1992 LSF 323 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG FRITIDSBOLIGER (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER)

§ 1

I lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 4. februar 1993, som ændret ved lov nr. 182 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 1 ændres »et samlet beløb på 2,85 mia. kr.« til: »3,35 mia. kr.«

2 . I § 1 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Boligministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang tilskud uanset stk. 1 kan ydes til institutioner, foreninger, stiftelser m.v., som indeholder etablerede permanente overnatningsmuligheder, og som er godkendt i medfør af ligningslovens § 8 A, samt til fredede og bevaringsværdige bygninger. Fastsættelse af bestemmelser om fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. 1. pkt., skal ske efter samråd med miljøministeren.«

§ 1

I lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 4. februar 1993 som ændret ved lov nr. 182 af 14. april 1993 foretages følgende ændringer

1. I § 1 ændres »et samlet beløb på 2,85 mia. kr.« til: »3,35 mia. kr.«.

2 . I § 1 indsættes som stk. 2

Stk. 2 . Boligministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang tilskud uanset stk. 1, kan ydes til institutioner, foreninger, stiftelser m.v. som indeholder etablerede permanente overnatningsmuligheder og som er godkendt i medfør af ligningslovens § 8 A, samt til fredede og bevaringsværdige bygninger. Fastsættelse af bestemmelser om fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. 1. pkt., skal ske efter samråd med miljøministeren.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder § 1, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i kraft den 1. juli 1993 og § 1, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i kraft den 1. september 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende, dog træder § 1, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 i kraft den 1. juli 1993 og § 1, stk. 2, 2. pkt, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 i kraft den 1. september 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger trådte i kraft den 1. juli 1991 med en løbetid på 2 år. Pr. 1. januar og pr. 14. april 1993 blev loven ændret, idet tilskudsordningen herved er blevet permanent ligesom tilskudsmulighederne er blevet udvidede.

Tilskudsrammen for 1993 er fastsat til 1.500 mill kr. Trækket på rammen viser en kraftigt stigende tendens. Medens det i starten af året »kun« udgjorde ca. 50 mill. kr. om ugen, ligger trækket i april/maj måneder på ca. 100 mill. kr. om ugen med tendens til yderligere stigning.

Fortsætter trækket i dette omfang, må det forudses, at rammen er opbrugt medio juni måned. Da ordningen ved ændring fra engangstilskud på 7.000 kr. til årlige 10.000 kr.'s tilskud blev udbygget med en bestemmelse om, at arbejder kun er tilskudsberettigede, såfremt der meddeles tilsagn inden igangsætning af de fysiske arbejder, vil det betyde, at yderligere arbejder ikke kan forventes igangsat.

Da en sådan opbremsning vil have væsentlig negativ beskæftigelsesmæssig effekt, foreslås det, at hæve tilskudsrammen med 500 mill. kr. i 1993 dels ved at fremrykke midler fra 1994 og dels ved en egentlig forøgelse af rammen.

I regeringsgrundlaget blev det aftalt at afsætte ialt 1.800 mill. kr. i 1994 til statstilskudsloven. Af disse 1.800 mill. kr. fremrykkes 300 mill. kr. til 1993. Hertil kommer en egentlig forøgelse på 200 mill. kr.

Forslaget indebærer endvidere udvidede tilskudsmuligheder i form af en bemyndigelse til boligministeren til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang der skal kunne ydes tilskud til institutioner, foreninger, stiftelser m.v. som indeholder allerede etablerede overnatningsmuligheder og som er godkendt i medfør af ligningslovens § 8 A.

Herudover indeholder forslaget bemyndigelse til boligministeren efter samråd med miljøministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser om i hvilket omfang, der skal kunne ydes tilskud til fredede og bevaringsværdige bygninger.

