1992 LSF 326 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål

a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse,

b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov,

c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barseldagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.

Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende ressortministre.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden.

Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål

a) en dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse,

b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov,

c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.

Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende ressortministre.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden.

Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren, og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål

a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse,

b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov,

c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barseldagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.

Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende ressortministre.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden.

Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 2,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift, og

d) overførsler fra staten.

Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 2,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift, og

d) overførsler fra staten.

Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 2,

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift, og

d) overførsler fra staten.

Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 3,

b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 3,

b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia.kr. For de følgende år overføres 1,6 mia.kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 3,

b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 4,

b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt kapitel III og IV i lov om orlov.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 4,

b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt kapitel III og IV i lov om orlov.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra

a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 4,

b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

c) overførsler fra staten.

Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt kapitel III og IV i lov om orlov.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.

Stk. 2. Til Dagpengefonden opkræves følgende øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog § 6, stk. 6

a) Lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag i procent af bidragsgrundlaget 1) 0,9 pct. i 1994, 2) 1,9 pct. i 1995, 3) 2,9 pct. i 1996, 4) 3,9 pct. i 1997, 5) 3,9 pct. i 1998,

b) arbejdsgiverbidraget i procent af bidragsgrundlaget 1) 0,0 pct. i 1994, 2) 0,0 pct. i 1995, 3) 0,0 pct. i 1996, 4) 0,3 pct. i 1997, 5) 0,6 pct. i 1998.

Stk. 3. Til Aktiveringsfonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 2,3 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Aktiveringsfonden er 0,0 pct. i 1994.

Stk. 4. Til Sygedagpengefonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 1,8 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Sygedagpengefonden er 0,0 pct. i 1994.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves.

Stk. 2. Til Dagpengefonden opkræves følgende øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog § 6, stk. 5

a) lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag i procent af bidragsgrundlaget

1) 0,9 pct. i 1994,

2) 1,9 pct. i 1995,

3) 2,9 pct. i 1996,

4) 3,9 pct. i 1997,

5) 3,9 pct. i 1998,

b) arbejdsgiverbidraget i procent af bidragsgrundlaget

1) 0,0 pct. i 1994,

2) 0,0 pct. i 1995,

3) 0,0 pct. i 1996,

4) 0,3 pct. i 1997,

5) 0,6 pct. i 1998.

Stk. 3. Til Aktiveringsfonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 2,3 procent af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 5. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Aktiveringsfonden er 0,0 procent i 1994.

Stk. 4. Til Sygedagpengefonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 1,8 procent af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 5. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Sygedagpengefonden er 0,0 procent i 1994.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.

Stk. 2. Til Dagpengefonden opkræves følgende øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog § 6, stk. 6

a) Lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag i procent af bidragsgrundlaget

1) 0,9 pct. i 1994,

2) 1,9 pct. i 1995,

3) 2,9 pct. i 1996,

4) 3,9 pct. i 1997,

5) 3,9 pct. i 1998,

b) arbejdsgiverbidraget i procent af bidragsgrundlaget

1) 0,0 pct. i 1994,

2) 0,0 pct. i 1995,

3) 0,0 pct. i 1996,

4) 0,3 pct. i 1997,

5) 0,6 pct. i 1998.

Stk. 3. Til Aktiveringsfonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 2,3 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Aktiveringsfonden er 0,0 pct. i 1994.

Stk. 4. Til Sygedagpengefonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 1,8 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Sygedagpengefonden er 0,0 pct. i 1994.

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den beregnede regulering af satserne indgår i den årlige fastsættelse af bidragssatserne for det kommende finansår, jf. § 5, stk.1.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, og

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det eller de øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for arbejdsgiverbidraget til en af fondene skal være større end nul for finansåret 1995 eller finansåret 1996, sættes arbejdsgiverbidraget til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, dækkes med halvdelen ved at forhøje lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og med halvdelen ved at forhøje statens overførsel.

Stk. 6. For Dagpengefonden kan regulering af bidragssatserne tidligst ske for det finansår, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til fonden, og ellers første gang for finansåret 1997. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden kan regulering af bidragssatserne ske første gang for finansåret 1995.

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 6. Med henblik på regulering af satsen for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fastsættes en beregningsperiode for bidragene til hver af de tre fonde. For Dagpengefonden er beregningsperioden 2 år med start 1. januar i ulige år. For Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er beregningsperioden finansåret. Bidragene er uændrede i beregningsperioden.

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne kan finde sted ved overgangen til hver ny beregningsperiode, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i beregningsperioden fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag ved uændrede bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, ekskl. eventuelle overførsler fra staten og

b) fondens budgetterede udgifter i beregningsperioden.

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således

a) en tredjedel dækkes gennem ændringer af bidragssatsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag. Hvis reguleringsbehovet er negativt, nedsættes satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag. Bidragssatserne kan ikke være negative,

b) en tredjedel dækkes gennem ændringer af bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget. Hvis reguleringsbehovet er negativt, nedsættes arbejdsgiverbidraget. Bidragssatsen kan ikke være negativ,

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden.

Stk. 5. For Dagpengefonden sker regulering tidligst for den beregningsperiode, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til fonden. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden sker regulering første gang for beregningsperioden 1995.

Stk. 6. Finansministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen.

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den beregnede regulering af satserne indgår i den årlige fastsættelse af bidragssatserne for det kommende finansår, jf. § 5, stk.1.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, og

c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det eller de øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for arbejdsgiverbidraget til en af fondene skal være større end nul for finansåret 1995 eller finansåret 1996, sættes arbejdsgiverbidraget til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, dækkes med halvdelen ved at forhøje lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og med halvdelen ved at forhøje statens overførsel.

Stk. 6. For Dagpengefonden kan regulering af bidragssatserne tidligst ske for det finansår, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til fonden, og ellers første gang for finansåret 1997. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden kan regulering af bidragssatserne ske første gang for finansåret 1995.

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten

a) personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet,

b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v. fra en arbejdsgiver her i landet,

c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1.

Stk. 3. For bidraget for selvstændige erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Stk. 5. Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale. Finansministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for gennemførelsen af bortfaldet af bidragspligt efter 1. pkt.

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten

a) personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet,

b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v. fra en arbejdsgiver her i landet,

c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1.

Stk. 3. For bidraget for selvstændige erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Stk. 5. Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale. Finansministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for gennemførelsen af bortfaldet af bidragspligt efter 1. pkt.

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten

a) personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet,

b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v. fra en arbejdsgiver her i landet,

c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1.

Stk. 3. For bidraget for selvstændige erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Stk. 5. Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale. Finansministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for gennemførelsen af bortfaldet af bidragspligt efter 1. pkt.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

a) vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,

b) personalegoder, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2,

c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5,

d) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver,

e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

a) vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset, fra fri kost og logi,

b) personalegoder, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2,

c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5,

d) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver,

e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

a) vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,

b) personalegoder, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2,

c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5,

d) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver,

e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, litra a-d.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

Stk. 2. For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige. Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

Stk. 2. For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

Stk. 2. For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige. Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a og b, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Personalegoder omfattet af § 8, stk. 1, litra b, indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 3. For følgende indkomstarter skal arbejdsgiveren ikke opgøre et bidragsgrundlag

a) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt,

b) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende,

c) vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.

Stk. 7. Selvstændige erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 3, skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse og angive det til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog § 12.

Stk. 8. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 10. Den, der efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, litra a og b, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Personalegoder omfattet af § 8, litra b, indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 3. For følgende indkomstarter skal arbejdsgiveren ikke opgøre et bidragsgrundlag

a) løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt,

b) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende,

c) vederlag, der ydes fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, litra c, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.

Stk. 6. For personer omfattet af § 8, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.

Stk. 7. Selvstændige erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 3, skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse og angive det til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog § 12.

Stk. 8. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 10. Den, der efter stk. 1, 5 og 6, opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a og b, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Personalegoder omfattet af § 8, stk. 1, litra b, indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 3. For følgende indkomstarter skal arbejdsgiveren ikke opgøre et bidragsgrundlag

a) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt,

b) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende,

c) vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.

Stk. 7. Selvstændige erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 3, skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse og angive det til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog § 12.

