1992 LSF 292 FORSLAG TIL LOV OM TILBAGEBETALING AF AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN M.V.
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
§ 1. Renteafgift, der er betalt i henhold til § 1, stk. 1, i lov om
afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3.
maj 1989, tilbagebetales med 60 pct.
Stk. 2. Renteafgift, der er forfalden, men ikke betalt, og renteafgift, der forfalder efter lovens ikrafttræden, nedsættes med 60 pct.
§ 1. Renteafgift, der er betalt i henhold til § 1, stk. 1, i lov om
afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3.
maj 1989, tilbagebetales med 60 pct.
Stk. 2. Renteafgift, der er forfalden, men ikke betalt, og renteafgift, der forfalder efter lovens ikrafttræden, nedsættes med 60 pct.
§ 1. Renteafgift, der er betalt i henhold til § 1, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 3. maj 1989, tilbagebetales med 60 pct.
Stk. 2. Renteafgift, der er forfalden, men ikke betalt, og renteafgift, der forfalder efter lovens ikrafttræden, nedsættes med 60 pct.
§ 2. Afgift efter § 1 tilbagebetales den 1. oktober 1993. Tilbagebetaling finder kun sted, når tilbagebetalingsbeløbet er mindst 100 kr.
Stk. 2. Der sker ikke tilbagebetaling af afgift efter § 1, hvis indbetaleren er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden.
§ 2. Afgift efter § 1 tilbagebetales den 1. oktober 1993. Tilbagebetaling finder kun sted, når tilbagebetalingsbeløbet er mindst 100 kr.
Stk. 2. Der sker ikke tilbagebetaling af afgift efter § 1, hvis indbetaleren er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden.
§ 2. Afgift efter § 1 tilbagebetales den 1. oktober 1993. Tilbagebetaling finder kun sted, når tilbagebetalingsbeløbet er mindst 100 kr.
Stk. 2. Der sker ikke tilbagebetaling af afgift efter § 1, hvis indbetaleren er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden.
§ 3. Indeståender på pensionsordninger, der er oprettet i pengeinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993 efter fradrag af afgift efter stk. 2.
Stk. 2. Af indeståendet pr. 1. juli 1993 på de i stk. 1 nævnte konti betales senest den 1. august 1993 en afgift til staten på 40 pct. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes i øvrigt tilsvarende.
Stk. 3. Kontohaverne er ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven i afgiftsåret 1993.
§ 3. Indeståender på pensionsordninger, der er oprettet i pengeinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, udbetales til kontohaverne efter fradrag af afgift efter stk. 2.
Stk. 2. Af indeståendet pr. 1. juli 1993 på de i stk. 1 nævnte konti betales senest den 1. august 1993 en afgift til staten på 40 pct. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes i øvrigt tilsvarende.
Stk. 3. Kontohaverne er ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven i afgiftsåret 1993.
§ 3. Indeståender på pensionsordninger, der er oprettet i pengeinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993 efter fradrag af afgift efter stk. 2.
Stk. 2. Af indeståendet pr. 1. juli 1993 på de i stk. 1 nævnte konti betales senest den 1. august 1993 en afgift til staten på 40 pct. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes i øvrigt tilsvarende.
Stk. 3. Kontohaverne er ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven i afgiftsåret 1993.
§ 4. Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, kan ophæves efter anmodning. Anmodning om ophævelse skal være modtaget af vedkommende pensionsinstitut senest den 1. oktober 1993, og hele pensionsordningen skal være udbetalt senest 31. december 1993.
Stk. 2. Ved ophævelse af de i stk. 1 nævnte pensionsordninger betales en afgift til staten på 40 pct. af det udbetalte beløb. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes tilsvarende.
Stk. 3. Pensionsinstitutterne er i afgiftsåret 1993 ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven af den del af formueafkastet, der vedrører pensionsordninger, der er ophævet efter stk. 1.
§ 4. Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, kan ophæves efter anmodning. Anmodning om ophævelse skal være modtaget af vedkommende pensionsinstitut senest den 1. oktober 1993 og hele pensionsordningen skal være udbetalt senest 31. december 1993.
Stk. 2. Ved ophævelse af de i stk. 1 nævnte pensionsordninger betales en afgift til staten på 40 pct. af det udbetalte beløb. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes tilsvarende.
Stk. 3. Pensionsinstitutterne er i afgiftsåret 1993 ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven af den del af formueafkastet, der vedrører pensionsordninger, der er ophævet efter stk. 1.
§ 4. Pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i medfør af § 10, stk. 1, i lov om afgift af renter af forbrugslån, kan ophæves efter anmodning. Anmodning om ophævelse skal være modtaget af vedkommende pensionsinstitut senest den 1. oktober 1993, og hele pensionsordningen skal være udbetalt senest 31. december 1993.
Stk. 2. Ved ophævelse af de i stk. 1 nævnte pensionsordninger betales en afgift til staten på 40 pct. af det udbetalte beløb. Pensionsbeskatningslovens §§ 30-39 anvendes tilsvarende.
Stk. 3. Pensionsinstitutterne er i afgiftsåret 1993 ikke afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven af den del af formueafkastet, der vedrører pensionsordninger, der er ophævet efter stk. 1.
§ 5. Afgørelse i sager om tilbagebetaling af renteafgift i henhold til §§ 1 og 2 træffes i 1. instans af told- og skatteregionerne. Afgørelserne kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 5. Afgørelse i sager om tilbagebetaling af renteafgift i henhold til §§ 1 og 2 træffes i 1. instans af told- og skatteregionerne. Afgørelserne kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 5. Afgørelse i sager om tilbagebetaling af renteafgift i henhold til §§ 1 og 2 træffes i 1. instans af told- og skatteregionerne. Afgørelserne kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1994 ophæves bekendtgørelse nr. 84 af 17. februar 1988 om indbetaling til pensionsordninger af afgiften af forbrugslån.
Stk. 3. Frigørelsesforsikringer, der ikke er udbetalt efter § 4 inden den 1. januar 1994, anses fra denne dato som kapitalforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10.
Stk. 4. Med virkning fra 1. juli 1993 ophæves § 21, nr. 23, i bekendtgørelse nr. 1100 af 11. december 1992 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1994 ophæves bekendtgørelse nr. 84 af 17. februar 1988 om indbetaling til pensionsordninger af afgiften af forbrugslån.
Stk. 3. Frigørelsesforsikringer, der ikke er udbetalt efter § 4 inden den 1. januar 1994, anses fra denne dato som kapitalforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget fremsættes sammen med regeringens forslag om en gennemgribende omlægning af skattesystemet. Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på øget aktivitet.
Med nærværende lovforslag foreslås den forbrusgsrenteafgift, der er betalt vedrørende afgiftsåret 1987, tilbagebetalt.
Der er oprettet ca. 180.000 konti, hvoraf mange er ganske små. Forslaget om tilbagebetalingen fritager især pengeinstitutterne for besværlig administration.
Forbrugsrenteafgiften blev indført ved lov nr. 698 af 17. oktober 1986 som led i »kartoffelkuren«. Afgiften var gældende fra afgiftsåret 1987. Forbrugsrenteafgiftsloven blev ophævet med virkning fra afgiftsåret 1988 ved lov nr. 833 af 19. december 1989. Afgiften er således kun gældende for afgiftsåret 1987.
De beløb, som foreslås tilbagebetalt, er dels beløb, der efter forbrugsrenteafgiftslovens § 1 er indbetalt til told- og skattevæsenet, dels de nuværende indeståender på pensionsopsparingskonti m.v., som er oprettet i henhold til lovens § 10.
Alle tilbagebetalinger pålægges en afgift på 40 pct. For pensionsordningernes vedkommende svarer dette til de almindelige regler om sumudbetalinger i pensionsbeskatningsloven. For at ligestille personer, der i 1987 valgte at indbetale afgiften til staten, med de, der har oprettet pensionsordninger, foreslås tilbagebetalingerne af afgiftsbeløb ligeledes nedsat med 40 pct.
Afgiftsbeløb
Det foreslås, at indbetalte afgiftsbeløb tilbagebetales med 60 pct., svarende til at der betales en afgift på 40 pct. Beløbene kan af teknisk-administrative grunde tidligst tilbagebetales den 1. oktober 1993.
På tilsvarende måde foreslås det, at forfalden, men ikke betalt afgift, og afgift, der forfalder efter lovens ikrafttræden, nedsættes med 60 pct.
Tilbagebetalingen omfatter ikke inddrivelsesomkostninger, morarenter og lignende.
Pensionsordninger
For de pensionsordninger, der er oprettet i medfør af forbrugsrenteafgiftslovens § 10, gælder pensionsbeskatningsloven med enkelte modifikationer. Bl.a. kan »ophævelse i utide« ikke foretages for disse pensionsordningers vedkommende, og alle udbetalinger er indkomstskattepligtige.
Ved dette lovforslag foreslås det, at de pensionsordninger i pengeinstitutter, der kunne oprettes efter forbrugsrenteafgiftsloven, frigives. For de pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, foreslås det, at der i en periode åbnes adgang til at ophæve ordningerne mod betaling af afgift. Denne adgang gælder også for personer, der ikke ville opfylde betingelserne for at få deres normale pensionsordninger frigivet med 40 pct.-afgift.
Det foreslås, at der af administrative grunde ikke skal betales realrenteafgift for 1993 af ordninger, der ophæves.
Endvidere foreslås det, at den særlige bekendtgørelse om pensionskonti omfattet af forbrugsrenteafgiftslovens § 10 ophæves med virkning fra den 1. januar 1994. Herved bliver de pensionsordninger, der ikke måtte være ophævet forinden, fra dette tidspunkt omfattet af de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven.
De særlige frigørelsesforsikringer, der alene har kunnet oprettes med hjemmel i forbrugsrenteafgiftsloven, foreslås fra 1. januar 1994 overført til skattemæssig behandling som kapitalforsikringer i pensionsøjemed. Overførslen sker ikke med tilbagevirkende kraft.
Provenumæssige konsekvenser
Det skønnes, at der ultimo 1992 stod godt 500 mill. kr. på særlige pensionskonti. Ved frigivelsen heraf inddrager staten 40 pct. eller 200 mill. kr.
Til staten skønnes der at være indbetalt godt 313 mill. kr. i renteafgift. Udbetales 60 pct. heraf, opstår et provenutab på 188 mill. kr.
Tilbagebetalingerne set under eet giver således en provenugevinst på 12 mill. kr.
Afgiftstabet på realrenteafgiften skønnes til ca. 10 mill. kr.
Restancerne vedrørende forbrugsrenteafgiften skønnes at udgøre 128 mill. kr., hvoraf afskrivningen på 60 pct. udgør 77 mill. kr., således at der for 1993 skønsmæssigt vil blive et provenutab på 65 mill. kr. Da det må antages, at en ikke uvæsentlig del af de afskrevne 77 mill. kr. i de kommende år ville være blevet afskrevet som uerholdelige, er der i realiteten alene tale om et fremskrevet tab.
Administrationsomkostninge
Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1994 ophæves bekendtgørelse nr. 84 af 17. februar 1988 om indbetaling til pensionsordninger af afgiften af forbrugslån.
Stk. 3. Frigørelsesforsikringer, der ikke er udbetalt efter § 4 inden den 1. januar 1994, anses fra denne dato som kapitalforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10.
Stk. 4. Med virkning fra 1. juli 1993 ophæves § 21, nr. 23, i bekendtgørelse nr. 1100 af 11. december 1992 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat.
Ingen
Nr LSF 292
Forslag til Lov om tilbagebetaling af afgift af renter af forbrugslån m.v.
Fremsat af skatteministeren (Stavad)
den 19. maj 1993
Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993
Lov nr. 424 af 25/06/1993