1992 LSF 297 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM BESKATNING AF FONDE OG VISSE FORENINGER (FONDSBESKATNINGSLOVEN) (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved § 2 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

2. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1. pkt. »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992 som ændret ved § 2 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

2. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1. pkt. »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992 som ændret ved § 2 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

2. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1. pkt. »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,».

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,»

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4,»

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

§ 4

Stk. 1. Godtgør et af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Godtgør et af de af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget er et led i regeringens forslag om en gennemgribende omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

2. Hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.

Udlandslempelsen blev indført i 1903 for at modvirke dobbeltbeskatning af selskaber med indkomst fra udlandet. Det blev desuden tillagt vægt, at udlandslempelsen indebærer et incitament til indtjening af fremmed valuta.

Argumentet om, at udlandslempelsen afbøder dobbeltbeskatning, kan ikke længere bære en opretholdelse af reglen, idet Danmark i dag har indgået overenskomster med en lang række af lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, og idet der ved siden af disse overenskomster gælder den generelle såkaldte creditregel i ligningslovens § 33. Tværtimod gives der i dag samtidig både udlandslempelse og dobbeltbeskatningslempelse, med det resultat, at den samlede lempelse typisk overstiger den (danske) skat, som er en direkte følge af den udenlandske indkomst.

Reglen har således karakter af skattesubsidium til aktiviteter i udlandet, hvilket i værste fald kan forringe betalingsbalancen, samtidig med, at reglen i hvert fald for de vareproducerende virksomheder kan animere til eksport af arbejdspladser og investeringer.

Forudsætningen for at yde et skattemæssigt subsidium til indtjening af fremmed valuta må være, at der eksisterer en kunstig overpris på fremmed valuta, hvilket ikke er tilfældet for Danmarks vedkommende.

Det foreslås derfor, at adgangen til udlandslempelse ophæves. Det foreslås dog, at ophævelsen sker trinvis, således at der gives henholdsvis 6/7 af den beregnede fulde lempelse for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998, 1/7 for indkomståret 1999 og således at lempelsen falder helt bort fra og med indkomståret 2000.

Provenumæssige konsekvenser

Selskabernes samlede nedslagsberettigede udenlandske indkomst var for indkomståret 1991 knap 4 mia. kr. Det samlede nedslag i selskabsskatten udgjorde ca. 750 mill. kr. ved en selskabsskatteprocent på 38 svarende til ca. 675 mill. kr. med en selskabsskatteprocent på 34 pct. Da den foreslåede afvikling af udlandslempelsen vil indebære, at der gives større lempelser i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, bliver provenugevinsten dog mindre. I slutvirkning i år 2000 anslås merprovenuet skønsmæssigt til ca. 550 mill. kr.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over provenugevinsten i de enkelte år, hvor udlandslempelsen aftrappes. Med stor usikkerhed anslås følgende merprovenu de enkelte år

-------------------------------------- Ca. mill. kr. 1994 80 1995 160 1996 240 1997 320 1998 400 1999 480 2000 550 --------------------------------------

Vedrørende belastningen af erhvervene henvises til »Regeringens udspil om strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer«.

Den samlede provenuvirkning af hele skatteomlægningen, herunder virkningen for stat og kommune, er vist i lovforslaget om ændring af personskatteloven.

Administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Spaltehenvisninger

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-1993, sp. 826, sp. 1638, sp. 3758, sp. 3772; tillæg A, sp. 2105; tillæg B, sp. 279; tillæg C, sp. 225.

Fondsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 291 af 29. april 1992, jf. Folketingstidende 1991-1992, sp. 5722, sp. 6259, sp. 8972, sp. 9141; tillæg A, sp. 4791; tillæg B, sp. 961; tillæg C, sp. 717.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I selskabsskattelovens § 17, stk. 2, bestemmes, at hvis en del af et selskabs, en sparekasses, en brugsforenings, en gensidig forsikringsforenings eller et realkreditinstituts skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten.

Ifølge fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2, finder bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse for de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.

Reglerne om udlandslempelse gælder ikke alene indtægter ved faste driftssteder i udlandet, men også indtægter fra sambeskattede selskaber.

En regel om udlandslempelse blev allerede indført både i statsskatteloven og i kommuneskatteloven i 1903. Begrundelsen var som nævnt i de generelle bemærkninger, at en sådan regel skulle afbøde dobbeltbeskatning og fremme valutaskabende virksomhed.

I selskabsskatteloven (lov nr. 255 af 11. juni 1960) blev bestemmelsen om udlandslempelse opretholdt, dog således at lempelsen skulle beregnes på grundlag af den udenlandske nettoindtægt i stedet for som hidtil på grundlag af bruttoindtægten.

Som nævnt i de generelle bemærkninger kan begrundelserne om afbødning af dobbeltbeskatning og fremme af valutaskabende virksomhed ikke bære en opretholdelse af udlandslempelsen.

Med de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en direkte følge af den udenlandske indkomst.

Udlandslempelsen medfører altså, at virksomheder, der har eller flytter en del af aktiviteten til udlandet beskattes lempeligere af ren dansk indkomst. Reglen har således karakter af et skattesubsidium til aktiviteter i udlandet, hvilket i værste fald kan forringe betalingsbalancen, samtidig med, at reglen i hvert fald for de vareproducerende virksomheder kan animere til eksport af arbejdspladser.

Det foreslås derfor, at reglen om udlandslempelse ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen sker trinvis. Efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 4 nedsættes lempelsen efter de gældende regler med een syvendedel for hvert af indkomstårene, således at der for indkomstårene 1994, 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999 skal gives en lempelse på henholdsvis seks syvendedele, fem syvendedele, fire syvendedele, tre syvendedele, to syvendedele og een syvendedel af halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til indkomsten ved virksomhed i udlandet. Efter forslaget falder lempelsen helt bort fra og med indkomståret 2000.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 1.

Til § 2

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med indkomståret 1994.

Til § 4

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11. . . .

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 17. . . .

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 3. . . .

Stk. 4. Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, kan skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet. Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Stk. 5 - 6. . . .

Ingen

Nr LSF 297

Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen)

Fremsat af skatteministeren (Stavad)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993

Lov nr. 486 af 30/06/1993