Legislator Case Law & Legislation
199212K00329 DK

1992 LSF 329 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONGERIGET DANMARKS HYPOTEKBANK OG FINANSFORVALTNING (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM BANKENS UDLÅN OG PERSONALE)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

§ 1

I lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 2. april 1973, som ændret ved lov nr. 194 af 26. marts 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Finansministeren kan dog godkende, at banken yder lån til kommuner til andre formål end investeringsopgaver.«

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bankens medarbejdere ansættes og aflønnes på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i statens tjeneste gældende. Der tilkommer bankens tjenestemænd ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende.«

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

§ 1

I lov nr. 213 af 3. juni 1967 om Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som ændret ved lov nr. 590 af 19. december 1972 og lov nr. 194 af 26. marts 1991 foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Finansministeren kan dog godkende, at banken yder lån til kommuner til andre formål end investeringsopgaver.«

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bankens medarbejdere ansættes og aflønnes på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i statens tjeneste gældende. Der tilkommer bankens tjenestemænd ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende.«

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

§ 1

I lov nr. 213 af 3. juni 1967 om Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som ændret ved lov nr. 590 af 19. december 1972 og lov nr. 194 af 26. marts 1991 foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Finansministeren kan dog godkende, at banken yder lån til kommuner til andre formål end investeringsopgaver.«

Stk. 3. Lån kan kun bevilges til investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bankens medarbejdere ansættes og aflønnes på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i statens tjeneste gældende. Der tilkommer bankens tjenestemænd ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende.«

Stk. 3. Finansministeren udfærdiger efter forhandling med bestyrelsen et normerings- og lønningsreglement.

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) er en statslig institution, som dels varetager en offentlig bankvirksomhed, dels en række økonomiske forvaltningsopgaver.

Hypotekbankens bankvirksomhed består i optagelse af lån med henblik på udlån til investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

Lån til investeringsopgaver er efter bankens udlånspraksis defineret som lån til de med en anlægsopgave forbundne udgifter, herunder et eventuelt driftsunderskud i en periode.

De optagne lån er overvejende i fremmed valuta. Hypotekbanken besidder en stor beholdning af danske kroneobligationer. En væsentlig del af valutagælden modsvares således ikke af valutaaktiver, men kun af anbringelser i danske kroner. Derfor har Hypotekbanken en risiko knyttet til valutakurs- og renteudviklingen.

Kreditrisikoen ved bankens udlån til investeringsopgaver af samfundmæssig betydning er derimod meget beskeden, eftersom der væsentligst er tale om långivning, som dækkes af en eller anden form for offentlig garanti.

Efter den gældende hypotekbanklovs § 5, stk. 3, kan lån kun bevilges til investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

Finansudvalget har imidlertid ved Akt 310 12/8-92 tiltrådt, at Hypotekbanken i 1993 og 1994 kan yde lån til kommuner og amtskommuner som led i den finansieringsgaranti, der indgik i aftalerne fra juni 1991 mellem regeringen og de kommunale parter om den kommunale økonomi i årene 1992-94.

I finansloven for finansåret 1993 er bestemmelsen i hypotekbanklovens § 5, stk. 3, derfor fraveget ved tekstanmærkning nr. 1 til § 37. Renter.

Det må anses for hensigtsmæssigt, at der med henblik på fremtidige aftaler mellem regeringen og de kommunale parter om den kommunale økonomi eller om særlige kommunale initiativer tilvejebringes en direkte hjemmel i hypotekbankloven for eventuelle nye lån fra banken til kommunerne.

Det fremgår af den gældende hypotekbanklovs § 9, stk. 3, at finansministeren efter forhandling med bestyrelsen udfærdiger et normerings- og lønningsreglement.

Denne bestemmelse har i en række år været fraveget med hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven, jf. således finansloven for finansåret 1993, tekstanmærkning nr. 59 til § 7. Finansministeriet, der er sålydende

»Det hidtidige af finansministeren godkendte normerings- og lønningsreglement for Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ophæves, og de ansatte er omfattet af de for statens personale sædvanligt gældende regler.«

Det må anses for hensigtsmæssigt, da hypotekbankloven alligevel søges ændret for så vidt angår bestemmelserne for bankens udlån, at den ikke længere aktuelle bestemmelse i loven omformuleres, så der fremover ikke er behov for tekstanmærkningen.

Der indsættes derfor i lovens § 9, stk. 3, en bestemmelse om, at bankens medarbejdere ansættes og aflønnes på vilkår svarende til de for tilsvarende ansættelser i statens tjeneste gældende, og at der tilkommer bankens tjenestemænd ansættelsesvilkår, løn og pension efter regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende.

Den nu foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 6 i den af Finansministeriet den 13. marts 1985 godkendte Vedtægt for Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Der er med det pågældende ændringsforslag ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til de nu gældende ansættelsesvilkår for Hypotekbankens personale.

Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for staten.

Hypotekbankens udgifter til administration af udlån til kommuner dækkes ligesom ved anden långivning ved opkrævning af administrationsbidrag m.v.

Hypotekbankens långivning er ikke reguleret via finansloven, og der er derfor ikke nogle direkte statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Bankens overskud overføres til statskassen, men det kan ikke opgøres, hvorledes den udvidede låneadgang vil påvirke bankens resultat.

En udvidet långivning øger Finansministeriets garantirisiko for de lån, der optages til finansiering af udlånene.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse udvider området for Hypotekbankens långivning, idet långivning til kommuner og amtskommuner også vil kunne ske til andre formål end investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

En sådan långivning er dog betinget af finansministerens godkendelse.

Ved lån af denne karakter vil der fremover ikke som for finansåret 1993 være behov for en særlig tekstanmærkningshjemmel til at fravige hypotekbanklovens udlånsbestemmelse, jf. almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Dersom lånene ydes på særlige vilkår, der forudsætter en rentesubsidiering el. lign., som medfører statslige udgifter, vil der dog på sædvanlig måde skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel hertil.

Til nr. 2

Den hidtil gældende bestemmelse har med hjemmel i en tekstanmærkning til de årlige finanslove været fraveget.

Tekstanmærkninger af denne karakter bør ikke videreføres, men indarbejdes i den materielle lovgivning.

Der sker ikke med lovforslagets vedtagelse nogen ændring af de gældende ansættelsesvilkår m.v. for det i Hypotekbanken ansatte personale.

Til § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1992 329 Valid

Nr LSF 329

Forslag til Lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Ændring af bestemmelser om bankens udlån og personale)

Fremsat af finansministeren (Lykketoft)

den 25. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1993

Lov nr. 451 af 30/06/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →