1992 LSF 298 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (FORMIDLINGSYDELSER OG UDVIDELSE AF KREDITTIDEN)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, foretages følgende ændring
1. I § 2, stk. 3, indsættes som litra o
»o. Formidling af en ydelse, der er undtaget fra afgiftspligten, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning.«
2. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »10 dage« til: »15 dage«.
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, foretages følgende ændring
I § 2, stk. 3, indsættes som litra o
»o. Formidling af en ydelse, der er undtaget fra afgiftspligten, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning.«.
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, foretages følgende ændring
1. I § 2, stk. 3, indsættes som litra o
»o. Formidling af en ydelse, der er undtaget fra afgiftspligten, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning.«
2. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »10 dage« til: »15 dage«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31. december 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens forslag til en gennemgribende omlægning af skattesystemet. Forslaget vil stimulere det danske turisterhverv. Forslaget bringer den danske momslov i bedre overensstemmelse med EF-reglerne.
Lovforslaget tilsigter en ændring af momsloven, der medfører, at formidlingsydelser i tilknytning til momsundtagne ydelser ligeledes bliver undtaget fra moms, når formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Formidlingsydelser, hvor formidlingen ikke sker i eget navn, men i en andens navn og for dennes regning, omfattes fortsat af momspligten. Dette gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed.
Provenumæssige og økonomiske konsekvenser
Ifølge Danmarks Statistik blev der gennem danske udlejningsbureauer udlejet 448.000 uger i danske feriehuse i perioden fra 30. september 1991 til 27. september 1992. Den samlede omsætning ved denne udlejning skønnes at udgøre omkring 1.450 mill. kr. Heraf udgør honoraret for formidling ca. 40 pct. eller ca. 580 mill. kr. Hertil kommer, at bureauerne tilbyder f.eks. lejeskiftekontrol, der i dag afregnes særskilt. Hvis formidlingsydelsen gøres momsfri, vil bureauerne sandsynligvis søge at inkludere lejeskiftekontrol m.v. under selve formidlingsydelsen. Dette vil bidrage til provenutabet.
Hvis momsen afskaffes på disse ydelser, vil momsprovenuet falde med ca. 120 mill kr. Når formidlingsydelsen bliver gjort momsfri, vil udlejningsbureauerne miste fradrag for moms af indkøb. Indkøbene skønnes at udgøre omkring 25 pct. af salget og den ikke refunderbare købsmoms kan derfor skønnes til ca. 30 mill. kr. Netto falder momsindtægterne fra sommerhusudlejningsbureauerne under disse forudsætninger med ca. 90 mill. kr. på helårsbasis.
Udlejningsbureauerne skal, når de fritages for moms, betale lønsumsafgift. Denne vil skønsmæssigt udgøre omkring 10 mill. kr. på helårsbasis.
Det samlede afgiftsprovenutab udgør således umiddelbart omkring 80 mill. kr. på helårsbasis.
Den momsbesparelse, der følger af forslaget, vil blive delt i et eller andet forhold mellem udlejer, lejer og udlejningsbureau. Hvis det antages, at udlejer i første omgang begunstiges, vil udlejernes indtægter stige med ca. 80 mill. kr. Det kan skønnes, at måske omkring 50 mill. kr. heraf kommer til beskatning. Skatten heraf udgør i størrelsesordenen 25 mill. kr.
For andre formidlingsydelser er der meget få holdepunkter for provenuoverslag. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at provenutabet for disse andre formidlingsydelser vil kunne andrage op til 25 mill. kr. på helårsbasis.
Det samlede nettoprovenutab kan således ved et forsigtigt skøn anslås til omkring 75 mill. kr. I det omfang afgiftsbesparelsen væltes over i lavere udlejningspriser vil provenutabet stige - måske op til godt 100 mill. kr.
For finansåret 1993 skønnes forslaget ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.
Spaltehenvisninger
Momsloven er ændret ved lov nr. 1033 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 2854, 3524, 4024 og 4349; tillæg A, sp. 4157; tillæg B, sp. 523 og 671; tillæg C, sp. 555.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Afgiftspligten efter momsloven omfatter alle nye og brugte varer. Efter lovens system omfatter afgiftspligten også alle ydelser, medmindre de er undtaget fra afgiftspligten (i lovens § 2, stk. 3). Rejsebureauvirksomhed er således undtaget fra momspligten. Formidlingsydelse (anvisning) betragtes som en selvstændig ydelse. Der betales i dag moms af sådanne ydelser (provisionen), f.eks. ved formidling af sommerhusudlejning.
Efter EF-reglerne gælder det, at når en formidlingsydelse knytter sig til en ydelse, der er undtaget fra moms, f.eks. udlejning af fast ejendom, er også formidlingsydelsen momsfri. Det er dog en betingelse, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Bestemmelsen herom findes i EF's 6. momsdirektiv art. 6 (om tjenesteydelser), der i stk. 4 fastsætter: »Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en tjenesteydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende tjenesteydelse.«.
Når Danmark trods denne bestemmelse har kunnet betragte sådanne ydelser som selvstændige og fastsætte momspligt for dem, hænger det sammen med, at EF-medlemslandene efter 6. momsdirektivs art. 28, stk. 3, litra e, kan fravige (bl.a.) art. 6, stk. 4. Undtagelsesbestemmelsen forventes ophævet ved et nyt momsdirektiv. Det foreslås derfor nu at inkorporere bestemmelsen om formidlingsydelser i art. 6, stk. 4, i den danske momslov.
Såfremt der ikke handles for fremmed, men for egen regning, er man uden for området af art. 6, stk. 4 (og den foreslåede nye bestemmelse i litra o). Den momsmæssige stilling af ydelsen afhænger herefter af, om den pågældende ydelse er momspligtig eller momsfri. Formidlingsvirksomhed (anvisning) synes i øvrigt at forudsætte, at der handles (afsættes ydelser) for fremmed regning (ordregivning). Når der handles for egen regning og risiko, er der alene tale om køb og senere salg (afsætning) af egne ydelser, f.eks. en brugsret.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Udlejningsbureauer m. fl. har herefter tid til at indrette sig på de nye momsforhold, idet sommersæsonen 1993 da er afsluttet.
Virksomheder, der på grund af ændringen ikke længere skal være momsregistreret, skal over for den pågældende told- og skatteregion lade sig afmelde fra registrering, medmindre de har momspligtige aktiviteter. Hvis de afmeldes, skal de samtidig registreres efter lov om afgift af lønsum m.v., medmindre de i forvejen er registreret efter denne lov.
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31. december 1996.
Ingen
Nr LSF 298
Forslag til Lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Formidlingsydelser og udvidelse af kredittiden)
Fremsat af skatteministeren (Stavad)
den 19. maj 1993
Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993
Lov nr. 487 af 30/06/1993