1992 LSF 313 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BRUTTOFICERING AF KONTANTHJÆLP M.V.)

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 25 affattes således

» § 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling, når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.«

2. § 37 affattes således

» § 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.

Stk. 2. Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til andre ydes et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpenge. Til ægtepar ydes summen af de beløb, hver af ægtefællerne efter deres forsørgelsespligter er berettiget til.

Stk. 3. Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes et beløb på 2.080 kr. til hjemmeboende og 4.251 kr. til udeboende. Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr., ydes hjælpen dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og under 23 år ydes hjælpen ligeledes efter reglerne for personer over 23 år, hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr. Til unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, ydes hjælp efter reglerne for personer over 23 år.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.«

3. Efter § 37 indsættes

» § 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en særlig støtte.

Stk. 2 . Inden tildeling af støtten skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3 . Socialministeren fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte efter stk. 1.«

4. § 38 affattes således

» § 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2 . Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,

2) erstatninger for varigt men, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z,

4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingssituation. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen,

5) indtægter hos børnene.

Stk. 3 . Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.«

5. I § 40, stk. 3, 1. pkt , udgår »eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A«.

6. § 42 a ophæves.

7. I § 43, stk. 2, ændres »10.387 kr.« til: »11.031 kr.«

8. I § 44, stk. 3, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

9. Afsnit III A ophæves.

10. I § 54, stk. 1, ændres »stk. 3-9« til: »stk. 3-5«.

11. § 54, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

12. § 54, stk. 4-8, ophæves.

13. I § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 3«.

14. Efter § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 3 og 4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 4, og pr. 1. januar det følgende år.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 54, stk. 11, der bliver stk. 7, og i § 54, stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-3«.

16. I § 58, stk. 3, 2. pkt., ændres »92.000« til: »108.000«, og i 4. pkt. ændres »108.000« til: »129.000«.

17. § 58, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

18. I § 58, stk. 12, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

19. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »7.452 kr.« til: »8.844 kr.«

20. I § 118, stk. 1, 2. pkt., ændres »19.800 kr.« til: »23.448 kr.«.

21. I § 119, stk. 2, ændres »§ 54, stk. 3-9« til: »§ 54, stk. 3-5«.

22. § 133, stk. 2, 2.-4. pkt., stk. 3 og 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

23. I § 134 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og III A«.

24. § 134 a, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4-8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Der udbetales ikke tilskud for personer, der modtager ungdomsydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering. Er betingelserne for at yde tilskud efter § 25 i lov om kommunal aktivering samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.086 kr. pr. måned.«

25. I § 134 a, stk. 7, ændres »2.000« til: »2.130«.

26. I § 134 a, stk. 8, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

27. I § 136, stk. 1, 1. pkt., ændres »et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb« til: »48.360 kr.«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1. januar.«

28. § 138 d ophæves.

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 25 affattes således

» § 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling, når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.«.

2. § 37 affattes således

» § 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.

Stk. 2. Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Til andre ydes et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpenge. Til ægtepar ydes summen af de beløb, hver af ægtefællerne efter deres forsørgelsespligter er berettiget til.

Stk. 3. Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes et beløb på 2.080 kr. til hjemmeboende og 4.251 kr. for udeboende. Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr., ydes hjælpen dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og under 23 år ydes hjælpen ligeledes efter reglerne for personer over 23 år, hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr. Til unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, ydes hjælp efter reglerne for personer over 23 år.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

3. Efter § 37 indsættes

» § 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en særlig støtte.

Stk. 2 . Inden tildeling af støtten skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3 . Socialministeren fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte efter stk. 1.«.

4. § 38 affattes således

» § 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2 . Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,

2) erstatninger for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z,

4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingssituation. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen,

5) indtægter hos børnene.

Stk. 3 . Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.«.

5. I § 40, stk. 3, 1. pkt , udgår »eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A«.

6. § 42 a ophæves.

7. I § 43, stk. 2, ændres »10.387 kr.« til: »11.031 kr.«.

8. I § 44, stk. 3, ændres »1.juli« til: »1. januar«.

9. Afsnit III A ophæves.

10. I § 54, stk. 1, ændres »stk. 3-9« til: »stk. 3-5«.

11. § 54, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk.1 og 2, består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og

2) aktieindkomst, der beskattes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

12. § 54, stk. 4-8, ophæves.

13. I § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 3«.

14. Efter § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 3-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 4, og pr. 1. januar det følgende år.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 54, stk. 11, der bliver stk. 7, og i § 54, stk. 12 , der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-3«.

16. I § 58, stk. 3, 2. pkt., ændres »92.000« til: »108.000«, og i 4. pkt., ændres »108.000« til: »129.000«.

17. § 58, stk. 4, affattes således

»Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog uden det deri nævnte fradrag for grundbeløb og før det deri nævnte bundfradrag, og

2) aktieindkomst, der beskattes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Reglerne i § 54, stk.4-5, finder tilsvarende anvendelse.«

18. I § 58, stk. 12, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

19. I § 84, stk. 1, 2. pkt. ændres »7.452 kr.« til: »8.844 kr.«.

20. I § 118, stk. 1, 2. pkt., ændres »19.800 kr.« til: »23.448 kr.«.

21. I § 119, stk.2, ændres »§ 54, stk. 3-9« til: »§ 54, stk. 3-4«.

22. § 133, stk. 2, 2.-4. pkt., stk. 3 og 4 , ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

23. I § 134 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og III A«.

24. § 134 a, stk. 5, affattes således

»Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4 - 8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Der udbetales ikke tilskud for personer, der modtager ungdomsydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering. Er betingelserne for at yde tilskud efter § 23 i lov om kommunal aktivering samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.086 kr. pr. måned.«

25. I § 134 a, stk. 7, ændres »2.000« til: »2.130«.

26. I § 134 a, stk. 8, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

27. I § 136, stk. 1, 1. pkt. , ændres »et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb« til: »48.360 kr. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1.januar.«.

28. § 138 d ophæves.

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som ændret senest ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 25 affattes således

» § 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling, når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.«.

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 279 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 25 affattes således

» § 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling, når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.«

2. § 37 affattes således

» § 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.

