1992 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. NR L 7 1992-93, 1. SAMLING

Bilag 1

INDUSTRIMINISTERIET

Den 15. april 1993

INDUSTRIMINISTEREN's kommentar til en henvendelse fra Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet

Kommentar til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets henvendelse af 13. april 1993

(L 7 - bilag 43)

Ad § 10. Bevillingsmyndigheden

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) ønsker, at det skal være obligatorisk for en kommune at nedsætte et bevillingsnævn, hvis der i den pågældende kommune er mere end 15 faste bevillingssteder og kommunalbestyrelsen behandler mere end 10 ansøgninger om lejlighedstilladelser om året.

RBF's forslag forudsætter, at det er bevillingsmyndigheden, der administrerer reglerne om lejlighedstilladelser. Dette er ikke tilfældet, idet denne kompetence ligger hos politiet, der som den eneste myndighed har det fornødne kendskab til at afgøre, om en ansøgning om lejlighedstilladelse skal nægtes ud fra ordensmæssige hensyn. Jeg kan derfor ikke anbefale, at man ændrer på lovforslagets kompetencefordeling mellem bevillingsmyndigheden og politiet. Med dette udgangspunkt vil antallet af årlige ansøgninger om lejlighedstilladelser ikke være et relevant kriterium.

Hertil kommer, at obligatorisk nedsættelse af bevillingsnævn for visse større kommuner vil kunne medføre øget administration for kommunerne, ligesom en sådan regel vil være i strid med ønsket om udvidet kommunalt selvstyre.

Jeg er derfor af den opfattelse, at det bør være valgfrit for kommunerne, om de vil nedsætte bevillingsnævn.

Ad § 15. Godkendelsesordning for visse ansatte

RBF ønsker en tydeliggørelse af proceduren vedrørende krav om godkendelsesordning samt af, hvilke forhold der skal tages i betragtning ved en eventuel nægtelse.

Jeg kan oplyse, at bemærkningerne til lovforslaget samt besvarelsen af spørgsmål 10 med bilag indeholder en udførlig beskrivelse af forslagets § 15.

Forslaget til godkendelsesordningen indeholder tre trin

1. Den enkelte kommune skal træffe afgørelse om, at der indføres en godkendelsesordning, og omfanget af godkendelsesordningen skal fastlægges, således at man ved, hvilke restaurationer og hvilke medarbejderkategorier der er omfattet af ordningen.

En sådan ordning - der i øvrigt administereres af politiet - bliver i sagens natur kun en realitet, hvis politiet finder, at der er behov for ordningen.

I praksis vil en indførelse af en godkendelsesordning således forudsætte, at to myndigheder - politiet og kommunen - er enige om, at der er behov for ordningen.

Dette giver i sig selv en betydelig sikkerhed for, at ordningen ikke får et mere vidtgående omfang end strengt nødvendigt.

2. Vedtager kommunen at indføre en godkendelsesordning, er det politiet, der skal træffe afgørelse i de konkrete sager. Dette skyldes, at især politiet har det fornødne kendskab til ansøgernes personlige forhold og den pågældende stilling.

Der skal være tale om mere graverende forhold, for at politiet kan nægte at give tilladelse til ansættelse af en person i en restauration.

Politiets afgørelse vil primært blive truffet ud fra de oplysninger, der findes i kriminalregistret.

I afgørelsen vil blandt andet indgå,

1) hvilken kriminalitet ansøgeren tidligere har begået,

2) hvor længe det er siden, kriminaliteten er begået, samt

3) om politiet har kendskab til, at ansøgeren fortsat »har nær tilknytning til et kriminelt miljø«.

Lovovertrædelser, der vil kunne begrunde nægtelse af tilladelse, vil eksempelvis være voldskriminalitet, narkokriminalitet samt ikke ubetydelig berigelseskriminalitet (tyveri/hæleri), der enten konkret eller typisk har relation til dele af restaurationsmiljøet.

Der er tale om konkrete afgørelser, som også må tage behørigt hensyn til ansøgerens behov for resocialisering.

Afgørelserne kan træffes, uden at der skal iværksættes længerevarende undersøgelser af ansøgerens forhold.

3. Nægter politiet at meddele tilladelse til en ansøger, kan afslaget indbringes for Justitsministeriet, der i forvejen er rekursinstans for tilsvarende afgørelser om godkendelse af ansatte efter lov om vagtvirksomhed og lov om spillekasinoer.

Er personen i forvejen ansat i restaurationsvirksomheden, når politiet skal godkende vedkommende, eller hvis politiet trækker en allerede given tilladelse tilbage, har personen krav på, at politiets afgørelse indbringes for domstolene.

Det er således sikret, at der altid er mindst to instanser til at afgøre, om en nægtelse er korrekt. Herved opnås den fornødne retssikkerhed for de implicerede.

Med disse supplerende bemærkninger er det min opfattelse, at der ikke er betænkeligheder ved at gennemføre den foreslåede godkendelsesordning.

Bilag 2

INDUSTRIMINISTERIET

Den 21. april 1993

Industriministerens notat vedrørende »velgørende arrangementer«

NOTAT

Velgørende arrangementer

Ved det af industriministeren fremsatte ændringsforslag til lovforslaget om restaurationsloven (L 7) er det foreslået, at § 22, stk. 3, ændres.

Ændringsforslaget præciserer, at servering - uanset karakteren heraf - kan forestås af en person, der er fyldt 25 år, og uden krav om en restauratørs medvirken, hvis det pågældende lejlighedsarrangement afholdes med et velgørende formål.

Et lejlighedsarrangement med velgørende formål forudsætter, at overskuddet fra lejlighedsarrangementet fuldt ud skal anvendes til velgørende formål.

Dette hindrer ikke, at ikke-erhvervsdrivende arrangører henlægger en del af overskuddet til brug ved forberedelsen af fremtidige velgørende arrangementer.

Derimod må eventuelle medhjælpere og leverandører ikke modtage et vederlag, som er afhængigt af det overskud, der fremkommer ved afholdelsen af arrangementet.

Det er politiet, der administrerer reglerne om lejlighedstilladelser, og som afgør, hvorvidt arrangementet har et velgørende formål. Politiet giver tilladelserne forud for arrangementernes afholdelse. På dette tidspunkt vil der ikke foreligge sikre oplysninger om et arrangements overskud, herunder bevis for brugen af overskuddet. Der bør derfor ikke stilles krav til politiet om en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål i forbindelse med behandling af ansøgninger om lejlighedstilladelse. Det må således være tilstrækkeligt, hvis arrangøren ved ansøgningen afgiver en erklæring om overskuddets anvendelse.

Ved politiets behandling af en ansøgning kan det indgå i vurderingen, om overskuddet fra tidligere lignende arrangementer er blevet anvendt til velgørende formål.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd. Industriministerens kommentar til en henvendelse fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet er optrykt som bilag til betænkningen. Endvidere er optrykt et notat fra industriministeren om »velgørende formål«, jf. den under ændringsforslag nr. 10 i denne betænkning foreslåede affattelse af restaurationslovens § 22, stk. 3.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Beyer, Jørgen, cand.jur., København,

Boje, Poul, arkitekt, København,

Danmarks Restaurant- og Cafeteria-

forening,

Danmarks Tivoli Forening,

Dansk Automat Brancheforening,

Dronninglund Kommune,

Egeskov Markedsforening,

Ejerforeningen Borgergade, København K,

Foreningen af By- og Markedsfester,

Hillerød Kommune,

Hjallerup Marked,

Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening,

Idrætsforeningen BR66,

Idrætsforeningen LBBK,

Langeskov Borgerforening,

Langeskov Idrætsforening,

Langeskov Kommune,

Madsen, Poul, borgmester, Jægerspris

Kommune,

Nørre-Rangstrup Kommune,

Restaurations- og Bryggeriarbejder For-

bundet og A-kasse og

Thygesen, Martin S.

Industriministeren og nogle mindretal har stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3, 7, 10, 11, 13, 17 og 18 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af dette mindretal stillede og tiltrådte ændringsforslag og udtaler i øvrigt

Fremskridtspartiet har med en række konkrete ændringsforslag søgt at få lovforslaget gjort bedre end regeringens udspil. Det er Fremskridtspartiets grundopfattelse, at dette område burde dereguleres langt mere, end tilfældet bliver, selv med vedtagelsen af Fremskridtspartiets egne ændringsforslag.

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at der er brug for de moderniseringer, loven lægger op til, og vil så på passende tidspunkt søge yderligere liberaliseringer fremmet.

