1992 LSF 289 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ENSARTET UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING M.V.)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1.«

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. § 2 c, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«

7. § 4 affattes således

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.«

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til: »og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til.«

10. § 5, stk. 6, ophæves.

11. § 6, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for afståelsen.«

12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.

14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«

15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 7 affattes således

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«

17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.«

18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

19. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

22. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1.«.

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.«.

6. § 2 c, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.

7. § 4 affattes således

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.«.

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til: »og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 6, ophæves.

10. § 6, stk. 1, affattes således

» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.

11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

12. § 6, stk. 4-5, ophæves.

Stk. 6-7, bliver herefter stk. 4-5.

13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«.

14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8-9, bliver herefter stk. 5-6.

15. § 7 affattes således

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«.

16. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

17. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

20. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige indkomst«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.

- - -

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1.«.

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af aktier« til: »efter stk. 1«.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

- - -

b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - F, og

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c , affattes således

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,».

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

- - -

c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

- - -

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1.«

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. § 2 c, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«

7. § 4 affattes således

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.«

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til: »og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til.«

10. § 5, stk. 6, ophæves.

11. § 6, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for afståelsen.«

12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.

14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«

15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 7 affattes således

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«

17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.«

18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

19. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

22. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.«

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til: »30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår.«

14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

- - -

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

- - -

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

- - -

f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2,

- - -

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.: »Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

§ 2. - - -

Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne

- - -

e) ved omdannelsen bliver omfattet af § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lov nr. 295 af 10 .juni 1981.

- - -

§ 2. - - -

Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

- - -

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

§ 2. - - -

Stk. 7. Selvangivelsespligten omfatter ikke

1) Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.

2) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes

- - -

6. Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13 a-13 c i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst.

- - -

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af

- - -

2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og

- - -

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af

- - -

3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2 a.

- - -

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-12«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.«

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til: »30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår.«

14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.«.

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

14. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 2. - - -

Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de 5 efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. Kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.

5. § 2 a affattes således

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.«.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

6. § 2 c, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.

§ 2 c. - - -

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

7. § 4 affattes således

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 4,».

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

- - -

c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,

- - -

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk. 1 nævnte selskab.«

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«.

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk. 1 nævnte selskab.«.

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:»efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en investeringsforening i det i stk. 2-8 angivne omfang ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af værdipapirer.

- - -

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang, selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk. 1 nævnte selskab.«

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6, og«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6, og«.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig.

Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, finder beskatning efter stk. 1, 1. pkt., tillige sted, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning, hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 2, eller § 7, stk. 7.

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til: »og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

- - -

5) Skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a og 2 c eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,

- - -

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.«.

§ 4. - - -

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst.

- - -

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke

» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens samlede udlodning,».

§ 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb

- - -

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

- - -

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4.

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stk.

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

§ 4 a. - - -

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b , affattes således

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F, og«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6, og«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10, stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10, stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., § 2 a og § 2 c omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

- - -

9. § 5, stk. 6, ophæves.

§ 5. - - -

Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct.

10. § 6, stk. 1, affattes således

» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10, stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 5. - - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10, stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og § 64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således: »Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse, hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres »udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til: »25 pct.«

12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.

- - -

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til: »aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og § 64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således: »Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse, hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres »udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til: »25 pct.«

12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.: »Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og § 64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til: »§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således: »Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse, hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000 kr.«.

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres »udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen, dog 10 år, hvor aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, selv eller sammen med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-9. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter §§ 2, 2 a og 2 c eller særlig indkomst efter § 4.

- - -

11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 6. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1, efter aktiernes pålydende.

- - -

12. § 6, stk. 4-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 4-5.

§ 6. - - -

Stk. 4. Var den skattepligtige den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, og er dette fortsat tilfældet ved den pågældendes første afståelse af aktier efter dette tidspunkt, indgår de aktier, som den skattepligtige ejede den 1. juli 1981, i opgørelsen af den samlede anskaffelsessum efter stk. 3 med det i § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, nævnte beløb. Er den pågældende ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 ikke længere omfattet af stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab efter § 5.

Stk. 5. Bliver den skattepligtige efter den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på dette senere tidspunkt. Den skattepligtige kan dog vælge af anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, han ejede den 1. juli 1981.

13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således

Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.'.

§ 6. - - -

Stk. 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke indgår i dennes almindelige eller særlige indkomst.

- - -

14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 5-6.

§ 6. - - -

Stk. 7. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, med mindre denne er højere.

- - -

15. § 7 affattes således

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

§ 6 B. - - -

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

- - -

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne udover 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlige indkomst.

Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jf. § 4, stk. 4, foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den således opgjorte fortjeneste.

Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter stk. 2 og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået aktier.

16. I § 8, stk. 1, udgår »,jf. dog stk. 2«.

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993, ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 8 D. - - -

Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er anført i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende anvendelse.

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993, ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992, ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningenslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, jf. dog stk. 2.

- - -

17. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 8. - - -

Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end 1 pct. af denne.

- - -

18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

§ 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

- - -

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

§ 8 a. - - -

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

- - -

13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992, ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 8. - - -

Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.

- - -

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af anparten eller værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 9. I 60, stk. 1, indsættes som litra i)

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres »udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 10. - - -

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 11. - - -

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling på den måde, at der sker beskatning efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter § 4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, medmindre aktierne er omfattet af § 13. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

- - -

20. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 11. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a, 2 b eller 2 c, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.

- - -

§ 11. - - -

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.

- - -

§ 11. - - -

Stk. 7. § 1, nr. 8 og 12, har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

- - -

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 11. - - -

Stk. 17. § 7 har virkning for indskud i investeringsforeninger, som er foretaget senest den 31. december 1993. § 7 har ikke virkning for fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i investeringsforeningsloven, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til: »aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til: »aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til: »aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4«.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22. november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22. november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22. november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 i fusionsskatteloven finder anvendelse på aktier i det modtagende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det indskydende selskab tillige ville have udløst beskatning efter § 4.

- - -

21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

§ 13. - - -

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

- - -

22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

- - -

23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.

§ 13 a. - - -

Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås, eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet, der ikke er særlig indkomstskat, fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

- - -

§ 13. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5,».

§ 13. - - -

Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4 fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personsskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.

- - -

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22. november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller særlige«.

2. I § 15, stk. 5, udgår »samt aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 6, udgår »samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller særlige«.

2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller særlige«.

2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller særlige«.

2. I § 15, stk. 5, udgår »samt aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 6, udgår »samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 15

I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til »aktieindkomst«.

2. § 11, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i personskattelovens § 2 og 4.«

§ 15

I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11, stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

- - -

14. I § 15 , indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3 . Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4 . Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 15. - - -

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.

§ 15 b. - - -

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

- - -

§ 15

I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11, stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 15

I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til »aktieindkomst«.

2. § 11, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i personskattelovens § 2 og 4.«

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.«

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.«.

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

- - -

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.

§ 16 B. - - -

Stk. 2. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier m.v. som nævnt i stk. 1 til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet), medregnes afståelsessummen i overdragerens skattepligtige almindelige indkomst. Den del af afståelsessummen, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes dog efter loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for personer,

1) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet,

2) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller

3) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v. eller på grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende.

