1992 LSF 318 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (UDVIDELSE AF DEN KOMMUNALE ANVISNINGSRET AF HENSYN TIL BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I ALMENNYTTIGT BYGGERI)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 6«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige lejligheder i afdelingen, dækker kommunalbestyrelsen og selskabet hver halvdelen af lejetabet. Selskabets andel dækkes så vidt muligt af midler fra dispositionsfonden.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 6«.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligstøtte

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5941, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Lovforslaget stadfæstet 23. juni 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Lovtidende stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 19884-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 829, A 1499.

Folketingsåret 1990-92 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 10. september 1989.

(Lovtidende nr. 643).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 5777, B 363, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1041).

Sp. 3577, 4380, 7584, A 5879.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved forslaget tilvejebringes der udtrykkelig hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan anvende sin anvisningsret til lejligheder i almennyttigt byggeri til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i de enkelte almennyttige afdelinger.

Efter § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om udlejning af almennyttige boligselskabers boliger kan kommunalbestyrelsen beslutte, at selskabets udlejning af ledige lejligheder i hvert enkelt tilfælde forudgående skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og i henhold til boligbyggerilovens § 14, stk. 2 skal boligselskabet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Ifølge samme paragrafs stk. 3 kan selskabet indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til samme formål.

Lovforslagets sigte er at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning ved at kommunalbestyrelsen kombinerer de gældende regler om forudgående kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige lejligheder med kommunal anvisning af ledige lejligheder.

Forslaget skal ses på baggrund af de stedfundne overvejelser om opfølgningen af B65, forslag til Folketingsbeslutning om bedre integration og sikring af udlændinges retsstilling i Danmark, der blev vedtaget af Folketinget den 18.6.1992. Overvejelserne er mundet ud i et løsningsforslag, der har til forudsætning, dels at der er tale om fuldstændig frivillighed i relation til de boligsøgende og dels, at alle personer med særlige sociale behov er omfattet.

Der har igennem årene med vekslende intensitet været problemer af både bygningsmæssig, økonomisk og socialpolitisk karakter i en del almennyttige afdelinger.

I de senere år er der gjort en betydelig indsats for at løse disse problemer ved hjælp af traditionelle boligpolitiske virkemidler. Det drejer sig bl.a. om udbedring af byggeskader, gennemførelse af forbedringer af det fysiske miljø og genopretning af de pågældende afdelingers økonomi. Disse initiativer har haft en klar positiv effekt. Men erfaringerne viser også, at disse fysiske og økonomiske tiltag ikke er tilstrækkelige til at rette op på de sociale forhold. Afdelinger, der midlertidigt er bragt ud af en krisesituation, kan let få problemer igen.

Statens Byggeforskningsinstitut er ved evalueringen af indsatsen i et antal såkaldt samspilsramte afdelinger nået frem til, at problemerne i høj grad kan henføres til beboersammensætningen og beboernes betydelige sociale problemer.

Når en almennyttig boligafdeling først har fået en stor koncentration af beboere med væsentlige sociale problemer vil der være en tilbøjelighed til, at afdelingens vanskeligheder forstærkes.

Det er regeringens opfattelse, at boligselskaberne og kommunalbestyrelsen kan opnå en bedre beboersammensætning ved at kombinere en kommunal godkendelsesordning og den kommunale anvisningsret på følgende måde

En boligsøgende er ifølge sit ventelistenummer berettiget til en ledig lejlighed. Kommunalbestyrelsen, som forudgående skal godkende lejemålets indgåelse, skønner, dels at den pågældende har særlige sociale problemer, dels at den pågældende afdeling i forvejen har en overvægt af sådanne boligtagere.

Kommunalbestyrelsen tilbyder derfor den pågældende en lejlighed i en anden almennyttig afdeling, som ikke har disse problemer enten i samme selskab eller i andre selskabers afdelinger indenfor kommunen. Den boligsøgende vil eventuelt kunne tilbydes valget mellem flere lejligheder. Den eller de tilbudte lejligheder vil være omfattet af den kommunale anvisningsret, og der kan enten være tale om en lejlighed, der allerede er ledig, eller som i nær fremtid bliver det.

Den boligsøgende kan så frit vælge mellem den/de af kommunalbestyrelsen tilbudte lejlighed(er) og den ifølge ventelistenummeret oprindeligt ansøgte lejlighed.

Ordningen bygger således på frivillighed hos den boligsøgende, og når kommunalbestyrelsen tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed må den give klar besked - mundtlig og skriftligt - om retten til at sige nej til tilbuddet.

Hensigten med lovforslaget er at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen kan anvende sin anvisningsret til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i de enkelte almennyttige afdelinger. Endvidere foreslås det, at kommunen får mulighed for helt eller delvis at dække et eventuelt lejetab, der måtte opstå som følge heraf.

Lovforslaget er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løse problemerne med stor koncentration af beboere med betydelige sociale problemer og skal ses i sammenhæng med nogle socialpolitiske initiativer, som sideløbende hermed overvejes i regeringen.

Det overvejes således i socialministeriet at etablere en ordning med ansættelse af boligmiljøvejledere i de mest udsatte boligområder. Boligmiljøvejlederens opgave vil primært være at sætte aktiviteter i gang i forhold til beboerne, men vedkommende skal også kunne rådgive om boligforhold, herunder bomuligheder. Boligmiljøvejlederen skal ligeledes kunne stå for formidling af kontakt til det sociale system samt indgå i kriminalpræventivt arbejde m.v. Beboermiljøvejlederordningen forudsættes etableret lokalt efter aftale med kommunen og f.eks. almennyttige boligselskaber og/eller frivillige organisationer.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med initiativer af arbejdsmarkedspolitisk art. Der skal i denne forbindelse henvises til forslag til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (L279), fremsat af arbejdsministeren den 21.4.1993. Lovforslaget giver bl.a. mulighed for jobtræningstilbud m.v. til særligt udsatte ledige, som kun vanskeligt vil kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på det almindelige arbejdsmarked. Der kan f.eks. være tale om jobtræningsforløb i foreninger indenfor socialt arbejde, herunder boligsocial indsats i boligområder.

De ledige kan bl.a. få beskæftigelse som medhjælp ved driften af boligsociale aktiviteter som f.eks. drift af klubber, værksteder el. lign. i bebyggelserne og kan derved medvirke til en forbedring af boligmiljøet. Personer, der arbejder efter jobtræningsordningen overflødiggør imidlertid ikke behovet for personer med særlige kvalifikationer til at udføre et mere kompliceret socialpolitisk arbejde i boligområderne.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

De administrative konsekvenser for kommunerne skønnes at blive meget beskedne, idet der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og idet ordningen er en begrænset udbygning af de muligheder, som kommunerne har efter de gældende regler for at påvirke beboersammensætningen, når dette kan ske ved frivillighed i relation til de boligsøgende.

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for kommunerne skal det bemærkes, at kommunen efter forslaget helt eller delvis kan dække halvdelen af det lejetab, der måtte opstå i afdelingen som følge af ordningen.

Det skal tilføjes, at det på længere sigt må vurderes at give en lettelse for de pågældende kommuner, at almennyttige boligafdelinger, der på grund af beboersammensætningen fungerer dårligt - og dermed belaster kommunernes økonomi - gøres mere velfungerende.

Det er ikke muligt at opstille realistiske forudsætninger, der kan anvendes til en bedømmelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der tilsigtes imidlertid ikke samlede offentlige merudgifter som følge af den foreslåede hjemmel til at kunne afholde kommunale udgifter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge de eksisterende bestemmelser i boligbyggeriloven kan kommunalbestyrelsen kun få stillet ledige almennyttige lejligheder til rådighed til kommunal anvisning til boligsøgende, når anvisningen sker »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«. Dette gælder såvel, når der er tale om frivillige aftaler mellem kommunerne og boligselskaberne, som når der er tale om den såkaldte »fjerdedelsregel«, der ikke er baseret på en aftale, men derimod en beslutning af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 14, stk. 2 og 3.