ÆndringsforslagAf industriministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I stk. 4, nr. 1, ændres »21/2 rumprocent« til: »2,5 pct. vol.«

2) I stk. 4, nr. 3, ændres »21/4 vægtprocent« til: »2,8 pct. vol.«

Til § 9 3) Paragraffen affattes således

» § 9. Virksomhed med servering af stærke drikke må ikke drives i lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed, eller i lokaler, som står i forbindelse med andre salgslokaler, medmindre lokalerne har hver sin indgang fra et sted, hvortil der er offentlig adgang.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må der

1) i lokaler med forretninger, hvor det samlede gulvareal i salgslokalerne er mindst 800 m2, drives virksomhed med servering af stærke drikke,

2) i lokaler i hoteller udøves frisørvirksomhed og sælges varer til personlig brug for gæsterne og varer, der må sælges fra kiosker, jf. lov om butikstid, samt gaveartikler,

3) i lokaler i idrætshaller og i foreningslokaler sælges varer til personlig brug for medlemmerne og varer, der må sælges fra kiosker, samt sportsrekvisitter og -udstyr, emblemer og lignende, og

4) afholdes salgsudstillinger i de almindelige restaurations- og hotellokaler.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der giver mulighed for servering eller salg i videre omfang end nævnt i stk. 2, nr. 1-3.«

Af et mindretal (SF)

Til § 10 4) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et bevillingsnævn til at træffe disse afgørelser, når der i en kommune er mere end 15 faste bevillingssteder og kommunalbestyrelsen behandler mere end 10 ansøgninger om lejlighedsbevillinger pr. år. Bevillingsnævnet består af politimesteren og 2 repræsentanter fra hotel- og restaurationsbranchen (1 fra arbejdsgiverside og 1 fra arbejdstagerside) samt mindst 2 repræsentanter fra kommunalbestyrelsen (f.eks. fra økonomiudvalget/teknisk forvaltning). Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af nævnet.«

Af et mindretal (FP)

Til § 16 5) Paragraffen med tilhørende overskrift udgår.

Til § 20 6) Stk. 4 udgår.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

7) Stk. 4 affattes således

» Stk. 4. Fra kantiner må der, også til medtagelse uden for virksomheden, sælges tillavet mad, brød, kager og drikkevarer, dog ikke stærke drikke, samt varer til brug i virksomheden og varer, der må sælges fra kiosker, jf. lov om butikstid.«

Af et mindretal (FP)

Til § 21 8) I nr. 1 ændres »30 dage« til: »14 dage«.

9) I nr. 2 ændres »3 værelser med tilsammen højst 8 sengepladser« til: »6 værelser med tilsammen 16 sengepladser«.

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 22 10) I stk. 3 udgår 2. pkt. , og i stedet indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Hvis et arrangement afholdes med et velgørende formål, eller der i øvrigt foreligger særlige forhold, kan politiet tillade, at serveringen forestås af en person, der er fyldt 25 år. Det samme gælder, hvis ingen bevillingshaver vil påtage sig servering.«

Til § 27 11) Stk. 3 udgår.

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

Til § 28 12) Stk. 1 affattes således

»Restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler. Den almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og skibe i fart, jf. § 11, stk. 2, nr. 3 og 4.«

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

13) Stk. 4 affattes således

» Stk. 4. Den stedlige bevillingsmyndighed kan med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid, jf. stk. 1, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.«

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, FP, CD, RV og KRF)

14) I stk. 5 ændres »fra et tidligere tidspunkt end kl. 2« til: »fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1«.

15) I stk. 6 ændres »fra et tidligere tidspunkt end kl. 2« til: »fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1«.

16) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke

» Stk. 9. Indtil et år efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan den stedlige bevillingsmyndighed bestemme, at en igangværende virksomhed skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet af miljømæssige hensyn.«

Til § 37Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

17) I stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§ 20, stk. 2, 3«: », 4«.

Til § 39 18) I stk. 1 ændres »april« til: »august«.

Af industriministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og KRF)

19) I stk. 4 udgår », jf. dog stk. 5«.

20) Stk. 5 og 6 udgår.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 De foreslåede ændringer er alene af redaktionel karakter, idet man nu anvender volumenprocenten (pct. vol.), når man skal fastsætte grænsen for alkoholindholdet.