Stk. 4. Har en aktionær m.v., der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5 seneste forudgående indkomstår afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes afståelessummen for disse aktier ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår. En eventuel beskatning efter reglerne om beskatning og fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. ophæves. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

- - -

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk. 1 nævnte selskab.«.

§ 16 B. - - -

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1, 2, 4 og 5. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.

- - -

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 16 B. - - -

Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.«

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende ændring

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende ændring

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende ændring

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende ændring

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne fordringer m.v.) foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16. juni 1992 eller senere.«

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes indestående den 16. juni 1992 eller senere.«

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages den 16. juni 1992 eller senere.«

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer m.v.) foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16. juni 1992 eller senere.«.

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer m.v.) foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16. juni 1992 eller senere.«.

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne fordringer m.v.) foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16. juni 1992 eller senere.«

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes indestående den 16. juni 1992 eller senere.«

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som foretages den 16. juni 1992 eller senere.«

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11, stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj 1993.

Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996. Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken der beregnes endelig skat.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for samtlige berørte aktier under eet, dog ikke for fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en særlig aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Regeringen vil med lovforslaget gennemføre en ensartet og sammenhængende beskatning af fortjeneste og tab på aktier og udbytter af aktier.

Efter forslaget integreres beskatningen af fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid i de gældende regler for beskatning af udbytteindkomst, som blev indført i 1991.

Den manglende sammenhæng mellem beskatningen af aktieavancer på den ene side og på den anden side udbytter og løn har hidtil nødvendiggjort nogle meget snærende og svært administrerbare regler for virksomhederne. Eksempelvis holdingreglerne har været nødvendige som værn imod spekulation, men også til ulempe for mange seriøse virksomheder.

Den lave selskabsskatteprocent på 34 er til stor fordel for virksomhederne, så de kan konsolidere sig. Hele formålet med en lempelig selskabsbeskatning er at styrke virksomhedernes egenkapitalgrundlag, at fremme investeringer og at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor har de hidtidige regler med lav eller ingen avancebeskatning modarbejdet hele hovedformålet med en lav selskabsskatteprocent. Det har virket som et paradoks og klart uhensigtsmæssigt, at de hidtidige avancebeskatningsregler har præmieret de virksomhedsejere, der har tømt egenkapitalen ud af selskaberne til en lav eller ingen beskatning.

Den nye aktieavancebeskatningslov fjerner denne tilskyndelse til at udtage egenkapitalen af virksomhederne og medvirker dermed til, at selskaberne fremover får et stærkere økonomisk fundament.

Herudover modvirker ændringerne generelt mulighederne for at spekulere i den hidtil forskellige beskatning af forskellige indkomstarter som løn, udbytte og aktieavance.

Lovforslaget indeholder herudover en tidsmæssig forlængelse af anvendelsen af den såkaldte balanceoppustningsregel i kursgevinstlovens § 7 A og i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 3, stk. 5 - 8, som er rettet mod erhvervelse af fordringer for lånte midler.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændrede udlodningsbestemmelser for udloddende investeringsforeninger. Udlodningspligten udvides således efter forslaget til urealiserede gevinster på fordringer. Baggrunden herfor er skattearbitrage i gældende regler. Beskatningsreglerne for medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ændres tilsvarende.

Forslagets indhold

Aktieudbytter er i dag skattepligtige, hvorimod aktieavancer typisk er skattefri eller kun udsættes for en meget lempelig beskatning.

Efter forslaget integreres beskatningen af aktieavancer i de gældende regler for beskatning af udbytteindkomst, som blev indført i 1991.

De gældende regler for udbytteindkomst gælder udbytte fra selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, hvilket i hovedsagen vil sige aktie- og anpartsselskaber. De foreslåede regler for fortjeneste og tab på aktier gælder alle de af aktieavancebeskatningsloven omfattede aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Det er efter aktieavancebeskatningsloven uden betydning, om der er tale om aktier i et dansk eller udenlandsk selskab.

De gældende regler for gevinster og tab ved afståelse af aktier mindre end tre år efter erhvervelsen bevares uændrede. D.v.s., at gevinster er skattepligtige som kapitalindkomst, og tab kan modregnes i tilsvarende gevinster.

Ved personaktionærers aktieafståelser efter mindst tre års ejertid foreslås følgende

Sondringen mellem hovedaktionærer og mindretalsaktionærer ophæves.

For personer beskattes gevinster.

Dog bliver afståelse af børsnoterede aktier uden skattemæssige konsekvenser, når den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi ved afståelsen (1993-niveau).

For et meget stort flertal af personaktionærer får lovforslaget dermed ingen betydning. Gevinster vil fortsat være skattefri og tab ikke fradragsberettigede, og den skattepligtige skal fortsat ikke foretage nogen opgørelse af gevinster og tab eller gøre rede for anskaffelsessummer for børsnoterede aktier, som den pågældende har ejet i mindst tre år.

Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan efter forslaget modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier, for så vidt aktiebeholdningen overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst.

For aktier, som ikke er børsnoterede, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at holde mindre beholdninger helt uden for opgørelse af gevinst og tab. For aktier, som sjældent eller aldrig overdrages i fri handel, kendes aktiernes kursværdi ofte ikke med den grad af sikkerhed, som må forudsættes i et system, hvor avancebeskatningen afhænger af beholdningens kursværdi.

Den manglende mulighed for at holde mindre beholdninger af unoterede aktier uden for beskatning opvejes af, at tab på unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst.

For unoterede aktier vil der i modsætning til børsnoterede aktier i alle tilfælde skulle foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab ved en aktieafståelse. Der vil dog typisk være tale om en anden type aktionærkreds end i børsnoterede selskaber og i vid udstrækning om aktionærer, som efter gældende regler anses for hovedaktionærer, og som derfor også efter gældende regler skal opgøre gevinster og tab.

Skattepligtige gevinster integreres fuldt ud i de gældende regler for udbytteindkomst, som herefter benævnes aktieindkomst. Det vil sige, at aktieavancer og udbytteindkomst op til 31.700 kr. (1993-niveau) beskattes med 30 pct. (for samlevende ægtefæller 63.400 kr.), mens beløb herudover beskattes med 45 pct.

Negativ aktieindkomst som resultat af fradragsberettigede tab på unoterede aktier modregnes i anden indkomst med en skatteværdi svarende til skattesatsen for positiv aktieindkomst.

Med integrationen af aktieavancer i de gældende regler for udbytteindkomst sikres en fuldstændig neutralitet overfor, om en given indtjening tages ud af selskabet som udbytte eller aktieavance.

Med integrationen i de gældende regler for udbytteindkomst sikres endvidere sammenhæng mellem beskatningsniveauet for aktieindkomst (udbytter og aktieavancer) og skattesystemets øvrige skattesatser som foreslået i regeringens samtidigt fremsatte lovforslag om skatteomlægning.

Den samlede beskatning i selskab og hos aktionær af aktieindkomst under progressionsgrænsen på 31.700 kr. (1993-niveau) bliver som vist nedenfor 53,8 pct., og for aktieindkomst over progressionsgrænsen 63,7 pct.