Det er således hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen skal fastsættes bestemmelser om, at tilskud til visse i medfør af ligningslovens § 8 A godkendte institutioner skal fastsættes til max. 10.000 kr. pr. overnatningsenhed. Tilskuddet til fredede og bevaringsværdige bygninger, med undtagelse af offentligt ejede fredede og bevaringsværdige bygninger, som ikke anvendes til beboelse, skal fastsættes til max. 50.000 kr. pr. bolig beliggende i disse bygninger, eller for så vidt angår de fredede og bevaringsværdige bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse til max. 50.000 kr. pr. 200 m2 bruttoetageareal pr. år, dog max. 250.000 kr. pr. bygning pr. år.

Endvidere er det hensigten i bekendtgørelsen at udvide den i medfør af loven fastsatte positivliste til at omfatte udendørsarbejder på bolignære friarealer.

Det er således hensigten, at der lægges vægt på egentlige anlægsarbejder i form af belægninger, dvs. udførelse og renovering af udendørs overflader - såsom indgangspartier, indkørsler, adgangsveje, trapper og terrasser, herunder handicapforanstaltninger samt belægninger i gårdmiljøer.

Belægningsarbejderne vil typisk bestå i opbygning/udskiftning af underbund, herunder nødvendig rydning, udførelse af belægning samt nødvendig kantbegrænsning.

Det vil klart komme til at fremgå af positivlisten, at kun ovennævnte anlægsarbejder er tilskudsberettigede.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer, at tilskudsrammen for 1993 forhøjes med ialt 500 mill. kr.

Merudgiften ved denne forøgelse forventes at udgøre 400 mill. kr. i 1993 og 100 mill. kr. i 1994.

Med en vis usikkerhed skønnes de øgede investeringer at give en samlet merbeskæftigelse på knap 3.000 personer i løbet af 1993/94. På grund af tidsmæssige forskydninger skønnes nettoeffekten at blive en merbeskæftigelse på ca. 2.000 personer i 1993 og ca. 1.000 personer i 1994.

Af tilskudsrammen for 1993 afholdes engangsudgifter på indtil 2,5 mill. kr. til ændring af det administrative edb-system, trykning af nye skemaer, udgifter til information herunder annoncering, pjecer mv. Hertil kommer afholdelse af kommunernes udgifter til registrering af bevaringsværdige bygninger, som ikke allerede er registreret gennem Miljøministeriets kommuneatlas. Kommunernes udgifter maksimeres til en fast takst pr. bygning, som den enkelte kommune finder bevaringsværdig. Takstens størrelse fastsættes efter forhandling med Kommunernes Landsforening.

Med de udvidede tilskudsmuligheder til fredede og bevaringsværdige bygninger, forventes gennemførelsen af lovforslaget at medføre et merarbejde i Miljøministeriet i størrelsesordenen 1/2 årsværk vedrørende de fredede bygninger, som afholdes ved omprioriteringer indenfor Miljøministeriets rammer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at tilskudsrammen forøges med 500 mill. kr. fra ialt 2,85 mia. kr. til ialt 3,35 mia. kr. frem til udgangen af finansåret 1993.

Til nr. 2

Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at tilskud kan ydes til at omfatte etablerede permanente overnatningsenheder indeholdt i bygninger ejet af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v., der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A.

Listen over fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A er optaget i Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 11. juni 1992. Listen omfatter ca. 1600 navngivne fonde, foreninger m.v. Listen revideres hvert år.

Det er hensigten i bekendtgørelsen at fastsætte det årlige tilskud til at være max. 10.000 kr. pr. overnatningsenhed.

Efter de gældende regler i statstilskudsloven er boliger ejet af fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. godkendt i medfør af § 8 A allerede tilskudsberettigede.

Vedrørende afgrænsningen af hvilke af de i medfør af § 8 A godkendte institutioner m.v. med overnatningsmuligheder, der skal kunne opnå tilskud efter loven, er det hensigten at afgrænse udvidelsen til bygninger med overnatningsenheder, der alene anvendes til et socialt, kulturelt eller kirkeligt formål, der kan karakteriseres som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, som f.eks. spejderhytter, højskoler, herberger, forsamlingshuse m.v.

