1992 LSF 336 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERNES ADGANG TIL AT ERHVERVE BOLIGER FOR AT FREMME UDLÆNDINGES INTEGRATION

§ 1. Kommuner kan erhverve, indrette og leje ejendomme med henblik

på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling

af udlændinges bosætningsmuligheder såvel på landsplan som lokalt i

kommunen og dermed fremme udlændinges integration.

§ 1. Kommuner kan erhverve, indrette og leje ejendomme med henblik

på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling

af udlændinges bosætningsmuligheder, såvel på landsplan som lokalt i

kommunen, og dermed fremme udlændinges integration.

§ 2. Ved udlejning af en bolig efter § 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

§ 2. Ved udlejning af en bolig efter § 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at fremme udlændinges mulighed for integration. En stærk ensidighed i bosætningsmønstret modvirker efter regeringens opfattelse en afbalanceret kommunal integrationspolitik - ikke bare med hensyn til udlændinges fordeling inden for boligområderne - men også i forhold til tilrettelæggelsen af en række afledede kommunale opgaver vedrørende skoler, institutioner og kulturelle tilbud i lokalområdet.

Af en oversigt, som Indenrigsministeriet har udarbejdet, fremgår fordelingen af udenlandske statsborgere fra lande uden for de nordiske lande, EF og Nordamerika pr. 1. januar 1993 på de enkelte kommuner. Oversigten viser en betydelig variation i antallet af udenlandske statsborgere fra disse lande. Antallet varierer fra 5 til 1.282 pr. 10.000 indbyggere.

Det synes at være det typiske billede, at der er forholdsvis flest udenlandske statsborgere fra disse lande i kommuner med større bysamfund. Men oversigten viser, at der også blandt sådanne kommuner kan være betydelige forskelle i antallet.

F.eks. var antallet af udenlandske statsborgere fra lande uden for de nordiske lande, EF og Nordamerika pr. 1. januar 1993 i Ishøj Kommune 1.282 pr. 10.000 indbyggere, mens antallet i Gentofte Kommune, der også er en kommune med overvejende bymæssig bebyggelse, til sammenligning var 128 pr. 10.000 indbyggere.

Det er et hovedelement i lovforslaget, at der skabes hjemmel til, at kommunerne kan erhverve og udleje boliger for at fremme integrationen af udlændinge. Der gives hermed kommunerne mulighed for at udøve decentral styring som et væsentligt praktisk element i den samlede integrationspolitik over for flygtninge og andre indvandrere.

Initiativer, der som det foreliggende lovforslag virker i retning af en decentralt styret integrationsproces, vil også kunne modvirke de udslag af racisme og fremmedhad, som man - navnlig i Danmarks europæiske nabolande - har kunnet opleve, når mange udlændinge koncentreres i bestemte områder.

Lovforslaget er nødvendigt for at opfylde disse intentioner, fordi det ikke hidtil har været lovligt for en kommune at påtage sig sådanne opgaver.

På baggrund af den praksis vedrørende kommunernes deltagelse i boligforsyningen, der har udviklet sig, siden man i 1958 gennemførte boligstøttelovgivningen, er kommunerne afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til den almindelige forsyning af borgerne med boliger, medmindre der foreligger hjemmel i skreven ret hertil, som det f.eks. er tilfældet inden for ældrelovgivningen.

Det antages dog, at kommuner, der før gennemførelsen af boligstøttelovgivningen havde erhvervet udlejningsejendomme, fortsat kan eje disse. Kommuner kan også med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne tilvejebringe boliger til visse persongrupper, der må antages at have specielle behov - forudsat at kommunerne i anden sammenhæng har særlige forpligtelser over for disse persongrupper.

Da kommunerne ikke har særlige forpligtelser over for udlændinge - forpligtelser, som kommunerne ikke også har over for kommunernes øvrige borgere - kan kommunerne ikke på ulovbestemt grundlag påtage sig opgaver i forhold til udlændinges integration på det boligmæssige område. Dette har bl.a. været fremme i en sag, hvor en kommune (Stenløse Kommune) ønskede at købe eller leje ejendomme med henblik på udlejning specielt til flygtninge.