Efter regeringens forslag vil den højeste marginalskattesats incl. kirkeskat for kapitalindkomst i en gennemsnitskommune i omlægningens slutvirkning blive 58,7 pct. (skatteloftet), og for lønindkomst 62,0 pct., når virkningen af lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag indregnes.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt aktieindkomsten er under 31.700 kr.

------------------------------------------------ Selskab Skattepligtig indkomst 100 A/S-skat 34 pct....... 34 34 Aktionær Udbytte/aktieavance... 66 Udbytte-/avanceskat (30 pct. af 66)....... 19,8 19,8 Nettoavance........... 46,2 ------------------------------------------------ Samlet skat 53,8 ------------------------------------------------

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr., såfremt udbyttet/aktieavancen indgår i den del af aktieindkomsten, som overstiger 31.700 kr.

------------------------------------------------ Selskab Skattepligtig indkomst 100 A/S-skat 34 pct....... 34 34 Aktionær Udbytte/aktieavance... 66 Udbytte-/avanceskat (45 pct. af 66)....... 29,7 29,7 Nettoavance........... 36,3 ------------------------------------------------ Samlet skat 63,7 ------------------------------------------------

Medlemsbeviser (medlemscertifikater) i investeringsforeninger behandles som hidtil som aktier. Fortjeneste ved afståelse af sådanne medlemsbeviser tre år eller mere efter erhvervelsen bliver derfor skattepligtig. Tilsvarende bliver fortjeneste ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger tre år eller mere efter indskuddet skattepligtig.

Forslagets provenumæssige konsekvenser

De foreslåede regler ændrer beskatningen for personlige aktionærer.

Provenuvirkningen heraf er vanskelig at vurdere, bl.a. fordi der ikke foreligger oplysninger i skattestatistikken om størrelsen af de fortjenester, der bliver skattepligtige efter forslaget, hvortil kommer udviklingen i aktiekurserne.

Den direkte virkning på skatteprovenuet kan især henføres til beskatningen af akkumuleret overskud i selskaber som følge af ophævelsen af skattefriheden for store aktieporteføljer efter 3 år, dels til beskatningen af hovedaktionærer som følge af ophævelsen af aftrapningen af beskatningen og af 65.000 kr.'s fradraget.

De gældende aktieavancebeskatningsregler med skattefrihed efter 3 års ejertid udnyttes bl.a. ved at lade et selskab opkøbe obligationer. Der udloddes intet udbytte, men efter 3 år sælges eller likvideres selskabet, hvorefter det akkumulerede overskud udloddes skattefrit til mindretalsaktionærerne.

Antages det, at 10 mia. kr. er placeret i sådanne selskaber på grund af den lave selskabsskattesats, vil afkastet heraf netto efter selskabsskat udgøre ca. 650 mill. kr. årligt. Med en skattesats på 45 pct. udgør skatten af den årlige værdistigning ca. 275 mill. kr.

Herudover vil der fremkomme et merprovenu fra andre større porteføljer. Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering heraf, men rent skønsmæssigt kan provenuet heraf sættes til 75 mill. kr. årligt.

Det er dog ikke givet, at provenuet vil blive realiseret hvert enkelt år gennem udbytte eller avancer, men der vil være en provenuoptjening på beløbet.

Det anslås, at omlægningen af hovedaktionærbeskatningen vil medføre et merprovenu i størrelsesordenen 500 mill. kr.

Hertil skal lægges et provenu som følge af, at hovedaktionærer ikke længere skattefrit årligt kan sælge op til 1 pct. af aktiebeholdningen, dog maksimalt 65.000 kr. Det er ikke muligt at skønne over provenuet heraf.

Samlet skønnes et merprovenu i størrelsesordenen 125 mill. kr. for 1993 og 600 mill. kr. for indkomståret 1994. I de følgende år antages provenuet at stige yderligere.

I ovenstående skøn er det lagt til grund, at skatteyderne ikke ændrer adfærd.

Det må antages, at en række aktieinvesteringer netop er begrundet i skattefrihed eller lav beskatning af aktieavancer.

Det forekommer dog ikke sandsynligt, at en ændret adfærd i væsentligt omfang vil ændre provenuets størrelse. Derimod er det ikke givet, at provenuet vil fremkomme som skat af aktieavancer.

Eksempelvis kan det tænkes, at ovennævnte investeringsselskaber lukkes, således at aktionærerne direkte oppebærer renteindtægterne, hvorved merprovenuet vil fremkomme i form af øget almindelig indkomstskat (og mindre selskabsskat).

Det samme vil være tilfældet, hvis hovedaktionæren i stedet for avance foretager sit udtræk fra virksomheden som løn eller udbytte. Endeligt kan det tænkes, at overskuddet på grund af de ændrede regler forbliver i selskabet og eventuelt investeres i virksomheden.

Med den foreslåede forlængelse af balanceoppustningsreglen forhindres et utilsigtet provenutab fra og med 1. januar 1994.

Forslagets administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Spaltehenvisninger

Aktieavancebeskatningsloven og virksomhedsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1815, 2629, 4020, 4363; tillæg A, 3421; tillæg B, 505; tillæg C, 607.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 77, 734, 3952, 4340; tillæg A, 175; tillæg B, 495, 605; tillæg C, 553.

Ligningsloven og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg A, 6835; tillæg B, .... ; tillæg C, .....

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 826, 1638, 3758, 3772; tillæg A, 2105; tillæg B, 279; tillæg C, 225.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3359, 3528, 4026, 4350; tillæg A, 5827; tillæg B, 525, 695; tillæg C, 557.

Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 7019, 7698, 8488, 9012; tillæg A, 8059; tillæg B, ...; tillæg C, ....

Virksomhedsomdannelsesloven er senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6548, 7093, 10509, 11074; tillæg A, 5477; tillæg B, 2517, 2715; tillæg C, 1497.

Ejendomsavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1965, 4516, 8095, 8264; tillæg A, 3611; tillæg B, 1029; tillæg C, .....

Konkursskatteloven er gennemført ved lov nr. 359 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6547, 6689; tillæg A, 169; tillæg B, 847; tillæg C, 631.

Investeringsforeningsloven er senest ændret ved lov nr. 186 af 14. april 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3887, 4706, 7608, 7851; tillæg A, 6047; tillæg B, 985; tillæg C, .....

Ejerlejlighedsbeskatningsloven er gennemført ved lov nr. 193 af 9. april 1986, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 6921, 7240, 8297, 8581; tillæg A, 4617; tillæg B, 1115; tillæg C, 391.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Skattepligtige aktieavancer medregnes efter forslaget i alle tilfælde i den skattepligtige almindelige indkomst. For personer medregnes aktieavancer som hovedregel ved opgørelse af aktieindkomst, jf. forslagets § 2, nr. 6 og 8, i de tilfælde, hvor fortjeneste og tab efter de hidtidige regler har været særlig indkomst.

Til nr. 2.