Stk. 8. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 10. Den, der efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 3. § 13, stk. 6, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 3. § 13, stk. 6, 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 3. § 13, stk. 6, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsatte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

Stk. 3. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidrag efter § 11, stk. 7, forfalder til betaling samtidig med fristen for den bidragspligtiges indgivelse af selvangivelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den følgende kalendermåned. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 6. Betales bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Betales bidrag efter stk. 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb.

Stk. 7. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse.

Stk. 8. Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Bidrag af pensionsindbetalinger, som en pensionskasse m.v. efter § 11, stk. 5, har indeholdt, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidrag efter § 11, stk. 7, forfalder til betaling samtidig med fristen for den bidragspligtiges indgivelse af selvangivelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den følgende kalendermåned. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 6. Betales bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Betales bidrag efter stk. 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb.

Stk. 7. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse.

Stk. 8. Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsatte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

Stk. 3. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidrag efter § 11, stk. 7, forfalder til betaling samtidig med fristen for den bidragspligtiges indgivelse af selvangivelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den følgende kalendermåned. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 6. Betales bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Betales bidrag efter stk. 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb.

Stk. 7. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse.

Stk. 8. Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10.

Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige skal være de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10.

Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige skal være de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10.

Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige skal være de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for tilbagebetaling og forrentning af sådanne beløb.

Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Klagebestemmelser

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for tilbagebetaling og forrentning af sådanne beløb.

Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Klagebestemmelser

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for tilbagebetaling og forrentning af sådanne beløb.

Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Klagebestemmelser

§ 16. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Finansministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, op til en nærmere undersøgelse og afgørelse.

Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter § 7, stk. 4, træffes af vedkommende kommunalbestyrelse, hvis afgørelse kan indbringes for det i § 17 omhandlede nævn.

§ 16. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Finansministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, op til en nærmere undersøgelse og afgørelse.

Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter § 7, stk. 4, træffes af vedkommende kommunalbestyrelse, hvis afgørelse kan indbringes for det i § 17 omhandlede nævn.

§ 16. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Finansministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, op til en nærmere undersøgelse og afgørelse.

Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter § 7, stk. 4, træffes af vedkommende kommunalbestyrelse, hvis afgørelse kan indbringes for det i § 17 omhandlede nævn.

§ 17. Finansministeren nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. Nævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren, et medlem udpeges af arbejdsministeren, og et medlem udpeges af finansministeren. Finansministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Nævnet har, jf. dog stk. 6, den endelige administrative afgørelse af

a) spørgsmål om bidragspligt efter § 7,

b) spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9.

Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Der betales et gebyr på 300 kr. for nævnets behandling af klager. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret.

Stk. 5. Får klageren helt eller delvis medhold, tilbagebetales gebyret.

Stk. 6. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

Straffebestemmelser m.v.

§ 17. Finansministeren nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. Nævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren, et medlem udpeges af arbejdsministeren og et medlem udpeges af finansministeren. Finansministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Nævnet har, jf. dog stk. 6, den endelige administrative afgørelse af

a) spørgsmål om bidragspligt efter § 7,

b) spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9.

Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Der betales et gebyr på 300 kr. for nævnets behandling af klager. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret.

Stk. 5. Får klageren helt eller delvist medhold, tilbagebetales gebyret.

Stk. 6. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

Straffebestemmelser m.v.

§ 17. Finansministeren nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. Nævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren, et medlem udpeges af arbejdsministeren, og et medlem udpeges af finansministeren. Finansministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Nævnet har, jf. dog stk. 6, den endelige administrative afgørelse af

a) spørgsmål om bidragspligt efter § 7,

b) spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9.

Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Der betales et gebyr på 300 kr. for nævnets behandling af klager. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret.

Stk. 5. Får klageren helt eller delvis medhold, tilbagebetales gebyret.

Stk. 6. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

Straffebestemmelser m.v.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. I forskrifter, der af finansministeren eller skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag, eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. I forskrifter, der af finansministeren eller skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 18, stk. 2, bestemmer, at der for overtrædelser, der begås af aktieselskaber eller lignende samt kommuner m.v., kan pålægges selskabet eller kommunen som sådan bødeansvar.

Til § 21

Efter denne bestemmelse bemyndiges skatteministeren til efter samråd med finansministeren at fastsætte nærmere regler om lovens administration.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at den praktiske administration af opkrævningen af bidraget, ligesom kontrol med og inddrivelse af bidraget, varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Til § 22

Det foreslås, at loven får virkning for modtaget vederlag m.v., fra og med den 1. januar 1994.

Det foreslås i stk. 3, at loven får virkning fra og med indkomståret 1994 for bidragspligtige, hvis grundlag bygger på indkomstopgørelsen. Er indkomståret 1994 påbegyndt inden den 1. januar 1994, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1995.

Det foreslås i stk. 4, at arbejdsgivere fra den 1. januar 1994 bliver bidragspligtige med satsen 0,0 pct. for 1994. De er indeholdelsespligtige for så vidt angår lønmodtagerbidrag allerede fra den 1. januar 1994. For så vidt angår indbetalinger til en pensionskasse m.v., hvor indbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren dog opgøre et bidragsgrundlag samt indbetale allerede fra den 1. januar 1994.

Til § 23

Den foreslåede opretholdelse af efterreguleringen efter de hidtil gældende regler i lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond indebærer, at kun halvdelen af det ved efterreguleringen konstaterede over- eller underskud skal indgå i beregningen af bidrag efter forslaget § 6.

Det på statsregnskabet for 1992 konstaterede underskud på 300 mill.kr., der skulle have indgået ved fastsættelsen af AUD-bidraget i 1994, indgår i stedet til finansiering i Aktiveringsfonden. Tilsvarende vil det konstaterede regnskabsmæssige over- eller underskud i 1993 indgå til finansiering i Aktiveringsfonden i 1995.

Til stk. 2

Efter de hidtidige regler forfalder bidrag for oktober kvartal i de følgende 2 kvartaler som angivet i forslaget.

Til § 24

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

Efter 2. behandling den 23. juni 1993

Fondenes opbygning og indtægter

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. I forskrifter, der af finansministeren eller skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 19. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 19. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 19. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 20. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan finansministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 20. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan finansministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 20. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan finansministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for modtaget løn, vederlag m.v. fra den 1. januar 1994.

Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for modtaget løn, vederlag m.v. fra den 1. januar 1994.

Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. januar 1994, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994.

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for modtaget løn, vederlag m.v. fra den 1. januar 1994.

Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 23. Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden efter de hidtil gældende regler opkræves sidste gang med følgende forfaldsdatoer

a) Den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b) den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c) den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d) den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3. Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 23. Lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden efter de hidtil gældende regler opkræves sidste gang med følgende forfaldsdatoer

a) den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b) den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c) den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d) den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3. Ubetalte lønmodtagerbidrag opkræves i 1994 efter de hidtidige regler. Pr. 1. januar 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den arbejdsgiver, som skulle have tilbageholdt lønmodtagerens bidrag ved lønudbetalingen efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 23. Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden efter de hidtil gældende regler opkræves sidste gang med følgende forfaldsdatoer

a) Den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b) den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c) den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d) den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3. Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Fondenes opbygning og indtægter

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens forslag om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

1. Arbejdsmarkedsfondenes formål og styrelse

I lovforslaget forslås det at udskille statens udgifter til arbejdsmarkedet i tre enheder og at finansiere disse enheders aktiviteter helt eller delvis med øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. Hensigten er at synliggøre statens udgifter til arbejdsmarkedsformål for lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere med henblik på at fremme en forbedring af arbejdsmarkedets strukturer.

Til formålet oprettes tre arbejdsmarkedsfonde

- en fond til finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og overgangsydelse, m.v. (Dagpengefonden),

- en fond til finansiering af den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder uddannelsesorlov, samt efter- og videreuddannelse (Aktiveringsfonden),

- en fond til finansiering af syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov (Sygedagpengefonden).

Dagpengefonden dækker af indtægterne statens udgifter

- efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (efterløn, dagpenge samt overgangsydelse).

Aktiveringsfonden dækker af indtægterne statens udgifter til

- en aktiv arbejdsmarkedspolitik (løntilskud, uddannelsesydelse m.v.),

- afholdelse af aktiviteter i henhold til voksenuddannelsespuljen,

- drift og etablering af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder deltagergodtgørelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre,

- statens udgifter til afløb i 1994 til de midlertidige ordninger vedrørende forældreorlov og orlov til uddannelse (i medfør af den politiske aftale af 8. maj 1992).