Til nr. 3, 7 og 17 De foreslåede ændringer er en følge af, at den påtænkte ophævelse af lov om butikstid ikke gennemføres. Der kan således henvises til butikstidslovens bestemmelser om sortiment. Herefter er det ikke nødvendigt i medfør af restaurationsloven at fastsætte sortimentsbestemmelser.

Bortset fra visse sproglige ændringer er ændringsforslaget i overensstemmelse med Restaurationslovsudvalgets forslag.

Til nr. 4 Det foreslås at imødekomme Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundets ønske om at oprette bevillingsnævn i kommunerne, når der er behov herfor.

Til nr. 5 Bestemmelsen i § 16 har til formål at forhindre, at leverandører af alkoholholdige drikkevarer kan være ejer eller medejer af en restaurationsvirksomhed m.v. I vore dage må en sådan bestemmelse betragtes som komplet forældet. Vi har i de seneste år set fremkomsten af nye spændende ejerformer i detailhandelen m.v. Franchise er bare en af de nye muligheder, der i dag anvendes i detailhandelen. Eneste område, der efter denne lovbestemmelse skal være friholdt for modernisering og udvikling, er tilsyneladende restaurationsbranchen.

Fremskridtspartiet mener ikke, at det er Folketingets opgave at forhindre en spændende og dynamisk udvikling i restaurationsbranchen. I næsten alle de lande, vi normalt sammenligner os med, er det helt normalt, traditionelt og naturligt, at leverandører af alkoholholdige drikke også kan have større eller mindre ejerandele i restauranterne. Særligt i EF er det absolut almindeligt. I Frankrig er det meget udbredt, at vinfirmaer er ejere/medejere af restaurationer. I Tyskland er det endog meget almindeligt, at ølbryggerier og/eller vinfirmaer er medejere/ejere af restauranter.

Spørgsmålet er derfor også, om bestemmelsen i § 16 ikke er EF-stridig, eftersom den forhindrer den fri kapitalbevægelse og den fri etableringsret på tværs af landegrænserne. Fremskridtspartiet er i den forbindelse ikke imponeret af regeringens forarbejde, tænk blot på forløbet af ambisagen.

Den danske hotel- og restaurationsbranche klager (med rette) over dårlige økonomiske forhold i disse år. Hvad var vel mere naturligt end at tillade tilførsel af ny kapital? Får leverandører af alkoholholdige drikkevarer mulighed for at indskyde penge i branchen, vil det både give nye arbejdspladser i restaurationsbranchen og afledt beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, når investeringerne skal realiseres.

Regeringen har i bemærkningerne til § 16 alene beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorvidt et selskab kan opnå alkoholbevilling. Fremskridtspartiet mener også her, at lovgivningen er forældet i forhold til den virkelighed, vi lever i. Fremskridtspartiet undrer sig over, at spørgsmålet om kapitaltilførsel fra leverandører af alkoholholdige drikke ikke berøres nærmere.

Fremskridtspartiet håber, at det tager fejl, når det vurderer, at bestemmelsen alene er medtaget for at beskytte danske bryggerier mod f.eks. konkurrence fra tyske bryggerier gennem medejerskab/ejerskab af danske restaurationsvirksomheder. I disse år må åbenhed og fri konkurrence være nøgleord.

Til nr. 6 Kantinerne på danske virksomheder udvikler sig i disse år til små »restauranter«. Ikke mindst begrænsningerne i virksomhedernes fradragsmulighed for repræsentationsudgifter har flyttet mange forretningsmiddage ind i virksomhedernes egne kantiner til skade for den danske restaurationsbranche. Den foreslåede ændring skal være et lille plaster på det omsætningstab, restauranterne har oplevet til kantinerne. Formålet med den foreslåede ændring er at forbyde salg af mad m.v. »ud af huset«, idet den type aktivitet må anses som direkte ublu konkurrence over for en restaurationsbranche, der er underlagt en helt anderledes restriktiv lovgivning.

Til nr. 8 I denne paragraf findes »pensionatsbestemmelsen«. Det er Fremskridtspartiets grundlæggende opfattelse, at pensionatsvirksomhed skal være fri næring. Men i det spinkle håb at få dette lovforslag gjort en lille smule mindre restriktivt er dagskravet foreslået reduceret fra 30 til 14. At kræve overnatning i 30 dage er helt ude af proportioner med virkeligheden. For det første er det i disse år, med stigende turistpres, i alles interesse at skabe flest mulige sengepladser til turister, turister i alle økonomiske klasser.

