1992 LSF 334 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE UDLÆNDINGE)

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår »og § 21«.

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§§ 3, 4, 10, 18, 20«: », 21«.

3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »§§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.

4. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr. pr. 6-16-årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2 til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2 år. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6

» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 6 . De i stk. 2, 3 og 5 nævnte beløb er i 1994-niveau og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-97 forhøjes beløbene efter stk. 2 og 5 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til: », 18 og 21«.

7. I § 29 b indsættes som stk. 2

» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i beregningen af tilskud efter § 21.«

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår: »og § 21«.

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter » §§ 3, 4, 10, 18, 20«: », 21«.

3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter » §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.

4. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr. pr. 6-16 årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2 til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2 år. Tilskuddet pr. 1-5 årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6

» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 6 . De i stk. 2, stk. 3 og stk. 5 nævnte beløb er i 1994-niveau, og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-1997 forhøjes beløbene efter stk. 2 og stk. 5 med en pct. udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til: », 18 og 21«.

7. I § 29 b indsættes som stk. 2

» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i beregningen af tilskud efter § 21.«

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår: »og § 21«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

- Alle tilskudsbeløbene til dækning af kommunernes merudgifter til indvandrere og flygtninge forhøjes med 10 pct.

- De nuværende tilskudsordninger udformes som egentlige udligningsordninger med særskilt finansiering.

- Der ydes et udligningstilskud til kommuner, der modtager asylansøgere.

- Visse tilskudsbeløb til dækning af kommunernes merudgifter vedrørende sociale udgifter til flygtninge forhøjes som følge af bruttoficeringen af kontanthjælp.

- Reguleringen af tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende indvandrere/flygtninge og asylansøgere tilpasses til nedreguleringen af satsreguleringsprocenten.

2. Baggrund og formål.

2.1. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens ønsker om at fremme den geografiske spredning af flygtninge og asylansøgere mellem landets kommuner. Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens handlingsplan i forhold til asylansøgere og flygtninge. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de af regeringen fremsatte forslag om bruttoficering af kontanthjælpen og forslag til ændring af satsreguleringsloven og forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler m.v.

2.2. Efter den gældende lov ydes tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge og merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge. Formålet er primært at udjævne de økonomiske byrder mellem kommunerne.

Det er regeringens mål, at der ikke blot sker en fordeling af de økonomiske byrder, men at der sker en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge og asylansøgere.

Forslaget har til formål at sikre dækning for de kommunale udgifter, også til de kommuner, der modtager flygtninge der knytter sig særligt store omkostninger til. Hermed vil der også skabes større interesse hos kommunerne for at modtage flygtninge og asylansøgere, og dermed også mulighed for en øget geografisk spredning.

2.3. Tilskuddene i de nuværende to særlige ordninger finansieres efter gældende regler af det kommunale bloktilskud. Der er herved lagt vægt på at understrege tilskuddet, men det kan være vanskeligt for den enkelte kommune at se, hvor meget kommunen bidrager til disse tilskud.

Regeringen finder, at en synlig finansiering af tilskuddene vil kunne bidrage til at skabe større interesse i at modtage flygtninge hos de kommuner, der i dag er nettobidragsydere.

Det foreslås derfor, at de to særlige tilskudsordninger ændres til egentlige udligningsordninger, hvor betaling fra (tilskud) og betaling til (tilsvar) ordningerne udmeldes samlet.

2.4. De to nævnte tilskudsordninger tilstræber fuldt ud at dække kommunernes merudgifter ved modtagelse af tredielandsborgere. I praksis er tilskudsbeløbene til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af tredielandsborgere. Tilskuddet til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge ydes således med et fast beløb efter antallet af udenlandske statsborgere fra et vist antal udvalgte nationaliteter. Kommuner med særligt høje udgifter til tredielandsborgere eller en særlig flygtningesammensætning vil derfor i dag reelt blive underkompenseret for de økonomiske byrder ved modtagelse af tredielandsborgere. Dette har medført, at der i de senere år er ydet tilskud til visse kommuner i hovedstadsområdet med særligt mange flygtninge og indvandrere finansieret af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet.

Regeringen finder det rimeligt, at de økonomiske vilkår for kommuner med flygtninge og indvandrere forbedres ikke blot i hovedstadsområdet, men i hele landet. En forbedring af de økonomiske vilkår for kommuner med mange tredielandsborgere vil samtidig skabe en større interesse hos kommunerne i at modtage flygtninge, og hermed også mulighed for en øget geografisk spredning.

