1992 LSF 327 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER VEDRØRENDE REGULERING AF OVERFØRSLER M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER)

Kapitel 1

Socialministeriet

Kapitel 1

Socialministeriet

Kapitel 1

Socialministeriet

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 278 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »7.130 kr.« til: »7.590 kr.«

2. § 23, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræder 1. januar eller senere.«

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 278 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »7.130 kr.« til: »7.590 kr.«.

2. § 23, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræder 1. januar eller senere.«.

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 278 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »7.130 kr.« til: »7.590 kr.«

2. § 23, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræder 1. januar eller senere.«

Kapitel 2

Undervisningsministeriet

Kapitel 2

Undervisningsministeriet

Kapitel 2

Undervisningsministeriet

§ 2

I lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»For personer, der har pådraget sig invaliditeten under krigsforhold, udgør den årlige erstatning uanset tjenestetid eller tjenestegrad ved et erhvervsevnetab på

10 pct ........... 3.596 kr. 15 pct ........... 5.373 kr. 20 pct ........... 7.162 kr. 25 pct ........... 8.967 kr. 33 1/3 pct ....... 11.923 kr. 40 pct ........... 14.313 kr. 50 pct ........... 17.908 kr. 60 pct ........... 21.504 kr. 66 2/3 pct ....... 23.891 kr. 75 pct ........... 26.876 kr. 80 pct ........... 28.652 kr. 90 pct ........... 32.219 kr. 100 pct .......... 35.815 kr.«

2. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tillægget udgør årligt ved en invaliditet på

40 pct ........... 2.644 kr. 50 pct ........... 6.623 kr. 60 pct ........... 10.616 kr. 66 2/3 pct ....... 13.247 kr. 75 pct ........... 16.557 kr. 80 pct ........... 18.561 kr. 90 pct ........... 22.513 kr. 100 pct .......... 26.506 kr.«

3. I § 9, 1. pkt., ændres »5.585 kr.« til: »6.069 kr.«

4. I § 11, stk. 2, ændres »26.395 kr.« til: »28.680 kr.«

5. I § 17 ændres »den 1. juli« til: »den 1. januar«.

§ 2

I lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»§ 4. For personer, der har pådraget sig invaliditeten under krigsforhold, udgør den årlige erstatning uanset tjenestetid eller tjenestegrad ved et erhvervsevnetab på

10 pct............ 3.596 kr. 15 pct............ 5.373 kr. 20 pct............ 7.162 kr. 25 pct............ 8.967 kr. 33 1/3 pct........ 11.923 kr. 40 pct............ 14.313 kr. 50 pct............ 17.908 kr. 60 pct............ 21.504 kr. 66 2/3 pct........ 23.891 kr. 75 pct............ 26.876 kr. 80 pct............ 28.652 kr. 90 pct............ 32.219 kr. 100 pct........... 35.815 kr.«

2. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tillægget udgør årligt ved en invaliditet på

40 pct............ 2.644 kr. 50 pct............ 6.623 kr. 60 pct............ 10.616 kr. 66 2/3 pct........ 13.247 kr. 75 pct............ 16.557 kr. 80 pct............ 18.561 kr. 90 pct............ 22.513 kr. 100 pct........... 26.506 kr.«

3. I § 9, 1. pkt., ændres »5.585 kr.« til: »6.069 kr.«.

4. I § 11, stk. 2, ændres »26.395 kr.« til: »28.680 kr.«.

5. I § 17 ændres »den 1. juli« til: »den 1. januar«.

§ 2

I lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»For personer, der har pådraget sig invaliditeten under krigsforhold, udgør den årlige erstatning uanset tjenestetid eller tjenestegrad ved et erhvervsevnetab på

10 pct ............. 3.596 kr. 15 pct ............. 5.373 kr. 20 pct ............. 7.162 kr. 25 pct ............. 8.967 kr. 33 1/3 pct ........ 11.923 kr. 40 pct ............ 14.313 kr. 50 pct ............ 17.908 kr. 60 pct ............ 21.504 kr. 66 2/3 pct ........ 23.891 kr. 75 pct ............ 26.876 kr. 80 pct ............ 28.652 kr. 90 pct ............ 32.219 kr. 100 pct ........... 35.815 kr.«

2. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tillægget udgør årligt ved en invaliditet på

40 pct ............. 2.644 kr. 50 pct ............. 6.623 kr. 60 pct ............ 10.616 kr. 66 2/3 pct ........ 13.247 kr. 75 pct ............ 16.557 kr. 80 pct ............ 18.561 kr. 90 pct ............ 22.513 kr. 100 pct ........... 26.506 kr.«

3. I § 9, 1. pkt., ændres »5.585 kr.« til: »6.069 kr.«

4. I § 11, stk. 2, ændres »26.395 kr.« til: »28.680 kr.«

5. I § 17 ændres »den 1. juli« til: »den 1. januar«.

Kapitel 3

Arbejdsministeriet

Kapitel 3

Arbejdsministeriet

Kapitel 3

Arbejdsministeriet

§ 3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992, som ændret ved lov nr. 1080 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2, 1. pkt., ændres »3.640 kr.« til: »4.400 kr.«

2. I § 3, 1. pkt., ændres »2.784 kr.« til: »3.360 kr.«

3. I § 4, stk. 2, ændres »13.968 kr.« til: »16.872 kr.«

4. I § 4, stk. 3, ændres »6.984 kr.« til: »8.436 kr.«

5. I § 10 a, stk. 1, ændres »5.000 kr.« til: »5.436 kr.«

6. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »30.000 kr.« til: »31.332 kr.«

7. I § 15, stk. 1, ændres »399 kr.« til: »483 kr.«, og »697 kr.« ændres til: »841 kr.«

8. I § 25 a, stk. 1, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

§3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992, som ændret ved lov nr. 1080 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2, 1. pkt., ændres »3.640 kr. »til: » 4.400 kr.«.

2. I § 3, 1. pkt., ændres »2.784 kr. »til: » 3.360 kr.«.

3. I § 4, stk. 2, ændres 13.968 kr. »til: »16.872 kr.«.

4. I § 4, stk. 3, ændres »6.984 kr. »til: » 8.436 kr.«.

5. I § 10 a, stk. 1, ændres »5.000 kr. »til: »5.436 kr.«.

6. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., ændres 30.000 kr. »til: »31.332 kr.«.

7. I § 15, stk. 1, ændres »399 kr. »til: »483 kr.«. og »697 kr.« ændres til: »841 kr.«.

8. I § 25 a, stk. 1, ændres »1.juli« til: »1. januar«.

§ 3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992, som ændret ved lov nr. 1080 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2, 1. pkt., ændres »3.640 kr.« til: »4.400 kr.«

2. I § 3, 1. pkt., ændres »2.784 kr.« til: »3.360 kr.«

3. I § 4, stk. 2, ændres »13.968 kr.« til: »16.872 kr.«

4. I § 4, stk. 3, ændres »6.984 kr.« til: »8.436 kr.«

5. I § 10 a, stk. 1, ændres »5.000 kr.« til: »5.436 kr.«

6. I § 10 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »30.000 kr.« til: »31.332 kr.«

7. I § 15, stk. 1, ændres »399 kr.« til: »483 kr.«, og »697 kr.« ændres til: »841 kr.«

8. I § 25 a, stk. 1, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

Kapitel 4

Kulturministeriet

Kapitel 4

Kulturministeriet

Kapitel 4

Kulturministeriet

§ 4

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved lov nr. 1022 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.«

2. § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.397 kr.« til: »2.546 kr.«

3. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »juli« til: »januar«.

§ 4, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen, der reguleres pr. 1. januar, jf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.«

§4

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lov nr. 852 af 20. december 1989, som senest ændret ved lov nr. 1022 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.«

2. § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.397 kr.« til: »2.546 kr.«

3. I § 9, stk. 2, 2. pkt, ændres »juli« til: »januar«.

§ 4, stk. 5, 2. pkt. affattes således

»Beløbsgrænsen, der reguleres pr. 1. januar, jvf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.

§ 4

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved lov nr. 1022 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.«

2. § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.397 kr.« til: »2.546 kr.«

3. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »juli« til: »januar«.

§ 4, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Beløbsgrænsen, der reguleres pr. 1. januar, jf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.«

Kapitel 5

Indenrigsministeriet

Kapitel 5

Indenrigsministeriet

Kapitel 5

Indenrigsministeriet

§ 5

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 10 juli 1992, indsættes i § 6 efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ved reguleringen efter stk. 2 den 1. januar 1994 forhøjes samtidig de aktuelle indtil da gældende regulerede beløb med yderligere 4,7 pct.

Stk. 4. Efter reguleringen den 1. januar 1994 i medfør af stk. 2 og 3 forhøjes følgende regulerede beløb således

1) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, med 36 kr.

2) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, med 60 kr.

3) Fribeløb efter § 8 a, stk. 1, med 60 kr.

Stk. 5. Ved reguleringen den 1. januar 1995 og følgende år er det beløbene som reguleret efter stk. 4 pr. 1. januar 1994, der reguleres efter stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 10 juli 1992, indsættes i § 6 efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ved reguleringen efter stk. 2 den 1. januar 1994 forhøjes samtidig de aktuelle indtil da gældende regulerede beløb med yderligere 4,7 pct.

Stk. 4. Efter reguleringen den 1. januar 1994 i medfør af stk. 2 og 3, forhøjes følgende regulerede beløb således

1) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1 a med 36 kr.

2) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1 b med 60 kr.

3) Fribeløb efter § 8 a, stk. 1, med 60 kr.«

Stk. 5. Ved reguleringen den 1. januar 1995 og følgende år er det beløbene som reguleret efter stk. 4 pr. 1. januar 1994, der reguleres efter stk. 2.'.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 10 juli 1992, indsættes i § 6 efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ved reguleringen efter stk. 2 den 1. januar 1994 forhøjes samtidig de aktuelle indtil da gældende regulerede beløb med yderligere 4,7 pct.

Stk. 4. Efter reguleringen den 1. januar 1994 i medfør af stk. 2 og 3 forhøjes følgende regulerede beløb således

1) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, med 36 kr.

2) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, med 60 kr.

3) Fribeløb efter § 8 a, stk. 1, med 60 kr.

Stk. 5. Ved reguleringen den 1. januar 1995 og følgende år er det beløbene som reguleret efter stk. 4 pr. 1. januar 1994, der reguleres efter stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

Kapitel 6

Boligministeriet

Kapitel 6

Boligministeriet

Kapitel 6

Boligministeriet

§ 6

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 46, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for et år ad gangen med virkning fra den første mandag i januar måned.«

2. § 47 affattes således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.545 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den første mandag i januar måned med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«

3. I § 76, stk. 1, ændres »6,7« til: »7,24« og »7,8« til: »8,43«.

4. I § 51, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»I arbejdsfortjenesten indgår ikke indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.«

5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »1/6« til: »6,6/37«.

§ 6

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 178 af 14. april 1993 foretages følgende ændringer

1. § 46, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for et år ad gangen med virkning fra den første mandag i januar måned.«

2. § 47 affattes således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.544 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den første mandag i januar måned med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«

3. I § 76, stk. 1, ændres »8« til: »8,4« og »9,3« til: »9,7«.

4. I § 51, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »I arbejdsfortjenesten indgår ikke indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.«.

§ 6

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 46, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for et år ad gangen med virkning fra den første mandag i januar måned.«

2. § 47 affattes således

» § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.545 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den første mandag i januar måned med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 6.«

3. I § 76, stk. 1, ændres »6,7« til: »7,24« og »7,8« til: »8,43«.

4. I § 51, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»I arbejdsfortjenesten indgår ikke indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.«

5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »1/6« til: »6,6/37«.

Kapitel 7

Sundhedsministeriet

Kapitel 7

Sundhedsministeriet

Kapitel 7

Sundhedsministeriet

§ 7

I lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift foretages følgende ændring

§ 7

I lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift foretages følgende ændringer

§ 7

Efter biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 5, udbetales beløb under 1.200 kr. ikke. Beløbsgrænsen er hidtil blevet reguleret med satsreguleringsprocenten. Da der ikke er nogen sammenhæng mellem den omhandlede beløbsgrænse og indregningen af arbejdsmarkedsbidragene med samtidig i satsreguleringsprocenten, findes det rigtigst at friholde reguleringen af beløbsgrænsen for nedreguleringen på 4,7 pct.

§ 7

I lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift foretages følgende ændring

Kapitel 8

Justitsministeriet

Kapitel 8

Justitsministeriet

Kapitel 8

Justitsministeriet

§ 8

I lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 23. juni 1989, som ændret ved lov nr. 338 af 14. maj 1992 og lov nr. 1010 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

§ 8

I lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 23. juni 1989, som ændret ved lov nr. 338 af 14. maj 1992 (Vederlagsordning for uindspillede bånd) og lov nr. 1010 af 19. december 1992 (Edb-programmer), foretages følgende ændring

§ 8

Efter ophavsretslovens § 26 b udgør det vederlag, som den der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd m.v. skal betale til ophavsmændene m.v., 0,045 kr. pr. minut spilletid for lydbånd og 0,0625 kr. for videobånd for 1993. Vederlaget reguleres efter loven årligt med satsreguleringsprocenten. Da der ikke er nogen sammenhæng mellem de omhandlede vederlagsstørrelser og indregningen af arbejdsmarkedsbidragene med samtidighed i satsreguleringsprocenten, findes det rigtigst at friholde reguleringen af vederlagene for nedreguleringen på 4,7 pct.