Ændringen indebærer, at tab på aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter § 2 a eller § 2 c, ikke kan modregnes i gevinster omfattet af § 2.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den særlige hovedaktionærbeskatning. Ved beskatning efter § 2 opgøres gevinster og tab efter forslaget altid efter den såkaldte aktie-for-aktie metode, som det hidtil har været tilfældet for mindretalsaktionærer.

Til nr. 5.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a om aktier i visse udenlandske investeringsselskaber har hidtil i visse situationer kunnet omgås ved at indskyde et dansk moderselskab mellem den skattepligtige person i Danmark og det lavtbeskattede investeringsselskab. Hvis moderselskabet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat kan modtage udbytter fra datterselskabet uden beskatning, er der mulighed for uden beskatning at akkumulere de indtjente midler i det danske moderselskab. Ved likvidation af det danske moderselskab har midlerne hidtil skattefrit kunnet tilfalde de danske aktionærer på grund af den hidtil gældende 3-års regel i aktieavancebeskatningsloven.

Ved det foreslåede nye stk. 2 i § 2 a udvides bestemmelsen til også at omfatte fortjeneste på aktier i moderselskabet i ovenstående eksempel.

For det andet ændres § 2 a, stk. 1, så der ikke er tvivl om, at § 2 a også omfatter aktier i selskaber, som er indregistrerede her i landet, men hvor en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt beskatningsretten til selskabets indkomst.

Endelig ændres opgørelsesreglerne, så fortjeneste og tab på aktier efter § 2 a i alle tilfælde skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Gennemsnitsmetoden har hidtil alene skullet anvendes af hovedaktionærer. Metoden giver imidlertid den mest korrekte opgørelse, og der findes ikke i forbindelse med aktier i skattelyselskaber at være særlig grund til at anvende den enklere aktie-for-aktie metode.

Til nr. 6.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af den særlige hovedaktionærbeskatning.

Til nr. 7.

De gældende regler for beskatning ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen foreslås ændret, så beskatningen af aktieavancer for personer følger den gældende beskatning af udbytteindkomst, som er indført i 1991.

Dette indebærer efter det foreslåede § 4, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, at gevinster som udgangspunkt bliver skattepligtige, og at den gældende sondring mellem hovedaktionærer og mindretalsaktionærer afskaffes.

Som en undtagelse af væsentlig praktisk betydning foreslås, at personer, hvis samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi, ikke beskattes ved afståelse af aktier fra beholdningen, jf. det foreslåede § 4, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven. Beløbsgrænsen gælder ægtefællers samlede beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet er i 1993-niveau og foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. I den foreslåede lovtekst er angivet 83.300 kr., hvilket efter regulering giver 100.000 kr. for 1993. Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad enten den pågældende har haft aktierne kortere eller længere end tre år.

Skattefriheden bestemmes af, om beholdningen af børsnoterede aktier inden for de seneste tre år før afståelsen har oversteget 100.000 kr. Beholdningens kursværdi opgøres ved hvert indkomstårs udløb, ved hver aktieerhvervelse og ved hver aktieafståelse.

Børsnoterede aktier defineres i loven som de aktier, investeringsforeninger i henhold til lov om investeringsforeninger § 20, stk. 1, har adgang til at placere deres formue i.

Det vil for det første sige aktier, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af De Europæiske Fællesskaber, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet.

For det andet omfattes tillige nyemitterede aktier, når der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et marked som før nævnt, og der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen.

Efter det foreslåede § 4, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan tab ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig, modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier tre år eller mere efter erhvervelsen. Modregningsadgangen følger de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 om modregning af tab ved afståelse af aktier mindre end tre år efter erhvervelsen. Det vil sige, at tab kan modregnes i indkomstårets gevinster på børsnoterede aktier, som afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. Overskydende tab kan herefter fremføres til modregning i tilsvarende gevinster i de fem efterfølgende indkomstår. Alternativt kan et overskydende tab overføres til modregning i en ægtefælles gevinster, og eventuelt tilsvarende fremføres til modregning i ægtefællens gevinster inden for de fem efterfølgende indkomstår.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan efter det foreslåede § 4, stk. 4, i aktieavancebeskatningsloven fradrages i anden indkomst.

Denne fradragsadgang indtræder dog ikke i tilfælde, hvor den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr., og en aktie f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen overgår fra børsnoteret til unoteret. I et sådant tilfælde, hvor en afståelse af aktien ville have været uden skattemæssige konsekvenser, opnår den skattepligtige ikke fradragsret for tab som følge af overgangen fra børsnoteret til unoteret. Dette følger af det foreslåede § 4, stk. 5.

Hovedparten af personaktionærerne kan antages permanent at ligge over eller under beløbsgrænsen på 100.000 kr.

Det store flertal, som permanent ligger under grænsen, vil aldrig skulle opgøre fortjeneste eller tab ved deres afståelser af børsnoterede aktier efter tre års besiddelse og skal efter de tre år ikke kunne gøre rede for anskaffelsessummer m.v.

Aktionærer, som permanent ligger over grænsen, vil blive beskattet af gevinster og vil kunne modregne tab og skal derfor kunne gøre rede for aktiernes anskaffelsessummer.

For et begrænset mindretal af personaktionærerne vil det forekomme, at en beholdning af børsnoterede aktier passerer grænsen på 100.000 kr., ligesom det kan forekomme, at en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret eller omvendt.

Falder en beholdnings kursværdi, hvad enten dette skyldes kursfald, frasalg af aktier eller aktiers overgang fra børsnoterede til unoterede, så beholdningen kommer under grænsen på 100.000 kr., vil fremtidige salg være skattefri, når beholdningen i tre år har ligget under beløbsgrænsen, og aktionæren skal ikke længere kunne gøre rede for aktiernes anskaffelsessummer. Tab vil ikke kunne modregnes i andre gevinster, når beholdningen i tre år ikke har oversteget 100.000 kr.

Stiger en beholdnings kursværdi, så beholdningen kommer over grænsen på 100.000 kr., hvad enten dette skyldes kursstigninger, yderligere aktiekøb eller aktiers overgang fra unoterede til børsnoterede, vil aktionæren skulle beskattes af fremtidige gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre gevinster.

For selskaber m.v. sker der efter forslaget som efter gældende regler ingen beskatning ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen, og tab kan ikke fradrages eller modregnes i andre gevinster. Dette gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., samt skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Der henvises til det foreslåede § 4, stk. 6.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og har hidtil formelt været omfattet af hovedaktionærreglerne, og ikke formelt under alle omstændigheder været skattefri ved aktieafståelser efter tre års besiddelse. Som en konsekvens af, at hovedaktionærbeskatningen afskaffes, medtages akkumulerende investeringsforeninger i kredsen af selskaber m.v., som ikke beskattes og ikke har fradragsret ved afståelse af aktier efter tre års besiddelse eller mere.

Hvad angår aktieavancer hos udloddende investeringsforeninger henvises til lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 8 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at fortjeneste på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter lovforslagets § 1, nr. 6, altid skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Til nr. 10.

Efter forslaget skal skattepligtige gevinster og fradrags- eller modregningsberettigede tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen opgøres efter de regler, som hidtil har været anvendt af hovedaktionærer og næringsskattepligtige. Det vil først og fremmest sige, at fortjeneste og tab opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Gennemsnitsmetoden giver den mest korrekte opgørelse og udelukker muligheden for at opnå skattetekniske tab i forbindelse med fondsaktieudstedelse.

