1992 LSF 319 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG REALKREDITLOVEN (DECENTRALISERING AF DET STØTTEDE BYGGERI)

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret senest ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af almennyttige lejligheder.«

2. § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ophæves.

3. I § 31 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«, og 2. pkt. ophæves.

4. I § 32 ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

5. I § 36, stk. 3, ændres »§ 49, stk. 2-4« til: »§ 49, stk. 4-6«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Lån fra kommunerne til Boligselskabernes Landsbyggefond«.

7. § 42, stk. 4, ophæves.

8. I § 45 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«.

9. I § 46, stk. 1, ændres »Statens og kommunernes« til: »Kommunernes«.

10. § 46, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Når lånene afdrages til fonden, jf. § 34, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen.«

11. § 46, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, ophæves.

12. § 47 affattes således

»§ 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side.«

13. Overskriften til kapitel 7 affattes således

»Statslig og kommunal støtte til almennyttige boligselskaber«.

14. I § 48, stk. 1, udgår »og garanti«.

15. § 48, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nyt almennyttigt byggeri, hvis den i § 55, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for almennyttigt byggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 49, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 3, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i kapitel 4 og 6 samt §§ 49 og 51.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. I § 48, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk. 1-4«.

17. I § 48, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

18. § 49, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

19. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »1,915 pct.« til: »1,978 pct.«

20. I § 51, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«, og »,jf. § 62,» ophæves.

21. § 51, stk. 2, ophæves.

22. I § 52, stk. 1, udgår »garanti samt«.

23. I § 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »staten« til: »kommunen«.

24. § 53, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ophæves.

25. Efter § 53 indsættes i kapitel 7 som ny paragraf

» § 53 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«

26. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 8

Støtte til forsøgsbyggeri

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret senest ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af almennyttige lejligheder.«.

2. § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ophæves.

3. I § 31 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«, og 2. pkt. ophæves.

4. I § 32 ændres »4 pct.« til: »7 pct.«.

5. I § 36, stk. 3, ændres »§ 49, stk. 2-4« til: »§ 49, stk. 4-6«.

6. Overskriften til Kapitel 6 affattes således

»Lån fra kommunerne til Boligselskabernes Landsbyggefond«.

7. § 42, stk. 4, ophæves.

8. I § 45 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«.

9. I § 46, stk. 1, ændres »Statens og kommunernes« til: »Kommunernes«.

10. § 46, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Når lånene afdrages til fonden, jf. § 34, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen.«.

11. § 46, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 ophæves.

12. § 47 affattes således

»§ 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side.«.

13. Overskriften til Kapitel 7 affattes således

»Statslig og kommunal støtte til almennyttige boligselskaber« .

14. I § 48, stk. 1, udgår: »og garanti«.

15. § 48, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nyt almennyttigt byggeri, hvis den i § 55, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for almennyttigt byggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 49, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøttetil den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 3, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i kapitel 4 og 6 samt §§ 49 og 51.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

16. I § 48, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk. 1-4«.

17. I § 48, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

18. § 49, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2, samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

19. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »1,915 pct.« til: »1,978 pct.«.

20. I § 51, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«, og »,jf. § 62,» ophæves.

21. § 51, stk. 2, ophæves.

22. I § 52, stk. 1, udgår: »garanti samt«.

23. I § 53, stk. 1, 1. pkt, ændres »staten« til: »kommunen«.

24. § 53, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ophæves.

25. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 8

Støtte til almennyttigt forsøgsbyggeri

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret senest ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af almennyttige lejligheder.«.

2. § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ophæves.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret senest ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 30, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af almennyttige lejligheder.«

2. § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ophæves.

3. I § 31 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«, og 2. pkt. ophæves.

4. I § 32 ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

5. I § 36, stk. 3, ændres »§ 49, stk. 2-4« til: »§ 49, stk. 4-6«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Lån fra kommunerne til Boligselskabernes Landsbyggefond«.

7. § 42, stk. 4, ophæves.

8. I § 45 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«.

9. I § 46, stk. 1, ændres »Statens og kommunernes« til: »Kommunernes«.

10. § 46, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Når lånene afdrages til fonden, jf. § 34, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen.«

11. § 46, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, ophæves.

12. § 47 affattes således

»§ 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side.«

13. Overskriften til kapitel 7 affattes således

»Statslig og kommunal støtte til almennyttige boligselskaber«.

14. I § 48, stk. 1, udgår »og garanti«.

15. § 48, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nyt almennyttigt byggeri, hvis den i § 55, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for almennyttigt byggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 49, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 3, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i kapitel 4 og 6 samt §§ 49 og 51.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. I § 48, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk. 1-4«.

17. I § 48, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

18. § 49, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

19. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »1,915 pct.« til: »1,978 pct.«

20. I § 51, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«, og »,jf. § 62,» ophæves.

21. § 51, stk. 2, ophæves.

22. I § 52, stk. 1, udgår »garanti samt«.

23. I § 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »staten« til: »kommunen«.

24. § 53, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ophæves.

25. Efter § 53 indsættes i kapitel 7 som ny paragraf

» § 53 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«

26. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 8

Støtte til forsøgsbyggeri

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligstøtte

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5941, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Lovforslaget stadfæstet 23. juni 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Lovtidende stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1984-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 829, A 1499.

Folketingsåret 1990-92 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 10. september 1989.

(Lovtidende nr. 643).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 57,77, B 363, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047).

Sp. 3577, 4380, 6962, 7584.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 206 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statslig og kommunal støtte, finansiering«.

2. I § 6, stk. 1, ændres », ydelsesstøtte og garanti for lån« til: »og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte«.

3. I § 6 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og ungdomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ældreboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 9, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 5, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 7 og 9.«

4. I § 7, stk. 1, ændres to steder »indtil 13 pct.« til: »7 pct.«

5. I § 8 indsættes som 2. pkt.

»For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, finder reglerne i kapitel 6 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse.«

6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af § 7, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

7. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 4 , ændres »2,118 pct.« til: »1,978 pct.«

8. I § 16, stk. 1, ændres »indtil 2 pct.« til: »2 pct.«

9. Efter § 16 indsættes som nye paragraffer

» § 16 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af ældreboliger samt almennyttige boliger og ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jfr. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 206 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til Kapitel 3 affattes således

»Statslig og kommunal støtte, finansiering«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »,ydelsesstøtte og garanti for lån« til: »og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte«.

3. I § 6 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og ungdomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ældreboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 9, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 5, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i §§ 7 og 9.«.

4. I § 7, stk. 1, ændres to steder »indtil 13 pct.« til: »7 pct.«.

5. I § 8 indsættes som 2. pkt.: »For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab finder reglerne i kapitel 6 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse.«.

6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2, samt af § 7, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

7. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 4 , ændres »2,118 pct.« til: »1,978 pct.«.

8. I § 16, stk. 1, ændres »indtil 2 pct.« til: »2 pct.«.

9. I § 21, stk. 1, ophæves 2. pkt.

10. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ældreboliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jfr. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 206 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til Kapitel 3 affattes således

»Statslig og kommunal støtte, finansiering«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »,ydelsesstøtte og garanti for lån« til: »og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte«.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 206 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Statslig og kommunal støtte, finansiering«.

2. I § 6, stk. 1, ændres », ydelsesstøtte og garanti for lån« til: »og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte«.