- udbetaling af orlovsydelse til personer, der ønsker orlov til uddannelse, jf. lov om orlov,

- åben uddannelse og voksenuddannelsesstøtte.

Sygdagpengefonden dækker af indtægterne statens udgifter til

- dagpenge ved sygdom eller fødsel,

- orlovsydelse til personer, der ønsker orlov til børnepasning eller sabbat, jf. lov om orlov.

I fondene samles beslægtede udgifter gruppevis og finansieres under et af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og fondens øvrige indtægter. Herved skabes der en egnet ramme for parternes rådgivning af de ansvarlige ministre om udgiftsprioriteringen på områderne.

Fondene bestyres af finansministeren. Bestyrelsen af fondene omfatter samtlige indtægter til fondene. Udgifterne til de aktiviteter, fondenes indtægter dækker, reguleres i de respektive love og via det enkelte ministerområdes ordinære finanslovsparagraffer.

Som noget nyt skal Landsarbejdsrådet afgive udtalelse til arbejdsministeren om en række af de udgifter, der lægges til grund ved fastsættelsen af de tre bidragssatser. Dette sker i forlængelse af Landsarbejdsrådets medvirken ved tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsindsatsen, hvor rådet afgiver indstilling til arbejdsministeren om planlægningen og prioriteringen af arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lovforslag om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

På tilsvarende vis skal Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, for så vidt angår efter- og videreuddannelsen under Arbejdsministeriets område, afgive indstilling til arbejdsministeren om de udgifter, der indgår ved fastsættelsen af bidragssatsen til Aktiveringsfonden. Dette sker udover den indstilling om udgifterne og udgiftsanvendelsen, som Uddannelsesrådet afgiver til arbejdsministeren i henhold til lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser.

På samme måde som for Dagpengefonden indstiller Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne vedrørende Aktiveringsfonden, mens Dagpengeudvalget og Landsarbejdsrådet indstiller vedrørende Sygedagpengefonden.

2. Arbejdsmarkedsfondenes indtægter

Med henblik på finansiering af de tre arbejdsmarkedsfonde indføres øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. Der fastsættes bidrag, til hver enkelt af de tre arbejdsmarkedsfonde.

Bidragene opkræves af et bredt grundlag og afregnes endeligt i så vidt omfang som muligt. Hermed begrænses omfanget af efterfølgende reguleringer, som f.eks. sker i indkomstskattesystemet. Bidragene opkræves med en procentsats af bidragsgrundlaget. Bidragssatserne fastsættes ved lov.

Arbejdsgiverne, lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende betaler bidrag til hver af de 3 fonde. Arbejdsgivernes bidragssats er 0,0 pct. til hver af de 3 fonde i 1994. Lønmodtagernes og de selvstændiges bidragssats er 0,9 pct. til Dagpengefonden, 2,3 pct. til Aktiveringsfonden og 1,8 pct. til Sygedagpengefonden i 1994. Bidragene til hver af de 3 fonde opkræves samlet, således at der i 1994 i alt opkræves 0,0 pct. for arbejdsgiverne og 5,0 pct. for lønmodtagerne og de selvstændige.

For den samlede periode, hvor ordningen indfases, forventes følgende bidragssatser, jf. tabel 1 , idet bidragssatserne til aktivering m.v. og til sygedagpenge m.v. vil afvige fra det anførte, hvis udgiftsbehovet ændrer sig i forhold til det budgetterede 1994-niveau.

Tabel 1. Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til de tre arbejdsmarkedsfonde, 1994-98

----------------------------------------------------- Pct. af grundlag 1994 1995 1996 1997 1998 ----------------------------------------------------- Dagpengefond 0,9 1,9 2,9 4,2 4,5 Aktiveringsfond(* 1) 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 Sygedagpengefond(* 1) 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 ----------------------------------------------------- I alt............... 5,0 6,0 7,0 8,3 8,6 -----------------------------------------------------

(* 1) Bidragssatserne til aktivering m.v. og til sygedagpenge m.v. vil afvige fra det anførte, hvis udgiftsbehovet ændrer sig i forhold til det budgetterede 1994-niveau.

Indfasningen af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag er afstemt med den omlægning af skattesystemet, som regeringen foreslår. Da bidragene fastsættes under hensyntagen til udgiftsudviklingen, vil der kunne ske mindre ændringer i de forudsatte bidragssatser i oversigten.

Dagpengefonden indføres gradvist. For finansåret 1994 fastsættes bidraget for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende til 0,9 pct. af bidragsgrundlaget. Der sker herefter en årlig optrapning indtil bidraget er fuldt indført. Ved uændret ledighed forudsættes bidraget optrappet til 4,5 pct. for finansåret 1998, hvor lønmodtagere og selvstændige bidrager med 3,9 pct. og arbejdsgivere med 0,6 pct.

Der sker fuld indfasning af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til aktivering og sygedagpenge i 1994, således at udgifterne på disse områder er fuldt finansieret af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag fra arbejdsmarkedets parter allerede fra starten.

De tre fonde udskilles på særskilte indtægtskonti på en selvstændig paragraf på finansloven. Her opføres endvidere eksisterende finansieringsbidrag, som videreføres. Det er indtægter fra A-kassekontingenter, selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag til sygeforsikringsordning og arbejdsgiverbidrag via tillægsmomsen og lønsumsafgiften til arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsgivernes bidrag via tillægsmomsen og lønsumsafgiften til AUD (1,6 mia.kr. i 1994) omlægges til et bidrag til aktivering. Dette bidrag reguleres årligt for lønudviklingen.

Uden for finansloven bidrager arbejdsgiverne med yderligere finansiering. Arbejdsgiverne betaler således dagpenge for de to første ledighedsdage og dagpenge i de første 2 uger af hver sygeperiode. Offentlige arbejdsgivere betaler sygedagpenge så længe, ansættelsesforholdet består, dog mindst 2 uger.

De udgifter, som skal dækkes af bidrag m.v., opføres som hidtil under de pågældende ressortministerier, hvorunder udgiftsområdet hører. Der anføres i anmærkningerne til den nye finanslovsparagraf samlede oversigter over indkomne midler, deres anvendelse og beregningen af bidragenes størrelse. Af oversigterne vil også fremgå den finansiering, som påhviler statskassen i de enkelte år.

Summen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, jf. tabel 1, fordeler sig på lønmodtagerbidrag, selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og arbejdsgiverbidrag, jf. tabel 2 .

Tabel 2. Indfasningen af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, 1994-98

--------------------------------------------------------------- Pct. 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------- Lønmodtager....... 5,0 6,0 7,0 8,0 8,0 Arbejdsgiver...... - - - 0,3(* 1) 0,6(* 1) Selvstændig....... 5,0 6,0 7,0 8,0 8,0 ---------------------------------------------------------------

(* 1) Indfasningen af arbejdsgiverbidragene må i øvrigt ses i sammenhæng med den øvrige arbejdsgiverfinansiering af arbejdsmarkedsordningerne.

3. Udmålingen af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag

Det øremærkede arbejdsmarkedsbidrag foreslås for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende beregnet på følgende grundlag

Lønmodtagere skal betale et samlet øremærket arbejdsmarkedsbidrag af lønnen, hvori indgår indbetalinger til pensionsordninger, herunder ATP, oprettet som led i aftale med arbejdsgiveren. Bidraget indføres fra den 1. januar 1994 med 5 pct.

Lønmodtageres øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes og indbetales løbende af arbejdsgiverne opgjort på grundlag af lønnen, dog med fradrag for pensionsindbetalinger til ordninger oprettet i et ansættelsesforhold, jf. nedenfor om pensionsinstitutters beregning og indbetaling af bidraget af sådanne pensionsindbetalinger.

Udbetalinger af sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge og andre overførselsindkomster optjenes ikke som led i et ansættelsesforhold og indgår dermed ikke i bidragsgrundlaget. Det samme gælder for renteindtægter, udbytter m.v.

Som nævnt foran er indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning for de ansatte, til et pensionsinstitut, efter lovforslaget bidragspligtige for lønmodtageren på linje med løn.

Det foreslås, at pensionsinstituttet (pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP m.v.) skal beregne og indbetale det øremærkede arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende pensionsindbetalinger bl. a. for at lette arbejdsgiverens administration af ordningen.

Indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til et pensionsinstitut, der ikke kan henføres til den ansatte, skal arbejdsgiveren også medregne i bidragsgrundlaget.

Når pensionsindbetalingerne reduceres med det øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, vil det på længere sigt føre til et tilsvarende fald i den udbetalte pension.

Faldet i pensionen modsvares imidlertid af, at der ikke beregnes øremærkede arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen af pensionen, således at den disponible indkomst på udbetalingstidspunktet opretholdes.

For tjenestemænd indbetales der ikke noget pensionsbidrag, og der er hermed heller ikke noget grundlag for beregning af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med optjeningen af pensionsretten. Balancen i forhold til andre lønmodtagere med hensyn til beregningen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag af pensionsopsparing sikres ved at gennemføre de ændringer i tjenestemandspensionen, som er foreslået i forslag til lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, som regeringen fremsætter samtidig med nærværende lov.

For så vidt angår personalegoder foreslås det, at kost og logi, der har status af A-indkomst og værdiansættes efter standardsatser, indgår i bidragsgrundlaget, og at bidrag heraf beregnes og indbetales på linje med bidrag af anden løn.

I det omfang og i takt med, at værdien af øvrige personalegoder ved lov eller af skatteministeren fastsættes efter standardiserede regler og gøres til A-indkomst, inddrages de i bidragsgrundlaget på samme måde som almindelig løn.

Selvstændige erhvervsdrivende skal betale et øremærket arbejdsmarkedsbidrag af den del af overskud af virksomhed, der medregnes til den personlige indkomst. Bidragssatsen er identisk med satsen for lønmodtagere. I det omfang den selvstændige erhvervsdrivende herudover modtager lønindkomst, honorarer m.v., omfattes denne af bidragspligten som for lønmodtagere.

Bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende, der beskattes efter personskatteloven, udgøres af den personlige indkomst uden fradrag af erhvervsrenteudgifter.

For selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af virksomhedsordningen foreslås det, at bidragsgrundlaget udgøres af den personlige indkomst fra virksomheden. Det vil sige, at alene overskud, der hæves, omfattes af bidragspligten.

For erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, er bidragsgrundlaget den personlige indkomst efter det skematiske fradrag for erhvervsrenteudgifter.

Det foreslås, at afsluttende beregning og opkrævning af selvstændige erhvervsdrivendes øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, skal ske på grundlag af den erhvervsdrivendes selvangivelse. Det vil sige, at bidragsgrundlaget først kan opgøres, og bidraget endeligt afregnes, efter afslutningen af indkomståret og i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen. Der vil dog blive indført en a conto ordning for foreløbig betaling af de selvstændiges bidrag.

Efter det af skatteministeren samtidig hermed fremsatte lovforslag vil der for lønmodtageren være bortseelsesret for det af arbejdsgiveren på vegne af lønmodtageren indeholdte bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst. Det betyder i realiteten, at bidraget fragår ved opgørelsen af lønmodtagerens personlige indkomst. Tilsvarende gælder det af pensionsinstitutter m.fl. afregnede bidrag af pensionsindbetalinger.

For selvstændige erhvervsdrivende, modtagere af honorarer m.v. og lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren ikke indeholder bidrag af lønnen, gælder der fradragsret for det betalte bidrag i den personlige indkomst.

Arbejdsgivere skal betale øremærkede arbejdsmarkedsbidrag af den samlede lønsum. Arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger, herunder ATP for de ansatte, medregnes i den samlede lønsum.

Arbejdsgivere har fradrag for eget bidrag som en driftsomkostning.

Det foreslåede arbejdsmarkedsbidrag har en sådan karakter, at det er omfattet af Grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.

Det foreslås, at administrationen af opkrævning, kontrol og inddrivelse m.v. af bidraget varetages af de statslige told- og skattemyndigheder. Af praktiske grunde knyttes opkrævning, kontrol og inddrivelse m.v. så tæt som muligt til den administration, som de statslige told- og skattemyndigheder har opbygget vedrørende opkrævning, kontrol og inddrivelse m.v. af skatter.

4. Regulering af satsen for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag

Der reguleres for ændringer som følge af budgetterede udgifts- og indtægtsændringer. Reguleringen fordeles med 1/3 til arbejdsgiverne, 1/3 til lønmodtagerne og de selvstændige samt 1/3 til staten. Denne fordeling af ændringer i de budgetterede indtægter og udgifter i forhold til den foregående budgetperiode indgår ved fastsættelsen af bidragssatserne for arbejdsgiverne, lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende i hver af fondene. Der kan ikke fastsættes negative bidrag.

For Dagpengefonden sker der tidligst regulering for budgetterede ændringer fra det tidspunkt, hvor fonden finansieres uden midler fra staten.

Bidraget for den kommende toårs budgetperiode fastsættes forud for overenskomstafslutningerne d.v.s. inden udgangen af lige år.

For Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden kan der ske regulering for budgetterede ændringer første gang ved udarbejdelsen af finansloven for 1995. Der anvendes 1/3-regulering for ændringer i forhold til de vedtagne budgetter på finansloven for 1994.

Økonomiske konsekvenser

I takt med indfasningen af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag vil bruttoprovenuet stige fra 28,0 mia.kr. i 1994 til 48,0 mia.kr. i 1998 i 1994-niveau, jf. tabel 3 .

Tabel 3. Bruttoprovenu af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag 1994-98. Mia.kr. (skøn)

------------------------------------------------ 1994-niveau 1994 1995 1996 1997 1998 ------------------------------------------------ Lønmodtagere og selvstændige 28,0 33,6 39,2 44,8 44,8 Arbejdsgivere.. - - - 1,7 3,2 ------------------------------------------------ I alt.......... 28,0 33,6 39,2 46,5 48,0 ------------------------------------------------

Da der er fradrag i personlig indkomst for betalte øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, vil nettoprovenuet være noget mindre end bruttoprovenuet som vist i oversigten. I 1994 forventes et nettoprovenu på 12,6 mia.kr. fra de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og i 1998 et nettoprovenu på 24,2 mia.kr.

Tabel 4. Bruttoprovenuet af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til de 3 arbejdsmarkedsfonde. Mia.kr. (skøn)

------------------------------------------------ 1994-niveau 1994 1995 1996 1997 1998 ------------------------------------------------ Dagpengefond.. 4,9 10,6 16,2 23,5 25,0 Aktiveringsfond 13,0 12,9 12,9 12,9 12,9 Sygedagpengefond 10,1 10,1 10,1 10,1 10,1 ------------------------------------------------ I alt......... 28,0 33,6 39,2 46,5 48,0 ------------------------------------------------

Fordelingen af bruttoprovenuet på de tre fonde afspejler den valgte takt, hvormed de enkelte øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fases ind, jf. tabel 4. Bidraget til Dagpengefonden trappes gradvis op, mens bidragene til Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden indføres fuldt ud i 1994. Dette forhold viser sig også i de finansieringsandele, som arbejdsmarkedsbidragene udgør på de tre udgiftsområder, jf. tabel 5.

Tabel 5. Arbejdsmarkedsbidragenes finansieringsandele i de tre fonde (skøn)

------------------------------------------------ Pct. 1994 1995 1996 1997 1998 ------------------------------------------------ Dagpengefon- den(* 1)....... 10,8 23,3 35,6 51,6 55,2 Aktiveringsfonden 89,0 89,0 89,0 89,0 89,0 Sygedagpenge- fonden......... 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 ------------------------------------------------

(* 1) Beregningsteknisk forudsætning: uændret ledighed.

I Dagpengefonden stiger finansieringsandelen fra arbejdsmarkedsbidragene til 51,3 pct. i 1998 under den beregningstekniske forudsætning, at ledigheden er uændret. Resten finansieres af medlemskontingenter, arbejdsgivernes bidrag via tillægsmomsen og lønsumsafgiften samt af statskassen. Hvis ledigheden falder, øges arbejdsmarkedsbidragenes finansieringsandel, og statskassens finansieringsandel falder.

For Aktiveringsfonden udgør bidragsfinansieringen 89,0 pct. fra 1994. Resten finansieres af arbejdsgivernes bidrag via tillægsmomsen til arbejdsmarkedsuddannelserne. Der vil således ikke være skattefinansiering af dette udgiftsområde fra 1994 ifølge forslaget.

