1992 LSF 344 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (TILSKUD TIL FORÆLDRE MED PRIVAT BØRNEPASNING)

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 350 af 9. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 63 indsættes

» § 63 a . Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud pr. barn til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet må højst udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke overstige 20.000 kr. årligt.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud efter stk. 1, at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud og det samtidig dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at barnet passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem forældrene og den person, der passer barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i et offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.

Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 350 af 9. juni 1993, foretages følgende ændring

Efter § 63 indsættes

» § 63 a . Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud pr. barn til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet må højst udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke overstige 20.000 kr. årligt.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud efter stk. 1, at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud, og det samtidigt dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at barnet passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem forældrene og den person, der passer barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned i hvilken retten til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i et offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.

Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som indsat ved denne lovs § 1, ophæves den 31. december 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 31. december 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I regeringsgrundlaget »En ny start« indgår det, at der skal gøres en indsats for at nedbringe ventetiderne til dagtilbud for børn.

Samtidig har flere kommuner tidligere givet udtryk for ønsket om at kunne yde tilskud til forældre med udgifter til privat børnepasning, så længe kommunen på grund af ventelister ikke kan tilbyde plads i et offentligt dagtilbud.

Med dette forslag åbnes der mulighed for, at kommunerne kan indføre en ordning, hvorefter der kan ydes et økonomisk tilskud direkte til forældre til delvis dækning af udgifterne ved privat pasning. Forslaget vil medvirke til at mindske de problemer, som forældre der på grund af ventelister ikke kan få en plads i et offentligt dagtilbud, oplever. Der kan kun ydes tilskud til børn, der ikke benytter offentligt dagtilbud, og kun indtil der tilbydes en plads i et offentligt dagtilbud.

Det er frivilligt for kommunerne, hvorvidt de vil indføre ordningen. Baggrunden for dette er, at den kommunale dagtilbudsstruktur og behovet for alternativ pasning er meget forskellig i landets kommuner.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at indføre ordningen, vil alle, der opfylder kriterierne, have ret til at blive omfattet af den.

Lovforslaget giver ikke en generel adgang for kommunerne til at yde tilskud til børn på venteliste eller til forældre, hvis børn ikke benytter offentligt dagtilbud. Det skal således dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, og at dette opfyldes ved, at barnet passes mod betaling af en person, der opgiver betalingen til skattevæsenet. Forslaget vil dermed have positiv indflydelse på den samlede beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser ved privat pasning af børn, samtidig med at omfanget af »sort arbejde« begrænses.

Aldersintervallet fra 24 uger (barselsorlovens udløb) til og med 2 år skyldes, at ventelisterne til offentlige dagtilbud især for denne aldersgruppe er meget store. Samtidig vil en begrænset modtagerkreds gøre det mere attraktivt for kommunerne at indføre ordningen.

Der er tale om en ordning beregnet på at løse et midlertidigt pasningsproblem for forældrene, indtil barnet tilbydes et offentligt pasningstilbud. Tilskuddet kan derfor kun ydes til forældrene i en tidsbegrænset periode på højst 12 måneder. Det er således ikke intentionen bag lovforslaget, at en tilskudsordning skal erstatte oprettelsen af pladser i det offentlige dagtilbudssystem.

Der skal være tale om pasningsordninger, der er baseret på en aftale mellem forældrene og den person, der passer barnet. Tilskuddet udbetales direkte til forældrene og er skattefrit for disse. Tilskuddet kan ikke udbetales til forældre, der selv varetager pasningen af deres barn.

Ordningen foreslås indført for en tidsbegrænset periode med henblik på, at ventelisteproblemet til offentlige dagtilbud da må forventes at være væsentligt reduceret.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil medføre administrative opgaver i forbindelse med kommunens behandling af ansøgningerne og godkendelse af aftalerne.

Det forudsættes i forslaget, at den person, der passer barnet, beskattes af betalingen herfor. Forslaget vil derfor betyde, at »sort dagpleje« i et vist omfang vil blive erstattet med kendte ordninger, der omfattes af kommunernes tilsynsforpligtelse efter samme regler som privat dagpleje efter § 63. Samtidig vil der blive tale om ordninger, der beskattes med deraf følgende øgede skatteindtægter for kommunerne og staten.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 63 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse angiver, at ordningen er frivillig for kommunerne. Såfremt kommunen vælger at indføre ordningen, vil den omfatte alle forældre med børn i alderen 24 uger til og med 2 år, der er bosat i kommunen og opfylder de i loven fastsatte betingelser.

Betingelsen om, at tilskuddet skal være ensartet, knytter sig til et fuldtidstilbud. Tilskuddet skal i øvrigt sættes i relation til den aftalte pasningstid, således at der udbetales et forholdsmæssigt mindre tilskud til forældre, hvor barnet passes på deltid.

Kommunen skal sikre, at tilskuddet ikke udgør mere end maksimalt 50 pct. af den samlede betaling, som forældrene erlægger. Tilskuddet til en fuldtidspasning kan højst udgøre 20.000 kr. årligt.

Tilskuddet ydes til privat pasning efter forældrenes eget valg, fx ung pige (m/k) i huset, privat dagpleje, en privat institution uden offentlige tilskud eller lignende.

Til § 63 a, stk. 2.

Det er en forudsætning for tilskud, at det barn, der ydes tilskud til pasning af, ikke optager en plads i et offentligt dagtilbud. Med offentligt dagtilbud forstås dagtilbud i henhold til bistandslovens §§ 64, 69 og 70.

Det følger af bestemmelsen, at forældrene skal dokumentere barnets pasningsbehov. Kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til dokumentationen.

Kommunalbestyrelsen skal godkende den økonomiske del af aftalen for herved at sikre sig, at tilskuddet ikke overstiger de i stk. 1 nævnte grænser.

Bestemmelsen skal hindre misbrug af ordningen ved indgåelse af proforma-aftaler. Det følger endvidere af bestemmelsen, at tilskuddet ikke kan udbetales til forældrenes egen pasning af barnet.

Til § 63 a, stk. 3.

Kommunen fastlægger selv tilskuddets maksimale størrelse, der i forhold til det tidsmæssige omfang af pasningstilbuddet som udgangspunkt skal udgøre et ensartet krone-beløb for alle modtagere i kommunen.

Til § 63 a, stk. 4.

Tilskuddet udbetales til forældrene.

Når tilskuddet ydes efter ansøgning, sikres det dels, at det ikke gives til forældre, der ikke har noget ønske om at modtage det, dels at kommunen i forbindelse med behandlingen af ansøgningen samtidig kan undersøge, hvorvidt betingelserne for modtagelsen er opfyldt.

Hvis forældrene både har børn i og uden for offentligt dagtilbud, kan der gives tilskud for det eller de børn, der opfylder betingelserne.

Det er forudsat, at tilskuddet kan udbetales, uanset om det pågældende barn står på venteliste til et dagtilbud eller ej. Får barnet tilbud om plads i offentligt dagtilbud, bortfalder tilskuddet - også selvom forældrene ikke tager imod tilbuddet.

Hvis kommunen ikke kan tilbyde plads i et offentligt dagtilbud efter at have ydet tilskud i 12 måneder, bortfalder tilskuddet ligeledes. Perioden kan heller ikke efter aftale eller fornyet ansøgning forlænges.

Til § 63 a, stk. 5.

Det forudsættes, at tilskuddet ikke indgår ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om uddannelsesstøtte, således at der ikke sker fradrag i disse ydelser ved modtagelse af tilskuddet.

Ingen

Nr LSF 344

Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Tilskud til forældre med privat børnepasning)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 16. juni 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 501 af 30/06/1993