Det foreslås, at alle tilskudsbeløbene i de to særlige ordninger forhøjes med 10 pct.

2.5. Regeringen vil endvidere søge at fremme kommunernes interesse i at modtage asylansøgere. Uanset staten her afholder alle udgifter til underhold m.v., vil der kunne blive tale om visse kommunale udgifter til servicefaciliteter, kulturelle og fritidsmæssige tilbud m.v.

Det foreslås derfor, at der til kommuner, der modtager asylansøgere, ydes et tilskud på 1.000 kr. pr. asylansøger.

2.6. I tilknytning til regeringens forslag om ændring af skattesystemet foreslås en bruttoficering af kontanthjælpen. Bruttoficeringen medfører ændringer i kommunernes merudgifter vedrørende sociale udgifter til flygtninge.

Det foreslås, at visse tilskudsbeløb reguleres for bruttoficeringen af kontanthjælpen.

2.7. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår en række tilskud, som reguleres med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås, at tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere/flygtninge og asylansøgere tilpasses til nedreguleringen af satsreguleringsprocenten i lighed med andre tilskud og beløbsgrænser efter den kommunale tilskuds- og udligningslov, der satsreguleres, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende reguleringer af overførsler m.v.

3. Beskrivelse af de nuværende tilskudsordninger.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er bl.a. fastsat regler om tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge og tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge.

Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes i 1993 et tilskud på 2.861 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og yderligere 13.317 kr. pr. 6-16 årig indvandrer og flygtning. Det samlede beløb i 1993 udgør 608 mio. kr., der finansieres af bloktilskuddet dvs. efter de enkelte kommuners beskatningsgrundlag.

Som mål for antallet af indvandrere og flygtninge indgår udenlandske statsborgere fra andre lande end de nordiske, EF-landene og Nordamerika.

Fra den særlige tilskudsordning for kommunernes sociale merudgifter til flygtninge ydes følgende tilskud i 1993

14.190 kr. pr. 1-5 årig flygtning

11.146 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 1,5-6,5 år

20.640 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 6,5-7,5 år

15.480 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 7,5-8,5 år

10.320 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 8,5-9,5 år 5.160 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 9,5-10,5 år

Det samlede beløb i 1993 udgør 519 mio. kr., som finansieres af bloktilskuddet.

Som mål for antallet af flygtninge med opholdstilladelse indgår p.t. 12 flygtningenationaliteter.

4. Ændringer af nuværende ordninger.

4.1. Ændring af tilskudsordninger til udligningsordninger.

Tilskuddene i de to ordninger udmeldes efter gældende regler særskilt og finansieres som nævnt af det kommunale bloktilskud. For den enkelte kommune kan det derfor være vanskeligt umiddelbart at se, hvor meget kommunen bidrager til finansieringen af tilskuddene.

Ved at ændre de to tilskudsordninger til udligningsordninger, hvor betaling fra (tilskud) og betaling til (tilsvar) udmeldes samlet, tydeliggøres, hvilke kommuner, der er nettobidragsmodtagere og nettobidragsydere. Der vil herved i højere grad blive sat fokus på tab og gevinst. Formålet er at skabe større interesse i at modtage flygtninge hos de kommuner, der i dag er nettobidragsydere.

4.2. Øget udligningsniveau.

Tilskudsbeløbene i ordningen vedrørende indvandrere og flygtninge er fastsat med udgangspunkt i en undersøgelse blandt 21 kommuner, som Indenrigsministeriet gennemførte i 1988. Tilskudsbeløbene er fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af tredielandsborgere. Dvs. at merudgiftsbehovet op til det gennemsnitlige merudgiftsniveau dækkes af tilskudsordningen. På flere af udgiftsområderne var der tale om en betydelig spredning i merudgifterne. Merudgifterne for kommuner med særlig høje udgifter dækkes således ikke fuldt ud i den nuværende ordning.

Da der ikke findes nogen opgørelse over antallet af flygtninge i hver kommune, indgår ved beregningen af tilskuddet vedrørende sociale udgifter til flygtninge udenlandske statsborgere fra et antal (p.t. 12) nationer, der inden for de senere år har tegnet sig for hovedparten af alle flygtninge, der er kommet til landet. Indenrigsministeriet følger løbende udviklingen i flygtningetilgangen med henblik på at kunne justere gruppen af lande, der skal indgå i beregningen af tilskud som mål for antallet af flygtninge. Der vil dog uanset en løbende ajourføring af landegruppen kunne være kommuner med en særlig flygtningesammensætning, hvis merudgifter ikke dækkes fuldt ud i den nuværende ordning.

Det foreslås, at alle tilskudsbeløbene i de nuværende ordninger forhøjes med 10 pct. Herved tages hensyn til, at en række kommuner med særligt høje udgifter til tredielandsborgere eller en særlig flygtningesammensætning i dag bliver underkompenseret for merudgifterne ved modtagelse af tredielandsborgere. En forbedring af økonomien for disse kommuner vil samtidig generelt kunne skabe en større interesse i at modtage flygtninge.

4.3. Forhøjelse af tilskudsbeløb som følge af bruttoficering af kontanthjælpen.

Som nævnt ovenfor ydes tilskud til kommunernes merudgifter vedrørende sociale udgifter til flygtninge. Tilskuddet pr. flygtning med opholdstid mellem 11/2 og 61/2 år er bl.a. beregnet på grundlag af den statslige besparelse ved nedsættelsen af refusionen af kommunernes udgifter til forsørgelse af flygtninge efter bistandsloven i 1992.

Tilskuddet pr. flygtning med opholdstid mellem 61/2 og 101/2 år er beregnet på basis af en opgørelse af kommunernes merudgiftsbehov til udgifter efter bistandsloven og lov om boligydelse.

Bruttoficeringen af kontanthjælpen medfører dels merudgifter for kommunerne til kontanthjælpsydelser, dels mindreudgifter til boligsikring for kontanthjælpsmodagere.

Bruttoficeringen af kontanthjælpen påvirker således opgørelsen af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge.

Reguleringen af merudgiftsbehovet er beregnet på grundlag af den anslåede ændring af udgifterne til kontanthjælp og boligsikring for alle ydelsesmodtagere i 1994 som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen.

Nedenfor er de forøgede beløb som følge af bruttoficeringen sammenholdt med de nuværende tilskudsbeløb.

-------------------------------------------------------------------- Nuværende Forøgelse som tilskudsbeløb følge af brutto- Tilskud vedrørende sociale (93-niveau) ficering udgifter til flygtninge (kr.) (94-niveau) -------------------------------------------------------------------- Tilskud pr. flygtning med opholdstid 1 1/2 til 6 1/2 år...... 11.146 15.625 (*) Tilskud pr. flygtning med opholdstid 6 1/2 til 7 1/2 år...... 20.640 27.166 (**) Tilskud pr. flygtning med opholdstid 7 1/2 til 8 1/2 år...... 15.480 20.375 (**) Tilskud pr. flygtning med opholdstid 8 1/2 til 9 1/2 år...... 10.320 13.583 (**) Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9 1/2 til 10 1/2 år..... 5.160 6.792 (**) --------------------------------------------------------------------

(*) Tilskuddet blev i 1992 fastsat ud fra den statslige besparelse ved nedsættelsen af refusionsprocenten. Bruttoficeringen vedrører den del af besparelsen (257 mio. kr.), der indgik ved fastsættelsen af tilskuddet.

(**) Bruttoficering af den del af tilskuddet, der skønnes at vedrøre kontanthjælpen.

4.4. Oversigt over de foreslåede nye tilskudsbeløb sammenholdt med de nuværende tilskudsbeløb.

Nedenfor er de nye tilskudsbeløb efter 10 pct.-forhøjelsen af alle tilskudsbeløb sammenholdt med de nuværende tilskudsbeløb.

-------------------------------------------------------------------- Tilskud vedrørende indvandrere Nuværende Foreslåede og flygtninge (kr.) tilskudsbeløb tilskudsbeløb (93-niveau) (94-niveau) -------------------------------------------------------------------- Tilskud pr. indvandrer og flygtning 2.861 3.242 Tilskud pr. 6-16 årig 13.317 15.088 -------------------------------------------------------------------- Tilskud vedrørende sociale Nuværende Foreslåede udgifter til flygtninge (kr.) tilskudsbeløb tilskudsbeløb (93-niveau) (94-niveau) -------------------------------------------------------------------- Tilskud pr. flygtning med opholdstid 1 1/2 til 6 1/2 år.... 11.146 17.188 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 6 1/2 til 7 1/2 år.... 20.640 29.883 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 7 1/2 til 8 1/2 år.... 15.480 22.413 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 8 1/2 til 9 1/2 år.... 10.320 14.941 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9 1/2 til 10 1/2 år... 5.160 7.471 Tilskud pr. 1-5 årig flygtning... 14.190 16.077 --------------------------------------------------------------------