For Sygedagpengefonden udgør bidragsfinansieringen 97,1 pct. fra 1994. Resten finansieres af bidrag fra selvstændige og forsikrede arbejdsgivere til sygeforsikring. Kommunernes udgifter til sygedagpengene indgår ikke i denne opgørelse. Efter forslaget vil der ikke være skattefinansierede statsudgifter på dette område fra 1994.

AUD-fondens bidragsindtægter bortfalder fra 1. januar 1994 med ophævelsen af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond. På Arbejdsministeriets finanslov for 1993 er de budgetterede bidragsindtægter for AUD-fonden for 1994 opgjort til 4,7 mia. kr. heraf udgør lønmodtagernes bidrag 3,1 mia.kr., mens de resterende 1,6 mia. kr. er det af staten for arbejdsgiverne indbetalte AUD I bidrag.

Administrative konsekvenser

Ved beregningen af de administrative konsekvenser er det forudsat, at administrationen af det lønafhængige bidrag fuldt ud integreres i de nuværende skattesystemer. Det medfører bl.a., at bidraget vil være angivet på lønsedlen, herunder den årlige lønoplysningsseddel fra arbejdsgiveren. Oplysninger om bidraget vil endvidere fremgå af årsopgørelsen fra skattemyndighederne. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er det den mest hensigtsmæssige og billigste løsning.

Forslaget om arbejdsmarkedsfonde skønnes under disse forudsætninger at medføre engangsudgifter på ca. 26 mill. kr. i Skatteministeriet, hvoraf ca. 25 mill. kr. vedrører engangsudgifter til edb-udvikling. Ca. 1 mill. kr. vedrører en målrettet information af arbejdsgiverne. Informationsindsatsen over for borgerne vil ske integreret med den øvrige informationskampagne om de totale omlægninger i skattesystemet. Skatteministeriets udgifter er indeholdt i forslaget om skatteomlægninger. Udgifterne vil blive søgt finansieret ved en særskilt bevilling til Skatteministeriet.

De årlige driftsomkostninger til edb skønnes at udgøre ca. 8 mill. kr. Hertil kommer en arbejdsmæssig merbelastning på skønsmæssigt 60 årsværk. De hertil svarende udgifter samt edbudgifterne vil blive finansieret ved en forøgelse af de årlige finanslovsbevillinger til Skatteministeriet.

Der afholdes endvidere administrative udgifter til det nævn, som finansministeren nedsætter i henhold til § 15. Samlet vil udgifterne til nævnet, til oplysningsarbejde i forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidragene og administration af loven udgøre ca. 2 mill.kr. i Finansministeriet.

For så vidt angår de samlede administrative konsekvenser af lovforslagene vedrørende skatteomlægningen henvises til de administrative bemærkninger i skatteministerens samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Forslaget vil medføre et administrativt merarbejde for arbejdsgivere og pensionsinstitutter, der efter lovforslaget skal indeholde bidraget. For de øvrige bidragspligtige, herunder selvstændige erhvervsdrivende, vil lovforslaget ligeledes medføre en mindre administrativ merbelastning.

Vedrørende de hidtidige AUD-bidrag, som opkræves af ATP, vil staten fortsat have vise udgifter til dækning af ATP-husets administrationsomkostninger i forbindelse med afviklingen af AUD-opkrævningen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Væsentlige dele af de hidtidige statslige udgifter til arbejdsmarkedsformål på arbejdsministerens, socialministerens og i et vist omfang undervisningsministerens område overgår til finansiering med øremærkede arbejdsmarkedsbidrag gennem tre adskilte statslige fonde: Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden.

Parterne gives indflydelse på fondenes aktiviteter og økonomi gennem ret til udtalelse og indstilling til ressortministrene. Partsindflydelsen sker gennem Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne og Dagpengeudvalget.

Til § 2

De nuværende medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen bevares. Der er ikke forudsat ændringer i medlemsbidragenes størrelse. Arbejdsgiverbidraget vedrørende arbejdsløshedsforsikringen opkræves fortsat via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. Endvidere opretholdes reglerne om arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for de første ledighedsdage.

Til § 3

Arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelserne via tillægsmomsen og lønsumsafgiften fortsætter på niveauet for 1994, dog således at der reguleres med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår i fastsat i henhold til lov om satsregulering.

Til § 4

Selvstændiges forsikringsbidrag til sygeforsikringen fortsætter. Der er regnet med uændret forsikringsordning. Der sker ingen ændringer i reglerne om arbejdsgiverperiodens længde ved sygdom i forbindelse med etableringen af Sygedagpengefonden.

Til § 5

Bidragssatserne fastsættes ved lov. Der fastsættes ændrede bidragssatser i forhold til satserne i stk. 2-4, når der har fundet regulering sted, jf. § 6. Fastsættelse af bidragssatser sker inden 15. november.

Til § 6

Reguleringen af bidragssatserne er baseret på en ligelig fordeling af udviklingen i fondenes økonomi med 1/3 til hver af parterne: staten, arbejdsgiverne og lønmodtagerne/de selvstændige erhvervsdrivende. Reguleringen af bidragssatserne foretages fremadrettet for den kommende beregningsperiode. Der foretages ikke bagudrettede reguleringer, idet opkrævningen skal være endelig i størst mulig udstrækning. Sådanne bagudrettede udsving indgår i eller bæres af statskassen. Såfremt beregningen af reguleringen fører til samme satser som i foregående beregningsperiode fremsættes ikke forslag til reguleringslov, jf. bemærkninger til § 5, og de hidtidige satser videreføres uændret.

Til § 7

Til stk. 1-2

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, litra a, påhviler bidraget personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet.

Med udtrykket lønindkomst fra beskæftigelse menes den indkomst, som en lønmodtager erhverver ved beskæftigelse i et ansættelsesforhold.

Der sigtes med udtrykket »beskæftigelse« som udgangspunkt til samme indhold som anvendes i f.eks. ATP-loven, lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love, som har sikringslignende karakter.

Bidragspligten påhviler for det første personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet. Det er som udgangspunkt uden betydning, om arbejdsgiveren er hjemmehørende her i landet, jf. dog lovforslagets § 7, stk. 4 og 5. Ved kortvarigt arbejde her i landet for en udenlandsk arbejdsgiver kan bidragspligten dog bortfalde, jf. nedenfor bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4.

Bidragspligten gælder alle ansatte i private virksomheder, institutioner, selskaber, fonde, foreninger, på luftfartøjer og på skibe indregistreret i Danmark. Bidragspligten gælder endvidere alle ansatte i staten, kommuner, offentlige virksomheder og institutioner m.v.

Arbejdsgiveren, som efter § 7, stk. 1, litra a, jf. § 10, indeholder bidrag, kan være omfattet af en af følgende grupper

1. Personer, der er fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1.

2. Personer, der udøver erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

3. Her i landet hjemmehørende selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 1.

4. Selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet, men som udøver erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

5. Institutioner m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 3, d.v.s bl.a. staten, kommuner, offentlige institutioner m.v.

6. Fonde, foreninger m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 1.

Det er således uden betydning, hvorledes arbejdsgiveren selskabsretligt og juridisk er organiseret, og det er endvidere uden betydning, om arbejdsgiveren er undtaget fra dansk skattepligt.

For det andet påhviler bidragspligten personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet. Lønmodtagere, der f.eks. udstationeres gennem kortere eller længere tid, med bevarelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver her i landet, er således fortsat bidragspligtige efter loven, jf. dog § 7, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 E, om beregning af en endelig 30 pct.'s skat af vederlag fra beskæftigelse her i landet i en kortere periode, er omfattet af bidragspligten.

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, litra b, påhviler bidragspligten personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser m.v. og pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet.

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, litra c, påhviler bidraget personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som modtager vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Omfattet af denne bestemmelse er for det første personer, der oppebærer indkomst uden for ansættelsesforhold uden at være egentlig erhvervsdrivende. Det drejer sig for det andet om personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, men desuden oppebærer indkomst uden for ansættelsesforhold, der ikke kan henføres til den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det kan f.eks. være personer, der modtager honorarer m.v.

I begge tilfælde vil de pågældende indkomster være B-indkomster, medmindre indkomsten med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.