Det er en betingelse, at de enkelte bygninger for at kunne opnå tilskud i hvert enkelt tilfælde er godkendt i henhold til § 8 A i ligningsloven.

Det bemærkes, at de omhandlede overnatningsenheder ikke er underlagt offentlig edb-registrering, og at tilskudstildelingen dermed ikke kan kontrolleres uden en egentlig besigtigelse foranlediget af kommunalbestyrelsen.

Det er på denne baggrund hensigten, at kommunalbestyrelsen i bekendtgørelsen til loven pålægges at foretage kontrol vedrørende antallet af tilskudsberettigede etablerede permanente overnatningsmuligheder, jfr. ovenfor.

Fredede bygninger

Det foreslås endvidere at give boligministeren bemyndigelse til efter samråd med miljøministeren at fastsætte bestemmelser om udvidelse af tilskudsordningen vedrørende bygninger, som er fredet i henhold til bygningsfredningsloven, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 81 af 10. februar 1986, med undtagelse af offentligt ejede fredede bygninger, som ikke anvendes til beboelse.

Det er hensigten i bekendtgørelsen til loven at fastsætte bestemmelser om følgende forhold vedrørende fredede bygninger

Tilskud skal kunne ydes til alle fredede bygninger med undtagelse af offentligt ejede fredede bygninger, som ikke anvendes til beboelse.

Tilskudsbeløbet til boliger (herunder fritidsboliger) beliggende i fredede bygninger agtes forhøjet til max. 50.000 kr. pr. bolig pr. år og skal i øvrigt meddeles under samme betingelser som tilskud på 10.000 kr. ydes efter de nugældende regler.

For så vidt angår de fredede bygninger, der anvendes til andre formål end beboelse, er det hensigten at give mulighed for at opnå et årligt tilskud på max. 50.000 kr. pr. 200 m2 bruttoetageareal pr. år, dog max. 250.000 kr. pr. bygning pr. år.

Det vil være en betingelse, at ejeren overfor kommunalbestyrelsen dokumenterer, at arbejder udført på fredede bygninger har de nødvendige godkendelser i henhold til bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, inden der sker udbetaling af tilskuddet.

Denne udvidelse af tilskudsordningen vil ikke umiddelbart kunne administreres af det til den eksisterende ordning etablerede edb-system, da fredede bygninger ikke før med udgangen af 1993 påregnes edb-mæssigt registeret. Der eksisterer på nuværende tidspunkt alene en central registrering, som indtil da vil kunne benyttes ved en manuel behandling af disse sager i kommunerne.

En sådan midlertidig manuel behandling må dog formodes ikke at være særlig omkostningskrævende, idet antallet af fredede bygninger er begrænset. Antallet af fredede bygninger på landsplan udgør ca. 9.500 fordelt på ca. 3.750 ejendomme.

Bevaringsværdige bygninger

Endelig foreslås det at give boligministeren bemyndigelse til efter samråd med miljøministeren at fastsætte bestemmelser om udvidelse af tilskudsordningen til at omfatte bevaringsværdige bygninger med undtagelse af offentligt ejede bevaringsværdige bygninger, som ikke anvendes til beboelse.

En bygnings bevaringsværdi kan bestemmes på flere måder

For det første gennem bestemmelser i bevarende lokalplaner, byplanvedtægter eller gennem beslutninger i medfør af landsbyggelovens § 43, stk. 1, litra c (beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden).

For det andet gennem de systematiske registreringer af bygningers bevaringsværdi, der er udført for foreløbig ca. 150.000 bygningers vedkommende af Miljøministeriet og en række kommuner i de såkaldte kommuneatlas (SAVE-registreringssystemet), og som omfatter alle bygninger opført før 1940. Disse registreringer, som forudsættes gennemført for flere kommuner, er tilgængelige og operative gennem kommunernes tilknytning til Kommunedata I/S og indgår i bygningsbevaringsregistret, der er koordineret med andre ejendomsdata af Boligministeriets samordningsudvalg.