3. I § 6 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og ungdomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ældreboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 9, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 5, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 7 og 9.«

4. I § 7, stk. 1, ændres to steder »indtil 13 pct.« til: »7 pct.«

5. I § 8 indsættes som 2. pkt.

»For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, finder reglerne i kapitel 6 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse.«

6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af § 7, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

7. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 4 , ændres »2,118 pct.« til: »1,978 pct.«

8. I § 16, stk. 1, ændres »indtil 2 pct.« til: »2 pct.«

9. Efter § 16 indsættes som nye paragraffer

» § 16 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af ældreboliger samt almennyttige boliger og ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 62 a« til: »kapitel 8 og § 62 a« og »94 pct.« til: »91 pct.«

2. I § 31, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »96 pct.« til: »93 pct.«

3. I § 31, stk. 5, 2. pkt., ændres »staten« til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »85 pct.« til: »91 pct.«

§ 3

I realkreditloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 30, stk. 2, 1. pkt. , ændres »§ 62 a« til: »kapitel 8 og § 62 a«, og »94 pct.« til: »91 pct.«.

2. I § 31, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »96 pct.« til: »93 pct.«.

3. I § 31, stk. 5, 2. pkt., ændres »staten« til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »85 pct. » til: »91 pct.«.

§ 3

I realkreditloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 30, stk. 2, 1. pkt. , ændres »§ 62 a« til: »kapitel 8 og § 62 a«, og »94 pct.« til: »91 pct.«.

Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 62 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 94 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

2. I § 31, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »96 pct.« til: »93 pct.«.

Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 73 i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 96 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 96 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

3. I § 31, stk. 5, 2. pkt., ændres »staten« til: »kommunalbestyrelsen«.

Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti for staten for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

4. I § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »85 pct. » til: »91 pct.«.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 85 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til ejerskifte af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 85 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 4. Til om- og tilbygning af ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 85 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må højst udgøre 85 pct. af de godkendte udgifter.

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 62 a« til: »kapitel 8 og § 62 a« og »94 pct.« til: »91 pct.«

2. I § 31, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »96 pct.« til: »93 pct.«

3. I § 31, stk. 5, 2. pkt., ændres »staten« til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 32, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »85 pct.« til: »91 pct.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Lovforslaget indeholder følgende

I Uddelegering til kommunerne af kompetencen til at træffe beslutning om opførelse af almennyttigt byggeri og ungdomsboliger.

II Ændring og harmonisering af finansieringsreglerne for almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og boliger omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

III Fastsættelse af et vejledende rammebeløb for alt støtte byggeri og adgang for kommunalbestyrelsen til at godkende anskaffelsessummer herudover, når kommunen samtidig betaler den fulde offentlige støtte for den del af anskaffelsessummen, der ligger udover rammebeløbet.

IV Krav om kommunal opgørelse af antallet af ledige lejligheder i støtte udlejningsbyggeri samt om etablering af foranstaltninger til nedbringelse af antallet af ledige boliger.

V Etablering af særlige statslige puljer med øget statslig støtte til forsøgsbyggeri af byggeteknisk karakter, nybyggeri i byfornyelsesområder og til løsning af boligproblemerne for hjemløse og andre vanskeligt stillede.

VI Adgang for kommunerne til at opkræve et gebyr for sagsbehandling for det decentraliserede støttede byggeri og nedsættelse af det statslige promillegebyr.

VII Forenkling og decentralisering af reglerne vedrørende indretning af lejligheder til beboelse for ældre og handicappede.

VIII Ændring af lånegrænserne i realkreditloven for almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger.

AD I (Decentralisering af det støttede byggeri)

Efter de gældende bestemmelser fastsættes omfanget af byggeri med støtte i henhold til lov om boligbyggeri årligt af Folketinget i form af kvoter for de enkelte typer af støttet byggeri, almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger. Kvoterne fordeles af Bygge- og Boligstyrelsen til kommunerne. Ældreboliger er ikke kvotebelagt, og den enkelte kommune træffer selv beslutning om støtte til nye ældreboliger.

Det foreslås nu, at den centrale kvotestyring af det almennyttige byggeri og af ungdomsboligerne afløses af et decentralt system, hvorefter den enkelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om opførelse af nyt støtte byggeri. Kvotestyringen foreslås afskaffet fra og med den 1. januar 1994.

Kvotestyringen for det private andelsboligbyggeri foreslås fastholdt. Kvoterne for det private andelsboligbyggeri forudsættes fortsat at blive fastsat af Folketinget i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

Efter forslaget overlades det således til kommunerne at træffe beslutning om opførelse af nyt almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, på samme måde som det allerede er muligt for ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Forslaget skal ses som et led i de fortsatte bestræbelser på decentralisering til kommunerne af kompetencen til at træffe beslutning om lokale forhold.

For at afskaffelsen af den statslige kvotestyring ikke skal medføre øgede statslige udgifter, vil der blive fastsat et omdrejningspunkt, som for de tre decentraliserede boligtyper (almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger) under eet angiver det byggeomfang, som der hvert år kan ydes statslig finansieringsstøtte til.

For 1994 fastsættes omdrejningspunktet med udgangspunkt i det forventede byggeri af de pågældende boligtyper i 1993, dvs. 4.000 almennyttige boliger, 2.500 ungdomsboliger og 2.500 ældreboliger. Omdrejningspunktet fastsættes således, at den samlede grundkapital kommer til at svare til den samlede grundkapital til det forventede byggeri i 1993. Omdrejningspunktet reduceres med et beløb svarende til de særlige puljer til forsøgsbyggeri og bofællesskaber (jfr. bemærkningerne ad V).

I de følgende år vil omdrejningspunktet indgå i de årlige økonomiske forhandlinger mellem staten og kommunerne.

Overskrides omdrejningspunktet som følge af øget byggeaktivitet for det støttede byggeris vedkommende, medfører det reduktion af det samlede kommunale bloktilskud. Bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til de statslige merudgifter.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil herefter selv kunne træffe beslutning om igangsættelse af nyt almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri - såvel som ældreboligbyggeri. Finansieringen af det enkelte byggeri vil ske på baggrund af de i lovforslaget foreslåede regler og vil være uafhængigt af, om omdrejningspunktet overskrides.

Det forudsættes, at den enkelte kommunalbestyrelse nøje vurderer behovet for nyt boligbyggeri, før der træffes beslutnbing om at opføre nyt støttet byggeri. Kommunalbestyrelsens beslutning skal således træffes under hensyntagen til udlejningssituationen i det eksisterende støttede byggeri, jf. bemærkningerne ad III.

Der skal fortsat ske indberetning til Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, via det elektroniske datafangssystem BOSSINF-STB af de tilsagn om støtte, som kommunalbestyrelsen giver. Systemet vil blive udbygget til også at omfatte ældreboliger. Indberetning via BOSSINF-systemet vil være en forudsætning for ydelse af statslig støtte. Systemet vil endvidere blive udbygget således, at der ikke vil kunne ydes støtte i det omfang, det enkelte projekt ikke måtte opfylde de fastsatte regler.

Den foreslåede decentralisering og harmonisering af finansieringsbestemmelserne for almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger er at betragte som første fase i et skridt frem mod en harmonisering af reglerne for det støttede byggeri.

Som opfølgning på første fase vil der blive igangsat et udvalgsarbejde med deltagelse af kommunerne samt øvrige parter, der medvirker i etablering af det støttede byggeri, med henblik på at undersøge mulighederne for at harmonisere regelsættene for de eksisterende boligtyper, excl. andelsboliger. Udvalget skal desuden foretage en løbende evaluering af de i første fase gennemførte tiltag.

Ad II (Finansieringsreglerne)

Det foreslås, at der gennemføres en harmonisering både af den statslige og den kommunale finansieringsandel for de tre decentraliserede boligtyper - almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger.

Dog foreslås beboerbetaling og beboerindskud fastholdt uændret i de tre boligtyper, dvs. at der for ungdomsboliger fortsat ikke vil blive opkrævet beboerindskud. Ligeledes vil den offentlige støtte til ungdomsboliger være højere end i almennyttige boliger og ældreboliger, således at lejen for ungdomsboligerne fastholdes på et lavere niveau.