Af administrative grunde er det foreslået, at opgørelsen af bidragsgrundlaget for disse indkomster skal ske på grundlag af oplysninger fra selvangivelsen. Det er derfor foreslået, at kun fuldt skattepligtige personer er bidragspligtige af disse vederlag, honorarer m.v.

Til stk. 3

Efter lovforslagets § 7, stk. 3, påhviler bidraget personer, der er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, som er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Ved afgørelse af, om en person er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende kan der tages udgangspunkt i den praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988 om afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Til stk. 4

Med hjemmel bl.a. i EØF-traktatens art. 51 har Rådet vedtaget en forordning om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (Rfo 1408/71 med senere ændringer).

Formålet med denne forordning er at sikre en koordineret og sammenhængende anvendelse af medlemsstaternes lovgivning om social sikring på de arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som benytter sig af muligheden for at arbejde og opholde sig i en anden medlemsstat end hjemstaten, med henblik på at sikre dem mod tab af rettigheder, der ellers ville være en følge heraf. Forordningen er således medvirkende til at fjerne hindringer for gennemførelsen af princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed og udgør som sådan et nødvendigt supplement til reglerne om personers frie bevægelighed.

Samordningen i forordningen består bl.a. i lovvalgsregler, der har til formål at sikre, at vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende altid vi være omfattet af et lands sociale sikringsordning, men omvendt alene har de rettigheder og er underlagt de pligter, der følger af dette ene lands lovgivning. Hvis pligten til social sikring i medfør af forordningens lovvalgsregler overgår eller bevares i et andet EF-land end Danmark, har dette land således også retten til at opkræve eventuelle bidrag, som de berettigede skal betale til finansiering heraf.

For at imødegå, at der i disse situationer er bidragspligt både her i landet og i det pågældende andet EF-land, foreslås det, at der for denne personkreds alene er bidragspligt i det omfang det følger af forordningen, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Det er ikke alle de ydelser, som skal finansieres af bidraget efter denne lov, der er omfattet af forordningen. Det vil imidlertid være meget vanskeligt at foretage en helt præcis afgrænsning af de bidrag, som er omfattet af forordningen.

For at undgå, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt loven respekterer Danmarks EF-retlige forpligtelser efter forordningen, og for at undgå det administrative besvær, der vil være forbundet med, at den personkreds, der er omfattet af forordningen, i givet fald gøres delvis bidragspligtig for så vidt angår den del af bidragene, som ikke er omfattet af forordningen, og hvor der således heller ikke er pligt til at følge forordningens lovvalgsregler, foreslås det, at disse personer fuldstændig undtages fra bidragspligt.

I det omfang forordningens regler imidlertid fører til, at netop dansk lovgivning skal finde anvendelse, vil de pågældende dog være bidragspligtige efter stk. 1-3. Forordningens lovvalgsregler bliver herved bestemmende for, om der generelt skal betales bidrag, dvs. også for så vidt angår betaling af bidrag til ydelser, som ikke er omfattet af forordningen.

Til stk. 5

Efter denne bestemmelse bortfalder bidragspligten, når dette følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Bidragspligten i § 7, stk. 1, litra a, for personers lønindkomst er udformet med udgangspunkt i kildestatsprincippet, d.v.s. at der er bidragspligt, hvis en given indkomst har sin kilde i Danmark. Det vil som altovervejende hovedregel også være i Danmark, at der er ret til de ydelser, som bidraget medgår til finansiering af.

Ved f.eks. længere ophold eller udstationering med bevarelse af ansættelsesforholdet hos en arbejdsgiver i Danmark, kan det følge af internationale regler, at pligten til at yde social sikring m.m. overgår til udstationeringslandet. Det kan ligeledes følge af de nævnte internationale forpligtelser, at lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet, bevarer retten til sådanne ydelser i hjemlandet.

Hvis pligten til social sikring i medfør af disse bestemmelser overgår til eller bevares i et andet land, har dette land også retten til at opkræve de respektive sociale bidrag. For at imødegå at der i disse situationer både er bidragspligt her i landet og i det pågældende udland, foreslås det, at bidragspligten bortfalder, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder for såvel lønmodtagerbidraget som arbejdsgiverbidraget samt for bidraget for selvstændige erhvervsdrivende.

Det er ikke alle de ydelser, som skal finansieres af bidraget efter denne lov, der er omfattet af danske internationale forpligtelser. For at undgå at en arbejdsgiver f.eks. fortsat skal opkræve en del af arbejdsmarkedsbidraget, medens en anden del er faldet bort ved den ansattes udstationering, foreslås bestemmelsen udformet således, at det samlede bidrag af den pågældende lønsum bortfalder.

Til §§ 8 og 9

I den foreslåede § 8 er bidragsgrundlaget for personer omfattet af § 7, stk. 1, fastlagt.

Bidragsgrundlaget omfatter efter § 8, litra a, vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorarer, tantieme, provision og lignende ydelser, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, bortset fra fri kost og logi. Den foreslåede afgrænsning svarer til de indkomstarter m.v., der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst. Indenfor ansættelsesforhold vil løn normalt blive udbetalt som A-indkomst.

Det lægges som udgangspunkt til grund, at for lønindkomst m.v., der udbetales i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren efter lovforslaget skal være indeholdelsespligtig, pålægges bidraget lønnen i samme omfang, som selve lønnen pålægges A-skattetræk.

Godtgørelser m.v. til en ansat til dækning af udgifter, som den pågældende selv har måttet afholde som led i arbejdets udførelse, er som udgangspunkt bidragspligtig i samme omfang som godtgørelsen er skattepligtig.

I det omfang der udbetales skattefrie ydelser, vil disse som udgangspunkt tilsvarende være bidragsfrie. Det gælder f.eks. godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, der ikke overstiger nærmere af Ligningsrådet fastsatte satser. Det samme gælder skattefrie beløb, som arbejdsgiveren udbetaler til lønmodtageren til dækning af lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning.

Efter ligningslovens § 7 w er gaver, gratialer og lignende fra arbejdsgiveren, skattefri, såfremt godtgørelsen ikke overstiger 6.000 kr. fra samme arbejdsgiver. Overstiger godtgørelsen fra samme arbejdsgiver 6.000 kr. inden for et indkomstår, medregnes beløbet til den skattepligtige indkomst med 70 pct. af værdien.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, litra a, skal bidragsgrundlaget også omfatte de nævnte gaver, gratialer m.v. Det er således uden betydning for bidragspligten, at indkomsten i skattemæssig henseende behandles efter reglerne i ligningslovens § 7 w.

Bidragsgrundlaget omfatter endvidere godtgørelser, der ydes efter funktionærlovens regler i samme omfang som godtgørelserne er skattepligtige eller behandles efter reglerne i ligningslovens § 7 w.

Bidragsgrundlaget omfatter endvidere visse indkomster m.v., der efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til B-indkomst.

Følgende indkomstarter, som er gjort til B-indkomst, er efter lovforslaget bidragspligtige

a) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

b) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.

c) Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Uanset at disse indkomster indgår i grundlaget, skal arbejdsgiveren ikke indeholde bidrag.

Efter § 8, litra b, indgår personalegoder, d.v.s. naturalieydelser og andre ydelser, som lønmodtageren modtager, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, i bidragsgrundlaget.

Det medfører således, at i det omfang personalegoder ikke er gjort til A-indkomst, pålægges de pågældende personalegoder ikke bidrag.

I det omfang og i takt med, at værdien af øvrige personalegoder ved lov eller af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet gøres til A-indkomst, vil disse goder efter den foreslåede bestemmelse i lighed med anden løn blive bidragspligtige for lønmodtageren.

Det medfører, at arbejdsgiveren for et personalegode ved enhver indeholdelse af bidrag af løn også indeholder bidrag af værdien af det pågældende personalegode.

For personalegoder, for hvilke værdien fastsættes af skatteministeren, er det forudsat, at værdien til brug for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag ikke efterfølgende skal kunne ændres. Det gælder uanset, at værdien i ligningsprocessen kan blive ændret til brug for skatteansættelsen.

Bidragsgrundlaget omfatter efter § 8, litra c, indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter og ATP for den ansatte. Bidragsgrundlaget omfatter alle bidrag, som arbejdsgiveren indbetaler, uanset om der er tale om arbejdstagers eller arbejdsgivers bidrag. Arbejdsgiveren skal dog ikke beregne og indbetale bidrag af indbetalingerne til pensionsordningerne.

