1992 BTL 17 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER NR L 17 1992-93, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget to skriftlige henvendelser fra Dansk Agrokemisk Forening.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst,

at tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget er en opfølgning af beretning nr. 5 afgivet den 17. december 1991 af Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling. Udvalget opfordrede her regeringen til at fremsætte lovforslag senest oktober 1992 bl.a. med henblik på at få udvidet anvendelsesområdet for det provenu, der kommer ind fra afgiften på bekæmpelsesmidler, og

at lovforslaget herudover bl.a. består af ændringer, der er nødvendige for at gennemføre direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Dette direktiv skal være gennemført den 26. juli 1993. De nødvendige lovændringer og forslag til nye bemyndigelser er derfor medtaget nu, men således at disse ændringer først træder i kraft den 26. juli 1993.

Særligt vedrørende alternativvurderingen, der blev indføjet i lov nr. 285 af 13. maj 1987 om kemiske stoffer og produkter og skal medvirke til, at de mest skadelige bekæmpelsesmidler udgår af markedet til fordel for de mindre skadelige, har ministeren oplyst, at Danmark under forhandlingerne om plantebeskyttelsesmiddeldirektivet uden held forsøgte at få indføjet eller indfortolket en slags alternativvurdering i direktivets tekst. Som en konsekvens heraf ophæves med lovforslaget alternativvurderingen for plantebeskyttelsesmidler, men først fra 26. juli 1993, hvor direktivet skal være implementeret. Indtil dette tidspunkt fortsætter godkendelsesordningen som hidtil, hvorefter alternativvurderingen fortsætter uforandret for de bekæmpelsesmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at skulle det mod forventning lykkes at få indarbejdet en eller anden form for alternativvurdering i det kommende direktiv om ensartede principper, vil dette komme til at fremgå af den bekendtgørelse, der i øvrigt skal udfylde lovens bestemmelser på området. Ministeren har ligeledes tilkendegivet, at der fra dansk side arbejdes for, at de kommende ensartede principper udformes, så der sikres et så højt beskyttelsesniveau som muligt.

Miljøministeren har endvidere over for udvalget præciseret, at der med omlægningen af det hidtidige bekæmpelsesmiddelgebyr til en formålsbestemt afgift helt i overensstemmelse med beretningen fra Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling sker en udvidelse af anvendelsesområdet af provenuet, således at der herefter kan gennemføres såvel uddannelse, oplysning og forskning som udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra bekæmpelsesmidler.

Miljøministeren har i øvrigt i forbindelse med Miljø- og Planlægningsudvalgets behandling af lovforslaget og i tilknytning til beretningen fra Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling oplyst, at et udkast til ændring af bekendtgørelsen om undervisning af erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler er udsendt til høring. Med den nye bekendtgørelse videreføres den hidtidige obligatoriske undervisning. Derudover gøres det tidligere frivillige 12-timers-kursus nu også obligatorisk.

Endvidere har miljøministeren oplyst, at der er igangsat et udredningsarbejde, der nærmere skal belyse mulighederne for at udarbejde talværdier, såkaldte belastningstal, der beskriver bekæmpelsesmidlernes belastning af miljøet. Det vil i den forbindelse blive vurderet, om belastningstal kan gøres operationelle. Det forventes, at udredningsarbejdet vil være afsluttet om et års tid.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker dog at tilføje, at mindretallet skal beklage, at direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler forhindrer, at det enkelte land kan gå videre end Fællesskabets regler, ikke mindst set i lyset af de traditionelle høje danske krav til miljøbeskyttelse.

Mindretallet forventer, at miljøministeren vil bruge de muligheder, han har for at sikre så højt et beskyttelsesniveau som muligt, og ønsker, at man fra dansk side udtrykker støtte til et hollandsk forslag om, at EF igangsætter et udredningsarbejde med henblik på at vurdere mulighederne for at indføre afgifter på pesticider og kunstgødning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker ved at stemme imod lovforslaget at tilkendegive en modstand mod de forringelser af den nugældende danske pesticidlovgivning, som er den direkte konsekvens af tilpasningen til EF's pesticiddirektiv. Mindretallet finder, at Danmark skal vente og presse yderligere på over for de øvrige EF-lande.

Især finder mindretallet det alvorligt, at den danske alternativvurdering vedrørende sprøjtemidler forsvinder. Desuden er det usikkert, hvordan den fælles godkendelse af sprøjtemidler kommer til at fungere i praksis. Mindretallet frygter, at de sprøjtemidler, som Danmark i dag har forbudt, igen bliver tilladt.

Det er også betænkeligt, at gensplejsede organismer, der anvendes som de såkaldte »biocider«, i fremtiden skal reguleres efter den samme EF-procedure som andre pesticider. Mindretallet mener, at dette er en udhuling af det såkaldte »udsætningsdirektiv«.

Derimod kan mindretallet godt støtte, at der med revision af loven bliver åbnet mulighed for at ændre den særlige afgift på pesticider til en almindelig afgift.

Da regeringen fastholder, at lovforslaget skal betragtes som en samlet pakke, betyder det, at mindretallet i sin samlede afvejning mellem de positive og negative elementer i lovforslaget vælger at stemme imod dette.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf miljøministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) Nr. 23 affattes således

»23. § 36 affattes således

»§ 36. Den, der har fået en godkendelse efter § 33, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.

Stk. 2. Den, der her i landet producerer eller fra udlandet får leveret bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter § 33, betaler en afgift på 3 pct. af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget fastsættes til den årlige omsætning med de godkendte midler eksklusive merværdiafgift og før eventuelt fradrag af kontantrabat. For midler, der leveres fra udlandet til eget forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget til den fakturerede værdi tillagt eventuel told og 20 pct. af det derved fremkomne beløb.

Stk. 3. Den, der har registreringen af et middel, der er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne midler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der har fået en godkendelse efter § 33 vedrørende et bekæmpelsesmiddel, der består af organismer, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne bekæmpelsesmidler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ved erhvervsmæssig modtagelse af bekæmpelsesmidler, der leveres fra udlandet, skal modtageren inden afsendelsen af midlerne anmelde sig hos miljøministeren. Anmeldelsen er gældende for fem år. For modtagere, der udelukkende får leveret bekæmpelsesmidler til eget forbrug, gælder anmeldelsen dog for et år, medmindre modtageren over for miljøministeren tilkendegiver, at anmeldelsen gælder fem år.

Stk. 6. Udgør afgifterne efter stk. 1-4 i alt under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Anmeldelse efter stk. 5 skal ikke foretages, hvis beregningsgrundlaget for afgiften, jf. stk. 2, er mindre end 1.670 kr. pr. år.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgifterne, om afgiftspligtige virksomheders regnskab med godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler samt om revisorpåtegning af angivelser. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato, forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne, dog mindst 50 kr.

Stk. 8. Afgifterne efter denne bestemmelse anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og produkter.«»

Af et mindretal (FP)

2) Nr. 25 udgår.

Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

3) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer

»01. I § 38 b indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisning, jf. stk. 1, i det omfang udgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.«»

4) Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer

»02. I § 59 ændres »1 år« til: »2 år«.'

5) Nr. 43 affattes således

»43) § 59, nr. 6 , affattes således

»6) undlader at anmelde sig efter § 36, stk. 5,».«

6) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer

»03. I § 59 indsættes efter nr. 6 som nye numre

»7) undlader at meddele oplysninger efter § 13, stk. 1, § 38 d, stk. 4, jf. stk. 1-3, eller § 39,

8) undlader at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 eller § 41 eller undlader at afgive prøver efter § 50,».

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.«

7) Nr. 47 affattes således

»47. § 61 affattes således

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 7, § 36, stk. 7, § 36 a, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, bøde eller hæfte eller bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Efter § 1, nr. 23, i lovforslaget foreslås det, at afgiften på bekæmpelsesmidler opkræves hos de virksomheder, der har godkendelse til import eller salg af bekæmpelsesmidler m.v., på samme måde som det nuværende gebyr opkræves.

Den, der har godkendelsen, er i de fleste tilfælde identisk med den danske importør, men nogle godkendelsesindehavere kan have fast forretningssted uden for Danmark, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit II. 4.

Fremover kan der forventes et øget antal godkendelsesindehavere med fast forretningssted uden for Danmark, idet nogle udenlandske firmaer formentlig vil ønske at overtage godkendelsen fra danske datterselskaber. Dette kan være en fordel som følge af, at plantebeskyttelsesmidler efter de kommende regler skal godkendes efter ens principper i alle EF-lande.

Efter gældende aftaler og konventioner er det ikke muligt for danske myndigheder selv eller med hjælp af det pågældende lands myndigheder at kontrollere udenlandske firmaers regnskaber med henblik på salg af varer til Danmark.

Opkrævning af afgiften på bekæmpelsesmidler og kontrollen med regnskaber m.v. hos udenlandske godkendelsesindehavere kan derfor blive et problem. Det har især betydning for den del af afgiften, der beregnes på grundlag af omsætningen.

Det foreslås derfor, at denne del af afgiften fremover opkræves hos den, der her i landet producerer eller fra udlandet får leveret godkendte bekæmpelsesmidler.

Afgiften på 500 kr. for hver godkendelse vil fortsat blive opkrævet hos indehaveren af godkendelsen. Dette gælder også, selv om godkendelsesindehaveren har fast forretningssted uden for Danmark.

Efter stk. 5 skal erhvervsmæssige modtagere af bekæmpelsesmidler, der leveres fra udlandet, anmelde sig hos miljøministeren. Herved får myndighederne mulighed for at foretage opkrævning af afgiften. Hvis beregningsgrundlaget for afgiften er under 1.670 kr., er det ikke nødvendigt at anmelde sig, idet afgiften så vil være under 50 kr., medmindre der er tale om en indehaver af en godkendelse, jf. det foreslåede stk. 1. Myndighederne har navn og adresse på alle godkendelsesindehavere.