Den kommunale grundkapital foreslås fastsat til 7 procent af anskaffelsessummen for alle tre boligtyper. I de gældende regler er der tale om en kommunal grundkapital på 4 pct. af anskaffelsessummen for almennyttige boliger og ungdomsboliger, medens der for ældreboligerne har været tale om en kommunal grundkapital på indtil 13 pct.

Kommunernes eventuelle muligheder for at lånefinansiere en del af grundkapitalen forhandles ved de årlige økonomiske forhandlinger mellem staten og kommunerne. For tiden har kommunerne mulighed for at lånefinansiere hele grundkapitalen til ældreboliger, mens der ikke er mulighed for at lånefinansiere grundkapitalen til almennyttige boliger og ungdomsboliger.

Derudover foreslås det, at kommunen betaler 20 pct. af ydelsesstøtten. Efter de gældende regler betaler staten den fulde ydelsesstøtte for almennyttige boliger. For ungdomsboliger betaler kommunen idag en andel af ydelsesstøtten svarende til 8,33 pct. af lånets samlede renter og administrations- og reservefondsbidrag, medens kommunen afholder ydelsesstøtten fuldt ud for ældreboliger.

Garantien for indekslånene i det nye byggeri bliver kommunale. Da det fremover vil være helt overladt til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om opførelse af nyt støttet byggeri, findes det rimeligt, at kommunen påtager sig den fulde garanti for indekslånene i dette byggeri. Efter de gældende regler er der kommunal garanti for halvdelen af staten eventuelle tab på det almennyttige byggeri og ungdomsboligbyggeriet, medens kommunen har den fulde garanti for ældreboligerne.

De private andelsboligers finansiering ændres ikke.

For så vidt angår de særlige statslige puljer til forsøg, ydes en særlig statslig støtte i form af, at staten refunderer kommunerne en del af den kommunale grundkapital. Refusionen foreslås fastsat til 1 pct. af anskaffelsessummen.

Finansieringen af det særlige byggeri til hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper foreslås finansieret efter reglerne for ungdomsboliger. Dette indebærer, at der ikke bliver tale om beboerindskud. Ligeledes vil der som følge af denne finansiering blive tale om et lavere huslejeniveau for disse boliger end for almennyttige boliger.

Udviklingen i byggeaktiviteten vil blive fulgt nøje af Boligministeriet. Såfremt de ændrede finansieringsregler medfører en væsentlig ændring i den byggeaktivitet, der er forudsat ved fastsættelsen af omdrejningspunktet, vil reglerne blive taget op til fornyet overvejelse. Man vil ligeledes nøje følge udviklingen af ledige lejligheder med henblik på en vurdering af, om den foreslåede grænse på 2 pct. ledige boliger i det støttede byggeri i den enkelte kommune som afgørende for adgangen til at yde støtte til yderligere nybyggeri af støttede boliger, virker efter hensigten.

De samlede offentlige udgifter ved omlægningen af det støttede byggeris styring og finansiering skønnes at forblive stort set uændrede i forhold til de idag gældende ordninger, jf. bemærkningerne om de økonomiske konsekvenser.

Ad III (Vejledende rammebeløb)

Det foreslås, at det gældende princip om maksimale udgiftsrammer for det støttede byggeri ændres, således at rammebeløbet fremover gøres vejledende for kommunerne. Kommunalbestyrelsen får således efter forslaget mulighed for at godkende en anskaffelsessum, der overskrider rammebeløbet.

Den statslige ydelsesstøtte vil blive beregnet på baggrund af den anskaffelsssum, kommunalbestyrelsen godkender. Den statslige støtte vil dog højst kunne beregnes på baggrund af en anskaffelsessum, der ligger inden for det vejledende rammebeløb. Dette indebærer, at kommunen, når den tillader overskridelse af rammebeløbet, tillige må betale den statslige del af ydelsesstøtten, der vedrører den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over rammebeløbet.

Det vil herefter være overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvilket huslejeniveau det enkelte støttede byggeri vil kunne udbydes til.

Rammebeløbet vil iøvrigt som udgangspunkt blive beregnet på samme måde fremover, som det sker i dag. Det vil sige, at den eksisterende geografiske differentiering opretholdes, således at der i praksis er tale om 8 forskellige rammebeløb, afhængig af den enkelte kommunes størrelse og geografiske placering (hvilket amt, kommunen er placeret i). Der vil som hidtil ske regulering hvert kvartal, idet Boligministeriet foretager kvartalsvis beregning af rammebeløbene og offentliggør disse i Statstidende.

For at sikre bedre muligheder for, at det fremtidige støttede byggeri i så vidt omfang som muligt kan gøres ældre- og handicapegnet, vil der fremover blive mulighed for at yde elevatortillæg til alt støttet byggeri (over en etage) i lighed med de gældende rammebeløbsregler for byggeri efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

De foreslåede regler om vejledende rammebeløb vil blive indarbejdet i BOSSINF-systemet. Anskaffelsessummen vil blive opgjort i en del, hvortil der så vel skal ydes statslig som kommunal støtte og i en del, hvortil der alene skal ydes kommunal støtte - den del af anskaffelsessummen, der overstiger det vejledende rammebeløb.

Boligministeren vil udforme nærmere retningslinier for udgiftsrammerne i bekendtgørelse.

Ad IV (Antallet af ledige boliger)

Regeringen lægger vægt på, at decentraliseringen ikke må bevirke, at udbuddet af støttet byggeri bliver for stort med efterfølgende udlejningsvanskeligheder til følge.

Bygge- og Boligstyrelsen har igennem de sidste tre år inddraget oplysninger om antallet af ledige lejligheder i det almennyttige byggeri i grundlaget for udmeldingen af kvoter til støttet byggeri - dog først og fremmest det almennyttige byggeri. Styrelsen har tilbageholdt kvoter til enkelte kommuner og har for en række andre kommuners vedkommende anmodet om en redegørelse fra kommunalbestyrelsen som grundlag for en vurdering af, om kvoteudmelding burde ske til de pågældende kommuner -, eventuelt med et reduceret antal boliger.

For at undgå, at der sker en sådan udbygning af det støttede boligbyggeri, at der vil blive tale om udbud af byggeri, der ikke er efterspørgsel efter og som giver sig udslag i ledige lejligheder i det nyopførte eller i ældre, mindre attraktivt byggeri, stilles der efter forslaget krav om, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge udlejningssituationen for det støttede byggeri og - hvis der er tale om ledige lejligheder - vurdere årsagen hertil samt træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til at nedbringe ledigheden. For det almennyttige byggeri kan der blive tale om at inddrage Boligselskabernes Landsbyggefond i iværksættelsen af sådanne foranstaltninger.

Herudover foreslås kommunalbestyrelsens adgang til at igangsætte nyt støttet byggeri begrænset, hvis antallet af ledige lejligheder i støttet byggeri når op på et vist niveau. Ved ledige lejligheder medregnes alene lejligheder, der påfører bebyggelsen lejetab, dvs. ikke boliger, der er ledige (ubeboede) alene i forbindelse med lejerskifte.

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder/boliger i almennyttigt byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger i kommunen. Alt eksisterende byggeri af de pågældende typer dvs. inklusive nybyggeri, for så vidt som dette er taget i brug (har fået ibrugtagningstilladelse), skal inddrages i opgørelsen.

Såfremt der ved opgørelsen konstateres et antal ledige lejligheder/ungdomsboliger på mere end 2 procent af det samlede antal boliger af de tre typer støttet byggeri, kan kommunalbestyrelsen ikke give tilsagn om støtte til nyt byggeri af disse tre typer.

Herudover vil kommunalbestyrelsen som nævnt ovenfor være forpligtet til at vurdere årsagen til ledigheden samt til at søge at nedbringe antallet af ledige lejligheder.

Boligministeren vil fastsætte nærmere retningslinier for opgørelsesmetoden mv. for kommunalbestyrelsens opgørelse af ledige lejligheder.

Ad V (Forsøgsbyggeri)

Der foreslås etableret særlige statslige puljer med øget støtte til forsøgsbyggeri af byggeteknisk karakter og til løsning af boligproblemerne for hjemløse og andre svagt stillede grupper.

Der har siden 1989 været afsat 300-400 almennyttige boliger årligt af den samlede kvote til forsøg og udvikling (den såkaldte udviklingskvote). Kvoten har været anvendt til igangsættelse af projekter, der har kunnet medvirke til udvikling af byggeriets kvalitet, produktivitet og konkurrencedygtighed på det internationale eksportmarked. Der er gennemført forsøg med fleksible bygninger, økologisk byggeri og nye boligformer.

Udviklingskvoterne har haft til formål at medvirke til at fremme samarbejdet om nye ideer mellem bygherre, projekterende, udførende og leverandører, og mellem erhvervet og udviklingsinstitutioner.

Der foreslås fortsat anvendt 400 almennyttige boliger årligt til fortsat forsøg med uvikling af ny byggeteknik, produktivitet mv., herunder økologiske byggemetoder, og indpasning af nybyggeri i byfornyelsesområder.

Herudover foreslås anvendt 200 almennyttige boliger om året til løsning af boligproblemet for hjemløse og andre vanskeligt stillede personer. Disse boliger foreslås finansieret som ungdomsboliger for herved at sikre boliger til en overkommelig boligudgift for de nævnte persongrupper, som skønnes at have vanskeligt ved at etablere sig på det almindelige boligmarked. Det forudsættes, at der ved etableringen af disse boliger, i det omfang det skønnes nødvendigt, etableres en social støttefunktion for de pågældende beboere fra kommunal eller anden side.

Endelig er der i forbindelse med det samtidigt fremsatte lovforslag om bofællesskaber (Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditlov (Bofællesskaber, støtte til etablering og drift samt individuel boligstøtte)) foreslået anvendt 500 boenheder om året som forsøg i en periode på tre år til etablering af kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, samt til etablering af kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.

Ad VI (Gebyr for sagsbehandling)

Efter de gældende regler opkræves der et gebyr til dækning af statens udgifter ved administrationen af byggeri med støtte i henhold til lov om boligbyggeri på 41/2 promille af anskaffelssessummen. Der opkræves ikke gebyr for ældreboliger idag, da der efter de gældende regler ikke ydes statslig støtte og ej heller foretages en registrering af byggeriet via BOSSINF-systemet.

I forbindelse med decentraliseringen til kommunerne, overgår en betydelig del af det administrative arbejde til kommunerne. Som følge heraf foreslås det, at der for de decentraliserede boligtyper, herunder for ældreboligerne, gives kommunerne adgang til at fastsætte et gebyr til dækning af omkostningerne ved sagsbehandlingen.

Statens gebyr for almennyttigt byggeri og ungdomsboliger foreslås nedsat tilsvarende. Boligministeriet skal fortsat forestå registrering af de kommunale indberetninger om støttetilsagn via BOSSINF-systemet, ligesom dette system skal vedligeholdes og justeres løbende. Herudover vil der fortsat være tale om statslige udgifter til administration af udbetalingen af den satslige ydelsesstøtte. Til dækning af de statslige udgifter vedrørende det decentraliserede byggeri, almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, foreslås der fremover opkrævet et gebyr på 2 promille af anskaffelsessummen.

For private andelsboliger fastholdes promillegebyret til staten på 41/2 promille uændret.

Ad VII (Forenkling af ældrebolig- og handicapregler)

Efter gældende bestemmelser skal mindst 1.000 lejligheder af den årlige kvote for almennyttigt byggeri indrettes således, at de er velegnede for ældre og handicappede. Endvidere er der en særlig bevilling på 500.000 kr. til indretning af lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede.

Som led i decentraliseringen og forenklingen af reglerne foreslås disse bestemmelser afløst af en generel bestemmelse om, at kommunen skal påse, at det støttede byggerei som helhed udformes således, at lejlighederne er velegnede til ældre og handicappede.

Der vil fremover blive mulighed for at yde elevatortillæg til alt støttet byggeri (over en etage) i lighed med de gældende rammebeløbsregler for byggeri efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Der henvises til bemærkningerne ad III om rammebeløb.

Ad VIII (Lånegrænserne i realkreditloven)

Det er nødvendigt at foretage ændringer i Realkreditloven som følge af de ændrede finansieringsregler for ældreboliger, almennyttige boliger og ungdomsboliger.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre øget administration af et vist omfang i kommunerne. Til dækning af omkostningerne ved sagsbehandlingen af støtteansøgningerne får kommunerne adgang til at opkræve et gebyr. For statens vedkommende forventes i en overgangsperiode ekstra administration i forbindelse med omlægning af støttesystemet, herunder gennemførelse af en udbygning af BOSSINF-systemet og udarbejdelse af vejledningsmateriale mv.

Økonomiske konsekvenser

De foreslåede, harmoniserede finansieringsregler for almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger er beskrevet i de almindelige bemærkninger, ad II, hvortil der henvises.

Ved beregningen af omdrejningspunktet for 1994, jfr. de almindelige bemærkninger, ad I, er der taget udgangspunkt i det investeringsomfang, som følger af tilsagn til 4.000 almennyttige boliger, 2.500 ungdomsboliger (værelsesenheder) og 2.500 ældreboliger opført til en gennemsnitlig anskaffelssum pr. bolig/værelsesenhed på henholdsvis 740.000 kr., 270.000 kr. og 690.000 kr.

Dernæst beregnes den samlede udbetaling af kommunal grundkapital, som dette investeringsomfang ville have medført ved gældende regler. Dette grundkapitalprovenu reduceres med det beløb, kommuner og amter forventes at yde som grundkapital i forbindelse med etableringen af kollektive bofællesskaber efter den foreslåede forsøgsordning, jf. lovforslaget vedr. bofællesskaber. Endvidere reduceres det med et beløb, der modsvarer statslige udgifter til tilskud efter § 62 a i lov om boligbyggeri. Statens udgifter hertil er hidtil blevet dækket ind ved en tilsvarende kvotereduktion.

Det således korrigerede grundkapitalprovenu omsættes til en samlet bruttoanskaffelsessum ud fra den foreslåede fælles grundkapitalandel på 7 pct. af anskaffelsessummen.

Fra dette bruttobeløb trækkes den anskaffelsessum, der vil følge af et forsøgsbyggeri af det forudsatte omfang på i alt 600 enheder. Vedr. byggetekniske forsøg mv. er der benyttet den gennemsnitlige anskaffelsesum for almennyttige boliger, mens der vedr. forsøg med løsning af boligproblemet for hjemløse m.fl. er benyttet den skønnede gennemsnitlige anskaffelsessum for ungdomsboliger. I begge tilfælde er der foretaget en mindre korrektion af den skønnede anskaffelsesum som følge af indførelsen af elevatortillæg.

Den samlede nettoanskaffelsessum, der fremkommer herved, udgør 4.810 mill. kr. og er således udtryk for omdrejningspunktet i 1994. Det betyder, at sålænge anskaffelsesudgifterne for det byggeri, som kommunerne under eet giver tilsagn til i 1994, ikke overskrider dette beløb, skal der ikke ske modregning i bloktilskuddet. En evt. overskridelse af omdrejningspunktet vil ikke få konsekvenser for udbetalingen af statslig ydelsesstøtte til det enkelte byggeri. Omdrejningspunktet omfatter i øvrigt kun den del af anskaffelsesudgifterne, der afholdes inden for rammebeløbet.