5. Udligningstilskud til kommuner, der modtager asylansøgere.

Med henblik på at skabe større interesse hos kommunerne i at modtage asylansøgere foreslås, at der til kommuner ydes et tilskud på 1.000 kr. pr. gennemsnitlig asylansøger på årsbasis i kommunen. Tilskuddet finansieres af samtlige kommuner og fordeles efter den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Alle udgifter til etablering af asylcentre og underhold af asylansøgere i præasylfasen afholdes af staten.

Erfaringerne viser imidlertid, at mange kommuner aktivt går ind i opgaverne med hensyn til koordinering af fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter, ikke mindst i kommunernes bestræbelser på at introducere centeret i lokalsamfundet og i øvrigt opnå et velfungerende samarbejde og samspil med asylcenteret.

De administrative udgifter, som er forbundet hermed, kompenseres ikke.

De fleste kommuner har endvidere udvist stor velvilje over for asylcentrene ved at stille kommunale fritidsaktiviteter til rådighed. Der kompenseres heller ikke herfor.

Det foreslås, at indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelsen af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i beregningen af tilskuddet for asylansøgere, jf. den foreslåede § 29 b, stk. 2.

I henhold til denne bestemmelse agter indenrigsministeren at anvende følgende opgørelse. Tilskuddet for 1994 forudsættes fastsat efter Direktoratet for Udlændinges månedlige opgørelser over døgnophold for asylansøgere indkvarteret på asylcentrene, der bruges ved afregningen over for Dansk Røde Kors. Det er ikke på nuværende tidspunkt teknisk muligt at opgøre det gennemsnitlige antal privatindkvarterede asylansøgere. Det er hensigten at lade de privatindkvarterede asylansøgere indgå i opgørelsen på et senere tidspunkt, når dette er muligt. Det er endvidere hensigten at lade tilskudsberegningen pr. 1. juli i året forud for tilskudsåret være endelig baseret på en opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i året to år forud for tilskudsåret. Tilskud for 1994 vil således blive beregnet på grundlag af det gennemsnitlige antal asylansøgere i 1992.

Tilskud og tilsvar til alle tre udligningsordninger vil senest 1. juli i året forud for tilskudsåret blive meddelt kommunerne, jf. lovens § 30.

6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget medfører kun mindre byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne.

7. Udtalelser over lovforslaget.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, IND-sam, Indvandrerrådet og andre organisationer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Det foreslås, at reglen om finansiering af tilskuddene over det kommunale bloktilskud ophæves. I lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at bestemmelsen om finansieringen i stedet indgår i lovens § 21, der også fastsætter regler for beregning af tilskuddene. De to forslag omfatter ændringen af de nuværende tilskudsordninger til egentlige udligningsordninger.

Til nr. 2 og 3.

De foreslåede ændringer af den såkaldte overudligningsbestemmelse (ændring af lovens § 11) er en konsekvens af ændringen af finansieringen af tilskuddene og indebærer, at tilsvarene efter lovens § 21 fortsat indgår i beregningen af overudligningen.

Overudligningsbestemmelsen indebærer, at en kommune ikke kan afgive mere end 90 pct. af provenuet af en stigning i indkomsterne til udligningen. Efter gældende regler fragår tilsvarene efter lovens § 21 automatisk, idet finansieringen sker over kommunernes bloktilskud.

I lovens § 4 er fastsat bestemmelse om udligningen af beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Ved omregningen af forskellene i beskatningsgrundlag til et »skattebeløb« anvendes som skattetryksfaktor den enkelte kommunes eget beskatningsniveau tillagt en konstant, der opgøres som forholdet mellem hovedstadskommunernes samlede tilskud/tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag, og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag (jf. lovens § 4, stk. 3). Denne regel indebærer, at tilsvarene efter lovens § 21 fortsat vil fragå ved beregningen af skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen. Der er således ikke grund til en ændring af lovens § 4, stk. 3.

Til nr. 4.