Til §§ 9 og 10

Forslaget indebærer, at tilskud efter lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond og tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner friholdes fra nedreguleringen af satsreguleringsprocenten.

Det drejer sig om tilskuddet til den kommunale momsfond, tilskuddet til kommuner på større øer m.v. og udgiftsbehovet pr. AIDS - patient i udligningsordningen for amtskommunernes AIDS-udgifter.

Friholdelsen sker gennem en modgående opregulering af den enkelte tilskudsbeløb. For 1994 reguleres tilskudsbeløbene med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten. Satsreguleringsprocenten er for 1994 fastsat til -1,7 pct. Tilskudsbeløbene for 1994 vil således blive reguleret med 3,0 pct. For årene 1995, 1996 og 1997 reguleres tilskudsbeløbene med en pct. udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Opreguleringsprocenten for årene 1995 til 1997 beregnes med en decimal.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår der udover de nævnte tilskudsbeløb tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge, som også satsreguleres.

Disse tilskud er ikke medtaget i nærværende lovforslag, men vil blive tilsvarende friholdt for satsregulering gennem et lovforslag om disse tilskud, som fremsættes af indenrigsministeren.

Til § 11

For at undgår utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser på boligstøtten, foreslås gennemført forskellige justeringer i lov om individuel boligstøtte.

Der foreslås følgende

I. I boligstøttelovens § 72, stk. 1, nr. 1-15 er nævnt en række beløb, der alle reguleres en gang årligt, jf. lov om satsregulering. Beløbene er alle fastsat i 1991-niveau. I boligstøtteloven fastsættes nye beløb i 1994-niveau. Den samlede opregulering fra 1991 til 1994 udgør 8,74 pct. Heraf udgør reguleringen fra 1993 til 1994 3,0 pct. Fastsættelsen af beløbene i 1994-niveau i boligstøtteloven sker for at modvirke effekten på boligsikringen og boligydelsen af den reducerede satsregulering pr. 1. januar 1994.

II. De i boligstøttelovens § 22, stk. 1 nævnte procentsatser på henholdsvis 15 pct. og 25 pct. som anvendes ved beregning af grænsebeløb for husstandens egenbetaling, forhøjes til henholdsvis 16 pct. og 26 2/3 pct. Forhøjelsen af grænsebeløbsprocenterne sker for at modvirke effekten på boligsikringen af nedsættelsen af de personlige indkomster.

III. Den i boligstøttelovens § 8 opgjorte husstandsindkomst for beregning af boligydelse nedsættes for pensionister med 2.900 kr. årligt for hver pensionist i husstanden. For enlige pensionister nedsættes husstandsindkomsten ved beregning af boligydelsen herudover med 24.500 kr. årligt (1994-niveau). Beløbene reguleres en gang årligt efter bestemmelserne i § 72. Nedsættelsen af husstandsindkomsten sker for at modvirke effekten på boligydelsen af de større bruttopensioner.

Til nr. 1.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 1, nr. 1, beregnes boligstøtte på grundlag af en husstandsindkomst, der består af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og ydelser uden tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9 og bistandslovens §§ 49 b, stk. 2, og 49 f, stk. 3.

Efter de som et led i skatteomlægningerne foreslåede ændringer af bistandsloven vil disse ydelser blive personlig indkomst, og dermed allerede af den grund indgå i husstandsindkomsten efter boligstøtteloven. Det foreslås derfor som en teknisk redaktionel ændring, at henvisningen i boligstøttelovens § 8 til disse bestemmelser udgår.

Som følge af skatteomlægningens ændringer i beregningsgrundlagene før indkomstskat til staten foreslås som ved den foreslåede ændring af indkomstgrundlaget i lov om social pension, jf. den foreslåede § 28, stk. 1. nr. 1, heri, at den positive kapitalindkomst, der indgår i husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen, er den positive kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb.

Som følge af de ved skatteomlægningen foreslåede ændringer af aktiebeskatningen foreslås endvidere som i pensionslovgivningen, at aktieindkomster, der beskattes med 45 pct. efter personskattelovens § 8a, skal indgå i husstandsindkomsten efter boligstøtteloven.

Til nr. 2.

Den ved skattereformen foreslåede bruttoficering af pensionerne indebærer, at den personlige indkomst for en pensionist, der ikke er enlig, forøges med 2.916 kr. samtidig med, at pensionisten vil skulle betale skat med et nogenlunde tilsvarende beløb. For reelt enlige pensionister, hvorved forstås samme begreb som efter den foreslåede § 49, stk. 2 i lov om social bistand (dvs de pensionister, der efter personskattelovens § 10, stk.3, betragtes som reelt enlige, og som dermed har haft et forhøjet fradrag i indkomsten), vil der ske en yderligere forøgelse af den personlige indkomst med ca. 24.468 kr. Det samme gælder enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg og visse enlige, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede.

Boligstøtte, herunder boligydelse til pensionister, beregnes efter den gældende boligstøttelovs § 8 som udgangspunkt på grundlag af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Beregning af boligstøtte på grundlag af de forøgede personlige bruttoficerede indkomster for pensionister vil herefter føre til en reduktion af boligstøtten, uanset at pensionistens disponible indkomst ikke er forøget.

For at modvirke dette fald i boligstøtten foreslås, at der ved boligstøtteberegningen gives pensionister et fradrag i indkomsten på 2.900 kr., således at den indkomst, boligstøtten beregnes af, kommer til at svare til den indkomst, der hidtil er lagt til grund ved boligydelsesberegningen.

For enlige pensionister foreslås fradraget forøget med 24.500 kr. som følge af den yderligere stigning i den personlige indkomst. Det samme gælder de ovenfor nævnte modtagere af invaliditetsydelse m.v. jf. også den foreslåede § 14, stk. 4 i nærværende forslag.

Tallene er opgjort i 1994-niveau.

Til nr. 3-13, og 15-21

Efter den gældende boligstøttelovs § 72, stk. 1, reguleres de satser, som boligstøtten beregnes på grundlag af, hvert år på baggrund af lønudviklingen, idet satserne, der i lovens § 72, stk. 3, er angivet i 1991-niveau, reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.

For lønmodtagere medfører skattereformen et samlet fald i den personlige indkomst. Faldet fremkommer bl.a. som følge af indførelsen af et lønafhængigt arbejdsmarkedsbidrag.

Satsreguleringsprocenten i 1994 reduceres med 4,7 pct. for at ligestille overførselsindkomster med lønindkomst.

De beløb som i boligstøtteloven reguleres efter satsreguleringsloven omfatter bl.a. standardbeløb for en række komponenter, som indgår i huslejen, maksimum for husleje der gives støtte til, samt maksimum for udbetalt støtte. Der er ingen naturlig sammenhæng mellem reguleringen af de enkelte satser i boligstøtteloven og en omlægning i skattesystemet.

Det foreslås derfor, at de nye satser i 1994-niveau efter regulering fastsættes ved at regulere de uafrundede 1993-satser med 3,0 pct.

Reguleringen af sammensat af

Lønudvikling 1992................ 3,0 pct. Arbejdsmarkedsbidrag............. -4,7 pct. Satsreguleringsloven i alt....... -1,7 pct. »Neutralisering«................. 4,7 pct. Regulering 1993-94 ialt.......... 3,0 pct.

Det foreslås således at de forhøjede beløb, dvs. i 1994-niveau, fremgår direkte af lovteksten.

Til nr. 14.

Det er som ovenfor anført foreslået, at der af lønmodtagers lønindkomst skal betales et arbejdsmarkedsbidrag på 5 pct., der ikke indgår i den personlige indkomst.

En uændret boligstøtteberegning vil for den omfattede personkreds betyde en lavere personlig indkomst og dermed en højere boligstøtte, idet boligsikring efter den gældende boligstøttelov som hovedregel beregnes som 75 pct. af forskellen mellem lejen og 15 pct. af indkomsten op til 124.400 kr. (1991-niveau) og 25 pct. af indkomster derudover.

For at modvirke, at den lavere personlige indkomst automatisk fører til højere boligstøtte foreslås, at de anførte procentsatser på 15 og 25 ændres til 16 og 26 2/3.

Til § 12

Satserne for begravelseshjælp efter sygesikringsloven og de formuegrænser, der benyttes ved udmålingen af hjælpen, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Reguleringen er hidtil sket pr. 1. juli.

Med forslagets nr. 1 og 2 fastsættes nye beløb gældende fra 1. januar 1994. Beløbene er beregnet med udgangspunkt i satserne pr. 1. juli 1993, som er reguleret på grundlag af den forventede satsreguleringsprocent for 1994. Da begravelseshjælpen er skattefri, er satserne friholdt for nedgangen i satsreguleringen som følge af forhøjede arbejdsmarkedsbidrag, jf. de generelle bemærkninger, gennem en opjustering på 4,7 pct. og derefter nedjusteret med 1,5 pct. som følge af fremrykningen af reguleringstidspunktet til 1. januar. De således fastsatte beløb vil herefter blive reguleret med den fremtidige udvikling i satsreguleringsprocenten hver den 1. januar, første gang den 1. januar 1995.

Til § 13

Arbejdspenge m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Reguleringen er hidtil sket pr. 1. juli. Efter forslaget vil reguleringen fremover ske pr. 1. januar.

Nedreguleringen af arbejdspengene med 1,5 pct. skyldes fremrykningen af reguleringstidspunktet fra 1/7 til 1/1. Forhøjelsen pr. 1. januar med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten er en konsekvens af, at forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene pr. 1. januar 1994 medfører reduceret satsregulering.

Til § 14

Efter § 83 i lov om individuel boligstøtte ydes et kompensationsbeløb til boligstøttemodtagere, der på grund af nye regler i boligstøtteloven mister mere end 2000 kr. årligt i boligstøtte. Beregningen af kompensationsbeløb sker på grundlag af uændrede indkomstforhold for støttemodtageren, uanset om der er sket sådanne ændringer.

De ved § 11 foreslåede ændringer i boligstøtteloven skal ses i snæver sammenhæng med de øvrige ændringer i forbindelse med skatteomlægningen, idet ændringerne på boligstøtteområdet skal modvirke effekt på boligstøttens størrelse af de foreslåede indkomstændringer i anden lovgivning, jf. bemærkningerne til § 11. Ydelse af et kompensationsbeløb i de tilfælde, hvor en af de foreslåede ændringer af boligstøtteloven isoleret set (dvs. hvor der ses bort fra de samtidige indkomstændringer) ville give en lavere boligstøtte (uanset at den reelle boligstøtte ikke ændres) ville således direkte modvirke den ønskede effekt af de foreslåede boligstøtteændringer.

Det foreslås derfor ved § 14, stk. 2, at boligstøttelovens kompensationsbestemmelse ikke skal gælde for de foreslåede ændringer.

Vedrørende den foreslåede § 14, stk. 4, henvises til bemærkningerne til § 11, nr. 2.

Efter 2. behandling den 23. juni 1993

§ 8

I lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 23. juni 1989, som ændret ved lov nr. 338 af 14. maj 1992 og lov nr. 1010 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved § 14 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

I § 6, stk. 3, indsættes som 5. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

§ 9

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved § 14 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

I § 6, stk. 3. indsættes som 5. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-1997 med en procent udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«.

§ 9

I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og senest ved § 14 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

I § 6, stk. 3, indsættes som 5. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

§ 10

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 3, indsættes som 4. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 procent ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

2. I § 22 b, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

§ 10

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 3, indsættes som 4. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 procent udover satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-1997 med en procent udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«.

2. I § 22 b, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-1997 med en procent udover satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«.

§ 10

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som ændret senest ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 3, indsættes som 4. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 procent ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

2. I § 22 b, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 pct. ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-97 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.«

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, som ændret ved § 1 i det af Folketinget den 22. juni 1993 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditloven. (Bofællesskaber, støtte til etablering og drift samt individuel boligstøtte), foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

2. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 72, stk. 1, nr. 1. For reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension, nedsættes indkomsten herudover med 24.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Nedsættelse af indkomsten med 24.500 kr. foretages ligeledes for enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1« til: »12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3«.

4. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2« til: »23.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 4«.

5. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

6. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

7. I § 10, stk. 2, ændres »henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5«.

8. I § 10, stk. 3, ændres »4,25 kr. pr. m2 brutto-etageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4« til: »4,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6«.

9. I § 10, stk. 4, 1. og 3. pkt. , ændres »33 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«, og i 2. og 3. pkt. ændres »16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »18,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«.

10. § 10, stk. 4, 4. pkt. , affattes således

»De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7.«

11. I § 10, stk. 5 , ændres »16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6« til: »18,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 8«.

12. I § 14, stk. 1 , ændres »45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10« til: »49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

13. I § 17, stk. 1, nr. 4 , ændres »6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7« til: »7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10«.

14. I § 21, stk. 1, 1. pkt. , og § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8« til: »135.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11«.

15. I § 21, stk. 1, 2. pkt. , ændres »4.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »4.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

16. I § 22, stk. 1, 1. pkt. , ændres »15 pct.« til: »16 pct.«, og »25 pct.« ændres til: »26 2/3 pct.«

17. I § 22, stk. 1, 2. pkt. , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

18. I § 23, stk. 1 , ændres »24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11« til: »26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13«.

