1992 LSF 341 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK

Bilag 1

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører en forøget arbejdsbyrde for Statens Musikråd, hvis honorarer vil blive søgt justeret. Det vil være nødvendigt at foretage en vis udvidelse af Statens Musikråds edb-system. En mindre personaleforøgelse på højst 1 årsværk i Musikrådets sekretariat vil være nødvendig. Ressourcer hertil vil blive tilvejebragt ved omprioriteringer inden for lønsumsrammen.

Merudgifter i forbindelse med lovforslaget

---------------------------------------------------------- 1994 mio. kr. ---------------------------------------------------------- Statens Musikråd til støtte i henhold til lovforslagets § 3...................... 25,0 Statens Musikråd til øgede administrationsudgifter.................... 1,0 Driftsstøtte til musikskoler i henhold til lovens § 3a - 3c........................... 22,0 Efteruddannelse af musikskolelærere m.v. i henhold til lovens § 3 e................... 1,0 Musikalske grundkurser i henhold til lovens § 3 d............................... 1,0 Landsdelsorkestre, grundtilskud i henhold til lovens § 5............................. 4,0 Diverse tilskud (puljer) i henhold til lovforslagets § 7.......................... 5,0 ---------------------------------------------------------- I alt...................................... 59,0 ----------------------------------------------------------

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for amter eller kommuner.

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 6. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Statens Musikråd har til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet«.

2. I § 1, stk. 1, 3. pkt., indføjes efter »§ 3«: », stk. 1, jf. dog § 3, stk. 2.«

3. § 3 affattes således

»§ 3. Statens Musikråd kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til

1) professionelle orkestre, kor og ensemblers virksomhed, bortset fra de i kapitel 3 nævnte orkestre,

2) koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivals og musikdramatik,

3) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og -ensembler og deres organisationer,

4) informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed,

5) andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Stk. 2. Statens Musikråd udarbejder forud for hvert finansår en aktivitetssplan for den del af rådets aktiviteter, der vedrører støtte til musikundervisning, efter- og videreuddannelse samt internationale formål. Planen skal indeholde angivelse af de tilskudsrammer, der inden for rådets samlede bevillinger foreslås afsat for hvert af de tre områder. Aktivitetsplanen forelægges kulturministeren til godkendelse.

Stk. 3. Støtte efter stk. 1, der kan ydes som tilskud, garanti eller lån, skal tilgodese både ældre, nye og hidtil ukendte genrer og former for musik.«

4. I § 3 c, stk. 3, udgår

», således som de fremgår af det af Statens Musikråd godkendte regnskab for foregående år«

5. § 3 c, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Statens Musikråd udbetaler en foreløbig refusion i henhold til § 3 c, stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Refusionen udbetales ratevis forud.

Stk. 6. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 3 c, stk. 3, foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbige udbetalte refusion.

Stk. 7. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år.

6. I § 3 e, indsættes som nyt stk. 1

»Staten kan yde særlig støtte til etablering af musikskoler.«

Stk. 1, 2 og 3 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

7. § 4, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) at det er orkestrets hovedopgave at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere og nye musikalske værker, herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900.«

8. § 7 affattes således

»§ 7. Staten kan yde støtte til landsdelsorkestrenes merudgifter til opførelse af værker inden for særlige genrer samt til særlige projekter.

Stk. 2. Staten kan yde støtte til udvidelse af antallet af fastansatte musikere ved et eller flere landsdelsorkestre, såfremt der ydes kommunalt eller amtskommunalt tilskud hertil.

Stk. 3. Staten kan yde tilskud til landsdelsorkestrenes turnevirksomhed i ind- og udland.«

9. Efter § 12 indsættes

»Kapitel 4 a

Regnskab og revision

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 6. juli 1990, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Statens Musikråd har til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet«.

2. I § 1, stk. 1, 3. pkt., indføjes efter »§ 3«

», stk. 1, jf. dog § 3, stk. 2.«

§ 1. Statens Musikråd har til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark. Musikrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder og institutioner i sager angående musikforhold. Rådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordelingen af støtte til de formål, der er nævnt i § 3.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk musikliv og fremsætte erklæringer herom.

3. § 3 affattes således

»§ 3. Statens Musikråd kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til

1) professionelle orkestre, kor og ensemblers virksomhed, bortset fra de i kapitel 3 nævnte orkestre,

2) koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivals og musikdramatik,

3) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og -ensembler og deres organisationer,

4) informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed,

5) andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Stk. 2. Statens Musikråd udarbejder forud for hvert finansår en aktivitetsplan for den del af rådets aktiviteter, der vedrører støtte til musikundervisning, efter- og videreuddannelse samt internationale formål. Planen skal indeholde angivelse af de tilskudsrammer, der inden for rådets samlede bevillinger foreslås afsat for hvert af de tre områder. Aktivitetsplanen forelægges kulturministeren til godkendelse.

Stk. 3. Støtte efter stk. 1, der kan ydes som tilskud, garanti eller lån, skal tilgodese både ældre, nye og hidtil ukendte genrer og former for musik.«

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 300 af 10. juni 1976 om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 6. juli 1990, er senest revideret ved lov nr. 407 af 13. juni 1990, der indeholdt en mindre ændring vedrørende Statens Musikråds støtteområder samt en omlægning af landsdelsorkestrenes finansiering. Samtidig blev musikloven ændret ved lov nr. 412 af 13. juni 1990, der indførte nye støttebestemmelser for musikskoler.

Om behandlingen af lov nr. 407 af 13. juni 1990 henvises til FT 1989-90 sp. 117, 572, 97889 og 10094, till. A sp. 745, till. B sp. 1273 og till. C sp. 785. Om behandlingen af lov nr. 412 af 13. juni 1990 henvises til FT 1989-90 sp. 6043, 7068, 9799, 10094, till. A sp. 4837, till. B. sp. 1339 og till. C sp. 815.

1. Statens Musikråd

Statens Musikråd fremlagde i efteråret 1992 et af rådet udarbejdet forslag til revision af musikloven. Musikrådet tilkendegav heri, at formålet med revisionsforslaget ikke primært var at ændre indholdet af de gældende lovbestemmelser, men i højere grad at sikre de allerede definerede støtteområder tilstrækkelige ressourcer til, at staten i et samarbejde med amter og kommuner får mulighed for at udvikle, pleje og stabilisere musiklivet.

Musikrådet lægger i denne forbindelse især vægt på at styrke den udøvende professionelle del af musiklivet ikke mindst hvad angår samtidsmusikken gennem forbedrede støttemuligheder til orkestre, ensembler og koncertvirksomhed herunder spillesteder.

Musikrådet finder det dog påkrævet at udvide musiklovens støttemuligheder på et enkelt område. Det stadigt voksende internationale samarbejde og de dermed øgede muligheder for dansk musik i udlandet har affødt et støttebehov, som den gældende lov kun i yderst begrænset omfang kan imødekomme.

På denne baggrund foreslår Statens Musikråd en ændring af rådets formålsbestemmelse, således at musikrådet fremover også får til opgave at virke til fremme af dansk musik i udlandet.

Statens Musikråds oplæg til lovrevisionen har efter Kulturministeriets opfattelse været et velegnet udgangspunkt for udformningen af lovforslaget.

Ministeriet er således enig med Statens Musikråd i, at de internationale relationer - og herunder ikke mindst dansk musikeksport - bliver en væsentlig musikpolitisk udfordring i de kommende år.

På denne baggrund stilles der forslag om en ændret formulering af den gældende lovs § 1, stk. 1, således at Statens Musikråd fremover får til opgave at virke til fremme både af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Ministeriet er også enig med Statens Musikråd i, at der er behov for øgede bevillinger til en række af de musikaktiviteter, som støttes af Statens Musikråd.

Udviklingen inden for musiklivet i de seneste år har vist, at det vil være nødvendigt at tilføre Musikrådet bevillingsforøgelser, for at rådet kan blive i stand til både at opretholde finansieringen af igangværende, vellykkede aktiviteter og støtte eksperimenterende og udviklende nye projekter.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at den nuværende stærkt specificerede beskrivelse af Musikrådets støtteområder i den gældende lovs § 3, stk. 1, har vist sig mindre hensigtsmæssig, bl.a. fordi den kan give en tendens til fastlåsning af det indbyrdes forhold mellem bevillingerne til de mange støtteområder.

Lovforslaget indebærer derfor en omlægning og smidiggørelse af bestemmelserne om Musikrådets støtteområder. De mange støtteformål i den gældende lovs § 3, stk. 1, samles i lovforslaget i et mindre antal grupper.

Samtidig stilles der forslag om, at Statens Musikråd forud for hvert finansår skal udarbejde en aktivitetsplan for visse af rådets aktiviteter, nemlig støtte til musikundervisning, efter- og videreuddannelse af musikere og internationale formål. Planen skal indeholde angivelse af de tilskudsrammer, der inden for rådets samlede bevillinger agtes afsat for hvert af de tre områder.

Aktivitetsplanen skal godkendes af kulturministeren, der herved får mulighed for at fastlægge de overordnede kulturpolitiske retningslinier for rådets støttefordeling på disse specielle områder. Det er vigtigt at sikre, at den støtte, som Statens Musikråd ønsker at yde til musikundervisning samt til efter- og videreuddannelse af musikere m.v., ydes i samråd med Kulturministeriet for at sikre en samlet uddannelsespolitisk vurdering.