Lovforslagets § 1 er således nødvendig for at give kommunerne hjemmel til ved udlejning af egne nyerhvervede boliger at skabe mulighed for at sikre en bedre integration på udlændingeområdet.

Til formålet kan kommunerne købe eksisterende beboelsesejendomme, f.eks. udlejningsbyggeri, villaer, nedlagte landbrug m.v. Kommunerne kan endvidere købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri. Endelig vil kommunerne kunne leje boliger med henblik på videreudlejning. Lovforslaget giver derimod ikke kommunerne mulighed for at opføre boliger, idet det eksisterende system med socialt boligbyggeri findes tilstrækkeligt.

Den enkelte kommune får herved mulighed for at bidrage til en spredning af udlændinge i kommunen. Ved en stor koncentration af udlændinge inden for bestemte dele af kommunen kan kommunen tilbyde udlændinge boliger i ejendomme beliggende i et kvarter med en mindre del af udlændinge. Kommunerne kan endvidere fremme en mere ligelig fordeling af udlændinge og ikke-udlændinge ved at give danske statsborgere tilbud om en bolig.

Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til, at en kommune kan erhverve, indrette eller leje ejendomme med henblik på fortrinsvis at udleje til danske statsborgere, medmindre dette sker som et led i en større plan for at forbedre fordelingen af udlændinges bosætningsmuligheder.

Sigtet med lovforslaget er endvidere at give mulighed for, at også de kommuner, der ikke tidligere har deltaget i den nødvendige proces vedrørende integration af udlændinge, kan erhverve ejendomme m.v. med henblik på at tilbyde boliger til udlændinge.

Ved lovforslaget sker der ikke ændring af kommunernes øvrige boligmæssige opgaver.

Ved lovforslagets § 2 søges endvidere tilvejebragt hjemmel til, at kommunerne ved udlejning af boliger erhvervet efter § 1 - men ikke ved allerede erhvervede ejendomme - som et lovligt kriterium kan tage hensyn til behovet for at fremme udenlandske statsborgeres integration.

Det skal fremhæves, at denne hjemmel alene finder anvendelse på kommunernes udlejning af boliger. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse ved almennyttigt byggeri, hvor kommunerne alene har en anvisningsret samt eventuelt kan få overført godkendelseskompetencen i overensstemmelse med reglerne herom i boligbyggeriloven. Bestemmelsen finder ej heller anvendelse ved anvisning af erstatningsbolig efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Der er derfor ikke tale om at give kommmunerne adgang til indgreb i det særlige retskrav, der tilkommer boligsøgende medlemmer af en almenyttig boligforening.

Lovforslaget kan medføre en fortrinsstilling eller begrænsning i adgangen til at leje en bolig for såvel danske som udenlandske statsborgere. Hjemmelen kan eksempelvis anvendes således, at udlændinge får fortrinsret til en ledig bolig. Men også danske statsborgere vil begrundet i hensynet til at fremme udlændinges mulighed for integration kunne få en sådan fortrinsret, når dette skønnes nødvendigt for at undgå en for stor koncentration af udlændinge.

Modtagelse af tilbud efter denne lovgivning er frivillig for både udlændinge og danskere.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har bl.a. været forelagt en række ministerier, herunder Boligministeriet og Justitsministeriet, samt Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Det danske Center for Menneskerettigheder, IND-sam (De Etniske Mindretals Sammenslutning) og andre humanitære organisationer.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og der vil derfor ikke blive ydet kompensation for eventuelle kommunale merudgifter i forbindelse med loven.

Der tilsigtes imidlertid ikke samlede offentlige merudgifter som følge af den foreslåede hjemmel til, at kommunerne kan varetage de i lovforslaget omhandlede opgaver.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Ingen

Nr LSF 336

Forslag til Lov om kommunernes adgang til at erhverve boliger for at fremme udlændinges integration

Fremsat af indenrigsministeren (Birte Weiss)

den 27. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 465 af 30/06/1993