Stk. 2. Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Til andre ydes et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpenge. Til ægtepar ydes summen af de beløb, hver af ægtefællerne efter deres forsørgelsespligter er berettiget til.

Stk. 3. Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes et beløb på 2.080 kr. til hjemmeboende og 4.251 kr. til udeboende. Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr., ydes hjælpen dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og under 23 år ydes hjælpen ligeledes efter reglerne for personer over 23 år, hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr. Til unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, ydes hjælp efter reglerne for personer over 23 år.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

3. Efter § 37 indsættes

» § 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en særlig støtte.

Stk. 2 . Inden tildeling af støtten skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3 . Socialministeren fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte efter stk. 1.«

4. § 38 affattes således

» § 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2 . Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,

2) erstatninger for varigt men, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z,

4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingssituation. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen,

5) indtægter hos børnene.

Stk. 3 . Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.«

5. I § 40, stk. 3, 1. pkt , udgår »eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A«.

6. § 42 a ophæves.

7. I § 43, stk. 2, ændres »10.387 kr.« til: »11.031 kr.«

8. I § 44, stk. 3, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

9. Afsnit III A ophæves.

10. I § 54, stk. 1, ændres »stk. 3-9« til: »stk. 3-5«.

11. § 54, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

12. § 54, stk. 4-8, ophæves.

13. I § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 3«.

14. Efter § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 3 og 4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 4, og pr. 1. januar det følgende år.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 54, stk. 11, der bliver stk. 7, og i § 54, stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-3«.

16. I § 58, stk. 3, 2. pkt., ændres »92.000« til: »108.000«, og i 4. pkt. ændres »108.000« til: »129.000«.

17. § 58, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

18. I § 58, stk. 12, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

19. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »7.452 kr.« til: »8.844 kr.«

20. I § 118, stk. 1, 2. pkt., ændres »19.800 kr.« til: »23.448 kr.«.

21. I § 119, stk. 2, ændres »§ 54, stk. 3-9« til: »§ 54, stk. 3-5«.

22. § 133, stk. 2, 2.-4. pkt., stk. 3 og 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

23. I § 134 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og III A«.

24. § 134 a, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4-8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Der udbetales ikke tilskud for personer, der modtager ungdomsydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering. Er betingelserne for at yde tilskud efter § 25 i lov om kommunal aktivering samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.086 kr. pr. måned.«

25. I § 134 a, stk. 7, ændres »2.000« til: »2.130«.

26. I § 134 a, stk. 8, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

27. I § 136, stk. 1, 1. pkt., ændres »et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb« til: »48.360 kr.«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1. januar.«

28. § 138 d ophæves.

§ 2

Stk. 1. I lov nr. 156 af 15. marts 1989 om ændring af lov om social bistand. (Indførelse af igangsætningsydelse), som senest ændret ved lov nr. 152 af 31. marts 1993, ophæves § 2, stk. 2.

Stk. 2. I lov nr. 497 af 24. juni 1992 om ændring af lov om social bistand. (Udvidelse af ordningen om ungdomsydelse) ophæves § 5.

§ 2

I lov nr. 156 af 15. marts 1989 om ændring af lov om social bistand (Indførelse af igangsætningsydelse), som senest ændret ved lov nr. 152 af 31. marts 1993, ophæves § 2, stk. 2 .

§ 2

I lov nr. 156 af 15. marts 1989 om ændring af lov om social bistand (Indførelse af igangsætningsydelse), som senest ændret ved lov nr. 152 af 31. marts 1993, ophæves § 2, stk. 2.

§ 2. . . .

Stk. 2. Ministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1993-94.

§ 2

Stk. 1. I lov nr. 156 af 15. marts 1989 om ændring af lov om social bistand. (Indførelse af igangsætningsydelse), som senest ændret ved lov nr. 152 af 31. marts 1993, ophæves § 2, stk. 2.

Stk. 2. I lov nr. 497 af 24. juni 1992 om ændring af lov om social bistand. (Udvidelse af ordningen om ungdomsydelse) ophæves § 5.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2 . Til personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994 med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Til pensionister optaget i institution efter bistandslovens § 79, jf. § 84, eller § 112, jf. § 117, bestemt til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension, ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1. januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk.2 . Til personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994 med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling.

Stk. 3. Til pensionister optaget i institution efter bistandslovens § 79, jf. § 84, eller § 112, jf. § 117, bestemt til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension, ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1. januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens samlede udspil om strukturreform og beskæftigelsesfremmende initiativer.

På bistandslovens område er der udover bruttoficering af kontanthjælpen tale om en kompensation til pensionister på institutioner som konsekvens af bruttoficeringen af pensionerne samt om konsekvensændringer som følge af forslaget om skattereform, forslaget til ny lov om kommunal aktivering og forslag om ændring af satsreguleringsloven.

Bruttoficering af kontanthjælpen

Bruttoficering af kontanthjælpen har været overvejet gennem længere tid. Ved bruttoficering forstås, at kontanthjælpen, der i dag er skattefri, men personfradragsreducerende, forhøjes og gøres skattepligtig.

En bruttoficering af kontanthjælpen indebærer flere fordele

- Ydelsesniveauet bliver lettere sammenligneligt med lønindtægter og andre overførselsindkomster og dermed mere gennemskueligt for borgeren.

- Kontanthjælpsmodtagerne bliver ligestillet med andre borgere med hensyn til at kunne udnytte personfradrag og ligningsmæssige fradrag.

- Indkomstafhængige ydelser som boligsikring og fripladstilskud til daginstitutionsbetaling vil kunne reguleres på et ensartet grundlag.

Det er hensigtsmæssigt at gennemføre bruttoficeringen i forbindelse med den forestående skattereform af følgende grunde

- Skattereformens generelle skattelettelser giver bedre mulighed for at undgå, at bruttoficeringen fører til fald i kontanthjælpsmodtagernes disponible indkomster.

- Indførelse af arbejdsmarkedsbidrag for de beskæftigede medfører en reduktion af overførselsindkomsterne som følge af satsreguleringsloven. Ved en bruttoficering sikres det, at også kontanthjælpsmodtagerne får del i de skattelettelser, der kompenserer for arbejdsmarkedsbidragene.