På samme måde må det anses for hensigtsmæssigt, at Statens Musikråds forslag til støtte af internationale musikformål og musikeksport koordineres med Kulturministeriets overordnede indsats for fremme af dansk kultur i udlandet.

Statens Musikråd træffer med respekt af den godkendte aktivitetsplan fortsat endelig afgørelse i alle enkeltsager.

Der forudsættes en udbygning af samarbejdet mellem Statens Musikråd og Teaterrådet blandt andet på det musikdramatiske område.

2. Musikskoler

Revisionen af musikloven i 1990, hvor et særskilt kapitel om musikskoler blev optaget, har givet en række positive resultater for undervisningen af børn og unge i musik.

Målsætningen med loven var at gøre musikskoleundervisningen landsdækkende og sikre en ligelig social rekruttering til musikskolerne.

Siden lovrevisionen er der oprettet over 20 nye musikskoler, og der findes i dag mere end 230 registrerede musikskoler i landet.

Desuden er elevbetalingen på landsplan faldet fra gennemsnitlig 33 1/3% af en musikskoles bruttoudgift i 1991 til gennemsnitlig 28,5% i 1992. Målsætningerne om at gøre musikskoleundervisningen landsdækkende og sikre en mere ligelig social rekruttering til musikskolerne er således under opfyldelse.

På baggrund af det store antal nye musikskoler stilles der forslag om en øget driftsbevilling til musikskolerne, således at staten i højere grad kan leve op til målsætningen med lovgivningen på området, hvorefter staten skal refundere op til 25% af lærerlønsudgifterne. Med det eksisterende bevillingsniveau har staten i 1993 kun kunnet yde en refusion på godt 17% af lærerlønsudgifterne.

Der stilles samtidig forslag om visse ændringer af reglerne for beregningen af refusionen, således at en række mindre, men administrativt krævende efterreguleringer kan undgås.

I overensstemmelse med Statens Musikråds lovrevisionsforslag stilles desuden forslag om en bevilling til forøgelse af antallet af musikalske grundkurser i samarbejde med amts- og primærkommuner. Desuden foreslås en bevillingsforøgelse til instrumentanskaffelser og efteruddannelse af musikskolelærere.

3. Landsdelsorkestre

Landsdelsorkestrenes tilskudsordning blev ved lovrevisionen i 1990 ændret fra at være en ordning med en lovbunden statslig underskudsdækning på 50% (for Sønderjyllands Symfoniorkester dog 75%) til at være en ordning med tilskud fastsat på de årlige finanslove.

Omtrent samtidig med denne omlægning blev der indgået en pensionsoverenskomst for landsdelsorkestermusikerne, der medførte nye, trinvis stigende udgifter for orkestrene (ud over den almindelige udvikling i priser og lønninger). Da statens tilskud i de mellemliggende år har ligget noget lavere end 50%/75% af driftsunderskuddene, uden at amter og kommuner fuldt ud har kunnet kompensere herfor, er orkestrenes økonomi gradvis blevet forringet siden 1990.

Kulturministeren nedsatte i marts 1991 »Orkesterudvalget af 1991«, der fik til opgave at give en vurdering af de musiklovstøttede orkestres/ensemblers aktuelle rolle samt fremkomme med et samlet forslag til deres fremtidige placering og virke for musiklivet.

»Orkesterudvalget af 1991« afgav sin betænkning i september 1992.

Ministeriet er enig i Orkesterudvalgets vurdering af, at der er behov for en opretholdelse af de fem eksisterende landsdelsorkestre, og at deres nuværende placering må anses for hensigtsmæssig.

Ministeriet kan tilslutte sig forslaget om en forøgelse af de statslige tilskud til landsdelsorkestrene, således at disse tilskud pr. 1. januar 1994 (opregnet) svarer til statstilskuddene i 1990. Ministeriet agter at optage forhandlinger med amter og kommuner om fastlæggelse af 4-årige budgetaftaler, der vil kunne skabe mere stabile økonomiske vilkår for orkestrene.

Med hensyn til Orkesterudvalgets forslag om i lovgivningen at fastlægge særlige repertoiremæssige krav til landsdelsorkestrene som vilkår for de statslige tilskud er det ministeriets opfattelse, at dette ikke kan anses for hensigtsmæssigt.

Men ministeriet er enig med udvalget i, at orkestrene ved tilrettelæggelse af orkesterkoncerter i højere grad end tilfældet er i dag, for i hvert fald visse af orkestrene, bør tilgodese det 20. århundredes musik. Dette foreslås præciseret ved en ændret formulering af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 1.