Som nærmere uddybet i de almindelige bemærkninger foreslås visse tilskudsbeløb vedrørende kommunernes sociale merudgifter forhøjet som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen.

Endvidere foreslås alle tilskudsbeløbene i de nuværende to ordninger forhøjet med 10 pct.

Der er endelig foretaget en omformulering af periodeangivelsen i lovens § 21, stk. 3. Der er alene tale om en tekstmæssig rettelse. I forhold til den oprindelige formulering bringes der overensstemmelse mellem periodeangivelsen »18-126 måneder« og de følgende delperioder »17-78 måneder«, »79-90 måneder«, »91-102 måneder«, »103-114 måneder« og »115-126 måneder«, således som det også var forudsat i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (lovforslag nr. L 82 fremsat den 30. oktober 1991).

Til nr. 5.

Som anført under de almindelige bemærkninger foreslås indført et tilskud til kommuner, der modtager asylansøgere. Tilskuddet foreslås finansieret af samtlige kommuner efter kommunernes beskatningsgrundlag.

Endvidere foreslås, at tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende indvandrere og flygtninge og asylansøgere efter lovens § 21, stk. 2 og stk. 5 friholdes fra nedreguleringen af satsreguleringsprocenten. Friholdelsen sker gennem en modgående opregulering af de enkelte tilskudsbeløb. For 1994 er tilskudsbeløbene reguleret med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten. Satsreguleringsprocenten er for 1994 fastsat til -1,7 pct. Tilskudsbeløbene for 1994 er således reguleret med 3,0 pct. For årene 1995, 1996 og 1997 reguleres tilskudsbeløbene med en pct. udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Opreguleringsprocenten for årene 1995-1997 beregnes med een decimal.

Tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der for hovedpartens vedkommende vedrører udgifter til kontanthjælp, reguleres med satsreguleringsprocenten.

Der er endvidere foretaget en redaktionel ændring, således at bestemmelserne om regulering af tilskudsbeløbene med satsreguleringsprocenten samles i et nyt stk. 6.

Til nr. 6.

Reglen indebærer, at tilsvarene efter lovens § 21 beregnes på grundlag af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i beregningsåret, dvs. det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører.

Til nr. 7.

Det foreslås, at indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune til brug ved beregningen af tilskud efter lovens § 21.

Til § 2

Ændringerne i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner foreslås at træde i kraft med virkning for tilskudsåret 1994. Indenrigsministeren vil således, jf. lovens § 30, senest den 1. juli 1993 give kommunerne besked om de beregnede tilskud og tilsvar for tilskudsåret 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk.16.

Stk.3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50 pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.

Stk. 4-36 - - -

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§ 3, 4, 10, 18, 20«: », 21«.

3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter » §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 20a, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 22 a.

Stk. 2-4. - - -

4. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr. pr. 6-16 årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2 til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2 år. Tilskuddet pr. 1-5 årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6

» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 6 . De i stk. 2, stk. 3 og stk. 5 nævnte beløb er i 1994-niveau, og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-1997 forhøjes beløbene efter stk. 2 og stk. 5 med en pct. udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

§ 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge. Indenrigsministeren yder desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134a, stk. 1, i lov om social bistand.

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 12.100 kr. pr. 6-16-årig. Beløbene reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark i 18-126 måneder, og herudover pr. 1-5 årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 10.800 kr., 20.000 kr., 15.000 kr., 10.000 kr. og 5.000 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis 17-78 måneder, 79-90 måneder, 91-102 måneder, 103-114 måneder og 115-126 måneder. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 13.750 kr. Beløbene reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 4. For 1992 afsættes ekstraordinært 10 mio. kr. til tilskud til kommuner, der i perioden 1. januar 1987 til 1. januar 1992 til enkelte flygtninge har haft særligt store udgifter efter lov om social bistand.

6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til »18 og 21«.

§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 12, 14 og 18 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og nettodrifs- og anlægsudgifter i beregningsåret.

Stk. 2-3 - - -

7. I § 29 b indsættes som stk. 2

» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i beregningen af tilskud efter § 21.«

§ 29 b. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af udlændinge i hver kommune, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand, og som indgår i beregningen af tilskud efter § 21.

Ingen

Nr LSF 334

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Tilskud til kommunerne vedrørende udlændinge)

Fremsat af indenrigsministeren (Borte Weiss)

den 27. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 463 af 30/06/1993