- Skattereformen indebærer stigende brug af grønne afgifter, der kompenseres gennem lettelser af personskatterne. Efter en bruttoficering vil kontanthjælpsmodtagerne automatisk være omfattet af denne kompensation.

Kontanthjælpen er i dag sammensat af en grundydelse, et tillæg pr. barn samt et boligtillæg, svarende til de faktiske boligudgifter. Ved bruttoficeringen foreslås det, at kontanthjælpen som udgangspunkt beregnes som en dagpengelignende ydelse.

Den dagpengelignende ydelse fastsættes med udgangspunkt i de beregnede nuværende gennemsnitlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, dog således at der skelnes mellem kontanthjælpsmodtagere med forsørgelsespligt over for børn og kontanthjælpsmodtagere uden en sådan forsørgelsespligt.

En omlægning til en dagpengelignende ydelse indebærer en række fordele, men vil i sin rene form give problemer for kontanthjælpsmodtagere, der har større boligudgifter og forsørgerbyrde end gennemsnittet. Der foreslås derfor indført en bestemmelse, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere, som vil blive ringere stillet ved omlægningen til en dagpengelignende ydelse, kan få en særlig støtte, således at de fortsat kan modtage hjælp på det hidtidige niveau.

For kontanthjælpsmodtagere, der bliver berettiget til den særlige støtte, vil der - bortset fra, at hjælpen gøres skattepligtig - ikke være nogen væsentlige ændringer i forhold til i dag.

Generelt vil omlægningen til en dagpengelignende ydelse imidlertid som nævnt indebære en række fordele

- Kontanthjælpsmodtagere, der har et lavt boligforbrug, vil blive »belønnet« i form af et højere rådighedsbeløb til øvrige fornødenheder. Dette må bl.a. forventes at komme gruppen af særligt ressourcesvage tilgode.

- Der sikres større fleksibilitet på boligmarkedet, idet kontanthjælpsmodtagere, der ikke er berettiget til den særlige støtte, vil få større bevægelsesfrihed. De vil få økonomisk fordel af at vælge en billigere bolig, og de kan, såfremt der er plads inden for den bruttoficerede ydelse, vælge en dyrere bolig.

- Kommunerne får en administrativ lettelse, idet der ikke længere skal foretages en særskilt kontanthjælpsberegning for personer, der ikke har behov for særlig støtte.

- Den særlige ydelse til forsørgere som afløsning af børnetillægget indebærer, at man ikke i samme omfang som i dag er nødt til at tage udgangspunkt i børnenes aktuelle forsørgelsessituation.

Den dagpengelignende ydelse til personer med forsørgelsespligt over for børn fastsættes efter forslaget til 80 pct. af dagpengemaksimun, d.v.s. 8.852 kr. pr. måned pr. 1. januar 1994, og til 60 pct. af dagpengemaksimum for andre, d.v.s. 6.634 kr. pr. måned. I en overgangsperiode vil ydelsen til personer uden børn frem til 1. januar 1995 dog kun udgøre 50 pct. af dagpengemaksimum, d.v.s. 5.546 kr. pr. måned. De, der herved vil få en mindre ydelse end i dag, vil i 1994 få kompensation gennem den særlige støtte.

De eksisterende særlige regler om ungeydelser til personer under 23 år uden forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn og med ringe erhvervserfaring vil blive videreført, idet ydelserne dog bruttoficeres. Selve bruttoficeringen af ungeydelserne betyder, at den månedlige ydelse til hjemmeboende bliver 2.044 kr. og til udeboende 4.191 kr. Derudover foretages der en ekstraordninær forhøjelse af disse ydelser til unge under 23 år med 36 kr. pr. måned for unge hjemmeboende og 60 kr. pr. måned for unge udeboende. Denne forhøjelse er en følge af, at kontanthjælpsmodtagere, som får hjælp efter de særlige regler om ungeydelser, vil få en relativ begrænset skattelettelse som følge af skattereformen set i forhold til indførelsen af grønne afgifter. Den månedlige ydelse pr. 1. januar 1994 til hjemmeboende udgør herefter 2.080 kr. og til udeboende 4.251 kr.

Betingelserne for udbetaling af kontanthjælp vil være de samme som hidtil, ligesom de eksisterende regler om indtægtsfradrag og tilbagebetalingspligt vil blive videreført, dog med undtagelse af visse regler, som naturligt falder bort som følge af omlægningen af ydelsen. Fradrag i kontanthjælpen for normalbidrag til børn og for det særlige børnetilskud vil f.eks. ikke have nogen mening, når der ikke beregnes et særligt børnetillæg, og tilbagebetalingspligten for terminsydelser vil ikke have nogen mening, når der ikke beregnes et særligt boligtillæg.

Socialministeren bemyndiges til at fastsætte retningslinier for den særlige støtte, som skal ydes til modtagere, der som følge af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde bliver stillet ringere ved omlægningen til en dagpengelignende ydelse.

Som udgangspunkt for denne ydelse vil der for boligudgiften blive fastsat et grænsebeløb. Dette grænsebeløb fastsættes således, at det sammen med den nuværende grundydelse svarer til den bruttoficerede ydelse efter skat. Grænsebeløbet vil blive reguleret efter antallet af børn. Den særlige støtte vil herefter udgøre det beløb, hvormed den faktiske boligudgift overstiger grænsebeløbet, idet støtten dog - i lighed med den eksisterende kontanthjælp - vil kunne blive begrænset af den tidligere indtægt.

Principperne for beregning af den særlige støtte vil sikre, at kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde vil blive fastholdt på nogenlunde samme niveau som i dag. En eksakt sammenligning på personniveau af den nye bruttoficerede ydelse med den eksisterende kontanthjælp er ikke mulig, idet der er individuelle forskelle i de ligningsmæssige fradrag, og den eksisterende kontanthjælps personfradragsreducerende virkning betyder, at denne påvirker nettoindkomsten i perioder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp. Det kan ikke undgås, at der for de enkelte kontanthjælpsmodtagere vil være mindre udsving i den månedlige nettoydelse. Dette skyldes bl.a., at den særlige støtte vil blive beregnet ud fra afrundede grænsebeløb, og at der ikke længere vil ske en nedsættelse af ydelsen efter 9 måneder. Hertil kommer, at bruttoficeringen indebærer, at nettoydelsen for kontanthjælpsmodtagerne som for andre vil blive afhængig af de kommunale skatteprocenter.

