1992 LSF 339 FORSLAG TIL LOV OM FORDELING MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE AF SKATTENEDSLAGET SOM FØLGE AF PERSONSKATTELOVENS SKATTELOFT

§ 1. Efter reglerne i denne lov afregner kommuner og amtskommuner

til staten beløb, der opgøres som en del af den samlede nedsættelse

af indkomstskatten til staten for et indkomstår som følge af

skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1.

§ 1. Efter reglerne i denne lov afregner kommuner og amtskommuner

til staten beløb, der opgøres som en del af den samlede nedsættelse

af indkomstskatten til staten for et indkomstår som følge af

skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1.

§ 2. Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår

1) Ved opgørelsen for indkomståret 1994 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstige 28,5, og ved opgørelsen med virkning fra og med indkomståret 1995 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret overstige 29,0, og

2) den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

§ 2. Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår

1) ved opgørelsen for indkomståret 1994 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstige 28,5, og ved opgørelsen med virkning fra og med indkomståret 1995 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret overstige 29,0, og

2) den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

§ 3. For de kommuner, der i 1994 er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger 28,5 pct.

Stk. 2. For de kommuner, der er omfattet af § 2 fra og med 1995, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger 29 pct.

Stk. 3. Det indkomstskattegrundlag, der er nævnt i stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 3. For de kommuner, der i 1994 er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger 28,5 pct.

Stk. 2. For de kommuner, der er omfattet af § 2 fra og med 1995, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger 29 pct.

Stk. 3. Det indkomstskattegrundlag, der er nævnt i stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 4. Det efter § 3 opgjorte beløb indbetales til statskassen. Beløbet fordeles mellem vedkommende kommune og amtskommune i forhold til det antal procentpoint, hvormed de har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år i forhold til udskrivningsprocenterne for 1993. Hvis kun den ene af de to udskrivningsprocenter er forhøjet i forhold til udskrivningsprocenten for 1993, påhviler det samlede beløb alene den kommunale enhed, der har forhøjet udskrivningsprocenten.

§ 4. Det efter § 3 opgjorte beløb indbetales til statskassen. Beløbet fordeles mellem vedkommende kommune og amtskommune i forhold til det antal procentpoint, hvormed de har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år i forhold til udskrivningsprocenterne for 1993. Hvis kun den ene af de to udskrivningsprocenter er forhøjet i forhold til udskrivningsprocenten for 1993, påhviler det samlede beløb alene den kommunale enhed, der har forhøjet udskrivningsprocenten.

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og afregning af beløb efter denne lov.

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og afregning af beløb efter denne lov.

§ 6. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1997-98.

§ 6. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1997-98.

§ 7. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

§ 7. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at lade kommuner og amtskommuner bære en del af provenutabet som følge af personskattelovens skrå skatteloft. Reglerne om det skrå skatteloft sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes med mere end en given procent. Den lægger altså loft over marginalskatten og sikrer, at den højeste marginalskatteprocent for skatteyderen fra stat, kommune og amt ikke overstiger 68 pct., svarende til en amts- og primærkommunal skatteprocent på i alt 28 pct. Efter det af skatteministeren fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning) (lovforslag nr. L 283) nedsættes den i 1994 til 65,0, i 1995 til 63,5, i 1996 til 61, i 1997 til 60, i 1998 og følgende år til 58, svarende til en amts- og primærkommunal skatteprocent på i alt 28,5 pct. i 1994 og på 29 pct. i de følgende år.

Efter de gældende regler er det statsskatten, der nedsættes, når skatteloftet nås. Dette vil efter skatteomlægningsforslaget fortsat være tilfældet i forhold til skatteyderen. Nærværende lovforslag indebærer imidlertid, at kommuner og amtskommuner vil komme til at bære en del af provenutabet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det efter regeringens opfattelse ikke er tilfredsstillende, at et meget stort antal kommuner i dag rammer skatteloftet. Hvor skatteloftet oprindelig skulle være en undtagelse og kun udløste beskedne provenutab til staten, er det i 1993 228 kommuner, svarende til 83 pct. af kommunerne, som omfattes af skatteloftet. Dette giver staten et provenutab, som på nuværende tidspunkt skønnes til 760 mio. kr., og tabet er således nu en betydende post på statsbudgettet.

Ud over det statslige provenutab er det endvidere uheldigt, at der for de pågældende kommuner opstår en mindre tydelig sammenhæng mellem den pris, borgeren oplever i kraft af skatteprocenten og kommunens service. Der bliver således ikke den tilstræbte sammenhæng mellem kompetence og ansvar. Prisen på de kommunale ydelser vil endvidere afhænge af, hvor i indkomstskalaen borgeren befinder sig.

For at imødegå disse negative forhold vil regeringen gradvist tilpasse skatteloftet, så det kommer i større overensstemmelse med de faktiske, kommunale beskatningsniveauer. Dette kan dog kun gøres i et vist omfang af hensyn til den overordnede målsætning om at sænke marginalskatten på indkomst.