Som et incitament til landsdelsorkestrene til at fremføre det 20. århundredes både nordiske og i særdeleshed danske musik foreslås i overensstemmelse med Orkesterudvalgets betænkning oprettet en særlig pulje, hvor orkestrene kan søge om støtte til opførelse af dette repertoire samt til visse andre formål.

Yderligere foreslås oprettet en pulje til supplerende støtte til landsdelsorkestrenes inden- og udenlandske turnevirksomhed og en pulje til støtte af en udvidelse af antallet af fastansatte musikere ved et eller flere landsdelsorkestre, såfremt der ydes kommunalt eller amtskommunalt tilskud hertil.

Med hensyn til udvalgets forslag vedrørende basisensemblernes finansiering m.v. henvises til de specielle bemærkninger til ændringsforslag nr. 3.

Orkesterudvalget har desuden stillet forskellige forslag, der i givet fald vil kunne realiseres uden ændringer af lovgivningen. Disse forslag overvejes nærmere i ministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Den foreslåede tilføjelse til den gældende lov § 1, stk. 1, 1. punktum, tager sigte på at udvide Statens Musikråds virkeområde til også at omfatte fremme af dansk musik i udlandet. Dansk musik efterspørges i stadigt stigende omfang over hele verden, og det forekommer på denne baggrund rimeligt, at det udtrykkeligt i lovgivningen fastslås, at Musikrådets virksomhed også skal rette sig mod at synliggøre dansk musik i udlandet.

Til nr. 2

Statens Musikråd har i henhold til den gældende lovs § 1, stk.1, den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordelingen af støtte til de formål, der er beskrevet i den gældende lovs § 3, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 3. punktum, har sammenhæng med den under nr. 3 foreslåede ændring af § 3, stk. 2, hvorefter ministeren får mulighed for på forhånd at afstikke de overordnede musikpolitiske retningslinjer for rådets administration af støtten til henholdsvis musikundervisning, efter- og videreuddannelse af musikere samt musikeksport.

Det er alene rammerne for disse tre områder, der tænkes fastlagt i en årlig aktivitetsplan. Statens Musikråd vil, når planen er godkendt, fortsat have den endelige administrative afgørelse med hensyn til den detaljerede fordeling af bevillingerne inden for samtlige de hovedområder, som rådets virksomhed skal dække.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 3, stk. 1, indebærer en sammenfatning af de mange enkeltbestemmelser om Statens Musikråds støtteområder.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, svarer til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 4.

Efter denne bestemmelse ydes idag støtte til de seks eksisterende basisensembler, Esbjerg Ensemble, Det Jyske Ensemble, Randers Byorkester, Storstrøms Kammerensemble, Undergrunden og Kluwers Big Band.

Desuden ydes støtte til en række specialensembler og andre eksisterende professionelle ensembler samt det eksisterende statsensemble.

Der vil være behov for en økonomisk styrkelse af virksomheden i de seks basisensembler samt en tiltrængt udvidelse af tre af disse ensembler, nemlig Esbjerg Ensemble, Det Jyske Ensemble og Kluwers Big Band.

Der vil endvidere være behov for, at Statens Musikråd kan opprioritere støtten til specialensembler som fx. Århus Sinfonietta, Athelas Ensemble, Jazzgruppe 90, New Jungle Orchestra, vokalkoret Ars Nova og Concerto Copenhagen samt til andre eksisterende professionelle ensembler.

Inden for dette hovedområde vil Statens Musikråd desuden - efter fornøden prioritering af opgaverne - overveje at etablere et rytmisk basisensemble, at iværksætte projekter for rock-, folke- og verdensmusik samt at etablere et yderligere statsensemble.

Lovforslagets § 3 stk. 1, nr. 2, svarer stort set til det i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 5, beskrevne område.

Inden for dette hovedområde ydes især støtte til den rytmiske musik. Der gives transportstøtte efter generelle kriterier og turnestøtte til særligt kvalificerede ensembler, som præsenteres over hele landet, og dette er af væsentlig betydning for både musikere og spillesteder. Det er Statens Musikråds vurdering, at der er behov for bevillingsforøgelser til dette område i de kommende år.

Støtten til de rytmiske spillesteder er afgørende for musiklivets trivsel og udvikling, idet disse spillesteder tilsammen danner en levedygtig og landsdækkende scene for levende musik. Der er imidlertid inden for spillestedsbranchen konstateret alvorlige strukturelle og driftsmæssige problemer, der må afklares, forinden principper for en øget støtte kan fastlægges. Der vil derfor i nær fremtid blive iværksat en uvildig undersøgelse af hele dette område, og først når denne - formentlig i løbet af efteråret -er tilendebragt, vil kulturministeren i samråd med Statens Musikråd træffe beslutning om, efter hvilke kriterier støtten til dette område fremtidig bør fordeles.

Det forventes, at der inden for den foreslåede bevillingsforøgelse, jf. bilag 1, afsættes midler til finansiering af en øget støtte til dette område, når den ovennævnte undersøgelse er afsluttet.

Musikrådet har hidtil kun ydet beskeden støtte til ikke-kommercielle festivals af landsdækkende eller regional betydning, fordi midlerne har været utilstrækkelige. Disse festivals udgør en stadig vigtigere platform for seriøse musikere og tiltrækker et stadig større, aktivt medlevende publikum.

Musikrådet har af ressourcemæssige årsager også måttet indskrænke sig til kun at yde begrænset støtte til musikdramatik, som i de senere år har gennemgået en rivende udvikling. Musikdramatik er i dag et naturligt og centralt arbejdsområde for danske komponister, forfattere, instruktører, dirigenter, musikere, sangere og dansere, og publikumsinteressen er i stadig vækst.

Fremkomsten af de efterhånden mange højt kvalificerede musikdramatiske grupper har aktualiseret spørgsmålet om etablering af en permanent scene for den efterhånden betydelige del af det musikdramatiske repertoire, som ikke varetages af Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera. Fx. har en arbejdsgruppe udarbejdet et projekt »Den anden Opera«, som foreslås etableret i en bygning i Københavns indre by. Det videre forløb af arbejdet med disse planer må imidlertid afhænge af, om der på anden måde - eksempelvis i forbindelse med nye offentlige kulturbyggerier i Hovedstaden - kan tilvejebringes lokaler, der er velegnede til formålet.

Det forudsættes, at der inden for den foreslåede bevillingsforøgelse til Statens Musikråd afsættes midler, som foreslået af Musikrådet, til støtte af driften af en permanent musikdramatisk forsøgsscene.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Inden for rammerne af denne bestemmelse vil Statens Musikråd fortsat, i det omfang der måtte være behov herfor, kunne yde støtte til visse eksperimenterende former for musikundervisning som ligger uden for rammerne af den virksomhed, der udøves af de ordinære uddannelsesinstitutioner på musikområdet. Forslag om ydelse af sådan støtte skal medtages i den årlige aktivitetsplan, jf. bemærkningerne nedenfor til § 3, stk. 2.

Der kan også i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, fortsat ydes støtte til amatørmusikken, hovedsagelig til de centrale organisationer samt til eksperimenterende og udviklende arbejde, fx. i form af en pulje til støtte af samarbejde mellem professionelle musikere og amatørensembler samt en pulje til centrale dirigentkurser.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 4, afløser bestemmelserne i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 7 og 8.

Efter disse bestemmelser støttes idag en række institutioner og funktioner, der er af afgørende betydning som serviceorganer i videste forstand for såvel udøvende musikere som publikum. Dette gælder fx. de seriøse musiktidsskrifter, Selskabet til Udgivelse af Dansk Musik på Fonogram og Videogram samt Dansk Musik Informations Center (MIC), Det Danske Jazz Center og Folkemusikhuset i Hogager.

Kulturministeriet er enig med Statens Musikråd i, at der bør ske en styrkelse af Dansk Musik Informations Center (MIC).

MICs projektmæssige indsats bør efter et tiår med vægt på konsolidering af samlinger, arkiver m.m. opprioriteres. Dette kan ske igennem kampagner og udstillinger i ind- og udland. Der er i MIC på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige ressourcer hertil.

Den nuværende placering giver MIC mulighed for at spille en større rolle i formidling af informationer om dansk musikliv. Turister i Danmark bør informeres og betjenes bedre, så musiklivet bliver en mere naturlig del af de kulturelle valgmuligheder. Dette bør ske i samarbejde med turistorganisationerne.

Der bør desuden være mulighed for at forbedre støtten til musiktidsskrifter, hvis emnevalg og stofbehandling skønnes at være væsentlige for dansk musikliv og af almen offentlig interesse.

Der er konstateret behov for øgede midler til udgivelse af fonogrammer og videogrammer inden for såvel den klassiske og nutidige kompositionsmusiks område som inden for det rytmiske område. Desuden er der konstateret et specielt behov for garantistøtte til fonogramudgivelse af dansk musik, som markerer sig internationalt, fx. ved pristildeling, men ikke umiddelbart er sikret fonogramudgivelse.

Statens Musikråds støtte til Folkemusikhuset i Hogager forudsættes opretholdt efter en nødvendig omstrukturering af denne virksomhed.