Bruttoficeringen af kontanthjælp vil som nævnt have betydning for udmålingen af indkomstafhængige ydelser som fripladstilskud til dagtilbudsbetaling og boligsikring.

Dagtilbudsbetalingen fastsættes af socialministeren i en bekendtgørelse. I forbindelse med bruttoficeringen vil den særlige beregning af fripladstilskuddet for kontanthjælpsmodtagere blive afløst af en generel forhøjelse af fripladsgrænserne på 25.000 kr. Samtidig ændres indkomstgrundlaget for tildeling af økonomisk friplads i dagtilbud gradvist fra skattepligtig indkomst til personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Det ændrede beregningsgrundlag for boligsikringen vil ikke i sig selv stille kontanthjælpsmodtagerne ringere end hidtil, idet boligsikringen i dag fradrages i det særlige boligtillæg i kontanthjælpen. Boligsikringen vil i forbindelse med omlægningen af kontanthjælpen medvirke til en vis udligning af forskelle i kontanthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb, efter at boligudgiften er betalt. I det omfang, der ikke sker en tilstrækkelig udligning efter boligsikringsreglerne, vil der blive ydet den forannævnte særlige støtte.

Det bemærkes, at bruttoficeringen ikke berører størrelsen af ydelserne efter bistandslovens kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde.

Pensionister på institutioner med lommepengeudbetaling. Omlægningen til et bruttopensionssystem og den samtidige afskaffelse af pensionisternes forhøjede personfradrag medfører utilsigtede virkninger for visse institutionsbeboere, der modtager lommepengebeløbet og samtidig har supplerende indkomster.

Der foreslås derfor kompenserende ordninger for denne gruppe. Til institutionsbeboere med lommepengeudbetaling, der har indtægter ud over den sociale pension, udbetales en kompensation svarende til forskelsbeløbet mellem indkomst efter skat i 1993 og indkomst efter skat i 1994 efter de nye skatteregler. Kompensationsbeløbet kan dog højst udgøre forskellen mellem den skattemæssige værdi af beboerens personfradrag i 1993 og 1994.

Kompensationsordningen gælder kun for året 1994. Herefter er det forudsat, at der gennemføres en permanent ordning med udbetaling af pension til alle institutionsbeboere. Indførelsen af en generel og obligatorisk pensionsudbetalingsordning på institutioner drøftes i øjeblikket i et udvalg under Socialministeriet. Regeringen vil fremsætte lovforslag om en generel ordning inden udgangen af 1993.

Ændret indkomstgrundlag

Som følge af skatteomlægningens ændringer i beregningsgrundlaget for opgørelse af indkomstskat til staten foreslås, at indtægtsgrundlaget i bistandslovens §§ 54, 58 og 119 forenkles. Forenklingen forventes at medføre mindre administrative lettelser for kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Bruttoficering af kontanthjælpen

En bruttoficering af kontanthjælpen, hvor familier med forsørgelsespligt får 80% af dagpengemaksimum, og ikke-forsørgere får 50% af dagpengemaksimum i 1994 og 60% af dagpengemaksimum fra og med 1995, vil medføre nettomerudgifter for det offentlige.

Oversigt over merudgifter ved en bruttoficering af kontanthjælpen (mill. kr.) (PL 93)

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Kontanthjælp .......... -100 310 310 310 310 Skattereform .......... 85 145 125 195 335 Boligstøtte ........... -135 -130 -125 -120 -120 Forhøjelse ungesatser . 4 4 4 4 4 Dagtilbud i alt ....... 10 -15 -30 -40 -40 Særlig støtte ......... 600 340 340 340 340 --------------------------------------------------------------------- Ialt .................. 464 654 624 689 829 ---------------------------------------------------------------------

Den samlede merudgift i 1994 på ca. 464 mill. kr. skyldes en netto mindreudgift til kontanthjælp på ialt ca. 15 mill. kr., efter at der er fradraget en merudgift på ca. 85 mill. kr., der skyldes skattereformen. Der er en mindreudgift til boligsikring på ca. 135 mill. kr. Den ekstraordinære forhøjelse af de særlige ydelser til unge under 23 år skønnes før skat at medføre merudgifter på ca. 6 mill. kr. og efter skat på ca. 4 mill. kr. Herudover skønnes der at være en mindreudgift på ca. 30 mill. kr. vedrørende dagtilbudsbetaling som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen.

Forhøjelsen af fripladsgrænserne med 25.000 kr. og skatteomlægningen skønnes samlet at medføre merudgifter på ca. 100 mill. kr. til økonomisk friplads. Ændringen af indkomstgrundlaget for tildeling af økonomisk friplads fra skattepligtig indkomst til personlig indkomst plus positiv kapitalindkomst, som indføres gradvist over en 4-årig periode, skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 60 mill. kr. i 1994.

De samlede ændringer af dagtilbudsbetalingen, herunder konsekvenserne af selve bruttoficeringen af kontanthjælpen, skønnes således at medføre merudgifter på ca. 10 mill. kr. i 1994.

Der er endvidere afsat 600 mill. kr. til den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Den samlede merudgift i 1995 på 654 mill. kr. skyldes en merudgift til kontanthjælp på 455 mill. kr., hvoraf 145 mill. kr. skyldes skattereformen. Der er en mindreudgift til boligsikring på 130 mill. kr. Den ekstraordinære forhøjelse af ydelserne til unge under 23 år medfører en merudgift på ca. 4 mill. kr. efter skat.

De samlede ændringer vedrørende betaling for dagtilbud skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 15 mill. kr. i 1995. Mindreudgifterne som følge af disse ændringer vedrørende dagtilbud stiger til ca. 30 mill. kr. i 1996, ca. 40 mill. kr. i 1997 og i 1998. Stigningen i mindreudgifterne er primært en følge af den gradvise ændring af indkomstgrundlaget for tildeling af økonomisk friplads i dagtilbud. Skatteomlægningen spiller imidlertid også en rolle i denne sammenhæng.

Der er endvidere i 1995 og i de følgende år skønnet at ville være en merudgift på 340 mill. kr. til den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

I ovenstående merudgifter er der ikke medregnet konsekvenser af bortfald af reglen om, at der ved beregning af kontanthjælp kan ses bort fra halvdelen af godtgørelsen til deltagere i produktionsskoler. Der er desuden ikke medregnet konsekvenser af, at flere kontanthjælpsmodtagere kan udnytte rentefradrag, ligningsmæssige fradrag m.v. som følge af bruttoficeringen.

Der er endvidere ikke medregnet konsekvenser af, at det offentliges indtægter vedr. hjælp til terminsudgifter bortfalder. Bortfald af tilbagebetalingspligtig terminshjælp skønnes ikke at få økonomiske konsekvenser i 1994, mens der i 1995 skønnes at blive en mindreindtægt på ca. 10 mill. kr.

Udgifter til kontanthjælp efter bruttoficering (PL 94)

(mia. kr.)

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Bruttokontanthjælp .... 9,600 10,215 10,100 9,995 9,995 Heraf til flygtninge .. 0,950 1,010 1,000 0,990 0,990 Skat .................. 2,915 3,045 2,945 2,775 2,625 ---------------------------------------------------------------------

Udgifterne til bruttokontanthjælp skønnes i 1994 til 9,6 mia. kr. i PL-1994, hvoraf de 950 mill. kr. er bruttokontanthjælp til flygtninge, og de 2,9 mia. er skatteprovenuet.

De samlede merudgifter som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen incl. konsekvenserne vedrørende boligsikring og dagtilbud samt merskatteprovenuet fordelt på staten, kommunerne og amtskommunerne samt kirkeskat fremgår af følgende oversigt (mill. kr. i PL-1993)

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Staten ................ 813 1020 1038 1133 1267 Kommunerne ............ 317 354 299 261 264 Amtskommunerne ........ -622 -672 -666 -658 -655 Kirkeskat ............. -44 -48 -47 -47 -47 --------------------------------------------------------------------- I alt ................. 464 654 624 689 829 ---------------------------------------------------------------------

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Det kommunale merskatteprovenu ved bruttoficeringen af kontanthjælpen forudsættes inddraget over de kommunale og amtskommunale bloktilskud.

Virkningen af satsreguleringen på bistandslovens område

Den gradvise forøgelse af de nye arbejdsmarkedsbidrag reducerer satsreguleringen og bidrager dermed til at dæmpe udgiftstigningerne som følge af skattelempelserne. Satsreguleringsprocenten sænkes med 4,7 pct. i 1994, med 1,0 pct. i 1995, med 1,1 pct. i 1996 og med 1,0 pct. i 1997 som følge af stigningen i bidragsprocenten for arbejdsmarkedsbidragene.

Den reducerede satsregulering nedbringer udgifterne til kontanthjælp med ca. 0,1 mia. kr. i hvert af årene 1995 til 1997. Konsekvenserne af den reducerede satsregulering er medregnet i de samlede økonomiske konsekvenser som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen.

For så vidt angår udgifterne til den faste revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, medfører den reducerede satsregulering mindreudgifter for det offentlige i 1994 på ca. 95 mill. kr. I 1995, 1996 og 1997 udgør mindreudgifter henholdsvis ca. 115 mill. kr., ca. 135 mill. kr. og ca. 155 mill. kr. For den enkelte modtager af revalideringsydelse modsvares reduktionen af satsreguleringen af skattelettelser.

I 1994 afsættes der med forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent 0,15 pct. ekstra til puljebeløbet. Dermed overføres 12 mill. kr. ekstra fra kontanthjælp og revalidering til satspuljen.

Institutionsbeboere

Kompensationsbeløbet efter forslagets § 3, stk. 3, til institutionsbeboere medfører ingen merudgifter for staten, idet udgiften til kompensationsbeløbet modsvares af øgede skatteindtægter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Når den løbende kontanthjælp beregnes som et samlet beløb, kan hjælpen specielt til boligudgifter ikke identificeres. Reglen om tilbagebetaling af hjælp til disse udgifter efter den gældende lovs § 25, nr. 2, kan derfor ikke opretholdes.

Til nr. 2.

I den foreslåede § 37's stk. 1 fastslås princippet om, at kontanthjælpen skal bestå af et samlet månedligt beløb, ikke som efter den gældende § 37 summen af en grundydelse, et boligtillæg og et børnetillæg. At der beregnes et månedligt beløb, hindrer ikke, at hjælpen efter princippet i § 49 kan udbetales for kortere tidsrum ad gangen.

I det foreslåede stk. 2 fastslås, at hjælpen ydes med beløb, der svarer til arbejdsløhedsdagpengene med 80 pct. af det maksimale dagpengebeløb for personer med forsørgelsespligt over for børn under 18 år. For andre, herunder gifte uden børn, udgør hjælpen 60 pct. af det maksimale dagpengebeløb, dog kun 50 pct. i 1994. Til ægtepar ydes summen af de beløb, hver af ægtefællerne er berettiget til, 80 eller 60 pct. af dagpengemaksimum, alt efter, om de har forsørgelsespligt over for børn. Beløbene er - lige som arbejdsløsheds- og sygedagpenge - skattepligtige.

I stk. 3 opretholdes de gældende regler for hjælp til unge under 23 år, idet dog S.U.-satserne for henholdsvis hjemmeboende og udeboende, der efter gældende regler anvendes som satser for en skattefri kontanthjælp, omregnes til bruttobeløb, og der foretages en mindre ekstraordinær forhøjelse, jf. de administrative bemærkninger.

I stk. 4 opretholdes socialministerens bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for personer, der aftjener civil værnepligt, aftjener værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene og personer i Kriminalforsorgens institutioner. Bemyndigelsen udvides til at omfatte kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet, jf. særligt lovforslag herom, der skal træde i kraft allerede for den resterende del af finansåret 1993.

Som stk. 5 findes en regel om satsregulering, der i overensstemmelse med de generelle retningslinier fremtidig skal ske 1. januar i stedet for 1. juli. De beløb, der er angivet i stk. 3 , er satserne pr. 1. januar 1994. Første regulering af satserne finder sted den 1. januar 1995.

Til nr. 3.

Med formuleringen i stk. 1 sikres, at andre end den personkreds, der er berettiget til kontanthjælp efter § 37, kan få den særlige støtte. Dagpengemodtagere med særligt store udgifter til bolig og forsørgelse af børn, vil således i lighed med i dag kunne opnå et supplement til dagpengene.

Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med den eksisterende bestemmelse i § 37, stk. 3, 6. pkt., hvorefter boligtillægget kan begrænses, såfremt der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig.

Socialministeren vil efter bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 fastsætte regler om en skattefri ydelse, der beregnes efter faste kriterier. De kriterier, der tænkes anvendt, er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4.

Reglerne om fradrag i kontanthjælpen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 38 med følgende afvigelser

- reglen i § 38, stk. 2, om nedsættelse af den tilbagebetalingspligtige hjælp til boligudgifter bortfalder med tilbagebetalingspligtens bortfald.

- i reglen i § 38, stk. 5, om adgang til fradragsfri indtægter ændres det fradragsfri månedlige beløb fra 1.000 kr. til 2.000 kr. i 6 måneder , og det maksimale beløb til 12.000 kr. som følge af, at den skattefri behovsbestemte hjælp efter § 37 ændres til en skattepligtig indkomstbortfaldsydelse.

- reglen i § 38, stk. 7, om at se bort fra halvdelen af godtgørelsen til deltagere i produktionsskoler og forskellige kurser bortfalder, idet der forudsættes gennemført harmonisering og ændring af disse godtgørelser i speciallovgivningen herom.

- reglen i § 38, stk. 8, om fradrag for privatretlige underholdsbidrag til børn og for særligt børnetilskud bortfalder på grund af afskaffelsen af børnetillæget til kontanthjælpen.

Til nr. 5 og 6.

Forslagene er en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering. Igangsætningsydelsen vil indgå som et element i lovforslaget om kommunal aktivering og foreslås samtidig forlænget til 21/2 år på samme betingelser som hidtil.

Til nr. 7 og 8.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der er angivet i forslaget til bestemmelsen, er satsen pr. 1. januar 1994. Første regulering af satsen finder sted den 1. januar 1995.

Til nr. 9.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering.

Til nr. 10 - 15.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af de ændringer, der foreslås på skatteområdet.

Der blev ved lov nr. 353 af 1. juli 1988, med virkning fra 1. januar 1989, indført et nyt indtægtsgrundlag. Dette indtægtsgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. det beregningsgrundlag, der anvendes ved den statslige 6 pct's-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens § 8. Hertil tillægges et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver.

Som følge af skatteomlægningens ændringer i beregningsgrundlagene for opgørelse af indkomstskat til staten, foreslås, at indtægtsgrundlaget i bistandslovens § 54 ændres, således at indtægtsgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 7. Ved opgørelsen medregnes hele den positive kapitalindkomst, og der bortses fra det i bestemmelsen nævnte fradrag for grundbeløb og bundfradrag.

Herved bibeholdes et indtægtsgrundlag, der efter opgørelse størrelsesmæssigt stort set svarer til størrelsen af et indtægtsgrundlag opgjort efter de gældende regler.

I overensstemmelse med de samtidig foreslåede ændringer af indkomstgrundlaget i lov om social pension vedrørende beregning af formueafkast foreslås, at de særlige regler om beregning af formueafkast i bistandslovens § 54, stk. 4-8, ophæves, idet dog aktieindkomster, der beskattes med 45 pct., jf. det samtidigt fremsatte ændringsforslag til personskattelovens § 8 a, stk. 2, indgår i indtægtsgrundlaget.

Samtidig indføres den tilsvarende regel om opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau, som ved L 1077 af 23. december 1992 blev gennemført for opgørelse af indtægtsgrundlaget i lov om social pension.

Til nr. 16.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i forslaget til bestemmelsen, er satserne pr. 1. januar 1994. Første regulering af satserne finder sted den 1. januar 1995.

Til nr. 17.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ændringer, der foreslås på skatteområdet.

Til nr. 18.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 19 og 20.

Forslagene, der vedrører pensionister i institutioner uden pensionsudbetaling, er tænkt som en overgangsordning, indtil der er indført faste regler om pensionsudbetaling på institutioner. Med forslaget opnås, at pensionister, der ikke får udbetalt pension, får kompensation for de forhøjelser, som pensionister, der får udbetalt pensionen, får.

Til. nr. 21.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 54.

Til nr. 22 - 26.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering.

Til nr. 27.

Forslaget sikrer, at det beløb, kommunerne får udbetalt for personer, der får udbetalt social pension, og som er optaget på en institution, hvor pensionen benyttes til betaling for opholdet, er uændret. Det beløb, der er angivet i forslaget til bestemmelsen, er satsen pr. 1. januar 1994. Første regulering af satsen finder sted den 1. januar 1995.

Til nr. 28.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering.

Til § 2

Bestemmelsen vedrører revision af igangsætningsydelse efter § 42 a, hvor revisionen er fastsat til folketingsåret 1993-94. Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal aktivering er der foretaget en revision af igangsætningsydelsen. Det foreslås derfor at ophæve revisionsbestemmelsen.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at kontanthjælpsmodtagere uden forsørgelsespligt over for børn i 1994 modtager 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Der henvises om forslaget til stk. 3 til de almindelige bemærkninger om pensionister, der er optaget i institutioner uden pensionsudbetaling.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk.2. Til personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994 med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling.

Stk. 3. Til pensionister optaget i institution efter bistandslovens § 79, jf. § 84, eller § 112, jf. § 117, bestemt til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension, ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1. januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.

Efter 2. behandling den 23. juni 1993

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2 . Til personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994 med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Til pensionister optaget m.v. i institution efter bistandslovens § 79, jf. § 84, eller § 112, jf. § 117, bestemt til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension, ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1. januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling,

1) når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

2) i det omfang der ydes kontanthjælp til dækning af terminsudgifterne vedrørende fast ejendom.

2. § 37 affattes således

» § 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.

Stk. 2 . Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Til andre ydes et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpenge. Til ægtepar ydes summen af de beløb, hver af ægtefællerne efter deres forsørgelsespligter er berettiget til.

Stk. 3 . Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes et beløb på 2.080 kr. til hjemmeboende og 4.251 kr. for udeboende. Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr., ydes hjælpen dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og under 23 år ydes hjælpen ligeledes efter reglerne for personer over 23 år, hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 4.251 kr. Til unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, ydes hjælp efter reglerne for personer over 23 år.

Stk. 4 . Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.«

3. Efter § 37 indsættes

» § 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en særlig støtte.

Stk. 2. Inden tildeling af støtten skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier der ydes særlig støtte efter stk. 1.«.

§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der efter dette kapitel kontanthjælp, der består af en grundydelse, et boligtillæg og et børnetillæg, jf. dog stk.2, 2. pkt.

Stk. 2. Grundydelsen udgør 2.579 kr. månedlig for enlige og det dobbelte for ægtepar. Til unge under 23 år, der ikke har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, ydes en samlet hjælp til underhold og boligudgifter svarende til stipendier for henholdsvis hjemmeboende og udeboende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, for hjemmeboende dog med et tillæg på 91 kr. månedlig. Til unge under 21 år, der i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende, ydes hjælp dog efter reglerne for personer over 23 år. Til unge over 21 år og under 23 år ydes hjælp tilsvarende efter reglerne for personer over 23 år, hvis de i en sammenhængende periode på 3 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger stipendiesatsen for udeboende. Unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får også hjælp efter reglerne for personer over 23 år. Når der er ydet hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, udgør grundydelsen efter 1. pkt. 2.269 kr. månedlig, medmindre det kan godtgøres, at pågældende i den nærmeste fremtid vil være i stand til at klare sig selv, eller der er truffet beslutning om at yde hjælp efter § 43, stk. 1, jf. stk. 6.

Stk. 3. Boligtillægget ydes til dækning af enten husleje efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom. Boligtillægget skal endvidere dække vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen. Udgifter til fællesantenneanlæg m.v. skal kun medregnes i boligtillægget i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig forpligtelse til at afholde sådanne udgifter. For personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Hvis de pågældende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes tillægget dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele. Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold i øvrigt skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør udgifterne til denne grundlaget for boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket af kontanthjælp. De årlige udgifter omregnes til eet månedligt beløb, der ydes sammen med grundydelsen.

Stk. 4. Børnetillægget udgør et månedligt beløb svarende til 5/3 af normalbidraget for hvert barn under 18 år. Betaler ansøgeren underholdsbidrag til barnet, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Hvis personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fælles børn, fradrages et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene person modtager kontanthjælp. Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne indtægter.

Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp udgør 4.916 kr. månedlig eller mindre. Hvis den samlede hjælp overstiger dette beløb, og 90 pct. af pågældendes hidtidige indtægter ligger under 4.916 kr., udgør hjælpen 4.916 kr. månedlig. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, og personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2 og 5, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De særlige ydelser til unge under 23 år reguleres som stipendier efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

4. § 38 affattes således

» § 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,

2) erstatninger for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingssituation. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen,

5) indtægter hos børnene.

Stk. 3. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.«.

§ 38. I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 5 og 7. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2. Fradrag i hjælpen efter stk. 1 og begrænsning af hjælpen efter § 37, stk. 5, medfører en forholdsmæssig nedsættelse af de beløb, der skal tilbagebetales efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension skal ikke fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6 måneders varighed, kan der foretages fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 5. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter på indtil 1.000 kr. pr. måned efter skattetræk, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog maksimalt 6.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

Stk. 6. Forslag til revision af ordningen i stk. 5 skal fremsættes for Folketinget inden udgangen af 1993.

Stk. 7. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 8. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra indtægter hos børnene. Indtægter fra bidrag til børnenes underhold efter lov om børns retsstilling og særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven fradrages i børnetillægget efter § 37, stk. 4.

5. I § 40, stk. 3, 1. pkt. , udgår »eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A«.

§ 40. . . .

Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er under uddannelse eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A. Socialministeren fastsætter dog nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

6. § 42 a ophæves.

§ 42 a. Personer, der har modtaget kontanthjælp efter § 37 i en sammenhængende periode på 9 måneder eller mere, og som etablerer og driver selvstændig virksomhed, har ret til at få udbetalt halvdelen af den senest udbetalte kontanthjælp i indtil 1 år som en fast månedlig ydelse.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 kan tilsvarende udbetales til personer, der har modtaget kontanthjælp efter § 37 i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder og mindre end 9 måneder.

Stk. 3. Indtægterne fra den selvstændige virksomhed fratrækkes ikke i ydelsen. Det er en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den pågældende ikke får lønindtægter ved siden af eller i stedet for indtægterne fra virksomheden.

Stk. 4. En person, der modtager kontanthjælp efter stk. 1, kan vælge at gå tilbage til kontanthjælp efter § 37, stk. 2, 5. pkt. Tilsvarende kan en person, der modtager kontanthjælp efter stk. 2, vælge at gå tilbage til kontanthjælp efter § 37, stk. 2, 1. og 2. pkt.

7. I § 43, stk. 2, ændres »10.387 kr.« til: »11.031 kr.«.

§ 43. . . .

Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast revalideringsydelse, der udgør 10.387 kr. månedligt. For personer under 23 år udgør den faste revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum, medmindre der foreligger særlige forhold. Ud over den faste revalideringsydelse kan der ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

8. I § 44, stk. 3 , ændres »1.juli« til: »1. januar«.

§ 44. . . .

Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i § 43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.

9. Afsnit III A ophæves.

10. I § 54, stk. 1 , ændres »stk. 3-9« til: »stk. 3-5«.

11. § 54, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk.1 og 2, består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og

2) aktieindkomst, der beskattes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2.«

12. § 54, stk. 4-8, ophæves.

13. I § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »stk. 3-8« til: »stk. 3«.

14. Efter § 54, stk. 9, der bliver stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 3-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 4, og pr. 1. januar det følgende år.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 54, stk. 11, der bliver stk. 7, og i § 54, stk. 12 , der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-3«.

§ 54. Midlertidig hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis indkomstgrundlag jf. stk. 3-9 ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Betalingen for midlertidig hjemmehjælp fastsættes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og

2) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af indkomstgrundlaget ved ændrede økonomiske forhold.

Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

16. I § 58, stk. 3, 2. pkt. , ændres »92.000« til: »108.000«, og i 4. pkt. , ændres »108.000« til: »129.000«.

17. § 58, stk. 4, affattes således

»Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog uden det deri nævnte fradrag for grundbeløb og før det deri nævnte bundfradrag, og

2) aktieindkomst, der beskattes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Reglerne i § 54, stk.4-5, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 58. . . .

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger 108.000 kr.

Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.

18. I § 58, stk. 12, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

§ 58. . . .

Stk. 12. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

19. I § 84, stk. 1, 2. pkt . ændres »7.452 kr.« til: »8.844 kr.«.

§ 84. Når en person, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, optages i et plejehjem, udbetales af pensionen et beløb til personlige fornødenheder, medens resten af pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet til personlige fornødenheder udgør 7.452 kr. årlig. For pensionister under 60 år ydes et tillæg svarende til 20 pct. af dette beløb. Når forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, kan der dog, efter retningslinier udarbejdet af socialministeren, ydes en pensionist under 60 år et beløb af den størrelse, der er angivet i § 118, stk. 1, 2. og 3. pkt., til personlige fornødenheder. Har pensionisten indtægter ud over pensionen, benyttes 60 pct. heraf som yderligere betaling for opholdet. Den samlede betaling kan dog ikke overstige et beløb, der fastsættes af socialministeren.

20. I § 118, stk. 1, 2. pkt. , ændres »19.800 kr.« til: »23.448 kr.«.

§ 118. Ved optagelse i de i § 112, stk. 2, nævnte særlige plejehjem, der er bestemt til længerevarende ophold, finder betalingsreglerne for almindelige plejehjem tilsvarende anvendelse. For personer under 60 år på særlige plejehjem for yngre, udgør beløbet til personlige fornødenheder dog 19.800 kr. årligt. Beløbet reguleres efter de regler, der gælder for regulering af pensionen.

21. I § 119, stk.2, ændres »§ 54, stk. 3-9« til: »§ 54, stk. 3-5«.

§ 119. . . .

Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomstgrundlag opgjort efter reglerne i § 54, stk. 3-9, mens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For øvrige ydelser fastsættes betaling som for personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale pension. Dækning af de særlige behov for bistand, som er forudsat i § 112, stk. 1 og 2, er dog gratis for beboeren.

22. § 133, stk. 2, 2. - 4. pkt., stk. 3 og 4 , ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

§ 133. En kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn efter afsnit II, til administration i øvrigt samt til dagforanstaltninger for børn og unge efter § 64 og § 69 afholdes endeligt af kommunen.

Stk. 2. Af en kommunes udgifter til bistand efter afsnit III refunderer staten 50 pct. Det samme gælder kommunernes udgifter til ydelserne efter § 49 a-c, den i § 49 f, stk. 2, nævnte ungdomspraktikordning samt til drift i forbindelse med beskæftigelsestilbud inden for en grænse på 20 pct. af de samlede udgifter til ungdomsydelse i form af oplæringsydelse og løntilskud. Til kommunens udgifter til uddannelse efter § 49 d ydes et statstilskud svarende til tilskuddet efter § 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats inden for en grænse svarende til 5 timer ugentligt pr. ung med ungdomsydelse. Der kan ikke til kommunens udgifter efter § 49 a-d ydes statstilskud efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. For personer, der uden at modtage hjælp efter § 37 deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats, udbetaler staten til kommunerne et beløb på 2.000 kr. pr. måned.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for afholdelse af udgifter til lægeerklæringer m.v. efter § 17.

23. I § 134 a, stk. 2, 1. pkt , udgår »og III A«.

§ 134 a. . . .

Stk. 2. Staten afholder udgifter til bistand efter afsnit III og III A i de første 11/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter afholder staten 75 pct. af kommunernes udgifter.

24. § 134 a, stk. 5, affattes således

»Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af §§ 4 - 8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Der udbetales ikke tilskud for personer, der modtager ungdomsydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering. Er betingelserne for at yde tilskud efter § 23 i lov om kommunal aktivering samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.086 kr. pr. måned.«

25. I § 134 a, stk. 7, ændres »2.000« til: »2.130«.

26. I § 134 a, stk. 8, ændres »1. juli« til: »1. januar«.

§ 134 a. . . .

Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på 1.000 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud af puljen efter § 20 i lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Aktiviteten skal have et omfang på mindst 20 timer pr. uge. Er betingelserne for at udbetale tilskud efter § 133, stk. 3, samtidig opfyldt, ydes der til kommunen et yderligere tilskud på 1.020 kr. pr. måned.

Stk. 6. Adgangen til ydelser fra staten efter stk. 2-5 gælder i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Dog afholder staten efter dette tidspunkt fortsat en kommunes udgifter efter stk. 4, nr. 1 og 2.

Stk. 7. Staten yder kommunen et tilskud på 2.000 kr. for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten ifølge § 10, stk. 5, påhviler kommunen.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 5 og stk. 7, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

27. I § 136, stk. 1, 1. pkt. , ændres »et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb« til: »48.360 kr. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten pr. 1.januar.«.

§ 136. For en person med pension efter den sociale pensionslovgivning, som er optaget i en institution, hvor den sociale pension benyttes til betaling for opholdet, udbetaler staten til kommunen et beløb, der svarer til den sociale pensions grundbeløb. Beløbet udbetales fra det tidspunkt, da pensionen benyttes til betaling for opholdet. Beløbet deles mellem de offentlige myndigheder, der afholder udgifterne ved institutionsopholdet.

28. § 138 d ophæves.

§ 138 d. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at der uanset reglen i § 40, stk. 3, udbetales kontanthjælp efter § 37 til personer, der er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A, hvis de deltager i særligt tilrettelagte aktiverende foranstaltninger.

Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 gives under forudsætning af, at aktiviteten har et omfang og en varighed, som mindst svarer til beskæftigelsen efter §§ 49 a-c, og at der udbetales en mindre godtgørelse, der ikke fradrages i den beregnede kontanthjælp efter § 37.

Ingen

Nr LSF 313

Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Bruttoficering af kontanthjælp m.v.)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. juni 1993

Lov nr. 496 af 30/06/1993