Efter lovforslaget skal pensionsinstituttet derimod beregne og indbetale bidrag af de pensionsindbetalinger, som arbejdsgiveren har foretaget for den ansatte. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 5.

Såfremt arbejdsgiveren foretager indbetalinger til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indbetalingen medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsgiveren. Det samme gælder for indbetalinger til en hjælpe- og understøttelsesfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, litra d, udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet, d.v.s. at der i princippet gælder samme regler for bidragspligt som for udbetaling af ydelser m.v. til en ansat i et bestående tjenesteforhold.

Det drejer sig om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser, der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en pensionskasse eller i et forsikringsselskab.

Bestemmelsen omfatter bl.a. personer, der er registrerede som direktører i henhold til selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, f.eks. direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser under Industriministeriet er pensionstilsagn afgivet over for direktører eller disses efterladte ikke omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2.

Efter bestemmelsen i § 8, litra e, omfatter bidragsgrundlaget vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter lovforslagets § 7, stk. 2, påhviler bidraget arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1, litra a. Der henvises om afgrænsningen heraf til det ovenfor anførte.

Arbejdsgivere, der er omfattet af § 7, stk. 2, er efter § 9 bidragspligtige af den samlede lønsum. Denne omfatter

a) Vederlag m.v. som arbejdsgiveren udbetaler til den ansatte. Afgrænsningen af vederlagsbegrebet er foretaget i § 8, litra a.

b) Personalegoder, som en arbejdsgiver har ydet den ansatte, for hvilke værdien er fastsat ved lov eller af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet. Det betyder, at naturalieydelser, der ikke er værdifastsat ved lov eller af skatteministeren, ikke indgår i bidragsgrundlaget. Den ansatte er på tilsvarende vis heller ikke bidragspligtig af de pågældende naturalieydelser.

c) Indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning for den ansatte omfattet af pensionsbeskatningslovens § 1, for hvilke der gælder bortseelsesret for den ansatte efter pensionsbeskatningslovens regler.

Arbejdsgiveren skal i sit eget bidragsgrundlag medregne de indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til et pensionsinstitut for en pensionsordning oprettet for den ansatte. Arbejdsgiveren skal derimod ikke i det bidragsgrundlag, som han skal opgøre og indbetale for de ansatte , medregne disse indbetalinger. Det gælder både den del af indbetalingen, der benævnes »arbejdsgiverbidrag« og den del, der benævnes »arbejdstagerbidrag«, idet bidraget afregnes af pensionsinstitutter m.fl.

Arbejdsgivere, der udbetaler løn m.v., der er B-indkomst efter regler fastsat med hjemmel i kildeskatteloven, skal ikke medregne disse i bidragsgrundlaget. Regler herom er fastsat i § 11, stk. 3.

Til § 10

Til stk. 1

For selvstændige erhvervsdrivende fastsættes et særligt bidragsgrundlag. Selvstændige erhvervsdrivende personer skal betale bidrag af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette udgøres af den indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Selvstændige erhvervsdrivende kan beskattes efter 3 forskellige regelsæt, nemlig personskatteloven, virksomhedsskattelovens kapitalafkastordning eller virksomhedsskattelovens virksomhedsordning.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og som beskattes efter personskattelovens regler , udgør bidragsgrundlaget det overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, som medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. Det medfører, at renteudgifter ikke kan fratrækkes i bidragsgrundlaget.

Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har valgt at foretage kapitalafkastberegning efter virksomhedsskattelovens afsnit II, udgør bidragsgrundlaget personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter kapitalafkastordningen kan den skattepligtige beregne et afkast af virksomhedens aktiver. Kapitalafkastet fradrages i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Dette giver på skematisk vis fuld skatteværdi af renteudgifter ved finansiering af erhvervsmæssige aktiver, samt i det omfang kapitalafkastet overstiger renteudgifterne forrentning af egenkapitalen i virksomheden.

Virksomhedens overskud med fradrag af kapitalafkast medregnes til den personlige indkomst, som herefter udgør bidragsgrundlaget for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bidragsgrundlaget kan ikke reduceres som følge af fremført negativ personlig indkomst.

Underskud i personlig indkomst, jf. personskattelovens § 13, stk. 3, indgår ikke i opgørelsen af bidragsgrundlaget og kan ikke fremføres heri.

Medarbejdende ægtefælle er bidragspligtige efter § 7, stk. 3, af overskud, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, idet overført overskud anses som erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Til stk. 2

Efter virksomhedsskatteloven kan den skattepligtige opspare årets overskud eller en del heraf i virksomheden. I så fald beskattes den del, der opspares med en foreløbig virksomhedsskat på 34 pct. Først når det opsparede overskud hæves i et senere indkomstår, beskattes det endeligt som personlig indkomst.

For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør bidragsgrundlaget summen af de overførsler, der sker fra virksomheden til den skattepligtiges personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og stk. 3, og virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, skal virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, skal beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst.

Tvangshævninger, som følge af modregning af underskud i opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår ligeledes i bidragsgrundlaget.

Til § 11

Til stk. 1

Efter bestemmelsen skal arbejdsgiveren opgøre bidragsgrundlaget for sine ansatte og beregne bidragets størrelse. Bidragsgrundlaget skal af arbejdsgiveren opgøres ved enhver udbetaling af løn, vederlag m.v.

Det gælder dog ikke bidragsgrundlag opgjort efter stk. 2 og 3.

Det er uden betydning, om den ansatte er ugelønnet, 14-dages lønnet, månedslønnet eller andet, idet bidragsgrundlaget opgøres for de lønudbetalinger, som arbejdsgiveren faktisk foretager.

Personalegoder omfattet af § 8, litra b, indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk.

På lønsedler eller andet til den ansatte skal arbejdsgiveren give oplysning om størrelsen af det bidrag, som arbejdsgiveren har indeholdt.

Til stk. 2

Efter denne bestemmelse skal ikke-personrelaterede indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, der hører under Industriministeriet, indgå i bidragsgrundlaget. Bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse for indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en hjælpe- og understøttelsesfond, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Det betyder, at arbejdsgiverne af det her omhandlede bidragsgrundlag betaler arbejdsmarkedsbidrag med såvel satsen for arbejdsgivere som for lønmodtagere.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen fastsættes, at de indkomstarter, som er gjort til B-indkomst, skal arbejdsgiveren ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag i. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, litra d, om sådanne indkomster.

Til stk. 4

For personer, der modtager vederlag i et ansættelsesforhold, for hvilken arbejdsgiveren ikke skal indeholde bidrag, skal de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen for den pågældende, opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

Herved tilgodeses hensynet til, at den bidragspligtige ikke pålægges et administrativt merarbejde med at foretage opgørelse af bidragsgrundlaget.

Til stk. 5

I bestemmelsen fastsættes, at det pensionsinstitut, der modtager indbetalinger fra en arbejdsgiver, og som administrerer en pensionsordning for de ansatte i virksomheden, skal opgøre bidragsgrundlaget heraf for disse ansatte samt bidragets størrelse.

Arbejdsgiveren skal give pensionsinstituttet meddelelse om hvilke indbetalinger, der er bidragspligtige for den ansatte. Arbejdsgiveren er umiddelbart i besiddelse af oplysninger herom, idet bidragspligten gælder i samme omfang for pensionsindbetalinger som for almindelig løn.

Til stk. 6

Efter bestemmelsen skal den virksomhed, selskab eller lignende, der foretager udbetaling, opgøre bidragsgrundlaget af udbetalingerne samt beregne bidragets størrelse. Der skal gives modtageren meddelelse om det bidrag, der er indeholdt i det udbetalte beløb.

Til stk. 7

Efter bestemmelsen skal selvstændige erhvervsdrivende senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen til skattemyndighederne, opgøre bidragsgrundlaget samt beregne bidragets størrelse over for de statslige told- og skattemyndigheder. På dette tidspunkt er den selvstændige erhvervsdrivende i besiddelse af de oplysninger, der gør det muligt at opgøre bidragsgrundlaget. Det skyldes, at bidragsgrundlaget skal opgøres på grundlag af et indkomstbegreb fra indkomstskattesystemet.