Formuleringen »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen« må forstås således, at anvisningsretten ikke må anvendes til ensidig tilvejebringelse af boliger for særlige befolkningsgrupper, men at der i samarbejde mellem kommunen og selskabet må tilstræbes integration mellem de forskellige befolkningsgrupper i de enkelte boligafdelinger, jf. bemærkningerne til lovforslaget, der indførte bestemmelsen om den frivillige aftale om kommunal anvisning i lovens § 14, stk. 3, (nr. L 191, fremsat den 11.2.1987).

Det foreslås, at det i lovteksten præciseres, at den kommunale anvisningsret til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen tillige omfatter tilfælde, hvorved der opnås en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger.

Forslaget tager sigte på etablering af en frivillig ordning, hvorved kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre en bedre fordeling af boligsøgende med særlige vanskeligheder kombinerer de gældende regler om forudgående kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige lejligheder med kommunal anvisning af ledige lejligheder. For en nærmere beskrivelse af denne ordning henvises der til de almindelige bemærkninger.

I en kommende vejledning om udlejning af almennyttige boliger vil det blive præciseret, at ordningen omfatter alle personer med særlige sociale problemer og ikke blot bestemte grupper. Kommunalbestyrelsen må derfor, inden den tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed foretage en vurdering ud fra individuelle sociale kriterier af, om den pågældende vil forstærke de eksisterende generelle sociale problemer i afdelingen.

I vejledningen vil det endvidere blive præciseret, at ordningen bygger på absolut frivillighed, således at den boligsøgende, der får tilbudt en anden lejlighed skal have en klar besked om retten til at sige nej til tilbuddet, og at denne besked skal være såvel mundtlig som skriftlig.

Når der er tale om kommunal anvisning, kan der ses bort fra de sædvanlige krav om husstandens størrelse og sammensætning i forhold til boligstørrelsen.

Til nr. 2

Det vil ikke kunne udelukkes, at der i en afdeling hvor der i forvejen er beboere med særlige sociale problemer, og hvor kommunalbestyrelsen derfor anvender sin anvisningsret for at undgå yderligere tilgang af sådanne, vil kunne opstå udlejningsvanskeligheder med deraf følgende tab, idet »ressourcestærke« ikke ønsker at tilflytte afdelingen.

Det foreslås på den baggrund, at der skabes en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at dække et heraf opstået lejetab eller en del heraf. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne beslutte at gøre dækningen betinget af, at afdelingen eller selskabet selv afholder en del af udgifterne til dækning af lejetabet. Kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af et lejetab vil således naturligt forudsætte en drøftelse mellem boligselskab og kommune. For så vidt angår den del af lejetabet, som ikke dækkes af kommunen, forudsættes denne del så vidt muligt dækket af midler fra boligselskabets dispositionsfond, således at den enkelte afdeling ikke belastes økonomisk. Opstår der herved egentlige driftsproblemer i afdelingen, kan der efter en konkret bedømmelse blive tale om kapitaltilførsel fra Landsdispositionsfonden, jf. lovens § 36, stk. 6.

Til nr. 3-7

Der er tale om konsekvensændringer.

Endvidere foreslås, at den eksisterende bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte nærmere regler om de i lovens § 4, stk. 1-4 nævnte forhold udvides til tillige at omfatte den foreslåede bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan dække et eventuelt lejetab.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af selskabet efter reglerne i stk. 4. Selskabet opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten.

Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiten) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 2, eller er der indgået aftale om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 3, kan kommunalbestyrelsen og selskabet aftale, at indtil 1/4 af de ledige lejligheder skal anvises af selskabet efter særlige sociale kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og selskabet. De aftale kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 eller 4 stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå af yde støtte.

Stk. 6. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 2 og 5 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansfovaltning.

Stk. 7. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2 og 5 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om fortrinsret for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 4.

Ingen

Nr LSF 318

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri (Udvidelse af den kommunale anvisningsret af hensyn til beboersammensætningen i almennyttigt byggeri)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 22. juni 1993

Lov nr. 439 af 30/06/1993