Flertallet af personaktionærer, som alene har børsnoterede aktier med en aktuel kursværdi, som ikke overstiger 100.000 kr., berøres ikke af lovforslaget. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års ejertid, fortsat opgøres efter aktie-for-aktie metoden i aktieavancebeskatningslovens § 5. Det samme gælder fortsat ved selskabers aktieafståelser inden tre års ejertid.

For unoterede aktier samt for børsnoterede aktier i beholdninger over den skattefri bundgrænse opgøres fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års ejertid efter aktie-for-aktie metoden og efter tre år efter gennemsnitsmetoden. Ved opgørelse efter gennemsnitsmetoden tages alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for afståelsen.

Til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen har hidtil været nødvendig i tilfælde, hvor gennemsnitsmetoden anvendes både for aktier under tre år og over tre år, mens fortjeneste og tab for førstnævnte aktier behandles som kapitalindkomst og for sidstnævnte som særlig indkomst. Efter forslaget behandles avancen altid som kapitalindkomst, i de tilfælde hvor gennemsnitsmetoden kan finde anvendelse både for aktier under tre år og over tre år. Det gælder alene avancer efter § 2 a og § 2 c. Bestemmelsen er følgelig overflødig.

Til nr. 12 og 14.

Der er tale om redaktionelle ændringer, idet bestemmelserne er overført til lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Til nr. 13.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15.

Hvis kursværdien af en beholdning af børsnoterede aktier stiger, så værdien passerer beløbsgrænsen på 100.000 kr., vil aktionæren ved fremtidige aktieafståelser skulle beskattes af gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre gevinster.

Principielt kendes anskaffelsessummen ikke for de børsnoterede aktier, som aktionæren har ejet i tre år eller mere på det tidspunkt, hvor beholdningens kursværdi passerer over 100.000 kr., idet aktionærer med mindre beholdninger af børsnoterede aktier ikke skal opgøre gevinster og gøre rede for anskaffelsessummer.

Af denne praktiske årsag samt med henblik på at sikre, at den skattepligtige ikke beskattes af den del af en fortjeneste, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under 100.000 kr., gives den skattepligtige adgang til at anvende aktiernes kursværdi på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til mere end 100.000 kr., i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Bestemmelsen indsættes som § 7, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.

Tilsvarende får den skattepligtige ikke modregningsadgang for tab, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under 100.000 kr.

Principielt opgøres kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved hvert indkomstårs udløb, umiddelbart før hver aktieafståelse og umiddelbart efter hver aktieerhvervelse. Udviser en opgørelse på eet af disse tidspunkter en beholdning, som overstiger 100.000 kr., mens beholdningen på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter ikke oversteg 100.000 kr., anvendes aktiernes kursværdi på førstnævnte tidspunkt i stedet for de faktiske anskaffelsessummer (indgangsværdier).

Herved sikres dels en rimelig enkel ordning for det fåtal af aktionærer, som i praksis vil blive berørt af bestemmelsen, dels en rimelig tidsmæssig sammenhæng mellem fastsættelsen af aktiernes aktuelle kurser som indgangsværdier og det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen på 100.000 kr. overskrides.

Tilsvarende gælder, hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret, f.eks. ved en suspendering fra børsnoteringen. Har aktien været ejet i tre år eller mere, og overstiger den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier før overgangen ikke 100.000 kr., indebærer dette en overgang fra skattefrihed til beskatning af en fremtidig fortjeneste.

Også i dette tilfælde beskattes aktionæren efter forslaget ikke af den del af en fortjeneste, som vedrører perioden før aktiens overgang fra børsnoteret til unoteret. Dette sikres efter det foreslåede § 7, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven ved, at aktien i forbindelse med en senere afståelse anses for anskaffet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor aktien overgik til unoteret.

Hvis aktien omvendt i forbindelse med en børsintroduktion eller ophævelse af en suspendering fra børsnoteringen overgår fra unoteret til børsnoteret, kan aktien eventuelt gå ind i en beholdning af børsnoterede aktier, som ikke overstiger 100.000 kr. Hvis aktien er erhvervet tre år eller mere forinden, vil en fortjeneste ved en senere afståelse være skattefri, og et tab vil ikke kunne fradrages. Aktionæren skal derfor ikke længere kunne gøre rede for anskaffelsessummen.

Til nr. 16-17.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af, at hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til personskattelovens § 19 a.

Til nr. 18.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til nr. 19.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den særlige hovedaktionærbeskatning, herunder 5-årsreglen.

Til nr. 20.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den særlige hovedaktionærbeskatning, herunder reglen om skattefrihed ved afståelse af under 1 pct. af aktiekapitalen.

Til nr. 21.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 22.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til nr. 23.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 13.

Til § 2

Til nr. 1, 6, 10, og 13.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget om at samle aktieudbytter og aktieavancer under fællesbetegnelsen aktieindkomst.

Til nr. 2.

Ved den foreslåede ændring bliver fortjeneste og tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen kapitalindkomst, i de tilfælde hvor indkomsten ikke bliver aktieindkomst. Dette vil først og fremmest gælde ved afståelse af medlemsbeviser i udloddende investeringsforeninger.

Til nr. 3.

Ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger inden tre år, efter at indskuddet er foretaget, beskattes fortjeneste og tab, som ikke løbende er blevet beskattet. Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning også tre år eller mere, efter at indskuddet er foretaget, beskattes, og at beløbet, uanset hvornår hævningen foretages, beskattes som kapitalindkomst.

Til nr. 4.

Efter den gældende § 4, stk. 4, i personskatteloven er udlodninger, efterbetalinger m.v. fra andelsforeninger m.v. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a personlig indkomst. Ligningslovens § 16 B indebærer, at afståelsessummer i forbindelse med afståelse af aktier, medlemsbeviser m.v. til det udstedende selskab m.v. behandles som udbytteudlodning. Sådanne afståelsessummer er imidlertid ikke hidtil blevet behandlet som personlig indkomst men som kapitalindkomst. Dette forhold rettes nu, så afståelsessummer i de omhandlede situationer fuldt ud behandles på samme vis som udbytte.

Til nr. 5.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring, beskattes fuldt ud som almindelig indkomst og for personer som personlig indkomst. Dette er i overensstemmelse med et grundprincip, at indkomst ved næringsvirksomhed fuldt ud beskattes. Udbytte af næringsaktier bør beskattes tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempelige beskatning af udbytte af næringsaktier ophæves. Efter gældende regler beskattes udbytte også af næringsaktier alene som udbytteindkomst, forudsat betingelserne for beskatning som udbytteindkomst i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 7.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos medlemmerne efter gældende regler som udbytteindkomst for den dels vedkommende, som kan henføres til foreningens indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2.

Som konsekvens af, at fortjenester ved afståelse af aktier efter tre år eller mere efter lovforslaget som hovedregel bliver aktieindkomst, foreslås, at også den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, som kan henføres til foreningens indtægt ved afståelse af aktier efter tre år eller mere som hovedregel beskattes som aktieindkomst hos medlemmerne.

