1992 LSF 328 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 eller 3« til: »stk. 2, 3 eller 4.«

2. § 3 affattes således

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise årsudvikling og 2,0 pct. Årslønsudviklingen beregnes som den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) to år forud for det pågældende finansår fratrukket en procentandel svarende til procentstørrelsen af lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. I finansårene 1994 til og med 1997 svarer satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling fratrukket 0,3 pct. til et puljebeløb og 2,0 pct. Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter stk. 3 og 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent foretages følgende ændringer.

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk 2 eller 3« til : »stk. 2, 3 eller 4.«.

2. § 3 affattes således

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise årsudvikling og 2,0 procent. Årslønsudviklingen beregnes som den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønningerne ( ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner ) to år forud for det pågældende finansår fratrukket en procentandel svarende til procentstørrelsen af lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten beregnes med en decimal.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I finansårene 1994 til og med 1997 svarer satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling, fratrukket 0,3 procent til et puljebeløb, og 2,0 procent. Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter stk. 3 og 4«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Lovforslaget indholder 2 elementer

1. Arbejdsmarkedsbidragene indregnes med samtidighed i satsreguleringsprocenten

2. Der afsættes i årene 1994 til 1997 0,3 pct. til satsreguleringspuljen.

Forslaget knytter an til skattereformforslagene, idet skattereformen indeholder en omlægning af en del af personskatterne til arbejdsmarkedsbidrag, og dette har betydning for reguleringerne af overførselsindkomsterne. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler mv.

Ad. Indregningen af arbejdsmarkedsbidragene med samtidighed i satsreguleringsprocenten

Modtagere af overførselsindkomster betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, men modtagere af skattepligtige overførselsydelser får del i de skattelettelser, der bl.a. finansieres af arbejdsmarkedsbidragene. Denne favorisering er uhensigtsmæssig, selvom den kun er midlertidig, idet modtagere af overførselsindkomster kommer til at betale svarende til arbejdsmarkedsbidragene med to års forsinkelse, hvor arbejdsmarkedsbidragene fratrækkes i den lønudvikling, der ligger til grund for reguleringen af overførslerne.

Konsekvensen heraf ville være at modtagere af skattepligtige overførselsindkomster i 1994 ville få en skattelettelse svarende til forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene med ca. 4,7 pct. uden samtidig at skulle betale arbejdsmarkedsbidrag. I 1996 ville modtagere af overførselsindkomster herefter opleve en forsinket nedregulering med 4,7 procent uden, at der på dette tidspunkt ydes skattelettelser.

For at opnå samtidighed mellem skattelettelserne og nedreguleringen af satserne, foreslås det, at arbejdsmarkedsbidragene fremover fratrækkes i lønudviklingen på det tidspunkt, de ændres.

Skattereformens forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene og den samtidige indregning af disse medfører, at satsreguleringen af de skattepligtige overførselsydelser i 1994 bliver 4,7 pct mindre end lønudviklingen. Nedreguleringen modsvares af skattelettelser.

I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler mv. foreslås, at de skattefrie overførselsydelser opreguleres ekstraordinært med 4,7 pct. svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene, da værdien af de skattefrie ydelser ikke forhøjes gennem skattelettelser.

Skattereformens forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene og dette forslags fremrykning af indregning af arbejdsmarkedsbidragene i reguleringsgrundlaget medfører samlet de i tabel 1 beskrevne reduktioner af det offentliges bruttoudgifter til skattepligtige overførsler. Disse besparelser modsvares af skattelettelser, der er indregnet i provenutabet ved skattereformen. Besparelsen vedrørende de bruttoficerede pensions- og kontanthjælpsydelser indgår ikke i nedenstående tabel, da de er indregnet i provenuvirkningerne af lovforslagene om bruttoficering af pension og kontanthjælp. Den komunale andel af udgiftsreduktionen modregnes i statens generelle tilskud til kommuner.

Tabel 1: Besparelser på de offentlige bruttoudgifter til overførsler. (ekskl. udgifter til folke- og førtidspension og kontanthjælp mv.) (mia. kr.)

---------------------------- År stat kommune ialt 1994 3,0 0,1 3,1 1995 3,6 0,1 3,7 1996 4,3 0,1 4,4 1995 3,6 0,1 3,7 1996 4,3 0,1 4,4 1997 4,9 0,1 5,0 1998 4,9 0,1 5,0 ----------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Ad. Afsættelsen af 0,3 pct. til satsreguleringspuljen i årene 1994-1997

Omlægningen af en del af skatterne til arbejdsmarkedsbidrag ville med gældende regler medføre, at der ikke blev overført noget til satsreguleringspuljen i 1994. I hvert af årene 1995-97 ville tilpasningsprocenten blive ca. 1,0 pct.-point mindre som følge af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene, og dermed vil der sandsynligvis ikke blive tale om overførsler til satsreguleringspuljen i disse år. For at sikre en fortsat udbygning af satsreguleringspuljen foreslås det midlertidigt, at der i årene 1994 til 1997 hvert år forlods afsættes 0,3 pct.-point fra satsreguleringen til satsreguleringspuljen.

Forslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige, idet de til puljen afsatte beløb finansieres via en reduceret satsregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 nr. 2

Ændringen af § 3 i satsreguleringsloven medfører, at arbejdsmarkedsbidragene i finanslovsåret indregnes i satsreguleringsprocenten det pågældende år, istedet for som tidligere, hvor arbejdsmarkedsbidragene to år forud for finansåret blev indregnet. Bidrag til arbejdsmarkedspensioner og atp indgår fortsat som fradrag i den opgjorte løn med deres størrelse to år forud for det pågældende finansår.

Endvidere sker der en ændring af det statistiske grundlag for beregningen. Tidligere blev reguleringen baseret på LO-arbejderlønnen to år forud for finanslovsåret opgjort efter DA's lønstatistik for arbejderlønninger. DA's lønstatistik ændres fra 1/1-93, således at statistikken opgøres samlet for arbejder og funktionær lønninger. Satsreguleringen foretages fremover på baggrund af den ændrede statistik, da isolerede oplysninger om arbejderlønninger ikke længere forefindes. Denne ændring af statistik grundlag forventes ikke at få konsekvenser for satsreguleringsprocenten.

Til § 1 nr. 3

Ændringen af § 4 stk. 2 medfører, at der i årene 1994, 1995, 1996 og 1997 på forhånd afsættes 0,3 pct. af reguleringsgrundlaget til satsreguleringspuljen. Ændringen sker for at undgå, at der som følge af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene i årene indtil 1998 ikke bliver overførsler til satsreguleringspuljen.

Ingen

Nr LSF 328

Forslag til Lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent

Fremsat af finansministeren (Lykketoft)

den 25. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 450 af 30/06/1993