Er det samlede afgiftsbeløb under 50 kr., kan indbetaling undlades. En tilsvarende bestemmelse findes i momsloven, toldloven og i lovforslagene til ændringer af diverse miljøafgiftslove.

Efter ændringsforslaget skal ministeren have hjemmel til at fastsætte nærmere regler om afgiftspligtige virksomheders regnskab samt om revisorpåtegning af angivelser. Der agtes fastsat regler om, at afgiftspligtige virksomheder m.v. for hvert bekæmpelsesmiddel og for hver pakningsstørrelse skal indsende årsopgørelser over omsætningen, om forfalds- og indbetalingstidspunkter og om, at regnskabet skal føres måned for måned og være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Ved for sen betaling af afgift foreslås, at der opkræves et tillæg. Tillægget udgør 1,3 pct. pr. måned, dog mindst 50 kr.

I ændringsforslaget nævnes ikke længere direkte, at bekæmpelsesmidler, der indeholder mikroorganismer og vira, bliver omfattet af § 36. Der er imidlertid alene tale om en redaktionel ændring, idet det af stk. 1 og 2 fremgår, at afgiften er lagt på alle bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter § 33.

Til nr. 2 Forslagsstilleren ønsker at fastholde gældende ret, idet forslagsstilleren ikke ønsker at give mulighed for, at ministeren midlertidigt kan tilbagekalde en dansk godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel.

Forslagsstilleren finder i øvrigt heller ikke bestemmelsen stemmende overens med lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at lovforslaget skal skabe ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Til nr. 3. Fra den 1. april 1993 må erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kun foretages af personer, der har et sprøjtecertifikat. Dette gælder dog ikke landmænd, der er etableret før 1. januar 1991. I overensstemmelse med beretningen fra Folketingets Udvalg vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som bevirker, at alle landmænd inden for nærmere angivne regler og tidsfrister skal have gennemgået et 12-timers-kursus.

I bekendtgørelsen agtes der også fastsat regler om undervisning for andre erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler end landmænd.

Kurserne afholdes af bl.a. tekniske skoler, AMU-centre/specialarbejderskoler og landbrugsskoler. Miljøministeriet yder et tilskud på 2.000 kr. pr. deltager til dækning af udgifterne ved undervisning til opnåelse af sprøjtecertifikat. Tilskuddet finansieres af gebyret på bekæmpelsesmidler, som ved nærværende lovforslag foreslås ændret til en formålsbestemt afgift. Til dækning af udgifterne ved afholdelse af de korte kurser er der i Landbrugsministeriet afsat 10 mio. kr årligt for personer i jordbrugserhverv.

Herudover kan de enkelte skoler opnå tilskud efter en række forskellige tilskudsordninger til undervisning.

Tilskuddet dækker imidlertid ikke i alle tilfælde alle udgifter ved kurserne, og afhængig af de enkelte tilskudsordninger vil nogle erhvervsmæssige brugere skulle betale for en del af undervisningen.

Skolerne opkræver normalt deltagerbetaling for bl.a. materialer og forplejning. Nogle brugere vil derfor kun kunne tilmelde sig kurser, hvor der opkræves brugerbetaling. Det foreslås derfor, at det i loven præciseres, at der kan opkræves en sådan betaling.

Til nr. 4 Efter ændringsforslaget hæves strafferammen for overtrædelser af loven til 2 år, hvilket vil bringe strafferammen op på et niveau svarende til strafferammen i miljøbeskyttelsesloven og i lov om miljø og genteknologi.

Til nr. 5 Efter ændringsforslaget skal det være muligt at straffe den, der fra udlandet får leveret bekæmpelsesmidler uden at anmelde dette. Anmeldelsen skal bruges i forbindelse med opkrævning af afgiften på bekæmpelsesmidler.

Til nr. 6 Den foreslåede ændring er af rent præciserende karakter.

Til nr. 7 Efter ændringsforslaget skal det være muligt at straffe overtrædelse af regler, som miljøministeren fastsætter efter § 36, stk. 7, § 36 a, § 38 a og § 38 c. Det drejer sig om regler om opkrævning m.v. vedrørende afgifter og gebyrer, regler vedrørende begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer og regler om pligt til at føre journal over brugen af bekæmpelsesmidler. § 38 a og § 38 c kom ligesom § 38 b ind i kemikalieloven i 1987, uden at der i den forbindelse blev konsekvensrettet i strafbestemmelserne. Det er i § 1, nr. 47, i nærværende lovforslag foreslået, at det skal være muligt at straffe overtrædelser af § 38 b. Endvidere ændres en fejl i nærværende lovforslag, hvor der er henvist til § 35, stk. 8, i stedet for § 35, stk. 7. Endelig foreslås strafferammen hævet til 2 år, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 17

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

Nr L 17 1992-93, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19921209