Til nr. 8, 11, 12 og 14.

Ved forslaget bliver skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen som hovedregel aktieindkomst.

Efter bestemmelserne integreres beskatningen af gevinster på aktier fuldt ud i den gældende beskatningsordning for udbytter. Det vil herefter være uden betydning for den samlede beskatningsprocent, om indkomst optjent i selskabet overføres til aktionæren i form af udbytte eller ved salg af aktierne.

Forslaget medfører, at summen af udbytter og aktiegevinster op til 31.700 kr. (1993) beskattes med 30 pct., mens det overskydende beløb beskattes med 45 pct. Skatten af de første 31.700 kr. er endelig og svarer til den kildeskat, der efter kildeskatteloven skal indeholdes af de udloddende selskaber. At skatten er endelig betyder, at skatteværdien af f.eks renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes i skatten. Reglerne sikrer, at personer, der kun har udbytter fra danske selskaber på mindre end 31.700 kr., eller som sælger af en beholdning af børsnoterede aktier på mindre end 100.000 kr. (1993), ikke behøver at selvangive deres afkast af aktierne.

Såfremt den skattepligtige har aktieavancer, der indgår i aktieindkomsten (ved salg fra børsnoterede beholdninger over 100.000 kr. eller ved salg af unoterede aktier m.v.), skal disse under alle omstændigheder selvangives, fordi der ikke kan indeholdes udbytteskat i avancer. Overstiger summen af udbytter og avancer, der indgår i aktieindkomsten, 31.700 kr., skal den skattepligtige endvidere selvangive det overskydende beløb til brug for beregningen af 45 pct.-skatten.

Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af aktier modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Såfremt den skattepligtige afstår aktier med tab, skal det derfor sikres, at indeholdt udbytteskat af det udbytte, hvori tabet skal modregnes, refunderes til den skattepligtige. Det foreslås derfor, at såfremt den indeholdte kildeskat på 30 pct. af udbytterne overstiger 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i mere end tre år. Det skyldes, at fradragsberettigede tab på børsnoterede aktier kun kan modregnes i gevinster på børsnoterede aktier. Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der er ældre end tre år, skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den indeholdte udbytteskat.

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der overstiger 31.700 kr. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i skatterne for de fem efterfølgende indkomstår.

Er den skattepligtige gift og samlevende ved indkomstårets udløb, beregnes negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger 63.400 kr. og med 45 pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles beløbet på 63.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.

På samme måde som for personer skal skattepligtige dødsboer have adgang til at modregne skatteværdien af negativ aktieindkomst i skatten af anden indkomst. Beskatningsordningen for dødsboer er dog udformet på den måde, at 75 pct. af udbytter over 31.700 kr. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at opnå symmetri mellem beskatning af positiv og negativ aktieindkomst for skattepligtige dødsboer foreslås, at 60 pct. af negativ aktieindkomst under 31.700 kr. og 75 pct. af negativ aktieindkomst over 31.700 kr. kan fradrages ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige indkomst. I øvrigt gælder de samme regler som for personer.

Til nr. 9.

Udbytter og fortjenester vedrørende aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v.) samt fortjenester og tab vedrørende aktier i foreninger m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, (bl.a. udloddende investeringsforeninger) bliver efter forslaget kapitalindkomst. Den typisk lempeligere beskatning som udbytteindkomst bygger på en forudsætning om en forudgående beskatning i selskabet. Denne forudsætning er ikke opfyldt i disse tilfælde.

Til nr. 15.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den særlige hovedaktionærbeskatning. Der foreslås ingen ændringer i afgrænsningen af den personkreds, der skal være berettiget til nedslag i formueskatten. Det hovedaktionærbegreb, der foreslås indført i personskattelovens § 19 a, svarer således ganske til det hidtidige hovedaktionærbegreb i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og § 8, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til personskattelovens § 19 a.

Til nr. 2-5.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, (holdingreglerne) foreslås ophævet.

Holdingreglerne indebærer beskatning af afståelsessummer for aktier i tilfælde, hvor afståelsessummen reelt, omend ikke formelt, har karakter af en udbytteudlodning. Holdingreglerne har til formål at beskatte konverteringer af udbytte til ubeskattet eller lempeligere beskattet aktieavance for dermed at hindre, at udbyttebeskatningen undermineres af en lempeligere aktieavancebeskatning.

Med lovforslagets opstramninger af aktieavancebeskatningsloven bliver holdingreglerne overflødige.

Til § 4

Til nr. 1 og 2.

Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Disse foreninger kan opdeles i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter de samme regler som for aktieselskaber.

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud, og som desuden opfylder betingelsen om, at foreningen ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter og visse gevinster, fortjenester og tab, beskattes som udloddende investeringsforeninger.

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a fastslår, hvilke beløb en udloddende investeringsforening skal udlodde. Hvis foreningen ikke udlodder disse beløb bliver foreningen i stedet beskattet som en akkumulerende investeringsforening.

Udloddende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter kun indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

De udloddende investeringsforeninger anses ikke for skattepligtige af aktieavancer, udbytter, renter og kursgevinster, og de er derfor i realiteten skattefrie. Skattefriheden for de udloddende investeringsforeninger modsvares af, at medlemmerne er skattepligtige af de udloddede renter, udbytter, aktieavancer og kursgevinster.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af certifikaterne eller ved likvidation af foreningen beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

De udloddende investeringsforeninger skal udlodde realiserede kursgevinster men ikke urealiserede kursgevinster. Som følge heraf kan udlodningspligten i § 1, stk. 1, nr. 5 a, i selskabsskatteloven omgås ved, at en udloddende investeringsforening investerer i uforrentede stående obligationer, der ikke giver noget løbende afkast, men indfries fuldt ud efter tre år i det år, hvor foreningen opløses. Det indebærer, at investeringsforeningen ikke udlodder nogen indtægt af obligationerne før det år, hvori obligationerne indfries, og foreningen opløses. Medlemmerne bliver dermed kun beskattet af kursgevinsten på obligationerne i det omfang, de beskattes af fortjeneste, når foreningen opløses og certifikaterne afstås.

Med de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 4 vil kursgevinsten kunne udloddes som skattefri likvidationsgevinst til certifikatejere, der har børsnoterede certifikater med en aktuel kursværdi på indtil 100.000 kr. (1993-niveau). Herudover vil fortjenesten blive beskattet som kapitalindkomst.

Hertil kommer, at udskydelse af beskatningen indtil obligationerne indfries, også medfører en rentegevinst for certifikatejerne.

Det foreslås derfor, at det bliver en betingelse for beskatning som udloddende investeringsforening, at foreningen udlodder såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, gevinst ved afståelse af visse fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), og gevinst og tab på terminskontrakter m.v.

De urealiserede gevinster og tab opgøres som forskellen mellem fordringernes kursværdi ved indkomstårets slutning og fordringernes kursværdi ved indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for kursværdien ved indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for kursværdien ved indkomstårets slutning.