Det vil blive overvejet at afsætte midler til en flytning af Det Danske Jazz Center, der idag er beliggende i Sydsjælland, til København, gerne i tilknytning til en eksisterende musikinstitution som Det Rytmiske Musikkonservatorium, Musikvidenskabeligt Institut, Dansk Musik Informations Center eller lignende, således at centrets omfattende samlinger kan indgå som basis i opbyggelsen af et forskningsmiljø for dansk jazz.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, afløser de i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3, 6 og 9 omtalte støtteområder.

Inden for rammerne af denne bestemmelse vil der fortsat kunne ydes støtte til musikforeninger, hvis standardtilskud af ressourcemæssige grunde har været uændret i en længere årrække. Musikrådet ønsker at kunne forøge dette tilskud samtidig med, at der ønskes mulighed for at give et supplerende tilskud til musikforeninger, der er villige til at satse på et specielt kvalitetsrepertoire.

Inden for en forhøjet bevillingsmæssig ramme forudsættes desuden afsat øgede bevillinger til efter- og videreuddannelse af musikere.

Der er inden for alle musikkens genrer et behov for at samordne kursusvirksomhed og efteruddannelser, således at såvel nationale som internationale kapaciteter kan inspirere og videregive deres viden på kurser afholdt i Danmark for den størst mulige kreds af kursusdeltagere. Ud over den rent håndværksmæssige videreudvikling skal efteruddannelsen give musikere og sangere inspiration og metoder til at kunne udvikle deres eget kunstneriske udtryk.

Til sikring af en overordnet struktur og koordinering af efteruddannelsesindsatsen også i relation til musikere m.v., der har gennemgået uddannelse ved musikkonservatorierne, vil Kulturministeriet i samråd med Statens Musikråd nedsætte et efteruddannelsesudvalg, der foreslås sammensat af repræsentanter for institutioner og organisationer dækkende alle musikkens genrer.

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, vil Statens Musikråd fortsat kunne støtte instrumentanskaffelser til amatørensembler, musikskoler og koncertlokaler af regional betydning, yde støtte til installation af lydanlæg af høj kvalitet på nogle af de vigtigste faste spillesteder samt fortsætte støtten til Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM).

Efter den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen for Statens Musikråd kan der fremover ydes støtte til internationalt samarbejde og musikeksport. Indsatsen på dette område bør koordineres med indsatsen fra Dansk Musik Informations Center samt med Kulturministeriets overordnede indsats for fremme af dansk kultur i udlandet fx. gennem større tværgående kulturfremstød i udlandet og deltagelse i fællesnordiske kulturarrangementer i udlandet. Der henvises til bemærkningerne nedenfor om den årlige aktivitetsplan.

Den hidtidige hjemmel for Statens Musikråd i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 10, til at yde støtte til landsdelsorkestrenes afholdelse af koncerter uden for orkestrenes hjemsteder foreslås erstattet af den under ændringsforslag nr. 8 foreslåede nye bestemmelse, hvorefter staten kan yde tilskud til landsdelsorkestrenes turnevirksomhed i ind- og udland.

Lovforslagets § 3, stk. 2, indeholder en ny bestemmelse om, at Statens Musikråd forud for hver finansårs begyndelse skal udarbejde en aktivitetsplan specielt for tre af rådets støtteområder, nemlig musikundervisning, efter- og videreuddannelse af musikere og støtte til internationale formål på musikområdet. Den årlige aktivitetsplan skal indeholde forslag til, hvor stor en del af Musikrådets bevilling, der i det følgende finansår påtænkes anvendt til de tre områder samt hovedlinjer for anvendelsen af de afsatte bevillinger. Aktivitetsplanen skal godkendes af kulturministeren.

Bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 3, svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2 og 3.

Om de bevillingsmæssige konsekvenser for Statens Musikråd af lovforslaget henvises til bilag 1.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 5

Med forslaget præciseres gældende praksis om, at refusionen beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, og at refusionen udbetales ratevis forud. Med forslaget præciseres endvidere, at den endelige beregning af refusionen sker på grundlag af regnskaber, der skal indeholde dokumentation for elevernes samlede egenbetaling. På denne baggrund og under henvisning til, at den endelige beregning af refusionen skal ske i henhold til regnskaber, der er godkendt af de budgetgodkendende myndigheder, foreslås bestemmelsen om Statens Musikråds godkendelse af regnskaberne ophævet.

Såfremt det af de indsendte regnskaber fremgår, at en kommune, en amtskommune eller andre har ydet et tilskud, der er højere end budgetteret, vil der efter de gældende regler skulle ske en refusion af de forøgede udgifter. Ordningen indebærer imidlertid den ulempe for kommuner, amtskommuner eller andre, at refusionsprocenten i et senere finansår kan blive lavere på grund af efterbetalinger. Hertil kommer, at ordningen er administrativt besværlig.