Derudover er det nok helt fejlvurderet af hotelbranchen, når den anbefaler de 30 dage. En gæst, der f.eks. gerne vil bo på pensionat på Bornholm i 29 dage, skifter jo ikke et pensionatsophold ud med 29 dages hotelophold, men bliver måske hjemme.

De 14 dage, der nu er valgt, er ikke blot et tilfældigt valg, men en realistisk vurdering af, hvor grænsen mellem normalt hotelophold og pensionatsophold befinder sig. Er der politisk vilje til at finde et andet antal dage mellem 30 og 14, er Fremskridtspartiet forhandlingsvilligt.

Til nr. 9 Denne bestemmelse vedrører populært sagt »bondegårdsferierne«. Formålet med at foreslå lempelsen er et ægte ønske om at få loven liberaliseret en smule. Helst havde Fremskridtspartiet set, at bondegårdsferie blev gjort til fri næring.

I disse år, hvor Danmark modtager stadig flere turister, er det vigtigt, at vi udnytter vores potentialer seriøst. Mange turister giver udtryk for, at det, de kommer efter, er kontakten med den danske natur. Hvor kan dette ske mere direkte og harmonisk, hvis ikke på en bondegårdsferie? Skal en bondegård gennem hele den offentlige tilladelsesjungle for at få lov til at ombygge og indrette sig på at modtage kunder, må »belønningen« også være seriøs. Ved at tillade en forøgelse af antallet af værelser fra 3 til 6 og sengepladserne fra 8 til 16 har Folketinget medvirket til at få flere gårdejere til at melde sig på markedet med »Zimmer frei«.

Til nr. 10 Under Folketingets behandling har det vist sig, at der er et ønske om, at det fremgår direkte af lovteksten, at arrangementer med et velgørende formål, uanset serveringens art, kan afvikles, uden at en restauratør skal medvirke. Med den foreslåede ændring imødekommes dette ønske.

Politiet kan dog fortsat nægte at give tilladelse til et sådant arrangement, eller det kan kræve, at en restauratør forestår afholdelsen af arrangementet, hvis det skønnes påkrævet ud fra ædrueligheds- eller ordenshensyn.

Til nr. 11 Lovforslagets § 27, stk. 3, hvorefter det almindelige alderskrav på 18 år ikke skulle gælde ved servering i selskabslokaler, blev indsat for at ligestille selskabsarrangementer inden og uden for restaurationsloven. Fra branchens side har man anbefalet, at bestemmelsen udgår. Den foreslåede ændring imødekommer denne anbefaling. Alderskravet vil herefter være det samme for serveringspersonale i restaurationers selskabslokaler og andre lokaler, nemlig 18 år.

Til nr. 12 Restaurationslovens nuværende almindelige lukketid fra kl. 24 til kl. 5 foreslås opretholdt. I forbindelse hermed foreslås det tillige, at kommunalbestyrelsen generelt skal kunne udvide åbningstiden, dog ikke længere end til kl. 2. Af hensyn til både restauratørerne og deres kunder skal såvel en udvidelse som en eventuel senere indskrænkning af åbningstiden offentliggøres i de lokale blade.

Udnytter kommunalbestyrelsen sin beføjelse til generelt at udvide åbningstiden, vil dette medføre, at den stedlige bevillingsmyndighed må forventes kun at skulle meddele tilladelse til, at et mindre antal restauranter må holde åbent i den almindelig lukketid.

Til nr. 13 Det foreslås, at den stedlige bevillingsmyndighed, som det er tilfældet efter den gældende restaurationslov, skal kunne meddele tilladelser til længere åbningstid end kl. 24. Den foreslåede ændring er en følge af, at den almindelige lukketid foreslås at være tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Der er herefter behov for, at bevillingsmyndigheden kan meddele nattilladelser af forskellig varighed, således at der fortsat kan meddeles tilladelse til restauranter til at holde åbent f.eks. til kl. 2 og kl. 5.

Til nr. 14, 15, 16, 19 og 20 De foreslåede ændringer er en følge af forslaget om ændring af åbningstiden, jf. bemærkningerne til den under nr. 12 foreslåede ændring.

Til nr. 18 Lovens ikrafttræden foreslås ændret til 1. august 1993.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Pia Gjellerup (S) Thomas Thors (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Merethe Due Jensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 7

Betænkning over Forslag til lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Nr L 7 1992-93, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19930422