19. I § 24 d, stk. 2, ændres »15.300 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 16« til: »16.600 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

20. I § 24 e, stk. 3, ændres »8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17« til: »8.772 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

21. I § 25, stk. 9 , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

22. I § 33 ændres »816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »888 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17«.

23. I § 34 ændres »1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18«.

24. I § 47, stk. 7, ændres »600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »648 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19«.

25. § 72 affattes således

» § 72. Følgende beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

1) Fradragsbeløbet på 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 8, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet for enlige pensionister på 24.500 kr., jf. § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.

3) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 12.500 kr., jf. § 8, stk. 5.

4) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 23.900 kr., jf. § 8, stk. 6.

5) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr., jf. § 10, stk. 2.

6) Standardbeløb for vandtillæg på 4,50 kr., jf. § 10, stk. 3.

7) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 36,00 kr. og 18,00 kr., jf. § 10, stk. 4.

8) Standardbeløb for varmetillæg på 18,25 kr., jf. § 10, stk. 5.

9) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 49.900 kr., jf. § 14.

10) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.200 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

11) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 135.300 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.

12) Grænsebeløbets minimumsbeløb

Boligydelse, 4.800 kr., jf. § 21, stk. 1, og

Boligsikring, 7.600 kr., jf. § 22, stk. 1.

13) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 26.316 kr., jf. § 23, stk. 1.

14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 16.600 kr., jf. § 24 d, stk. 2.

15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.772 kr., jf. § 24 e, stk. 3.

16) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.600 kr., jf. § 25, stk. 9.

17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 888 kr., jf. § 33.

18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.

19) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 648 kr., jf. § 47, stk. 7.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 9-12, 14 og 16, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13, 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-8, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1994-niveau.«

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8a, stk 2«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.

»Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 72, stk. 1, nr. 1. For reelt enlige pensionister jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension nedsættes indkomsten herudover med 24.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Nedsættelse af indkomsten med 24.500 kr. foretages ligeledes for enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2 pkt. i lov om social pension.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 8, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1« til: »12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3«.

4. I § 8, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2« til: »23.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 4«.

5. I § 10, stk. 2 , ændres »henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5«.

6. I § 10, stk. 3 , ændres »4,25 kr. pr. m2 brutto-etageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4« til: »4,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6«.

7. I § 10, stk. 4, 1. og 3. pkt. , ændres »33 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«,og i 2. og 3. pkt. ændres »16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »18,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«.

8. § 10, stk. 4, 4. pkt. , affattes således

»De i 1. - 3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7.«

9. I § 10, stk. 5 , ændres »16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6« til: »18,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 8«.

10. I § 14, stk. 1 , ændres »45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10« til: »49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

11. I § 17, stk. 1, nr. 4 , ændres »6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7« til: »7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10«.

12. I § 21, stk. 1, 1. pkt. , og § 22, stk. 1, 1. pkt. , ændres »124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8« til: »135.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11«.

13. I § 21, stk. 1, 2. pkt. , ændres »4.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »4.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

14. I § 22, stk. 1, 1. pkt. , ændres »15 pct.« til: »16 pct.«, og »25 pct.« ændres til: »26 2/3 pct.«.

15. I § 22, stk. 1, 2. pkt. , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

16. I § 23, stk. 1 , ændres »24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11« til: »26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13«.

17. I § 25, stk. 9 , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

18. I § 33 ændres »816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »888 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

19. I § 34 ændres »1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

20. I § 47, stk. 7, ændres »600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »648 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17«

21. § 72 affattes således

» § 72. Følgende beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

1) Fradragsbeløbet på 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 8, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet for enlige pensionister på 24.500 kr., jf. § 8, stk. 4, 2 og 3. pkt.

3) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 12.500 kr., jf. § 8, stk. 5.

4) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 23.900 kr., jf. § 8, stk. 6.

5) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt el-forbrug på henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr., jf. § 10, stk. 2.

6) Standardbeløb for vandtillæg på 4,50 kr., jf. § 10, stk. 3.

7) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 36,00 kr. og 18,00 kr., jf. § 10, stk. 4.

8) Standardbeløb for varmetillæg på 18,25 kr., jf. § 10, stk. 5.

9) Maksimumbeløbet for den årlige leje på 49.900 kr., jf. § 14.

10) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.200 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

11) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 135.300 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.

12) Grænsebeløbets minimumsbeløb

Boligydelse, 4.800 kr., jf. § 21, stk. 1, og

Boligsikring, 7.600 kr., jf. § 22, stk. 1.

13) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 26.316 kr., jf. § 23, stk. 1.

14) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.600 kr., jf. § 25, stk. 9.

15) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 888 kr., jf. § 33.

16) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.

17) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 648 kr., jf. § 47, stk. 7.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 9-12 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 13 og 15-17 afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i nr. 5-8, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1994-niveau.

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, som ændret ved § 1 i det af Folketinget den 22. juni 1993 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditloven. (Bofællesskaber, støtte til etablering og drift samt individuel boligstøtte), foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

2. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 72, stk. 1, nr. 1. For reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension, nedsættes indkomsten herudover med 24.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Nedsættelse af indkomsten med 24.500 kr. foretages ligeledes for enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1« til: »12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3«.

4. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2« til: »23.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 4«.

5. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

6. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

7. I § 10, stk. 2, ændres »henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5«.

8. I § 10, stk. 3, ændres »4,25 kr. pr. m2 brutto-etageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4« til: »4,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6«.

9. I § 10, stk. 4, 1. og 3. pkt. , ændres »33 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »36,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«, og i 2. og 3. pkt. ændres »16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal« til: »18,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal«.

10. § 10, stk. 4, 4. pkt. , affattes således

»De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7.«

11. I § 10, stk. 5 , ændres »16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6« til: »18,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 8«.

12. I § 14, stk. 1 , ændres »45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10« til: »49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

13. I § 17, stk. 1, nr. 4 , ændres »6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7« til: »7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10«.

14. I § 21, stk. 1, 1. pkt. , og § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »124.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8« til: »135.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11«.

15. I § 21, stk. 1, 2. pkt. , ændres »4.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »4.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

16. I § 22, stk. 1, 1. pkt. , ændres »15 pct.« til: »16 pct.«, og »25 pct.« ændres til: »26 2/3 pct.«

17. I § 22, stk. 1, 2. pkt. , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

18. I § 23, stk. 1 , ændres »24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11« til: »26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13«.

19. I § 24 d, stk. 2, ændres »15.300 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 16« til: »16.600 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

20. I § 24 e, stk. 3, ændres »8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17« til: »8.772 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

21. I § 25, stk. 9 , ændres »7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12« til: »7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

22. I § 33 ændres »816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »888 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17«.

23. I § 34 ændres »1.440 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18«.

24. I § 47, stk. 7, ændres »600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »648 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19«.