Den gældende ordning foreslås derfor ændret til en mere styrbar ordning, hvor den endelige refusion ikke kan overstige den foreløbige udbetalte refusion. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår skal som hidtil modregnes i refusionen for det følgende år.

Forslaget er iøvrigt af redaktionel karakter.

Til nr. 6.

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 7.

Efter den gældende musiklovs § 4, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for opnåelse af statsstøtte, at (landsdels-)»orkestrets hovedopgave er at afholde orkesterkoncerter omfattende et righoldigt repertoire at såvel ældre som nyere musikalske værker med særlig hensyntagen til værker af danske komponister«.

Det enkelte orkesters repertoire i de enkelte sæsoner bør principielt frit kunne tilrettelægges af orkestrets ledelse, medens orkestrenes repertoire over en årrække bør opfylde lovens forudsætninger for statsstøtte.

Orkesterudvalgets flertal foreslog i betænkningen, at det som betingelse for statstilskuddet skulle fastsættes, at landsdelsorkestrenes koncertprogrammer i gennemsnit over perioder på tre år skulle indeholde 40 pct. musik fra perioden efter 1910 og 10 pct. musik fra perioden efter 1950.

Et sådant specificeret krav til repertoirets sammensætning kan dog ikke anses for rimeligt, uanset vigtigheden af at tilgodese den nyere tids musik i højere grad end hidtil.

Derimod foreslås en ændring af de eksisterende støttebetingelser i lovens § 4, således at det uden angivelse af bestemte procentværdier præciseres, at det er en hovedopgave for orkestrene at fastlægge et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere og nye musikalske værker herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900.

Til nr. 8.

Den gældende statstilskudsordning for landsdelsorkestrene er baseret på, at staten til landsdelsorkestrene yder et tilskud, der ikke overstiger 50% - for Sønderjyllands Symfoniorkesters vedkommende dog 75% - af de samlede offentlige tilskud. Størrelsen af statstilskuddene i det enkelte finansår fastsættes med udgangspunkt i det budget for orkestrenes ordinære drift, der er fastsat for det pågældende finansår.

Orkesterudvalget har i sin betænkning stillet forslag om, at dette grundtilskud suppleres ved etablering af et antal puljer, hvoraf orkestrene skal kunne ansøge om særlig statsstøtte.

På denne baggrund foreslås i lovforslagets § 7, stk. 1, etableret hjemmel til ydelse af statstilskud til fremførelse af musik inden for særlige genrer, hvorved primært sigtes til nyere og nye musikalske værker herunder nordiske og i særdeleshed danske værker fra det 20. århundrede. Der vil i mindre omfang kunne ydes støtte til opførelse af senromantiske orkesterværker samt til projekter af forskellig art som fx. tilknytning af unge komponister til landsdelsorkestrene.

I § 7, stk. 2, foreslås etableret hjemmel til ydelse af særlig statslig støtte til udvidelse af antallet af fastansatte musikere ved landsdelsorkestrene, såfremt der ydes kommunale eller amtskommunale tilskud hertil.

Ved udvidelse af musikerantallet forstås i denne forbindelse forøgelse af det antal faste normerede musikerstillinger, der var knyttet til hvert af orkestrene pr. 1. april 1993.

Den statslige støtte til udvidelse af antallet af fastansatte musikere ved de enkelte landsdelsorkestre forudsættes ikke at overstige 50% af den samlede udgift ved udvidelsen.

Såfremt der på grund af manglende lokal medfinansiering i det enkelte finansår ikke er mulighed for at anvende den afsatte bevilling fuldt ud, kan bevillingen eller dele heraf overføres til anvendelse i et senere finansår.

Lovforslagets § 7, stk. 3, giver hjemmel til, at der kan ydes særlig støtte til landsdelsorkestrenes turnevirksomhed i ind- og udland.

Det må anses for vigtigt at skabe et incitament til, at landsdelsorkestrene dels gennemfører turneer i Danmark uden for orkestrenes hjemsteder i højere grad end hidtil, dels bliver målt med en international målestok ved koncerter i udlandet.

Ved ydelse af støtte til indenlandske turneer skal der lægges særlig vægt på at sikre en rimelig turnevirksomhed til Bornholm.

Administrationen af de nævnte tre puljer henlægges til Kulturministeriet, der vil fordele midlerne efter høring af Statens Musikråd.

Om de bevillingsmæssige konsekvenser af forslagene vedrørende landsdelsorkestrene henvises til bilag 1.

Til nr. 9.

De foreslåede bestemmelser om regnskab og revision tager sigte på at skabe en klar hjemmel til - af de institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til denne lov - at kræve førelse og aflæggelse af regnskab samt revisionens udførelse tilrettelagt i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991 om revisionen af statens regnskaber m.m. § 4 samt Budgetvejledning 1992 pkt. 21.35.

Til § 2

Ved udarbejdelsen af lovforslaget og de dertil knyttede bevillingsmæssige beregninger er det forudsat, at loven træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 3. Statens Musikråd kan yde støtte til musikformål, herunder særligt til

1) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse,

2) kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og -ensembler og til deres organisationer,

3) musikforeninger og de for sådanne gældende abonnementsordninger samt til organisationer af publikum,

4) orkestre, som ikke omfattes af § 4, samt kor og ensembler,

5) koncertvirksomhed og i særlige tilfælde musikdramatisk virksomhed,

6) videreuddannelse og efteruddannelse af musikere, musikundervisere og andre med tilknytning til musikkens område,

7) udgivelse, produktion og udbredelse af noder, fonogrammer, videogrammer og publikationer om musik, herunder pædagogisk materiale,

8) arkivering af dansk musik samt til dokumentations- og informationsvirksomhed,

9) udlån eller anskaffelse af instrumenter og teknisk udstyr samt i særlige tilfælde indretning og forbedring af lokaler, specielt til øvebrug,

10) landsdelsorkestrenes afholdelse af koncerter uden for orkestrenes hjemsteder.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1 skal tilgodese både ældre, nye og hidtil ukendte genrer og former for musik.

Stk. 3. Støtte kan ydes som tilskud, garanti eller lån.

4. I § 3 c, stk. 3, udgår

», således som de fremgår af det af Statens Musikråd godkendte regnskab for foregående år«

Stk. 3. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne, således som de fremgår af det af Statens Musikråd godkendte regnskab for foregående år.

5. § 3 c, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Statens Musikråd udbetaler en foreløbig refusion i henhold til § 3 c, stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Refusionen udbetales ratevis forud.

Stk. 6. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 3 c, stk. 3, foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbige udbetalte refusion.

Stk. 7. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år.«

Stk. 5. Der kan ydes særlig støtte til etablering af musikskoler.

6. I § 3 e, indsættes som nyt stk. 1

»Staten kan yde særlig støtte til etablering af musikskoler.«

Stk. 1, 2 og 3 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

7. § 4, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) at det er orkestrets hovedopgave at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere og nye musikalske værker, herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900.«

§ 4. Århus Symfoniorkester, Ålborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester skal som landsdelsorkestre medvirke til fremme af musiklivet i landsdelen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå støtte efter § 5

1) at det er orkestrets hovedopgave at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere musikalske værker af danske komponister,

2) at orkestret består af fast engagerede helårsbeskæftigede musikere og har en sådan størrelse og sammensætning, at grundlaget for fremførelse af det i 1) nævnte repertoire på kunstnerisk forsvarlig måde er til stede,

3) at orkestret i rimeligt og kunstnerisk forsvarligt omfang er til rådighed for ballet- og musikdramatiske forestillinger, herunder forestillinger med Den jyske Opera, og for det stedlige musikkonservatorium som professionelt studieorkester, og

4) at orkestret søger sine opgaver løst i samarbejde med de øvrige landsdelsorkestre og med andre musikinstitutioner,

5) at orkestrene efter behov og i rimeligt omfang afholder koncerter i og uden for landsdelen.

8. § 7 affattes således

»§ 7. Staten kan yde støtte til landsdelsorkestrenes merudgifter til opførelse af værker inden for særlige genrer samt til særlige projekter.

Stk. 2. Staten kan yde støtte til udvidelse af antallet af fastansatte musikere ved et eller flere landsdelsorkestre, såfremt der ydes kommunalt eller amtskommunalt tilskud hertil.

Stk. 3. Staten kan yde tilskud til landsdelsorkestrenes turnevirksomhed i ind- og udland.

9. Efter § 12 indsættes

»Kapitel 4 a

Regnskab og revision

§ 12 a. De institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal føre og aflægge regnskab i overensstemmelse med særlige eller generelle regler herfor. Kulturministeren fastsætter de nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.

§ 12 b. Revisionen udføres af den af institutionen valgte revisor i henhold til reglerne om god offentlig revisionsskik.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om revisionskompetencen og revisionens udførelse.«

§ 12 a. De institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal føre og aflægge regnskab i overensstemmelse med særlige eller generelle regler herfor.

Kulturministeren fastsætter de nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.

§ 12 b. Revisionen udføres af den af institutionen valgte revisor i henhold til reglerne om god offentlig revisionsskik.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om revisionskompetencen og revisionens udførelse.«

Ingen

Nr LSF 341

Forslag til Lov om ændring af lov om musik

Fremsat af kulturministeren (Jytte Hilden)

den 9. juni 1993