Der vil dog blive indført en a conto ordning for betaling af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Til stk. 8

For personer, der modtager vederlag, honorarer m.v. uden for et ansættelsesforhold, opgør de statslige told- og skattemyndigheder bidragsgrundlaget og bidragets størrelse på grundlag af de oplysninger, der indgår i skatteansættelsen. Det er den samme regel, der i § 11, stk. 4, foreslås for personer i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren ikke er pligtig til at indeholde bidrag af lønnen, d.v.s. B-indkomster.

Til stk. 9

Arbejdsgiveren skal opgøre et bidragsgrundlag for vederlag m.v. til den ansatte, personalegoder samt indbetalinger til en pensionsordning for den ansatte. Bidragsgrundlaget er afgrænset i § 9, stk. 1. Indbetalinger som nævnt i § 9, stk. 2, skal opgøres som et særskilt bidragsgrundlag.

Til stk. 10

Det fastsættes, at arbejdsgiveren er pligtig til at indeholde bidrag af det bidragsgrundlag, som vedkommende har opgjort for de ansatte. Det samme gælder pensionsinstitutterne, der modtager pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Til § 12

Til stk. 1-3

Af § 12 følger, at arbejdsmarkedsbidrag fra selvstændige erhvervsdrivendes overskud af virksomhed opkræves løbende, og at de opkrævede beløb modregnes i de bidrag, der opgøres efter årets udløb.

Skatteministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at fastsætte nærmere regler om beregningen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

For 1994 og 1995 er det hensigten at basere beregningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag på den enkelte erhvervsdrivendes personlige indkomst for henholdsvis 1992 og 1993.

Fra og med 1996 kan beregningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ske ud fra bidraget i det nærmest afsluttede år svarende til den automatiske forskudsregistrering til brug for fastsættelsen af foreløbige skattebeløb.

Den enkelte erhvervsdrivende vil få adgang til at anmode om en ændret beregning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag på samme måde som adgangen til at anmode om en ændret forskudsregistrering af foreløbige skattebeløb.

Det er hensigten at opkræve de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag på samme måde som opkrævning af B-skatter fra selvstændige erhvervsdrivende og opkræve bidragene sammen med B-skatterne. Dette vil medføre, at bidragene forfalder den 1. i hver måned, bortset fra månederne juni og december med sidste rettidige indbetalingsdato den 20. i måneden.

Til § 13

Til stk. 1 og 4

For indeholdelsespligtige, d.v.s. arbejdsgivere, der udbetaler løn m.v., som er bidragspligtig for lønmodtageren, arbejdsgivere, der udbetaler løn m.v., samt virksomheder m.v., der som arbejdsgiver foretager udbetalinger til en tidligere ansat, forfalder det indeholdte bidrag til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor udbetalingen har fundet sted og med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Der gælder samme regel for arbejdsgiverens eget bidrag.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen i § 11, stk. 5, skal det pensionsinstitut, hvortil en arbejdsgiver har foretaget indbetalinger i en arbejdsgiveradministreret ordning, opgøre bidragsgrundlaget for lønmodtageren. Efter bestemmelsen i § 11, stk. 10, skal pensionsinstituttet indeholde bidraget.

I denne bestemmelse fastsættes, at det af pensionsinstituttet opgjorte bidrag af de indbetalinger, som en arbejdsgiver for en måned har foretaget til et pensionsinstitut, forfalder til betaling den 1. i den efterfølgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Til stk. 3

For personer, hvor en arbejdsgiver ikke er indeholdelsespligtig, for så vidt angår bidrag af løn m.v., og personer, der oppebærer indkomst uden for ansættelsesforhold gælder ligeledes, at bidraget forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om det skyldige bidragsbeløb. Sidste rettidige betalingsdag er også i dette tilfælde den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

For selvstændige erhvervsdrivende gælder efter bestemmelsen, at bidraget forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelsen og med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende kalendermåned. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Til stk. 5

I denne bestemmelse fastsættes, at såfremt sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Til stk. 6

Efter denne bestemmelse fastsættes, at såfremt indeholdelsespligtige, herunder pensionsinstitutter, ikke betaler rettidigt, skal der pålægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales. For personer, der er bidragspligtige af beløb, som der ikke er indeholdt bidrag af på udbetalingstidspunktet, udgør renten 1 pct. i månedlig rente. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for sådanne erindringsskrivelser vedrørende manglende indbetaling af eventuelle beløb.

Til stk. 7

Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for skønsmæssige foreløbige ansættelser for de indeholdelsespligtige. Der betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse.

Til stk. 8

I denne bestemmelse fastsættes, at bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer, for hvilke der ikke er indeholdt bidrag af løn, honorarer m.v., samt selvstændige erhvervsdrivende ikke opkræves.

Til § 14

Efter de foreslåede bestemmelser har de statslige told- og skattemyndigheder beføjelse til at foretage kontrol hos selvstændige erhvervsdrivende og til at efterse disses regnskabsmateriale m.v., der er relevant for opgørelsen af bidragsgrundlaget. De samme beføjelser har de statslige told- og skattemyndigheder hos arbejdsgivere og pensionsinstitutter, der er pligtige til at indeholde bidrag efter loven.

Reglerne svarer til de regler, der f.eks. er i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor.

Til § 15

Til stk. 1

Efter den foreslåede bestemmelse skal den bidragspligtige i det tilfælde, hvor der ikke er sket indeholdelse af bidrag, eller indbetaling er sket med for lavt beløb, indbetale det manglende beløb.

Hvis der derimod er indbetalt et for stort bidrag, tilbagebetales beløbet. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for tilbagebetaling og forrentning af sådanne beløb.

Til stk. 2-3

Der foreslås fastsat regler om hæftelse, inddrivelse og udlæg.

Efter stk. 2 er den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter lovens § 11 eller indeholder bidrag med for lavt beløb, umiddelbart ansvarlig over for de statslige told- og skattemyndigheder for betaling af manglende beløb. Det gælder dog ikke, såfremt den pågældende kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Efter stk. 3 kan ubetalte bidrag og rentebeløb inddrives hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for inddrivelse ved lønindeholdelse.

Stk. 2 findes tilsvarende i kildeskattelovens § 69, stk. 1. I kildeskattelovens § 73, stk. 1, findes en tilsvarende regel om lønindholdelse for så vidt angår skatter.

Til stk. 4

Efter stk. 4 fastsættes, at bidragsbeløb, der ikke betales rettidigt, kan inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Det betyder, at de statslige told- og skattemyndigheder i alle tilfælde skal foretage inddrivelsen, herunder hos personer.

Til § 16

Efter bestemmelsen kan finansministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter loven.

Det foreslås i stk. 2, at finansministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Efter stk. 3 kan finansministeren på eget initiativ tage afgørelser, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, op til en nærmere undersøgelse og afgørelse.

Efter stk. 4 kan finansministeren fastsætte, at afgørelser, der er truffet efter lovens § 7, stk. 4, kan afgøres af vedkommende kommunalbestyrelse, hvis afgørelse kan indbringes for nævnet efter lovens § 17.

Til § 17

Det foreslås, at finansministeren nedsætter et nævn.

Et medlem udpeges af arbejdsministeren, et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren og et medlem udpeges af finansministeren. Finansministeren beskikker formanden. Medlemmerne udpeges for 3 år ad gangen. Ved beskikkelse i funktionsperioden vil der ske beskikkelse for den resterende del af perioden.

Nævnet har den endelige administrative afgørelse af

a) Spørgsmål om bidragspligt efter § 7.

b) Spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9.

Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales gebyr for behandling af klagesager.

Det foreslås i stk. 6, at klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, d.v.s. de selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har indkomst uden for ansættelsesforhold, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

Til § 18-20

Efter § 18, stk. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag, eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

De foreslåede straffebestemmelser i § 18 forudsætter, at der er tale om forsætlige eller groft uagtsomme forhold således, at de, der ved simpel uagtsomhed overtræder bestemmelser i loven, ikke kan pålægges straf.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringsforslag

Af finansministeren

Til § 8 1) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, eller ligningslovens § 33 C medregnes ikke til bidragsgrundlaget.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget opnås, at der bliver fuld overensstemmelse mellem det vederlag, der efter kildeskattelovens § 48 D og ligningslovens § 33 C er skattefrit, og vederlag, der efter lovforslaget skal være fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Fondenes opbygning og indtægter

Ingen

Nr LSF 326

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsfonde

Fremsat af finansministeren (Lykketoft)

den 25. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 448 af 30/06/1993