Ved den første opgørelse af urealiserede gevinster efter denne lov anvendes dog anskaffelsessummerne i stedet for kursværdierne ved indkomstårets begyndelse.

Efter de gældende regler skal fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven udloddes til medlemmerne. Som konsekvens af de foreslåede ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid skal disse beløb også udloddes til medlemmerne.

Til nr. 3 og 6.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget i § 3 om ophævelse af ligningslovens § 16 B, stk. 2-5.

Til nr. 4.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til personskattelovens § 19 a.

Til nr. 5.

Efter gældende regler medregner selskaber, som ikke har den fornødne ejerandel (ikke er moderselskaber) til at modtage datterselskabsudbytter skattefrit, kun 66 pct. af modtaget udbytte fra danske aktieselskaber ved indkomstopgørelsen. Derved opnår selskaber en lempelse i beskatningen af aktieudbytte, som svarer til den lempelse, personer opnår, når udbyttet beskattes som aktieindkomst (udbytteindkomst efter de hidtidige regler).

Selskaber, som driver næring ved køb og salg af aktier, er imidlertid også omfattet af denne lempelige regel for deres næringsaktier. Fortjeneste og tab ved afståelse af næringsaktier er derimod altid fuldt skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede. Det sidste er i overensstemmelse med det grundprincip, at indkomst ved næringsvirksomhed fuldt ud beskattes, hvorimod det første fraviger princippet.

Den lempelige beskatning af udbytter har nødvendiggjort en særlig værnsregel i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, så der ved tabsfradrag tages højde for, at udbytter kun for 66 pct.'s vedkommende har været skattepligtige. Denne værnsregel har vist sig uhyre vanskelig at praktisere tilfredsstillende for pengeinstitutters næringsaktier, idet pengeinstitutter ofte opgør aktieavancer efter et lagerprincip.

Det foreslås på denne baggrund i forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningen at ophæve 66 pct.s'reglen for næringsaktier.

For personer, som er næringsdrivende i aktier, foreslås udbytter i § 2 tilsvarende beskattet som personlig indkomst.

Til nr. 7.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at fortjeneste på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter forslaget altid opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Til § 5

Der er tale om en ændring af fondsbeskatningsloven, som svarer til ændringen i § 4, nr. 5, af selskabsskatteloven. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 6

Der er alene tale om redaktionelle ændringer som følge af den ændrede aktieavancebeskatning.

Til § 7

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til personskattelovens § 19 a.

Til § 8

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 9

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af hovedaktionærbeskatningen.

Hidtil har adgangen til skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab været betinget af, at alle omdannerne bliver hovedaktionærer i selskabet. Kun derved er den ved omdannelsen udskudte beskatning efter de hidtidige aktieavancebeskatningsregler kommet til beskatning ved afståelse af de aktier eller anparter, der er modtaget som led i omdannelsen.

Efter lovforslaget vil kun mindre beholdninger af børsnoterede aktier kunne afstås skattefrit efter tre års ejertid, og det er derfor ikke længere nødvendigt at stille krav om, at omdannerne ved omdannelsen opnår en vis ejerandel i selskabet.

Til § 10

Til nr. 1 og 2.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, beskattes fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder under visse nærmere bestemte betingelser ikke, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, under tilsvarende omstændigheder ikke ved indkomstopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.

Dette indebærer, at fortjeneste på andele i en andelsboligforening m.v., hvor en del af ejendommen er udlejet, ikke er skattefri, for så vidt angår den del af fortjenesten, som vedrører det udlejede. Denne del af fortjenesten på andelsbeviset m.v. behandles efter aktieavancebeskatningsloven.

Efter de hidtil gældende regler for aktieavancebeskatning har også den del af fortjenesten, som vedrører det udlejede, været skattefri, når andelsbeviset m.v. først blev afstået tre år efter erhvervelsen, og sælgeren ikke kunne anses for hovedaktionær i andelsboligforeningen m.v.

Med de foreslåede regler for aktieavancebeskatning ville der imidlertid som udgangspunkt skulle ske beskatning af den omhandlede del af fortjenesten. Det findes imidlertid rimeligt og hensigtsmæssigt at lade den skattefrihed, som gælder for ejere af en- og tofamilieshuse, gælde fuldt ud også for andelshavere i andelsboligforeninger og aktionærer i aktieboligselskaber.

I andelsboligforeninger vil lejeindtægten fra udlejede lejligheder ofte ligge under andelshavernes betaling af boligafgift (husleje) til foreningen. En eventuel fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, vil ofte skyldes andelshavernes egen betaling af boligafgift og ikke lejeindtægterne. For ikke i disse tilfælde at beskatte en fortjeneste, som hidrører fra medlemmernes egne indbetalinger, foreslås det i § 10, nr. 2, at ophæve ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, således at skattefriheden ved afståelse af andelsbeviser m.v. også gælder den del af andelsbeviset, som ikke svarer til sælgerens beboelseslejlighed.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor lejeindtægten ikke ligger på et lavt niveau som ovenfor beskrevet, men er af en sådan størrelse, at foreningen har overskud på udlejningen, beskattes foreningen af dette overskud.

Aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på fortjeneste og tab ved afståelse af de af loven omfattede værdipapirer samt ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, som er en undtagelse til aktieavancebeskatningsloven, har derimod alene virkning ved afhændelse eller afståelse af andelsbeviser m.v. men ikke ved udlodning af likvidationsprovenu. Dette forhold kom tydeligere frem i lovteksten, da fritagelsesbestemmelsen tidligere fandtes i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2 A, stk. 5, men anses fortsat for at være gældende. Da der ikke er særlige grunde til at behandle fortjeneste og tab, som fremkommer ved foreningens opløsning, anderledes end fortjeneste og tab, som fremkommer ved salg af et andelsbevis, foreslås anvendelsesområdet for ejendomsavancebeskatningsloven udvidet i overensstemmelse hermed.

Til § 11

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til § 12

Til nr. 1 og 2.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring, beskattes fuldt ud som almindelig indkomst. Udbytte af næringsaktier bør beskattes tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempeligere beskatning af næringsudbytter ophæves.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 13

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen indgår efter gældende regler i særlig indkomst.

Det foreslås, at sådanne fortjenester og tab i stedet indgår i den almindelig indkomst.

Til § 14

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at aktieavancer efter forslaget ikke længere beskattes som særlig indkomst.

Til nr. 2-4.

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til § 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 16

Til nr. 1.

Medlemmer af en kontoførende investeringsforening er direkte skattepligtige af foreningens indtægter. Den kontoførende forening er alene administrator af medlemmernes formue og er ikke selvstændig skattesubjekt.

Der er i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger fastsat regler om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Medlemmerne skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af indtjente renter, udbytter og visse gevinster, fortjenester og tab.

Medlemmerne skal endvidere medregne såvel realiserede som urealiserede fortjenester eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. De nævnte fortjenester eller tab skal dog først medregnes for det indkomstår, hvor medlemmet hæver af sit indestående i foreningen, og kun i det omfang, de vedrører den del af det indskud, der hæves. Fortjenesten eller tabet medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i foreningen, før der er forløbet tre år regnet fra indskuddets foretagelse, skal fortjeneste og tab fuldt ud medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. For så vidt angår tab finder aktieavancebeskatningslovens regler om tab ved afståelse inden for tre år efter erhvervelsen tilsvarende anvendelse.