De økonomiske konsekvenser af forslaget i perioden 1994-1997 fremgår af nedenstående oversigt, hvor det er forudsat, at omdrejningspunktet udnyttes fuldt ud. Ved skønnet herover er der forudsat en prisstigningstakt på 2,2 pct. p.a. og en obligationskurs på IS35-lån på 80. I øvrigt forudsættes det, at ungdomsboligernes andel af det ordinære byggeri følger ovennævnte fordeling.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den nuværende centrale kvotestyring af det støttede byggeri afløses af et decentralt system, hvorefter den enkelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om opførelse af nyt støttet byggeri. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til nr. 15 og til nr. 36.

Til nr. 2 og 7

Efter gældende bestemmelser skal mindst 1.000 lejligheder af den årlige kvote for almennyttigt byggeri indrettes således, at de er velegnede for ældre og handicappede. Endvidere er der en særlig bevilling på 500.000 kr. til indretning af lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede. Disse bestemmelser harmonerer ikke med den decentrale beslutningsproces, der foreslås gennemført ved lovforslaget. Bestemmelserne foreslås derfor afløst af en generel bestemmelse - jf. nr. 28 - om, at kommunen skal påse, at det støttede byggeri som helhed udformes således, at lejlighederne er velegnede til ældre og handicappede, f.eks. med hensyn til muligheden for at indrette elevatorer.

Til nr. 3, 6, 8, 9, 10, 11 og 12

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af den foreslåede ophævelse af de særlige statslån til lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede, jf. nr. 7.

Til nr. 4

Den kommunale grundkapital foreslås fastsat til 7 pct. af ejendommens værdi. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5, 13, 16 og 17.

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 14, 20, 21, 22, 23 og 24

Det foreslås, at de gældende regler om statsgaranti ophæves, således at det bliver kommunerne, der alene skal bære garantiforpligtelserne. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

For at sikre, at der ikke bliver opført almennyttige boliger, der ikke er behov for, foreslås indført den begrænsning, at kommunen ikke kan meddele tilsagn om støtte til opførelse af nyt byggeri, hvis antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger i kommunen i alt overstiger 2 pct.

Endvidere foreslås kvotestyringen for almennyttige boliger afskaffet og afløst af et decentralt system, hvorefter den enkelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om opførelse af almennyttigt byggeri.

De nuværende regler om rammebeløb, hvorefter der fastsættes øvre grænser for anskaffelsesudgiften for støttet byggeri, foreslås - bortset fra de private andelsboliger - ophævet. I stedet foreslås fastsat en vejledende udgiftsramme (rammebeløb), som er bestemmende for beregning af statsstøtten. Rammebeløbet er vejledende, hvilket vil sige, at kommunen kan godkende en højere anskaffelsessum, men i tilfælde af en sådan overskridelse må kommunen betale den fulde offentlige støtte, for så vidt angår den del af anskaffelsessummen, der ligger over rammebeløbet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Kommunens andel af ydelsesstøtten foreslås fastsat til 20 pct. Herom henvises til de almindelige bemærkninger. Den ændrede affattelse af § 49, stk. 1, er redaktionel.

Til nr. 19

Den ændrede beboerbetaling er en konsekvens af forslaget om ændring af den kommunale grundkapital, jfr. nr. 4.

Til nr. 25

Der foreslås indført særlige puljer for offentlig støtte til almennyttigt forsøgsbyggeri.

Størrelsen af puljerne og hvad de kan anvendes til, forudsættes fastsat i selve loven og vil blive uddybet i en bekendtgørelse. Fordelingen af puljerne til kommunerne foretages af boligministeren (Bygge- og Boligstyrelsen), mens selve støttesagsbehandlingen varetages af kommunen. Vedr. finansieringen af dette byggeri foreslås, at staten yder kommunerne refusion af en del af den kommunale grundkapital. Refusionen fastsættes til 1 pct. af anskaffelsessummen. Herom henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Der foreslås indført et krav om, at kommunerne hvert år skal foretage en opgørelse over antallet af ledige lejligheder i almennyttigt, ungdomsbolig- og ældreboligbyggeri samt fordele støtten til almennyttige lejligheder under hensyn til udlejningssituationen i de forskellige områder i kommunen. Forslaget må ses i sammenhæng med forslaget under nr. 15 om, at kommunen ikke kan meddele tilsagn, hvis antallet af ledige boliger overstiger 2 pct.

Til nr. 27, 28 og 29

Den under nr. 28 foreslåede bestemmelse om lejligheder for ældre og handicappede er omtalt i bemærkningerne til nr. 2 og 7. De øvrige ændringer er redaktionelle.

Til nr. 30

Da en betydelig del af det administrative arbejde omkring støttesagsbehandlingen forestås af kommunerne, foreslås indført hjemmel til, at også kommunerne kan opkræve et gebyr svarende til udgifterne ved deres støttesagsbehandling.

Som følge af, at staten ikke længere skal forestå fordelingen af de årlige kvoter, foreslås statens gebyr nedsat fra 41/2 til 2 promille.

Til nr. 31, 32 og 33

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 34

For statsstøttede private andelsboliger foreslås som for almennyttigt byggeri, jfr. nr. 15, at de nuværende regler om rammebeløb afløses af et system, hvorefter boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme (rammebeløb), som er bestemmende for beregning af statsstøtten. Rammebeløbet er vejledende, hvilket vil sige, at kommunen kan godkende en højere anskaffelsessum, men i tilfælde af en sådan overskridelse må kommunen betale den fulde offentlige støtte, for så vidt angår den del af anskaffelsessummen, der ligger over rammebeløbet. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Vedr. gebyrer er der for statsstøttede private andelsboliger i den gældende lov en henvisning til bestemmelsen for almennyttigt byggeri om gebyr for statens sagsbehandling. Efter at denne bestemmelse er foreslået ændret som følge af den foreslåede decentralisering, jf. nr. 30, foreslås der i lovens kapitel om andelsboliger indsat en udtrykkelig bestemmelse om et gebyr til staten på 41/2 promille. Statens gebyr begrundes i, at staten for denne boligtype fortsat også skal varetage fordelingen af den årlige kvote.

Til nr. 35

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 36

For støtte til ungdomsboliger foreslås indført den samme regel som for almennyttigt byggeri, jf. nr. 15, at kommunen ikke kan meddele tilsagn, hvis antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger i kommunen i alt overstiger 2 pct.

Tilsvarende foreslås også for ungdomsboliger den centrale kvotestyring afskaffet og de nuværende regler om rammebeløb afløst af et system, hvorefter boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme (rammebeløb), som er bestemmende for beregning af statsstøtten. Rammebeløbet er vejledende, hvilket vil sige, at kommunen kan godkende en højere anskaffelsessum, men i tilfælde af en sådan overskridelse må kommunen betale den fulde offentlige støtte, for så vidt angår den del af anskaffelsessummen, der ligger over rammebeløbet. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 38

De under nr. 26 foreslåede regler om kommunens opgørelse af ledige boliger og fordeling af støtten foreslås også at skulle gælde for ungdomsboliger.

Til nr. 39 og 40

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 41

For ungdomsboliger foreslås den kommunale grundkapital fastsat til 7 pct. af ejendommens værdi. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Efter gældende lov kan boligministeren (Bygge- og Boligstyrelsen) ved ombygning af en ejendom til ungdomsboliger godkende, at indestående pantegæld overtages eller forbliver indestående. Denne beføjelse foreslås som konsekvens af kvotesystemets afskaffelse decentraliseret til kommunerne.

Til nr. 43

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 44

Den ændrede beboerbetaling er en konsekvens af forslaget om ændring af den kommunale grundkapital, jfr. nr. 41.