25. § 72 affattes således

» § 72. Følgende beløb reguleres een gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

1) Fradragsbeløbet på 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 8, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet for enlige pensionister på 24.500 kr., jf. § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.

3) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 12.500 kr., jf. § 8, stk. 5.

4) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 23.900 kr., jf. § 8, stk. 6.

5) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr., jf. § 10, stk. 2.

6) Standardbeløb for vandtillæg på 4,50 kr., jf. § 10, stk. 3.

7) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 36,00 kr. og 18,00 kr., jf. § 10, stk. 4.

8) Standardbeløb for varmetillæg på 18,25 kr., jf. § 10, stk. 5.

9) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 49.900 kr., jf. § 14.

10) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.200 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

11) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 135.300 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.

12) Grænsebeløbets minimumsbeløb

Boligydelse, 4.800 kr., jf. § 21, stk. 1, og

Boligsikring, 7.600 kr., jf. § 22, stk. 1.

13) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 26.316 kr., jf. § 23, stk. 1.

14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 16.600 kr., jf. § 24 d, stk. 2.

15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.772 kr., jf. § 24 e, stk. 3.

16) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.600 kr., jf. § 25, stk. 9.

17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 888 kr., jf. § 33.

18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.

19) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 648 kr., jf. § 47, stk. 7.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 9-12, 14 og 16, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13, 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-8, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1994-niveau.«

§ 12

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved lov nr. 949 af 27. december 1991 og senest ved lov nr. 1083 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, ændres »6.000« til: »6.350« og »5.000« til: »5.300«.

2. I § 16, stk. 2, ændres »20.000« til: »21.250« og »10.000« til: »10.650«.

3. I § 21, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

§ 12

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved lov nr. 949 af 27. december 1991 og senest ved lov nr. 1083 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, ændres »6.000« til: »6.350« og »5.000« til: »5.300«.

2. I § 16, stk. 2, ændres »20.000« til: »21.250« og »10.000« til: »10.650«.

3. I § 21, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

§ 12

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret bl.a. ved lov nr. 949 af 27. december 1991 og senest ved lov nr. 1083 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, ændres »6.000« til: »6.350« og »5.000« til: »5.300«.

2. I § 16, stk. 2, ændres »20.000« til: »21.250« og »10.000« til: »10.650«.

3. I § 21, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

§ 13

Arbejdspenge m.v. til indsatte, der er fastsat i medfør af § 35 i borgerlig straffelov, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1994 reduceres de regulerede beløb med 1,5 pct. på grund af fremrykning af reguleringstidspunktet. Endvidere forhøjes beløbene i 1994 ekstraordinært med 4,7 pct.

§ 13

Arbejdspenge m.v. til indsatte, der er fastsat i medfør af § 35 i borgerlig straffelov, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jfr. lov om en satsreguleringsprocent. For 1994 reduceres de regulerede beløb med 1,5 pct. pga. fremrykning af reguleringstidspunktet. Endvidere forhøjes beløbene i 1994 ekstraordinært med 4,7 pct.

§ 13

Arbejdspenge m.v. til indsatte, der er fastsat i medfør af § 35 i borgerlig straffelov, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1994 reduceres de regulerede beløb med 1,5 pct. på grund af fremrykning af reguleringstidspunktet. Endvidere forhøjes beløbene i 1994 ekstraordinært med 4,7 pct.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Stk. 2. Arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der hidrører fra før 1. januar 1994, og som lægges til grund for beregningen af dagpengene fra denne dato, skal nedsættes med den procent, der for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er fastsat for de samlede arbejdsmarkedsbidrag for det år, dagpengeberegningen foretages, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Stk. 3. Bidrag efter § 76, stk. 1, 1. pkt., udgør i 1994 6,98 gange dagpengenes størrelse, i 1995 7,04 gange dagpengenes størrelse og i 1996 7,14 gange dagpengenes størrelse. Bidrag efter § 76, stk. 1, 2. pkt., udgør i 1994 8,11 gange dagpengenes størrelse, i 1995 8,18 gange dagpengenes størrelse og i 1996 8,29 gange dagpengenes størrelse.

Stk. 4. § 83 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, gælder ikke for ændringer i lov om individuel boligstøtte efter § 11 i denne lov.

Stk. 5. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr., jf. lovens § 72, foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 14

Stk. 1. Loven træder ikraft 1.januar 1994.

Stk. 2. Arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der hidrører fra før 1. januar 1994 og som lægges til grund for beregningen af dagpengene fra denne dato, skal nedsættes med den procent, der for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivene er fastsat for de samlede arbejdsmarkedsbidrag for det år, dagpengeberegningen foretages, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Stk. 3. § 83 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, gælder ikke for ændringer i lov om individuel boligstøtte efter § 11 i denne lov.

Stk. 4. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2. pkt. i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr. jf. lovens § 72 foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de fremsatte skattereformforslag og det samtidigt fremsatte Forslag til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent. Forslaget indebærer følgende

1. En fremrykning af reguleringstidspunktet til 1/1 for overførselsydelser, der efter gældende regler reguleres 1/7.

2. En ekstraordinær opregulering af de skattefrie overførselsydelser i 1994, herunder SU og ungesatser med begrænset skattebetaling.

3. En ekstraordinær opregulering af en række beløbstørrelser og grænsebeløb i forskellige ministeriers lovgivning.

4. Ændring af indtægtsgrundlaget for indivduelt udmåling af dagpenge, efterløn og syge- og barselsdagpenge.

5. Ændringer af udmålingsreglerne i boligstøttelovgivningen, der neutraliserer konsekvenserne af skattereformforslagene på boligstøtte området.

6. En særlig forhøjelse af SU og kontanthjælpens ungesatser i 1994 som kompensation for forhøjelsen af de grønne afgifter.

Ad. 1. Fremrykning af reguleringstidspunkt

Af hensyn til at opnå samtidighed mellem de årlige skatteomlægninger med forhøjelser af arbejdsmarkedsbidragene ændres reguleringstidspunktet for en række overførselsydelser fra 1/7 til 1/1. Det gælder bl.a. nedenstående overførselsydelser, der efter gældende regler reguleres pr. 1/7

- børnetilskud

- kontanthjælp mv. (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen )

- revalideringsydelse (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen )

- ungdomsydelse (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen )

- igangsætningsydelse (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen )

- sygedagpenge

- barselsdagpenge

- besættelsestidens ofre

- pensioner mv. (ændres i forslag om bruttoficering af pensionerne)

- arbejdsløshedsdagpenge

- efterløn

- overgangsydelse

- iværksætterydelse

- uddannelsesydelse

Den fremrykkede reguleringen af ovenstående ydelser sker med halvdelen af lønudviklingen i 1992, da en sådan regulering i helårsvirkning svarer til en fuld regulering pr. 1/7-94. Lønudviklingen var i 1992 3,0 pct.. Derfor foretages der i 1994 en ekstraordinær teknisk nedregulering af disse ydelser på 1,5 pct, inden de reguleres med den for 1994 gældende satsreguleringsprocent.