I 1993 er det 228 kommuner, som har ramt skatteloftet. Med de nuværende beskatningsniveauer vil ændringerne i skatteloftet reducere dette antal i 1994 og yderligere i 1995. Til imødegåelse af, at der fremover igen skulle blive et stigende antal kommuner, som rammer skatteloftet foreslås det i nærværende lovforslag, at kommuner og amtskommuner, som sætter skatten op i forhold til 1993, selv må bære det provenutab, som opstår ved nedslag som følge af, at skatteloftet rammes. Herved vil skattestigninger desuden generelt modvirkes.

Lovforslaget vil - i det omfang bestemmelserne kommer i anvendelse - betyde, at kommunerne får et vist finansielt medansvar for provenutabet ved skatteloftet, hvor det i dag alene er staten, som dækker omkostningerne. For at undgå, at ligningsincitamentet herved mindskes i kommunerne foreslås det, jf. lovforslagets § 3, at anvende et grundlag i opgørelsen, som er uafhængigt af ligningen. Dette sker ved at benytte indkomsterne fra forskudsregistreringen for 1994. Der vil blive benyttet forskudsregistreringen for 1994, således som den foreligger før 1. januar 1994.

Lovforslaget vil blive inddraget i de kommunaløkonomiske forhandlinger for 1994 mellem regeringen og de kommunale parter med henblik på drøftelse af den nærmere tekniske tilrettelæggelse af den kommunale medfinansiering.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver formålet med lovforslaget, nemlig at kommuner og amtskommuner skal være med til at bære en del af provenutabet som følge af personskattelovens skatteloft. Provenutabet som følge af dette falder alene på staten både efter de gældende regler og efter det af skatteministeren fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning) (lovforslag nr. L 283). Men efter dette lovforslag vil kommuner og amtskommuner ved en »intern« opgørelse mellem staten, kommunerne og amtskommunerne komme til at bære en del af tabet.

Til § 2

Bestemmelsen angiver, hvilke betingelser der skal være opfyldt som forudsætning for, at en kommune for et givet år bliver omfattet af loven.

For det første skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent overstige en vis bestemt angivet grænse. Denne grænse er på 28,5 pct. for 1994 og på 29,0 pct. ved opgørelsen fra og med 1995.

Disse grænser svarer til de størrelser, som den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent skal overstige, før en skatteyder i vedkommende kommune kan blive omfattet af personskattelovens skrå skatteloft, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For det andet skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent være højere end denne sammenlagte procent var for 1993.

Denne sidste betingelse betyder, at kommuner og amtskommuner kun kommer til at bære en del af det statslige provenutab som følge af det skrå skatteloft, i det omfang dette provenutab stiger som følge af, at kommuner og amtskommuner forhøjer indkomstskatten efter 1993.

Til § 3

Denne bestemmelse fastlægger, hvorledes beløbet til staten skal opgøres for de kommuner, som dette bliver aktuelt for efter reglerne i lovforslagets § 2.

Som grundlag for beregningen anvendes det skattegrundlag for kommunen, hvoraf nedslaget som følge af det skrå skatteloft beregnes, jf. § 5, nr. 3, og § 7 i personskatteloven, således som disse bestemmelser er foreslået affattet i det af skatteministeren fremsatte lovforslag om skatteomlægning.

Det er dette grundlag, således som det er fastsat ved forskudsregistreringen for 1994, der er afgørende.

Ved beregningen fra og med 1995 reguleres dette skattegrundlag efter personskattelovens § 20.

Ved opgørelsen for 1994 ganges dette grundlag enten med det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger den samlede procent for 1993 eller med det antal procentpoints hvormed den samlede procent overstiger 28,5 pct.

Det er den mindste af disse to overskridelser, der skal anvendes i beregningen.

Ved opgørelsen fra og med 1995 skal tilsvarende anvendes den mindste af disse størrelser

enten det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede procent for 1993,

eller det antal procentpoints, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger 29,0 pct.

Til § 4

Denne bestemmelse fastlægger, hvorledes det beløb, der er beregnet for en kommune, skal fordeles mellem kommunen og amtskommunen.

Fordelingen sker i forhold til det antal procentpoint, hvormed de hver især har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent i forhold til 1993. Hvis kun den ene af de to kommunale enheder har forhøjet udskrivningsprocenten i forhold til 1993, kommer denne kommunale enhed til at bære hele beløbet alene.

Det samlede beløb, en amtskommune skal bære, fremkommer altså som summen af de andele af beløb for de enkelte kommuner i amtet, som amtskommunen skal bære.

Til § 5

Bestemmelsen bemyndiger indenrigsministeren til at fastsætte de nærmere tekniske regler om beregning af beløb efter lovforslaget og om hvorledes afregningen til statskassen skal ske.

Det er hensigten, at indbetalingen fra kommune henholdsvis amtskommune skal ske i skatteåret.

Til § 6

Med henblik på at undersøge, om loven har virket efter hensigten, herunder om beregningsgrundlaget bør fornyes, foreslås loven taget op til revision i folketingsåret 1997-98.

Til § 7

Det foreslås, at lovforslaget skal have virkning fra og med indkomståret 1994 i lighed med det af skatteministeren fremsatte forslag om skatteomlægning.

Ingen

Nr LSF 339

Forslag til Lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft

Fremsat af indenrigsministeren (Birte Weiss)

den 27. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 468 af 30/06/1993