Til nr. 45

For ungdomsboliger foreslås kommunens andel af ydelsesstøtten fastsat til 20 pct.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 46 og 47

Som for almennyttigt byggeri foreslås også for ungdomsboliger, at de gældende regler om statsgaranti ophæves, således at det bliver kommunerne, der alene skal bære garantiforpligtelserne. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 49 og 52

Også for renoveringsstøtte til ungdomsboliger foreslås, at de gældende regler om statsgaranti ophæves, således at det bliver kommunerne, der alene skal bære garantiforpligtelserne. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 50

For støtte til renoveringsarbejder m.v. i statsstøttede ungdomsboliger foreslås kommunens andel af ydelsesstøtten fastsat til 20 pct. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 51

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Til nr. 1 og nr. 2

Ændringerne er konsekvenser af, at staten ifølge forslaget skal betale en del af ydelsesstøtten.

Til nr. 3

For støtte til ældreboliger foreslås indført den samme regel som for almennyttigt byggeri og ungdomsboliger, jfr. § 1, nr. 15 og 36, at kommunen ikke kan meddele tilsagn, hvis antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger i kommunen i alt overstiger 2 pct.

Tilsvarende foreslås også for ældreboliger de nuværende regler om rammebeløb afløst af et system, hvorefter boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme (rammebeløb), som er bestemmende for beregning af statsstøtten. Rammebeløbet er vejledende, hvilket vil sige, at kommunen kan godkende en højere anskaffelsessum, men i tilfælde af en sådan overskridelse må kommunen betale den fulde offentlige støtte, for så vidt angår den del af anskaffelsessummen, der ligger over rammebeløbet. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

For ældreboliger foreslås den kommunale grundkapital fastsat til 7 pct. af ejendommens værdi. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

For ældreboliger i et almennyttigt boligselskab, vil det være hensigtsmæssigt, at reglerne i lov om boligbyggeri om Boligselskabernes Landsbyggefond finder tilsvarende anvendelse.

Til nr. 6

For ældreboliger foreslås kommunens andel af ydelsesstøtten fastsat til 20 pct. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger. Den ændrede affattelse af § 9, stk. 1, er redaktionel.

Til nr. 7

Den ændrede beboerbetaling er en konsekvens af forslaget om ændring af den kommunale grundkapital, jfr. nr. 4.

Til nr. 8 og 9

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 10

De under § 1, nr. 26, foreslåede regler om kommunens opgørelse af ledige boliger og fordeling af støtten foreslås også at skulle gælde for ældreboliger.

Da staten efter forslaget skal betale en del af ydelsesstøtten, foreslås indsat en hjemmel til, at staten kan opkræve et gebyr på 2 promille for sit administrative arbejde.

Endvidere foreslås, at der i loven indsættes en udtrykkelig hjemmel for kommunerne til at opkræve et gebyr hos bygherren svarende til udgifterne ved deres støttesagsbehandling.

Til § 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringerne i §§ 1 og 2.

Til § 4

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 1994. Dette vil give kommunerne tid til at indrette deres administration på de ændrede regler, især afskaffelsen af kvotestyringen.

Oversigt over offentlige udgifter i årene 1994-1997

---------------------------------------------------------- (1994-priser i mill. kr.) 1994 1995 1996 1997 ---------------------------------------------------------- A. Ordinært byggeri Staten........................... 0 17 100 202 Kommunerne....................... 336 340 362 394 ---------------------------------------------------------- Ialt............................. 336 357 462 596 ---------------------------------------------------------- B. Forsøgsbyggeri: Staten........................... 4 5 11 18 Kommunerne....................... 21 22 23 25 ---------------------------------------------------------- Ialt............................. 25 27 34 43 ---------------------------------------------------------- C. Korrektion: Staten(* 1) 2 2 2 2 ---------------------------------------------------------- Samlede udgifter vedforslagets gennemførelse (A+B+C): Staten(* 1)...................... 6 24 113 222 Kommunerne....................... 357 362 385 419 ---------------------------------------------------------- Ialt............................. 363 386 498 641 ---------------------------------------------------------- Samlede udgifter ved uændret lovgivning: Staten........................... 0 16 99 204 Kommunerne....................... 370 377 409 448 ---------------------------------------------------------- Ialt............................. 370 393 508 652 ---------------------------------------------------------- Mer-/mindreudgifter: Staten........................... 6 8 14 18 Kommunerne....................... -13 -15 -24 -24 ---------------------------------------------------------- Ialt............................. -7 -7 -10 -11 ----------------------------------------------------------

(* 1) De anførte beløb udgør de statslige udgifter til tilskud efter § 62 a i lov om boligbyggeri, som hidtil er blevet modregnet i kvoten.

(* 2) Offentlige mindreudgifter på ca. 7 mill. kr. om året i årene 1994-1996 modsvares af de skønnede offentlige udgifter til grundkapital i forbindelse med etablering af kollektive bofællesskaber efter den foreslåede forsøgsordning, jfr. lovforslaget vedr. bofællesskaber.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

Kapitel 6

Lån fra stat og kommuner til Boligselskabernes Landsbyggefond

7. § 42, stk. 4, ophæves.

Stk. 4. Boligministeren kan yde statslån på indtil 500.000 kr. årligt til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.

8. I § 45 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn og yde lån, ydelsesstøtte og garanti for lån til opførelse af ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af Kommunekredit.

3. I § 6 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og ungdomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ældreboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 9, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 5, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i §§ 7 og 9.«.

4. I § 7, stk. 1, ændres to steder »indtil 13 pct.« til: »7 pct.«.

Kapitel 7

Statsstøtte til almennyttige boligselskaber

14. I § 48, stk. 1, udgår: »og garanti«.

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på indtil 13 pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives på indtil 13 pct. af ombygningens værdi.

5. I § 8 indsættes som 2. pkt.: »For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab finder reglerne i kapitel 6 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse.«.

§ 8. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundbeløb og byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33 i lov om boligbyggeri.

6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2, samt af § 7, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

§ 9. Støtte efter § 6 kan kun ydes, hvis låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

7. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 4 , ændres »2,118 pct.« til: »1,978 pct.«.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,118 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til den samlede ydelse på lånet.

8. I § 16, stk. 1, ændres »indtil 2 pct.« til: »2 pct.«.

§ 16 b. Støtten til de i § 54 i lov om boligbyggeri omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«

10. I § 21, stk. 1, ophæves 2. pkt.

11. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ældreboliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 16. Indtil 2 pct. af ejendommens eller ombygningens værdi tilvejebringes ved indskud fra lejeren. Når en lejers rettigheder vedrørende en ældrebolig ophører, kan udlejeren foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse.

9. I § 21, stk. 1, ophæves 2. pkt.

§ 16 b. Støtten til de i § 54 i lov om boligbyggeri omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«

10. I § 21, stk. 1, ophæves 2. pkt.

11. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ældreboliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 21 b. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«

12. § 29, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«

§ 21 b. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

§ 21. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med indretning, anvendelse og drift af boliger for ældre og personer med handicap kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de i denne lov fastsatte bestemmelser afviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat efter § 2, stk. 2, som vilkår for at opnå støtte. Bestemmelsen i § 62 a, stk. 3, i lov om boligbyggeri finder også anvendelse for ældreboliger.

10. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ældreboliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 21 b. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

§ 21 b. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«

12. § 29, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«

§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af det antal lejligheder, boligministeren i det enkelte finansår har tilsagt at ville yde støtte efter reglerne i kap. 7. Af den årlige bevillingskvote skal mindst 1.000 lejligheder indrettes således, at de er velegnet til beboelse for ældre og handicappede.

Stk. 2. Med midler, som er tilvejebragt i medfør af § 42, stk. 4, kan fonden endvidere yde lån til finansiering af rimelige merudgifter ved indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.

3. I § 31 ændres »stats- og kommunelån« til: »kommunelån«, og 2. pkt. ophæves.

§ 31. Udlånsmidlerne tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden i medfør af kap. 6. Kommunelånene udgør 4 pct. af de belånte ejendommes værdi, jf. § 60.