I 1994 reduceres satsreguleringslovens satstilpasningsprocent, jvf. den samtidigt fremsatte Lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent med 0,3 pct. Pga. af fremrykningen af reguleringstidspunktet sker dette i 1994 med helårsvirkning mod halvårsvirkning med gældende regler. Dette medfører, at der i 1994 overføres ca. 180 mill. kr. mere til satsreguleringspuljen end der ellers ville være blevet. De 180 mill. kr. fragår reguleringen af overførslerne i 1994.

Tabel 1: Reduktion af de offentlige bruttoudgifter til overførsler, som istedet overgår til satsreguleringspuljen i 1994. (ekskl. pension og kontanthjælp) (mill. kr.)

---------------------------- År stat kommune ialt ---------------------------- 1994 94 2 96 ----------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Ad. 2. Ekstraordinær opregulering af ydelser i 1994

Skattereformen medfører en væsentlig forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene i 1994, og som følge heraf en reduktion af reguleringen af overførslerne på 4,7 pct.. Dette udgør et problem vedrørende de skattefrie ydelser, idet disse ikke får kompensation for denne nedregulering igennem de samtidige skattelettelser. I 1994 ydes derfor en ekstraordinær opregulering af de skattefrie ydelser på 4,7 pct.

Opreguleringen foretages bl.a. vedrørende nedenstående ydelser

- børnetilskud

- invaliditetsbeløb (foretages i forslag om bruttoficering af pensioner)

- invaliditetsydelse (foretages i forslag om bruttoficering af pensioner)

- pleje- og bistandstillæg (foretages i forslag om bruttoficering af pensioner)

- førtidsbeløb (foretages i forslag om bruttoficering af pensioner)

- erstatning til besættelsestidens ofre

- begravelseshjælp

- ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjydske landsdele

- arbejdspenge m.v. til indsatte

Samme opregulering foretages af visse overførselsydelser med begrænset skattebetaling, da disse kun i meget begrænset omfang får fordel af skattelettelserne.

- SU

- kontanthjælpens bruttoficerede ungesatser (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen)

- lommepengebeløb til pensionister på instituion (ændres i forslag om bruttoficering af kontanthjælpen)

Skattereformens forhøjelse af arbejdsmarkedsbidragene medfører jvf. ovenstående modregulering ikke nogen ændring af de skattefrie overførselsydelser i 1994.

I 1995, 1996 og 1997 vil der imidlertid være en reduktion af reguleringen af disse ydelser på henholdvsvis 1,0 pct., 1,1 pct. og 1,0 pct. som følge af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene med 1 pct. årligt i disse år, jf. tabel 2.

Tabel 2: Reduktion af udgifterne til skattefrie overførsler. (Ekskl. pension og kontanthjælp).

(mill. kr.)

---------------------------- År stat kommune ialt ---------------------------- 1994 - - - 1995 70 2 72 1996 140 4 144 1997 210 6 216 1998 210 6 216 ----------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Ad. 3. Ekstraordinær opregulering af beløb mv. i 1994

En række beløb og beløbsgrænser mv. i forskellige ministeriers lovgivning reguleres med satsreguleringsprocenten. For disse gælder, at skatteomlægningen fra personskatter til højere arbejdsmarkedsbidrag medfører en reduceret regulering. En væsentlig reduceret regulering vil i mange tilfælde være uhensigtsmæssig, da værdien af de regulerede beløb ikke forøges af skatteomlægningen. Derfor foretages der som hovedregel en ekstraordinær teknisk opregulering af de pr. 1/1-94 satsregulerede beløb på 4,7 pct..

Den tekniske opregulering vedrører følgende områder

- beløbsgrænser mv. i pensionslovgivningen (foretages i forslag om bruttoficering af pensionerne)

- beløbsgrænser og tilskud mv. i bistandslovgivningen (foretages i forslag om bruttoficering af kontanthjælp)

- aktiveringstilskud (foretages i forslag til lov om kommunal aktivering)

- beløbsgrænser mv. i boligstøttelovgivningen

- beløbsgrænser mv. i studiestøtte-reglerne

- beløbsgrænser og tilskud mv. i Indenrigsministeriets lovgivning

- beløbsgrænser og tilskud mv. i Kulturministeriet's lovgivning.

- formuegrænser for begravelseshjælp

Herudover er der i skattelovgivningen en lang række beløb mv., der reguleres med satsreguleringsprocenten, herunder børnefamilieydelsen. På skatteministeriets område foretages samtlige ovennævnte ændringer gennem en ændring af personskatteloven's § 20 i Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove. Der henvises til denne lovs bemærkninger. I tilslutning hertil foretages en særskilt ændring af børnefamilieydelsesloven. Provenuvirkninger på skatteministeriets område indregnes i de nævnte loves økonomiske konsekvenser.

Ændringer af beløb mv. vedrørende pensions- og kontanthjælpsudmåling foretages i forslagene om bruttoficering af pensioner og kontanthjælp. Provenuvirkninger medregnes under bruttoficeringsforslagene.

Den tekniske opregulering medfører ikke økonomiske konsekvenser i 1994, da den neutraliserer en ekstaordinær nedregulering af beløb mv.. I årene 1995-1997 vil reguleringen af ovenstående beløb mv. blive ca. 1 pct. mindre årligt end den ville være blevet uden skatteomlægning. Undtaget herfra er dog Indenrigsministeriets tilskud, der opreguleres med ca. 1 pct. årligt i perioden 1995-1997.

På boligstøtteområdet har ovenstående konsekvenser for udgifterne. Provenuvirkningerne indgår i nedenstående tabel 3 i afsnittet om ændrede boligstøtteregler, hvor virkningerne på boligstøtteområdet er opgjort samlet.

Ad. 4. Ændring af indtægtsgrundlag

De skattepligtige overførsler nedreguleres som følge af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Denne nedregulering modsvares af skattelettelser. En isoleret reduktion via satsreguleringsprocenten vil imidlertid ikke for alle modtagere af dagpenge mv. medføre en reduktion af ydelsen. Satsreguleringsprocenten regulerer udelukkende dagpengeydelsernes maximumsbeløb. En del dagpengemodtagere har en ydelse, der er mindre end dagpengenes højeste beløb, idet dagpengene ikke kan overstige 90 pct. af den hidtidige indtægt. For at opnå samme forholdsmæssige reduktion for alle dagpengemodtagere ændres indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengene, således at udgangspunktet er hidtidig indtægt efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Provenuvirkningen af denne ændring er medregnet i » Forslag til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent«.

