Legislator Case Law & Legislation
199212K00316 DK

1992 LSF 316 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (SUPPLERENDE TILSKUD TIL FORÆLDRE PÅ ORLOV TIL BØRNEPASNING)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 316 Valid

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring

Efter § 69 a indsættes

»§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til forældre med børn under 3 år. Tilskuddet kan ikke gives, når grundlaget for orlovsydelsen er modtagelse af kontanthjælp, jf. lov om orlov § 9, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige lønindtægt. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.«

Lovforslag som fremsat 1992 316 Valid

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. Efter § 69 a indsættes

»§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til forældre med børn under 3 år. Tilskuddet kan ikke gives, når grundlaget for orlovsydelsen er modtagelse af kontanthjælp, jf. lov om orlov § 9, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige lønindtægt. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

Lovforslag som fremsat 1992 316 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af bistandslovens § 69 b inden udgangen af 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 316 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af bistandslovens § 69 b inden udgangen af 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Det indgår samtidig i regeringsgrundlaget »En ny start«, at der skal gøres en indsats for at nedbringe ventetiderne til dagtilbud for børn.

Regeringen har endvidere taget initiativ til en orlovsreform, der også har som et af sine formål at forbedre småbørnsfamiliernes vilkår.

Det indgår som en del af orlovsreformen, at der skabes lettere adgang til orlov til børnepasning. Arbejdsministeren har den 21. april 1993 fremsat forslag til lov om orlov, L 273. Arbejdsministerens lovforslag rummer bl.a. forslag om en orlov til børnepasning på mindst 13 og højest 52 uger. Orlovsydelsen er som udgangspunkt 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med dette lovforslag gives der kommunerne adgang til at supplere orlovsydelsen for forældre, der holder orlov til børnepasning. Det overordnede formål med lovforslaget er således at give yderligere incitament til at tage orlov til børnepasning.

Der knyttes en betingelse om reduceret dagtilbudsanvendelse til orlov til børnepasning. Det foreslås i tilknytning til forslaget til lov om orlov, at det barn under 3 år, man holder orlov til pasning af, ikke må benytte offentligt dagtilbud, mens børn over 3 år højst må benytte en halvtidsplads.

Det er således en forudsætning for ydelse af tilskuddet, at forældrene samtidig modtager orlovsydelse til børnepasning og dermed har reduceret eller ingen plads i dagtilbud. Barnet kan godt stå på venteliste til dagtilbud samtidig med, at ydelsen udbetales. Lovforslaget giver ikke en generel adgang for kommunerne til at yde tilskud til børn på venteliste eller til forældre, hvis børn ikke benytter offentligt dagtilbud.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil yde et sådant tilskud. Da efterspørgselspresset efter dagtilbud er størst på aldersgruppen under 3 år, kan kommunerne selv beslutte, om de vil indskrænke tilskuddet til kun at omfatte forældre, der holder orlov til pasning af børn under 3 år. Kommunerne får hermed et instrument til at lette presset på de dyre dagtilbud for de mindste børn.

Kommunerne kan endvidere selv fastsætte tilskuddets nominelle størrelse inden for det maksimale beløb på 35.000 kr. Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre på den angivne andel af den hidtidige lønindtægt.

Indførelse af tilskuddet og fastlæggelse af den øvre grænse herfor kan således indgå i kommunernes tilrettelæggelse af deres dagtilbudsstruktur samt i deres vurdering af, hvordan de vil imødekomme forældrenes ønske om pasning af de mindste børn.

Tilskuddet er skattepligtigt for modtageren.

Administrative konsekvenser

Tilskuddet udbetales af kommunen, når forældrene kan dokumentere, at de modtager orlovsydelse til børnepasning. Ordningen forventes ikke at medføre større administrative opgaver for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der selv beslutter om den vil indføre tilskuddet til forældre på orlov til børnepasning. Der er tale om et supplerende tilskud, som ikke medfører fradrag i den orlovsydelse, der udbetales efter lov om orlov.

Det er en betingelse for modtagelse af tilskud, at mindst een af forældrene skal modtage orlovsydelse til børnepasning. Der kan udbetales eet tilskud pr. barn, som forældrene holder orlov til at passe. Selvom begge forældre holder orlov til pasning af det samme barn, kan der således ikke udbetales to supplerende tilskud.

Tilskuddet er til dels en kompensation for det indtægtstab, som beskæftigede og arbejdsløshedsforsikrede orlovshavere får ved overgangen til orlov til børnepasning. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til kontanthjælpen. Kontanthjælpsmodtagere får dermed ikke et indtægtstab ved overgangen til orlov. Tilskuddet kan derfor efter forslaget ikke udbetales til kontanthjælpsmodtagere, der holder orlov til børnepasning.

Tilskuddet bortfalder, hvis betingelsen for modtagelsen af det ikke længere er til stede.

Ved offentligt dagtilbud forstås dagtilbud, der modtager offentlig støtte i henhold til bistandslovens §§ 64, 69, 70 og 70a.

Kommunen beslutter tilskuddets størrelse, der for beskæftigede orlovshavere ikke kan overstige 35.000 kr. årligt. For forsikrede, ledige orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Lovforslag som fremsat 1992 316 Valid

Nr LSF 316

Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 499 af 30/06/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →