1992 LSF 303 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF LEDNINGSFØRT VAND

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg.

§ 2. Afgift betales af almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg.

§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg.

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.

Registrerede virksomheder

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. (m3) vand.

Registrerede virksomheder

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.

Registrerede virksomheder

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra virksomheden.

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra virksomheden.

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra virksomheden.

§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90 pct. af den fremstillede mængde.

Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3 årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.

§ 7. En registreret virksomheds afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af vand i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 9, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst 90 pct. af den indvundne mængde tillagt den modtagne mængde fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet og fratrukket den leverede mængde til andre registrerede virksomheder og til udlandet.

Stk. 3. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 (m3) årligt pr. helårsboligenhed og 70 (m3) årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.

§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90 pct. af den fremstillede mængde.

Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3 årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1, fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1, fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1, fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen og indvindingen af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med leveringen af disse ydelser med 25 pct.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 3.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1 eller 3, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15, stk. 2, trufne afgørelser.

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 3, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15, stk. 2, trufne afgørelser.

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15, stk. 2, trufne afgørelser.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i kraft den 1. september 1993.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, og § 27, stk. 3, træder i kraft den 1. september 1993.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i kraft den 1. september 1993.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser

1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. De, der ved lovens ikrafttræden skal betale afgift efter § 2, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser

1 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser

1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i regeringens forslag om en gennemgribende omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Forslaget har til formål at pålægge forbruget af vand en afgift på 1 kr. pr. (m3) i 1994 stigende til 5 kr. i 1998. Det foreslås, at vandindvinderne/leverandørerne d.v.s. vandværkerne m.v., der leverer vand til forbrug, skal svare afgift af den leverede vandmængde. Ejendomme, der er forsynet med vand, men som ikke forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg, men f.eks. fra egen boring, omfattes også af afgiftspligten. Det afgiftspligtige vandforbrug ansættes her til 170 (m3)= om året for en helårsbolig.

Vandindvinderne registreres hos og indbetaler afgiften til Told- og Skattestyrelsen. Almene vandværker og større enkeltboringer har målere på indvindingen og indberetter allerede nu indvindingen til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.

Da det er forbruget af vand, der foreslås afgiftsbelagt, forudsætter afgiften i princippet vandmålere hos forbrugerne. Opsætning af vandmålere hos de forbrugere, der ikke i forvejen har en sådan monteret, vil i nogle tilfælde være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Med henblik på at undgå, at vandafgiften påfører forbrugere m.v. uønskede omkostninger til opsætning af vandmålere, foreslås det, at den afgiftspligtige vandmængde er den vandmængde, der udskrives regninger på.

For at sikre incitamentet til at minimere vandudsivning som følge af f.eks. utætte og dårligt vedligeholdte vandledninger foreslås det dog, at vandleverandøren altid skal betale afgift af mindst 90 pct. af den indvundne mængde vand. Dette svarer til et skønnet gennemsnitligt vandtab som følge af udsivning på 10 pct. Vandværker m.v., der har større udsivning, vil således skulle betale vandafgift af den del af udsivningen, der overstiger 10 pct. Indvinderen kan overvælte afgiften på den enkelte forbruger efter de samme principper som den almindelige vandbetaling. Herved opnås, at forbrugeren kan genkende afgiftssatsen på regningen fra loven.

Miljømæssige konsekvenser

Danmark kan generelt karakteriseres som velforsynet med grundvand af tilfredsstillende kvalitet, om end der er regionale og lokale forskelle. Forbruget af vand udgør årligt 2/3 af den årligt tilgængelige grundvandsressource. Vandforbruget har været stagnerende siden 1970erne. Vandforbruget medfører således generelt ikke, med det nuværende indvindingsniveau, en overbelastning af grundvandsressourcerne.

Selv om der allerede er et vist incitament til at begrænse forbruget af vand som følge af, at der er fuld brugerfinansiering af både drifts- og anlægsudgifter vedrørende vandforsyningen og spildevandsafledningen, vil en afgift på vand have en gavnlig miljømæssig effekt.

Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og derved begrænse miljøbelastningen af recipienterne. Den udledte forureningsmængde er direkte proportional med vandforbruget, idet spildevandet under normale omstændigheder renses ned til de foreskrevne udledningskrav i vandmiljøplanen. En begrænsning af vandforbruget vil også kunne medvirke til at hæve vandspejlet i nogle af de søer og vandløb, der belastes hårdest ved indvinding af grundvand i sommermånederne.

Endvidere vil forslaget medføre et incitament til at øge vedligeholdelsen af vandledninger, således at udsivningen minimeres. Dette vil i sig selv mindske behovet for indvinding af grundvand.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt er der fuld brugerfinansiering af vandforsyningen og af bortskaffelsen af spildevand. Alligevel medfører forbruget af vand eksterne omkostninger for samfundet, som ikke dækkes af brugerfinansieringen. Det drejer sig bl.a. om den restudledning af forurenende stoffer, der finder sted i de nære farvande, efter at spildevandet er renset ned til den fastsatte udledningsnorm.

De eksterne omkostninger foranlediget af forbruget af vand stammer fra både husholdninger og erhverv. Der er imidlertid en række særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med erhvervenes forbrug af vand.

For landbruget m.v. gælder, at vandindvinding til markvanding, der udgør den største del af landbrugets vandforbrug, sker efter tilladelse, d.v.s. afhængigt af, om der er tilstrækkelige vandforsyninger. Hvis der lokalt er vandmangel, inddrages tilladelsen. Endvidere belaster markvanding ikke kloaksystemet m.v. For vand til husdyr m.v. gælder, at dette forbrug heller ikke belaster kloaksystemet, men bliver spredt på markerne i form af gylle m.v.

Det forekommer endvidere tvivlsomt, om den nuværende fastsættelse af priserne for vand leveret fra vandværker m.v. afspejler en samfundsøkonomisk korrekt fordeling af omkostningerne på brugerne. Takstfastsættelsen ser nemlig bort fra de stordriftsfordele, der er forbundet med vandforsyningen. Et vandværks omkostninger (finansierings-, administrationsomkostninger m.v.) er på kort sigt stort set uafhængige af vandforbruget. Endvidere er omkostningerne til etablering af ledningsnet, ( gravearbejde m.v.) uafhængige af den vandmængde, der skal transporteres i røret. Omkostningerne til selve ledningen stiger snarere degressivt end proportionalt med rørets kapacitet. Der er således meget, der taler for, at det nuværende finansieringssystem favoriserer forbrugere med et begrænset vandforbrug på bekostning af større forbrugsenheder (typisk virksomheder), hvis der tages udgangspunkt i de omkostninger, de enkelte forbrugertyper påfører vandforsyningen.

En vandafgift på erhvervslivets vandforbrug vil forøge omkostningerne og dermed forringe konkurrenceevne og beskæftigelse. I den nuværende økonomiske situation er det problematisk at belaste virksomhederne med nye afgifter, selvom det udfra en rent miljømæssig betragtning - væsentligst som følge af mindre udledning af spildevand - ville være til gavn for miljøet.

Dette taler for at fritage de vandintensive virksomheder for vandafgiften, mens dette hensyn gør sig knapt så stærkt gældende for mindre vandintensive virksomheder. Det vil imidlertid være vanskeligt at differentiere afgiften mellem forskellige anvendelser. En differentiering vil dels kunne give problemer i forhold til EFs statstøtteregler dels give administrative problemer og forvridninger.

Af hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne foreslås det derfor, at momsregistrerede virksomheder kan få refunderet vandafgiften i forbindelse med afregning af moms. En sådan ordning vil kunne administreres på samme måde som energiafgiftsgodtgørelserne, d.v.s. godtgørelse, hvis momsen på vandafgiften kan afløftes. Det foreslås dog, at liberale erhverv og forlystelser i lighed med elafgiften ikke kan få godtgjort afgiften. Det drejer sig om f.eks. advokater, revisorer m.v. De ikke momsregistrerede institutioner og virksomheder behandles afgiftsmæssigt som husholdninger.

Administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Provenu

Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af vandforbruget og dets fordeling på de forskellige forbrugertyper. Med nogen usikkerhed skønnes det, at en vandafgift vil indbringe ca. 560 mill. kr. inkl. moms i 1994 ved uændret adfærd stigende til ca. 2800 mill. kr. i 1998 på helårsbasis. Finansårsvirkningen for de enkelte år er vist nedenfor.

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- ------------------- mill. kr. ---------------- Vand- afgift ............. 340 790 1.240 1.690 2.140 2.250 Moms heraf .............. 85 195 310 420 535 560 --------------------------------------------------------------------- I alt .............. 425 985 1.550 2.110 2.675 2.810 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Vand i flasker, pap m.v., der sælges i detailhandlen, afgiftsbelægges således ikke.

Til § 2

Afgiftspligten påhviler for det første almene vandforsyningsanlæg. Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Som almene vandforsyningsanlæg betragtes også indvindingsanlæg, hvis vand leveres til et andet vandforsyningsanlæg, og som er dimensioneret til at forsyne mindst 10 ejendomme. Anlæggene opkræver herefter afgiften af brugerne.

Desuden påhviler afgiftspligten ejere af ejendomme, der ikke får leveret vand fra almene vandværker, men som forsynes med ledningsført vand på anden måde, f.eks. fra enkeltboringer. Regnvand opsamlet i bassiner o.lign. er ikke omfattet af afgiftspligten, selv om det føres til huset gennem en ledning.

Til § 3

Afgiften udgør 1 kr. pr. (m3) i 1994, men stiger herefter gradvist til 5 kr. pr. (m3) fra og med 1998.

Til §§ 4 og 5

Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til at lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder. De skal desuden på anmodning fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme de leverer vand til.

Til §§ 6-8

Afgiften betales af den mængde vand, som vandværkerne udskriver faktura for i løbet af et kvartal.

Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgøres dog af mindst 90 pct. af den indvundne mængde tillagt den mængde vand, der netto modtages fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet. Bestemmelsen skal give det enkelte vandværk incitament til at begrænse vandtabet på grund af utætte vandledninger m.v.

For ejere af ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandforsyningsanlæg, fastsættes et standardforbrug på 170 (m3) pr. helårsboligenhed, eftersom det vil indebære uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at måle det faktiske forbrug i disse tilfælde. Ved en boligenhed forstås en bolig med selvstændigt køkken. For boligenheder, der ikke må benyttes som helårsbolig (sommer- eller fritidsboliger), fastsættes et standardforbrug på 70 (m3).

Til §§ 9 og 10

Det foreslås ud fra konkurrencehensyn, at momsregistrerede virksomheder skal kunne få tilbagebetalt vandafgiften på samme måde, som de kan få tilbagebetalt energiafgifter. Afløftningen af afgiften foreslås dog begrænset på samme måde, som det gælder for elafgiften, således at liberale erhverv og forlystelser m.v. ikke kan få godtgjort vandafgiften. I udlejningsejendomme, hvor der er såvel momsregistreret som ikke momsregistreret virksomhed (f.eks. beboelse), fordeles afgiften på de enkelte lejemål efter reglerne i lejelovens § 50. I tilfælde af, at der i ejendommen er lejere, der opgør deres vandforbrug efter måler, anvendes lejelovens fordelingsregler dog kun på de lejemål i ejendommen, hvor der ikke er måler. En momsregistreret virksomhed med måler kan således opgøre det tilbagebetalingsberettigede afgiftsbeløb ud fra det faktiske forbrug.

Tilbagebetalingen af vandafgift sker på samme måde som tilbagebetalingen af energiafgifterne, dvs. over momsangivelsen.

Afgiftsfritagelsen for diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de dertil knyttede personer omfatter ikke vandafgift, der uden at være specificeret er indregnet i huslejen i en lejebolig.

Til § 11

Det foreslås, at der skal betales afgift af ledningsført vand, der modtages fra udlandet. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men kan tænkes at blive det, efterhånden som afgiften stiger.

Til § 12

Paragraffen indeholder bestemmelser om regnskabsførelse, som svarer til de regler, der gælder efter de øvrige punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for kravene til teknisk måleudstyr og monteringen af dette i virksomhederne.

Til §§ 13-16

Paragrafferne indeholder regler om afregning af afgiften. For de almene vandforsyningsanlægs vedkommende svarer reglerne til de gældende regler i de øvrige punktafgiftslove. Afgiftsperioden er dog fastsat til kvartalet.

For så vidt angår ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandforsyningsanlæg, er ejeren afgiftspligtig. Det foreslås, at afgiften opkræves af kommunerne i disse tilfælde. Det er hensigten, at kommunerne skal opkræve afgiften på baggrund af indberetninger fra Told- og Skattestyrelsen over, hvilke ejendomme i de pågældende kommuner der ikke forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg.

Ved levering af vand fra almene vandforsyningsanlæg beregnes der moms af vandafgiften. Kommunerne kan ikke opkræve moms, og det foreslås derfor, at de afgiftsbeløb, de skal opkræve, forhøjes med 25 pct. Som følge heraf bliver der ikke forskel på, hvad der opkræves, når ejendommen forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg, og når den forsynes på anden måde.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, hvorledes den opkrævede afgift skal afregnes til Told- og Skattestyrelsen.

Til §§ 17-21

Paragrafferne indeholder bestemmelser om kontrol og straf, som svarer til de øvrige punktafgiftsloves.

Til §§ 22-25

Bestemmelserne, der omhandler klageadgang, hæftelsesforhold og eftergivelse og henstand, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at afgiften kan inddrives ved udpantning.

Til §§ 26-28

Efter forslaget skal afgiften træde i kraft den 1. januar 1994. Det foreslås dog, at bestemmelsen om, at de registreringspligtige virksomheder skal udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme der får leveret vand fra virksomheden, træder i kraft allerede den 1. september 1993. Tilsvarende gælder for overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 3, der fastsætter, hvornår de almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering. Anmeldelsen skal ske senest den 10. september 1993.

Herved gøres det muligt for kommunerne at udsøge de ejendomme, der ikke får leveret vand fra de almene vandforsyningsanlæg, inden afgiften træder i kraft. Udsøgningen skal ske ved, at de registrerede virksomheders indberetninger sammenholdes med BBR-registret.

Det foreslås endvidere, at afgiften forhøjes gradvist til 5 kr., således at den i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994 fastsættes til 1 kr. pr. (m3) vand, og derefter forhøjes årligt med 1 kr. pr. (m3).

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 7 1) I stk. 4 indsættes efter »helårsbolig«: », jf. dog stk. 5«.

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.«

Til § 14 3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med leveringen af disse ydelser med 25 pct.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Til § 17 4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Ejendomme, der forsynes med vand fra egen boring eller en boring, der højst forsyner 9 ejendomme, skal betale afgift efter et standardforbrug pr. boligenhed. Baggrunden for dette system er administrative hensyn. Det foreslås nu, at skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der kan betales afgift af det faktiske vandforbrug i disse tilfælde, såfremt forbrugerne eller deres boring er forsynet med måler til opgørelse af forbruget.

Ændringsforslagene skal ses på baggrund af henvendelsen fra Kommunernes Landsforening, og det er derfor hensigten, at det er op til kommunerne selv at anvende adgangen til at lade borgerne betale på denne måde. Det foreslås, at kommunen skal afholde udgifterne ved administrationen og kontrollen med ordningen. Hver enkelt kommune bestemmer, om en sådan ordning skal gælde for alle eller kun enkelte dele af kommunens ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandværker. Det foreslås, at kommunen kan opkræve et gebyr, der kan dække kommunens udgifter til administration og kontrol af ordningen.

Det foreslås endvidere, at kontrolbestemmelserne vedrørende de statslige told- og skattemyndigheders adgang til eftersyn i lokaler m.v. for de almene vandværker finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol med opgørelsen af det afgiftspligtige forbrug af vand efter § 7, stk. 5.

Endelig foreslås det, at den afgift, der skal betales af momsfri virksomheder og institutioner m.v., der får leveret vand fra lokale boringer, forhøjes med 25 pct. svarende til momsen. Dette svarer til situationen for de ejendomme, der omfattes af bestemmelsen om et standardforbrug (170/70 m3), herunder ændringsforslaget til denne bestemmelse indeholdt i ændringsforslag nr. 2.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Ændringsforslagene vil medføre et vist provenutab, idet man må gå ud fra, at der alene vil blive afregnet efter frivillig måling i de tilfælde, hvor vandforbruget efter måler er mindre end det i lovforslaget fastsatte standardforbrug.

Da det vil være forbundet med ekstra omkostninger til installering og tilsyn med måler samt kontrol heraf, vil det alene være privatøkonomisk interessant med frivillig måling, såfremt det målte vandforbrug er væsentligt under det fastsatte standardforbrug. Ligeledes vil det sandsynligvis ikke være alle kommuner, der vil benytte sig af de foreslåede muligheder for at lade vandafgiften fra individuelle boringer opgøre efter måling.

Provenutabet, der anslås til forholdsvis beskedent, vil derfor kunne holdes inden for usikkerheden på det oprindeligt anslåede provenuoverslag på samme måde som provenugevinsten ved udvidelsen af afgiftsgrundlaget med 25 pct. af momsfrie virksomheders vandforbrug over en vis grænse fra egne boringer.

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

Ingen

Nr LSF 303

Forslag til Lov om afgift af ledningsført vand

Fremsat af skatteministeren (Stavad)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993

Lov nr. 492 af 30/06/1993