Ved hævning 3 år eller mere efter indskuddets foretagelse er en fortjeneste skattefri og et tab ikke fradragsberettiget.

Loven indeholder en værnsregel for indskud foretaget for lånte midler.

Det foreslås i lighed med forslaget under § 4, nr. 1, om beskatning af udloddende investeringsforeninger, at der løbende sker beskatning hos medlemmerne af såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, gevinst ved afståelse af visse fordringer, der ikke opfylder kravet om mindsterente og gevinst og tab på terminskontrakter m.v.

De urealiserede gevinster og tab opgøres som nævnt i bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Til nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 186 af 14. april 1993.

Til nr. 4.

Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere fra indskuddets foretagelse, skal medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. Selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-5b og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven skal fortsat være skattefri af fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere fra indskuddets foretagelse.

På den måde ligestilles de kontoførende investeringsforeninger med de udloddende investeringsforeninger, hvor der er en vis løbende beskatning af udlodninger og en efterfølgende beskatning ved afståelse af certifikaterne.

Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning af indskud altid skal beskattes som kapitalindkomst, jf. bemærkningerne til § 2.

Til § 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til § 18

Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 gennemførtes et indgreb mod den dengang omfattende skattearbitrage ved erhvervelse af blåstemplede obligationer m.v. for lånte midler. Ved loven indførtes således bl.a. kursgevinstlovens § 7 A og § 3, stk. 5 - 8, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Lovindgrebet har midlertidig virkning. De nævnte bestemmelser har således alene virkning for fordringer, som erhverves senest den 31. december 1993, og for indskud i kontoførende investeringsforeninger, som foretages senest samme dato.

Efter forslaget ophæves den tidsmæssige begrænsning for anvendelse af de nævnte lovbestemmelser.

Den samtidigt indførte tilsvarende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 c forlænges ikke, da bestemmelsen ved lovforslaget bliver overflødig.

Til § 19

Til stk. 1-2.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven generelt har virkning fra og med den 19. maj 1993.

Ændringerne i skattekontrolloven har dog først virkning fra og med indkomståret 1994.

Til stk. 3.

Lovens § 1 har virkning for afståelse af aktier, som finder sted den 19. maj 1993 eller senere.

Skattepligtige, som var mindretalsaktionærer indtil den 19. maj 1993, og som ikke ville være blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 ved en afståelse den 18. maj 1993, kan efter § 19, stk. 3, med henblik på opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse anvende aktiens handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller over tre år. I førstnævnte tilfælde gælder adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 dog kun, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen.

Herved sikres, at der for mindretalsaktier, som hidtil har kunnet afstås uden beskatning af gevinster og uden fradragsret for tab, alene sker beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993.

Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund. Muligheden for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, efter lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., står i denne forbindelse åben.

Når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 som ovenfor omtalt friholdes for beskatning, ville det ikke være rimeligt, hvis den skattepligtige kunne opnå fradrag for tab vedrørende perioden før den 19. maj 1993. Et tab i forbindelse med en senere aktieafståelse, som fradrages eller modregnes i andre gevinster, kan derfor ikke overstige forskellen mellem aktiens handelsværdi den 19. maj 1993 og afståelsessummen.

Til stk. 4.

Der foreslås i § 19, stk. 4, en særlig lempelig overgangsregel for medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993. Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier.

Det foreslås for sådanne aktier, at fortjenester og tab vedrørende perioden frem til båndlæggelsens ophør behandles som hidtil. Det vil sige, at fortjenester ikke beskattes, og tab ikke kan fradrages eller modregnes i andre fortjenester, når afståelse finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen.

Dette sikres ved, at den skattepligtige med henblik på opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan anvende aktiens handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Også her gælder den ovenfor omtalte regel, hvorefter et tab, som fradrages eller modregnes i andre gevinster, ikke kan overstige forskellen mellem aktiens handelsværdi ved båndlæggelsens ophør og afståelsesummen.

Hvis aktierne afstås inden båndlæggelsens udløb, hvilket f.eks. kan ske ved tvangsindløsning efter aktie- eller anpartsselskabslovens bestemmelser, men tre år eller mere efter erhvervelsen, sker der ingen beskatning af en fortjeneste, ligesom et tab ikke kan fradrages eller modregnes i andre gevinster.

Sker afståelsen mindre end tre år efter erhvervelsen omfattes afståelsen af de efter lovforslaget uændrede regler for aktieafståelser mindre end tre år efter erhvervelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2. Det vil sige, at gevinster beskattes, og tab kan modregnes i tilsvarende gevinster.

Når handelsværdien på et fremtidigt tidspunkt anvendes som anskaffelsessum for medarbejderaktier, må aktierne nødvendigvis anses for en særlig aktieklasse ved anvendelse af gennemsnitsmetode og first-in-first out princippet. Hvis den skattepligtige både har båndlagte medarbejderaktier og frie aktier i samme selskab, skal der ved en afståelse af en del af aktierne foretages en fordeling af anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen mellem de afståede aktier og de i behold værende aktier. En sådan fordeling er naturligvis ikke mulig, når anskaffelsessummen endnu ikke kendes for medarbejderaktierne. Medarbejderaktier anses derfor for en særlig aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør.

Til stk. 5-6.

Ved forslagets § 19, stk. 5 og 6, overføres den gældende § 6, stk. 4-5 og 7, i aktieavancebeskatningsloven til lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Der er tale om overgangsbestemmelser, som knytter sig til den hovedaktionærbeskatning, som foreslås ophævet.

§ 19 a. - - -

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

- - -

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11, stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj 1993.

Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996. Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken der beregnes endelig skat.

§ 27. - - -

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra c), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

- - -

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6, og«.

§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler. Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.

- - -

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. : »Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Tidsrummet for afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår anses for et indkomstår.

- - -

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt, § 32, stk. 4, 2. pkt., og § 64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 31. - - -

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren fastsætter.

§ 32. - - -

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

- - -

§ 33. - - -

Stk. 3. Ved udlæg af aktier, der ikke er omfattet af §§ 2 a, 2 b, 2 c, 3 eller § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 10, stk. 2 og 4, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i lov om beskatning ved afståelse af fast ejendom.

- - -

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således: »Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse, hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000 kr.«.

§ 33 A. Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk. 1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og arveafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages, såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, eller udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4.

- - -

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Størrelsen af disse passivposter beregnes af skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er opført i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst, udgør passivposten dog kun 25 pct. af fortjenesten. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en passivpost til en lavere procent end angivet i 1. eller 2. pkt., hvis de er enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Ved beregningen ses der bort fra fradrag efter § 7, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Skatteministeren fastsætter regler om boers tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne.

- - -

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 35 K. - - -

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

- - -

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 43. - - -

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter

- - -

i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er en udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

§ 64. - - -

Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

- - -

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til: »§ 4,».

§ 64. - - -

Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.

- - -

Ingen

Nr LSF 289

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Stavad)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993

Lov nr. 421 af 25/06/1993