1992 BTL 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE NR L 10 1992-93, 1. SAMLING
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 01. 1) I § 1 indsættes som nyt pkt. 4
»4) Spillekasinoer.«
Ændringsforslag
til
lovforslag nr. L 10
§ 01. 1) I § 1 indsættes som pkt. 4
»Industriministeren kan inddrage andre virksomheder under lovens område, herunder spillekasinoer.«»
Industriministeriet har forelagt sagen for Justitsministeriet, der har haft følgende bemærkninger til ovenstående ændringsforslag
»I den anledning skal Justitsministeriet udtale, at reglerne i nærværende lovforslag ikke synes egnede til at regulere kasinovirksomhed.
Lov om spillekasinoer, der trådte i kraft den 31. december 1990, indeholder detaljerede regler om kontrol med spillekasinovirksomhed. Loven indeholder således regler om indsatser, udbetalinger, vekslinger m.v., adgangskrav, polititilsyn m.v.
På baggrund af den forholdsvis korte periode, der har været spillekasinoer i Danmark, har man endnu ikke et overblik over, i hvilket omfang spillekasinoer kan benyttes til hvidvaskning af penge.
Det fremsatte lovforslag kræver efter § 4, stk. 1, at kunderne legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med virksomheder, herunder når der åbnes en konto eller et depot.
Efter § 4, stk. 2, vil fysiske eller juridiske personer, der ikke omfattes af stk. 1, alene omfattes af reglerne, såfremt transaktionen vedrører beløb på 150.000 ecu eller derover.
Efter § 4, stk. 4, skal der kræves legitimation ved mistanke.
Lovforslagets regler synes således ikke velegnede til at omfatte kasinovirksomhed, hvor kunder sædvanligvis veksler beløb ved kassen, der er noget mindre end den anførte beløbsgrænse på 15.000 ecu. Det fremgår endvidere af Justitsministeriets vilkår for kasinodrift, at spillekasinoerne ikke må yde kredit.
Efter Justitsministeriets opfattelse forekommer det mest hensigtsmæssigt at vente med en sådan udvidelse af anvendelsesområdet, indtil der har været mulighed for at høste erfaringer med lovens funktion i praksis. Dertil kommer, at kasinoer i forvejen er undergivet et indgående tilsyn i medfør af lov om spillekasinoer. Det forekommer således mest nærliggende, såfremt der efter senere erfaringer viser sig behov herfor, at regulere spørsmålene direkte i lov om spillekasinoer.«
Jeg kan henholde mig til justitsministerens bemærkninger.
Tilføjelse til tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at 3. behandling af lovforslaget blev afbrudt og
lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet
dette i et møde.
Der er af industriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Justitsministeren har over for udvalget oplyst, at Justitsministeriet til efteråret vil fremsætte forslag til ændring af straffeloven, således at bestemmelsen om hæleri (§ 284) udvides til at omfatte hæleri med hensyn til indsmugling af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289. Herved vil hæleri med hensyn til pengeudbyttet fra sådan indsmugling blive strafbelagt, således at også denne form for hæleri direkte omfattes af lovforslagets § 2.
Det vil endvidere blive overvejet, hvorvidt straffelovens hæleribestemmelse tillige bør omfatte vinding, der hidrører fra skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289.
Endelig kan det oplyses, at der i det forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer, der vil blive fremsat senest til efteråret, vil blive indsat bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning i forbindelse med kasinospil.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af industriministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslaget ved den fortsatte 3. behandling.
ÆndringsforslagAf industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
Til § 14 1) Paragraffen affattes således
»§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at lovens vedtagelse er blevet udskudt.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Pia Gjellerup (S) Thomas Thors (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Merethe Due Jensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 11
»Kan det sikres, at personer, som af et pengeinstituts medarbejdere er blevet »anmeldt« for mistanke om forsøg på hvidvaskning, slettes af politiets registre, såfremt den pågældende »anmeldelse« viser sig at være grundløs?»
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, der oplyser
»Som anført i Industriministeriets foreløbige besvarelse af spørgsmålet (L 10 - bilag 14) har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.
Rigspolitichefen har oplyst, at det er en almindelig bestemmelse i registerforskrifter - og det vil også gælde ved indberetninger fra finanssektoren i henhold til ovennævnte lov - at oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende eller uden betydning for registerets formål, snarest muligt skal berigtiges eller slettes.
Dette vil efter Rigspolitiets opfattelse være ensbetydende med, at en person, der alene er registreret på grundlag af en indberetning om hvidvaskning, der viser sig at være grundløs, skal slettes af registeret snarest muligt.«
Jeg kan henholde mig til denne besvarelse.
Spørgsmål 15
»I ministerens svar på spørgsmål 11, jf. L 10 - bilag 24, fremgår det, at det er Rigspolitiets opfattelse, at en person, der er registreret på grundlag af en indberetning om hvidvaskning, der viser sig at være grundløs, skal slettes af registeret »snarest muligt«. Udvalget ønsker oplyst, hvad der nærmere skal forstås ved »snarest muligt«.'
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Justitsministeriet, der har oplyst følgende
»Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.
Rigspolitichefen har oplyst, at man ved besvarelsen af spørgsmål 11 meddelte, at en person, der alene er registreret på grundlag af en indberetning om hvidvask, der viser sig at være grundløs, skal slettes af registret snarest muligt.
Rigspolitichefen har supplerende oplyst, at en sådan sletning vil ske, så snart det er konstateret, at oplysningen om hvidvask af penge er grundløs.«
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets besvarelse.
Spørgsmål 14
»I Retsudvalgets bemærkninger til lovforslaget, jf. L 10 - bilag 25, har et mindretal fundet, at grov skattesvig efter straffeloven og spillekasinoer bør være omfattet af lovforslaget. Udvalget anmoder i den anledning om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, således at mindretallets ønske efterkommes. Udvalget anmoder tillige ministeren om at foranledige, at udvalget får tilstillet justitsministerens bemærkninger til omhandlede ændringsforslag.«
Svar
Jeg kan oplyse, at grov skattesvig allerede er omfattet af lovforslagets hvidvaskningsdefinition, idet denne netop baserer sig på midler, der stammer fra overtrædelser af straffeloven og derfor også omfatter grov skattesvig.
Hvad angår spørgsmålet om spillekasinoer, følger 2 udkast til ændringsforslag.
»1.
Ændringsforslag
til
lovforlag nr. L 10
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren og justitsministeren, som
disse har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet,
Finansforbundet og
Finansrådet.
Udvalget har stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf udvalget , tiltrådt af industriministeren
Til § 10 1) Stk. 3 affattes således
» Stk. 3. Politiet kan forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, i henhold til retsplejelovens regler.«
Bemærkninger Den foreslående ændring medfører, at politiet ikke uden retskendelse kan få udleveret dokumenter m.v. fra virksomhederne.
Vibeke Storm Rasmussen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Endvidere
har udvalget modtaget skriftlige svar på spørgsmål til
industriministeren.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker at fremhæve, at da et af industriministerens svar på udvalgets spørgsmål giver sikkerhed for, at grov skattesvig og overtrædelse af straffeloven er omfattet af lovforslaget, finder flertallet inden for flertallet ikke anledning til at stille ændringsforslag herom. Svaret er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse .
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Trøjborg (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Ingen
Nr BTL 10
Betænkning over Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge
Nr L 10 1992-93, 1. samling
Afgivet af Erhvervsudvalget
Afgivet: 19921210