Ad. 5. Ændrede udmålingsregler for boligstøtte

Forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene påvirker beregningen af boligsikring, idet indtægtsgrundlaget for boligsikringsberegningen er indtægten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Med uændrede regler ville det medføre en utilsigtet forhøjelse af boligsikringen. Forslaget tilstræber en neutralisering af virkningerne af skattereformen, således at boligsikringen for den enkelte ændres mindst muligt.

For boligsikringsmodtagere, som ikke er kontanthjælpsmodtagere er det stort set muligt at neutralisere virkningerne af skattereformen i 1994 ved at neutralisere den negative regulering af satserne i boligstøtteloven og samtidig permanent forhøje procentsatserne for beregning af grænsebeløb til henholdsvis 16 pct. og 26 2/3 pct. Merudgifterne ved forslaget er opgjort til ca. 10 mio.kr. i 1994.

Kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres boligsikring ved forslaget om bruttoficering, som følge af, at forhøjelsen af den personlige indkomst indgår ved beregningen af boligsikringen. Denne provenuvirkning er medtaget i forslaget om bruttoficering af kontanthjælpen.

Bruttoficeringen af pensionerne medfører en forøgelse af pensionisternes indtægtsgrundlag, der med uændrede regler ville have medført reduktioner i den udbetalte boligydelse. Der indføres særlige fradrag for pensionister, som sikrer, at der for boligydelsen sker en næsten fuldstændig neutralisering i 1994 af bruttoficeringen af pensionen. Der vil dog være merudgifter til husstande, hvori der indgår en eller flere pensionister, der får aftrappet grundbeløb og/eller pensionstillæg. Samlet er merudgifterne til boligydelse opgjort til ca. 20 mio.kr. i 1994.

Reduktion af personlige indkomster i perioden 1995-1998 som følge af skattereformen medfører merudgifter til boligstøtte på godt 100 mio. kr. Merudgifterne modvirkes af, at beløb mv. i boligstøtteloven reguleres med ca. 1 pct. mindre end de ville være blevet uden skatteomlægning. Den samlede virkning er opgjort til merudgifter på 20 mio. kr.

Tabel 3: Samlede merudgifter på boligstøtteområdet som følge af skattereformen, bruttoficering af pensioner samt de skitserede neutraliserende regelændringer.

(mill. kr.)

---------------------------- År stat kommune ialt ---------------------------- 1994 20 10 30 1995 23 13 36 1996 27 17 44 1997 30 20 50 1998 30 20 50 ----------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Ad. 6 : Særlig forhøjelse af SU og kontanthjælpens ungsatser i 1994

Da SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere med ungesats kun i begrænset omfang får udbytte af skattereformens skattelettelser, kompenseres disse grupper for forhøjelsen af de grønne afgifter ved en forhøjelse af ydelsessatserne for hjemmeboende og udeboende i 1994 med henholdsvis 36 kr. og 60 kr. pr. måned.

Den samlede bruttoudgift til denne kompensation udgør 100 mill. kr. Heraf vedrører de 90 mill. kr. forhøjelsen af SU. De resterende 10 mill. kr. indgår i provenuvirkningerne af socialministerens forslag om bruttoficering af kontanthjælp.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af satsreguleringsloven.

Den foreslåede sats er beregnet inklusive satsreguleringen pr. 1. januar 1994.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af satsreguleringsloven.

De foreslåede satser er beregnet inklusive satsreguleringen pr. 1. januar 1994.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent. De foreslåede satser er beregnet inklusiv satsreguleringer pr. 1. januar 1994.

Til § 4

I det foreslåede højeste dagpengebeløb er indregnet satsregulering pr. 1. januar 1994 og fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 5

Opreguleringen i det foreslåede stk. 3 sker som en konsekvens af, at forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene pr. 1. januar 1994 medfører en reduceret satsregulering.

Opreguleringen i det foreslåede stk. 4 er en særlig kompensation for skattereformens forhøjelse af grønne afgifter.

Det foreslåede stk. 5 bestemmer, at de beløb, der er reguleret efter stk. 4 i 1994, for fremtiden indgår i de beløb, der skal reguleres.

Til §§ 6 og 14

Efter den hidtidige reguleringsbestemmelse reguleres dagpengene en gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten. Det foreslås, at den fremtidige regulering sker pr. 1 januar.

Ved fastsættelsen af dagpengenes størrelse pr. 1 januar 1994 på 2.544 kr. er der endvidere indregnet satsreguleringen pr. 1. januar 1994, jf lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent. Det pr. 1. juli 1993 gældende beløb nedreguleres ved den fremrykkede regulering pr. 1. januar 1994 ekstraordinært med -1,5 pct., svarende til halvdelen af lønudviklingen.

For at fastholde medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringen på et uændret niveau justeres bidragsfaktoren for beregning af medlemsbidrag til staten. Bidraget for en fuldtidsforsikret lønmodtager ændres fra at udgøre 8 gange 445 kr. til at udgøre 8,4 gange 424 kr. Bidraget for selvstændige erhvervsdrivende ændres fra at udgøre 9,3 gange 445 kr. til at udgøre 9,7 gange 424 kr.

Ved beregningen af medlemmets arbejdsfortjeneste, indgår ikke indbetalte arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget i § 14 bevirker, at personer der får beregnet dagpenge på grundlag af arbejdsfortjeneste, der ligger før 1. januar 1994, får en reduktion i ydelsen parallelt med andre dagpengemodtagere.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Stk. 2. Arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der hidrører fra før 1. januar 1994, og som lægges til grund for beregningen af dagpengene fra denne dato, skal nedsættes med den procent, der for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er fastsat for de samlede arbejdsmarkedsbidrag for det år, dagpengeberegningen foretages, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Stk. 3. Bidrag efter § 76, stk. 1, 1. pkt., udgør i 1994 6,98 gange dagpengenes størrelse, i 1995 7,04 gange dagpengenes størrelse og i 1996 7,14 gange dagpengenes størrelse. Bidrag efter § 76, stk. 1, 2. pkt., udgør i 1994 8,11 gange dagpengenes størrelse, i 1995 8,18 gange dagpengenes størrelse og i 1996 8,29 gange dagpengenes størrelse.

Stk. 4. § 83 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, gælder ikke for ændringer i lov om individuel boligstøtte efter § 11 i denne lov.

Stk. 5. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr., jf. lovens § 72, foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 26 b, 2. pkt., affattes således

»Vederlaget, der reguleres pr. 1. januar, jf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.«

§ 26 b, 2. pkt. affattes således

»Vederlaget, der reguleres pr. 1. januar, jvf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.

§ 26 b, 2. pkt., affattes således

»Vederlaget, der reguleres pr. 1. januar, jf. lov om en satsreguleringsprocent, opreguleres pr. 1. januar 1994 med 4,7 pct.«

Ingen

Nr LSF 327

Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser)

Fremsat af finansministeren (Lykketoft)

den 25. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 449 af 30/06/1993