For de kommuner, der ikke er omfattet af atlaskortlægningsarbejdet, er der etableret mulighed for, at kommunerne på eget initiativ kan foretage en registrering af et delområde i kommunen. Hertil har Miljøministeriet udsendt en detaljeret vejledning om, hvordan registreringen og vurderingen af bevaringsværdige bygninger kan udføres. Skema til vurdering af bygningen med BBR-oplysninger påført kan fås hos Kommunedata.

Det foreslås på denne baggrund, at det i bekendtgørelsen til loven fastsættes, at en udvidet tilskudsmulighed i første omgang afgrænses til

- Udvendige bevarings- og forbedringsarbejder på bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af gældende bevarende lokalplan, byplanvedtægt eller bestemmelser efter landsbyggelovens § 43, stk. 1, litra c.

- Udvendige bevarings- og forbedringsarbejder på bygninger, der i Miljøministeriets og kommunens bevaringsregistrering SAVE, er klassificeret i bevaringskategorierne 1-4 (kommuneatlas) samt

- Udvendige bevarings- og forbedringsarbejder på bygninger beliggende i kommuner for hvilke, der ikke er udarbejdet kommuneatlas og som af kommunalbestyrelsen klassificeres som bevaringsværdige (kategorierne 1-4) i henhold til samme kriterier som ligger til grund for SAVE-registreringssystemet.

Det er som sædvanlig kommunalbestyrelsen, som fortolker indholdet af bevarende lokalplaner, byplanvedtægter og § 43 beslutninger, og det er ligeledes kommunalbestyrelsen, som for så vidt angår øvrige bevaringsværdige bygninger sikrer, at bevaringsinteressen varetages, og som i bekendtgørelsen til loven om statstilskud til forbedringsarbejder m.v i helårsboliger og fritidsboliger får hjemmel til at kunne stille kvalitative krav i forbindelse med gennemførelsen af tilskudsberettigede arbejder på bygningen svarende til de kvalitative krav, som kommunalbestyrelsen kan stille til gennemførelse af arbejder på bygninger omfattet af bevarende lokalplaner.

Det er på denne baggrund hensigten, at der i bekendtgørelsen etableres en ordning, hvorefter boliger beliggende i bevaringsværdige bygninger hvert år har mulighed for enten at benytte tilskudsordningen i sin nuværende udformning (10.000 kr.'s ordningen) eller at benytte en ordning, der giver mulighed for at opnå max. 50.000 kr. i tilskud til arbejder vedrørende tag (herunder tagrender og skorstene, kviste og tårne), ydermure (herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer), vinduer, døre, karnapper, fundamenter samt indgangspartier. For så vidt angår bygninger, der anvendes til andre formål end beboelse, skal der kunne opnås max. 50.000 kr. pr. 200 m2 bruttoetageareal, dog max. 250.000 kr. pr. bygning pr. år, hvilket svarer til det foreslåede vedrørende fredede bygninger. Tilskuddet beregnes iøvrigt under samme betingelser som efter de nugældende regler.

De ovenfor nævnte tilskudsberettigede arbejder er beskrevet i Miljøministeriets informationsblade om bygningsvedligeholdelse »Information om bygningsbevaring«, som er opstillet i kommunernes tekniske forvaltninger og som uddeles vederlagsfrit.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende, dog foreslås det at § 1, stk. 2, 1. pkt. vedrørende boligministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang tilskud kan ydes til institutioner, foreninger, stiftelser m.v., der indeholder permanente overnatningsmuligheder (affattet ved denne lovs § 1, nr. 2) træder i kraft den 1. juli 1993. Det foreslås endelig, at lovens § 1, stk. 2, 2. pkt. om bemyndigelse til boligministeren efter samråd med miljøministeren til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang tilskud kan ydes til bevaringsværdige og fredede bygninger (affattet ved denne lovs § 1, nr. 2) træder i kraft den 1. september 1993.

Ingen

Nr LSF 323

Forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger (Udvidede tilskudsmuligheder)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1993

Lov nr. 444 af 30/06/1993