4. I § 32 ændres »4 pct.« til: »7 pct.«.

§ 32. Lånet skal udgøre mindst 4 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60, og have oprykkende panteret efter lån i godkendte realkreditinstitutter, jf. dog § 62. Summen af disse låns nettoprovenu og landsbyggefondens lån skal udgøre 98 pct. af ejendommens værdi. 2 pct. af værdien tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne.

5. I § 36, stk. 3, ændres »§ 49, stk. 2-4« til: »§ 49, stk. 4-6«.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 49, stk. 2-4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 50, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

6. Overskriften til Kapitel 6 affattes således

»Lån fra kommunerne til Boligselskabernes Landsbyggefond«.

§ 45. Udbetaling af stats- og kommunelån skal ske på de tidspunkter og i det omfang, det skønnes nødvendigt for Boligselskabernes Landsbyggefond at disponere over midlerne til berigtigelse af fondens udlån efter reglerne i § 33.

9. I § 46, stk. 1, ændres »Statens og kommunernes« til: »Kommunernes«.

§ 46. Statens og kommunernes lån til Boligselskabernes Landsbyggefond er rentefri.

10. § 46, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Når lånene afdrages til fonden, jf. § 34, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen.«.

11. § 46, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 ophæves.

Stk. 2. Lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ibrugtagelsen af den ejendom, til hvis opførelse fonden har ydet lån. Når lånene afdrages til fonden, jf. § 34, betaler fonden først de betalte afdragsydelser til kommunen, indtil kommunens tilgodehavende hos fonden er afviklet. Resten af afdragsydelserne indbetaler fonden til statskassen til nedskrivning af dennes tilgodehavende hos fonden.

Stk. 3. Afdragsydelser på finansieringsbidrag, der er ydet af Hovedstadsrådet, betales til Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i overensstemmelse med reglerne i § 2 i lov om ophævelse af lov om et hovedstadsråd.

12. § 47 affattes således

»§ 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side.«.

§ 47. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra staten, kommunen og eventuelt hovedstadsrådet. Kommunens og hovedstadsrådets lån er sideordnede. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side. Kommunalbestyrelsen udøver rettighederne i henhold til denne bestemmelse på statens og kommunens vegne.

13. Overskriften til Kapitel 7 affattes således

»Statslig og kommunal støtte til almennyttige boligselskaber« .

§ 48. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til almennyttige boligselskabers opførelse af byggerier, hvortil ydes indekslån. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved

1) på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme og

2) erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.

15. § 48, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nyt almennyttigt byggeri, hvis den i § 55, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for almennyttigt byggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 49, stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøttetil den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 3, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i kapitel 4 og 6 samt §§ 49 og 51.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan ydes til indtil 4.000 lejligheder i finansåret 1993. Fordelingen af lejlighederne til kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår, bortset fra tilsagn meddelt i 1989.

16. I § 48, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk. 1-4«.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og stk. 3 nævnte forhold.

17. I § 48, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

18. § 49, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2, samt af kapitel 4 og 6 og § 51, og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 49. Støtte efter § 48 kan kun gives, hvis kommunen yder lån til opførelsen af byggeriet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapital 4 og 6 og boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

19. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »1,915 pct.« til: »1,978 pct.«.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

20. I § 51, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«, og »,jf. § 62,» ophæves.

§ 51. Statsgaranti for indekslån, jf. § 62, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pentesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

21. § 51, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

22. I § 52, stk. 1, udgår: »garanti samt«.

§ 52. På samme vilkår som gældende for statsstøtte kan kommunalbestyrelsen yde garanti samt ydelsesstøtte til almennyttigt nybyggeri.

23. I § 53, stk. 1, 1. pkt, ændres »staten« til: »kommunen«.

24. § 53, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ophæves.

§ 53 a. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 400 almennyttige boliger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

Stk. 2. Støtten ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 4 og 6-7, dog at staten af det i § 32 omtalte lån refunderer kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.

§ 53 b. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Støtten ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 11, dog at staten af det i § 70, stk. 1, omtalte lån refunderer kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.

§ 53 c. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette kapitel foretages af boligministeren.

Stk. 2. For lejligheder, der opnår støtte efter dette kapitel, finder reglerne i kapitel 9 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.«.

26. § 55 affattes således

»§ 55. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 nævnte forhold.«.

27. I § 56, stk. 1, ophæves 3. og 5. pkt.

28. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktioner og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier.

Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

29. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

30. I § 58, stk. 3, ændres »41/2 promille« til

»2 promille«, og som 2. pkt. indsættes: »Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

31. § 60, stk. 2, ophæves.

32. I § 62 b, stk. 2, indsættes efter »§ 48,»: »kapitel 8,».

33. I § 65, stk. 1, udgår »§ 55«, og »§ 58, stk. 1,3 og 4« ændres til: »§ 58, stk. 1, 2 og 4,».

34. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 2, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i § 63 a.

Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

35. I § 66, stk. 1, ændres »§ 58, stk. 3, og § 62 g« til: »§§ 62 g og 65, stk. 4,».

36. § 67, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i § 67, stk. 9, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 4, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i §§ 70 og 72.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

37. I § 67, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

38. § 67, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier, som anført i § 55, stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.«.

Stk. 8-9 bliver herefter stk.10-11.

39. I § 67, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-7« til:»stk. 1-9«.

40. I § 67, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3, 5, 8 og 9«.

41. I § 70, stk. 1, ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

42. I § 70, stk. 3, ændres »boligministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

43. I § 72, stk. 1, ændres »lån til byggeriet efter §§ 70 og 71« til: »den støtte, som fremgår af stk. 4, og af §§ 70, 71 og 72 b,».

44. I § 72, stk. 2, ændres »1,250 pct.« til: »1,290 pct.«.

45. § 72, stk. 4-5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

46. I § 72 b, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«.

47. § 72 b, stk. 2, ophæves.

48. I § 73 ændres »§ 56« til: »§ 56, stk. 1 og 3-4«.

49. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »yde garanti og«, og »og garanti« udgår.

50. § 73 b, stk. 5-6, affattes således

»Stk. 5. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 6. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

51. I § 73 b, stk. 7, ophæves 2. pkt.

52. § 73 b, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b.«.

§ 53. I almennyttigt boligbyggeri med lån efter kap. 4 garanterer staten for tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs. Kommunen godtgør statskassen halvdelen af statens tab som følge af garantiforpligtelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti efter reglen i stk. 1 ved almennyttigt boligbyggeri, til hvis opførelse kommunen har ydet støtte i medfør af § 52.

25. Efter § 53 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 8

Støtte til almennyttigt forsøgsbyggeri

§ 53 a. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 400 almennyttige boliger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

Stk. 2. Støtten ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 4 og 6-7, dog at staten af det i § 32 omtalte lån refunderer kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.

§ 53 b. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Støtten ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 11, dog at staten af det i § 70, stk. 1, omtalte lån refunderer kommunen 1 pct. af ejendommens værdi.

§ 53 c. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette kapitel foretages af boligministeren.

Stk. 2. For lejligheder, der opnår støtte efter dette kapitel, finder reglerne i kapitel 9 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.«.

26. § 55 affattes således

»§ 55. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 nævnte forhold.«.

§ 54. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 400 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

§ 54 a. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 4, 6, 7 og 9. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.

§ 54 b. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette kapitel foretages af boligministeren.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.«

27. § 55 affattes således

»§ 55. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.«

28. I § 56, stk. 1, ophæves 3. og 5. pkt.

29. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktioner og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og for personer med handicap.

Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

30. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

31. I § 58, stk. 3, ændres »41/2 promille« til

»2 promille«, og som 2. pkt. indsættes: »Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«

32. § 60, stk. 2, ophæves.

33. I § 62 b, stk. 2, indsættes efter »§ 48,»: »kapitel 8,».

34. I § 65, stk. 1, udgår »§ 55«, og »§ 58, stk. 1, 3 og 4« ændres til: »§ 58, stk. 1, 2 og 4,».

35. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 2, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i § 63 a.

Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

36. I § 66, stk. 1, ændres »§ 58, stk. 3, og § 62 g« til: »§§ 62 g og 65, stk. 4,».

37. § 67, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 4, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 70 og 72.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

38. I § 67, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

39. § 67, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier som anført i § 55, stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

40. I § 67, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-9«.

41. I § 67, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3, 5, 8 og 9«.

42. I § 70, stk. 1, ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

43. I § 70, stk. 3, ændres »boligministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

44. I § 72, stk. 1, ændres »lån til byggeriet efter §§ 70 og 71« til: »den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og 72 b,».

45. I § 72, stk. 2, ændres »1,250 pct.« til: »1,290 pct.«.

46. § 72, stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

47. I § 72 b, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«.

48. § 72 b, stk. 2, ophæves.

49. Efter § 72 d indsættes som ny paragraf

» § 72 e. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«

50. I § 73 ændres »§ 56« til: »§ 56, stk. 1, 3 og 4«.

51. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »yde garanti og«, og »og garanti« udgår.

52. § 73 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-13 bliver herefter stk. 2-12.

53. § 73 b, stk. 5 og 6, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

54. I § 73 b, stk. 7, der bliver stk. 6, ophæves 2. pkt.

55. § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b.«

56. I § 73 b, stk. 9, 11 og 12, der bliver stk. 8, 10 og 11, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

57. I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 54. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 400 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

Stk. 2. Der kan årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 almennyttige boliger, ungdomsboliger eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

§ 54 a. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i kapitel 4, 6, 7 og 9. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.

§ 54 b. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette kapitel foretages af boligministeren.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.«

27. § 55 affattes således

»§ 55. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i det almennyttige byggeri og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.«

28. I § 56, stk. 1, ophæves 3. og 5. pkt.

29. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktioner og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og for personer med handicap.

Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

30. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

31. I § 58, stk. 3, ændres »41/2 promille« til

»2 promille«, og som 2. pkt. indsættes: »Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«

32. § 60, stk. 2, ophæves.

33. I § 62 b, stk. 2, indsættes efter »§ 48,»: »kapitel 8,».

34. I § 65, stk. 1, udgår »§ 55«, og »§ 58, stk. 1, 3 og 4« ændres til: »§ 58, stk. 1, 2 og 4,».

35. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 2, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i § 63 a.

Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

36. I § 66, stk. 1, ændres »§ 58, stk. 3, og § 62 g« til: »§§ 62 g og 65, stk. 4,».

37. § 67, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 4, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 70 og 72.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

38. I § 67, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

39. § 67, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier som anført i § 55, stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

40. I § 67, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-9«.

41. I § 67, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3, 5, 8 og 9«.

42. I § 70, stk. 1, ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

43. I § 70, stk. 3, ændres »boligministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

44. I § 72, stk. 1, ændres »lån til byggeriet efter §§ 70 og 71« til: »den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og 72 b,».

45. I § 72, stk. 2, ændres »1,250 pct.« til: »1,290 pct.«.

46. § 72, stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

47. I § 72 b, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«.

48. § 72 b, stk. 2, ophæves.

49. Efter § 72 d indsættes som ny paragraf

» § 72 e. Støtten til de i § 54 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.«

50. I § 73 ændres »§ 56« til: »§ 56, stk. 1, 3 og 4«.

51. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »yde garanti og«, og »og garanti« udgår.

52. § 73 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-13 bliver herefter stk. 2-12.

53. § 73 b, stk. 5 og 6, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«

54. I § 73 b, stk. 7, der bliver stk. 6, ophæves 2. pkt.

55. § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b.«

56. I § 73 b, stk. 9, 11 og 12, der bliver stk. 8, 10 og 11, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

57. I § 90 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal almennyttige boliger og ungdomsboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 55. Boligministerens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder sker under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses-, sanerings- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

27. I § 56, stk. 1, ophæves 3. og 5. pkt.

§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier, ældre, handicappede eller særlige befolkningsgrupper.

28. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i kommunen med hensyn til indretning, konstruktioner og planforhold udformes således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier.

Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

29. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

30. I § 58, stk. 3, ændres »41/2 promille« til

»2 promille«, og som 2. pkt. indsættes: »Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

Stk. 3. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.'.

31. § 60, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Ved værdifastsættelsen skal ikke medregnes merudgifter til indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede, og som finansieres i medfør af § 30, stk. 2, jf. § 42, stk. 4.

32. I § 62 b, stk. 2, indsættes efter »§ 48,»: »kapitel 8,».

Stk. 2. Fonden omfatter

1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,

2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, og

3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

33. I § 65, stk. 1, udgår »§ 55«, og »§ 58, stk. 1,3 og 4« ændres til: »§ 58, stk. 1, 2 og 4,».

§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 7 a, stk. 1, § 55, § 56, § 58, stk. 1, 3 og 4 samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse.

34. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 2, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i § 63 a.

Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 41/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

35. I § 66, stk. 1, ændres »§ 58, stk. 3, og § 62 g« til: »§§ 62 g og 65, stk. 4,».

§ 66. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter § 58, stk. 3, og § 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

36. § 67, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til nye ungdomsboliger, hvis den i § 67, stk. 9, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, i alt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jfr. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jfr. stk. 4, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jfr. reglerne herom i §§ 70 og 72.«.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til opførelse af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil der ydes indekslån, jf. realkreditloven.

Stk. 3. Støtte kan gives til opførelse af indtil 2.500 værelsesenheder i finansåret 1993. Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et følgende finansår bortset fra tilsagn meddelt i 1989.

Stk. 4. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om støtte til det i stk. 3 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote tillægges kvoten for det følgende finansår.

37. I § 67, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter. Boligministeren kan endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til afløsning, supplering eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

38. § 67, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier, som anført i § 55, stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.«.

Stk. 8-9 bliver herefter stk.10-11.

Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.

39. I § 67, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-7« til:»stk. 1-9«.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.

40. I § 67, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3, 5, 8 og 9«.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

41. I § 70, stk. 1, ændres »4 pct.« til: »7 pct.«

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op til 4 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

42. I § 70, stk. 3, ændres »boligministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69, nr. 2 og 3, kan boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60.

43. I § 72, stk. 1, ændres »lån til byggeriet efter §§ 70 og 71« til: »den støtte, som fremgår af stk. 4, og af §§ 70, 71 og 72 b,».

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71 og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

44. I § 72, stk. 2, ændres »1,250 pct.« til: »1,290 pct.«.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,250 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

45. § 72, stk. 4-5, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8,33 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af renter samt administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

46. I § 72 b, stk. 1, ændres »Statsgaranti« til: »Kommunal garanti«.

§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.

47. § 72 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

48. I § 73 ændres »§ 56« til: »§ 56, stk. 1 og 3-4«.

§ 73. Bestemmelserne i § 7 a, § 13, stk. 2, § 56, § 58, stk. 2-4, og §§ 59-62 a gælder også for byggerier, der opgøres med støtte efter dette kapitel.

49. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »yde garanti og«, og »og garanti« udgår.

§ 73 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til udbedring af byggepladser og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, boligstøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8.

50. § 73 b, stk. 5-6, affattes således

»Stk. 5. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

Stk. 6. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.«.

Stk. 5. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 6. Halvdelen af kommunens betaling af renter samt administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

51. I § 73 b, stk. 7, ophæves 2. pkt.

Stk. 7. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelsen i § 72 c. Ydelsesstøtte afholdes af bevillingen hertil efter § 67, stk. 2.

52. § 73 b, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b.«.

Stk. 8. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre staten halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Ingen

Nr LSF 319

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven (Decentralisering af det støttede byggeri)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 22. juni 1993

Lov nr. 440 af 30/06/1993