælde i forbindelse med handel inden for EF-området, når tilsynsmyndigheden stiller krav herom.

Der er endvidere mulighed for at foretage stikprøvevis kontrol hos dyrehandlere samt hos de registrerede private fugleholdere.

Jeg forestiller mig i øvrigt som udgangspunkt, at det kan være hensigtsmæssigt at samle alle regler om hold af og import af samt handel med både danske og fremmede arter i een bekendtgørelse.

Spørgsmål 37

»Hvordan vil ministeren i praksis sikre, at forventningen - udtrykt i bemærkningernes pkt. 4 i bilag 91 - om, at forbud mod falkejagt vil føre til formindsket interesse i at holde rovfugle og ugler i fangenskab?

Herunder ønskes oplyst, om ministerens administrative praksis - via dispensationsbestemmelserne - i praksis vil få den betydning, at nye rovfuglehold og uglehold ikke vil blive etableret.«

Svar

I det betænkningsbidrag, som jeg den 19. marts 1993 fremsendte til udvalget, har jeg givet udtryk for den opfattelse, at et undtagelsesfrit forbud mod at anvende rovfugle og ugler til jagt forventes at formindske interessen for at holde rovfugle og ugler i fangenskab.

Det er min opfattelse, at en væsentlig årsag til interessen for at holde disse fugle i fangenskab er muligheden for at få dispensation til at drive falkejagt.

Det mener jeg også er blevet tydeliggjort ved flere af de henvendelser, udvalget har modtaget om L 18, f.eks. henvendelse fra Dansk Falkonerselskab og fra Vildtfarmen Kringelborn v/Allan Pedersen.

Endvidere har Miljøministeriet i min forgængers tid op til fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget modtaget talrige henvendelser fra falkonerer fra det meste af verden, der illustererer dette.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at fastlægge en meget restriktiv administrationspraksis med hensyn til rovfuglehold.

Denne praksis skal sikre en afbalancering af på den ene side hensynet til de lovligt eksisterende rovfuglehold og på den anden side af hensynet til, at interessen for at holde rovfugle i bur ikke må stimuleres.

Jeg vil anmode Skov- og Naturstyrelsen, som skal administrere de kommende regler, om at give mig en status herfor 3 år efter lovens ikrafttrædelse.

Denne status vil også blive fremsendt til udvalget.

Spørgsmål 43

»Ad § 3, stk. 2, nr. 1

Kan ministeren allerede nu oplyse, om jagttiden på duer og gæs officielt kan påbegyndes den 15. august efter lovens ikrafttræden?»

Svar

Det er tanken, at jagttiderne efter lovforslaget, som det også er tilfældet efter den nugældende jagtlov, skal fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af loven.

Jeg lægger til grund, at spørgsmålet sigter til jagttiderne for grågæs og ringduer.

Jeg finder det ikke rigtigt nu at lægge mig endelig fast på, hvilke jagttider der skal gælde for grågås og ringdue, når der skal udstedes en ny bekendtgørelse om jagttider, som Vildtforvaltningsrådet vil udarbejde oplæg til. Men jeg har med interesse noteret mig det forslag, der er indeholdt i spørgsmålet.

Ingen

Nr BTL 18

Betænkning over Forslag til lov om jagt og vildtforvaltning

Nr L 18 1992-93, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19930421