1992 LSF 283 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNING) (skatteomlægning)

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres i nr. 6 ».« til: »,», og som nr. 7 indsættes

»7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M.«

2. § 5 affattes således

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) indkomstskat efter § 8 og

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a.«

3. § 6 affattes således

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.«

4. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.«

5. § 7 affattes således

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.«

6. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 9, 2. pkt., affattes således

»I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2.«

8. I § 9, 3. pkt., ændres »§§ 10-11« til: »§ 10«, og 5. pkt. ophæves.

9. § 10, stk. 1, affattes således

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.«

10. § 10, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

11. I § 10, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt.

12. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

13. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres to steder »stk. 8-10« til: »stk. 6-8«.

14. § 11 ophæves.

15. § 12, stk. 1, affattes således

»Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.«

16. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2., 2. pkt., indsættes efter »§§»: »6 a,».

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7«, og i 2. pkt. ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8«.

18. § 13, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 19 affattes således

»§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten.

3) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

5) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.

7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-7.«

20. § 20 affattes således

»§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.«

21. Overskriften før § 21 ændres fra »Overgangsregler« til: »Fælles bestemmelser«, og §§ 21-24 ophæves.

22. Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.«

23. § 26 ophæves.

24. § 27, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 4, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«

25. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.«

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992 som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres i nr. 6 ».« til: »,», og som nr. 7 indsættes

»7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M.«.

2. § 5 affattes således

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) indkomstskat efter § 8 og

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a.«.

3. § 6 affattes således

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.«.

4. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.«.

5. § 7 affattes således

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 200.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret, og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 200.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 200.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr. ».

6. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

7. § 9, 2. pkt., affattes således

»I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

8. I § 9, 3. pkt., ændres »§§ 10-11« til: »§ 10«, og 5. pkt. ophæves.

9. § 10, stk. 1, affattes således

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.«.

10. § 10, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

11. I § 10, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt.

12. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

13. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres to steder: »stk. 8-10« til: »stk. 6-8«.

14. § 11 ophæves.

15. § 12, stk. 1, affattes således

»§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.«.

16. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2., 2. pkt., indsættes efter »§§»: »6 a,».

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7«, og i 2. pkt. ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8«.

18. § 13, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.

19. § 19 affattes således

»§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter, beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatter til staten beregnet efter personskattelovens øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a, stk. 1, med tillæg af formueskat overstiger 75 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 9. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten bortset fra aktieindkomsten efter § 8 a, stk. 2.

3) Skat af aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2.

4) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

5) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

6) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

7) Er skatteloftsindkomsten uden hensyn til aktieindkomsten efter § 8 a, stk. 2, negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 4, 5 og 6 nævnte skattebeløb. Overskydende skatteværdi modregnes i eventuel skat af aktieindkomst beregnet efter nr. 3.

8) De i nr. 2 - 7 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 75 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 9, med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-5 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 7. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-6.«.

20. § 20 affattes således

»§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.«.

21. Overskriften før § 21 ændres fra »Overgangsregler« til: »Fælles bestemmelser«, og §§ 21-24 ophæves.

22. Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8 kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.«.

23. § 26 ophæves.

24. § 27, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 4, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«.

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992 som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres i nr. 6 ».« til: »,», og som nr. 7 indsættes

»7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M.«.

§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af det år, skattebetalingen vedrører, er fyldt 67 år, er berettigede til nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov.

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, ændres i nr. 6 ».« til: »,», og som nr. 7 indsættes

»7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M.«

2. § 5 affattes således

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) indkomstskat efter § 8 og

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a.«

3. § 6 affattes således

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.«

4. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.«

5. § 7 affattes således

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.«

6. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 9, 2. pkt., affattes således

»I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2.«

8. I § 9, 3. pkt., ændres »§§ 10-11« til: »§ 10«, og 5. pkt. ophæves.

9. § 10, stk. 1, affattes således

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.«

10. § 10, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

11. I § 10, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt.

12. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

13. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres to steder »stk. 8-10« til: »stk. 6-8«.

14. § 11 ophæves.

15. § 12, stk. 1, affattes således

»Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.«

16. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2., 2. pkt., indsættes efter »§§»: »6 a,».

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7«, og i 2. pkt. ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8«.

18. § 13, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 19 affattes således

»§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten.

3) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

5) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.

7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-7.«

20. § 20 affattes således

»§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.«

21. Overskriften før § 21 ændres fra »Overgangsregler« til: »Fælles bestemmelser«, og §§ 21-24 ophæves.

22. Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.«

23. § 26 ophæves.

24. § 27, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 4, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«

25. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.«

Bilag 2

Oversigt over provenuvirkning af fradragssanering m.v.

--------------------------------------------------------------------- 1993-niveau Indkomstår ---------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- ---------------- Mill. kr. ---------------- 1. Aftrapning af udlandslempelsen 80 160 240 320 400 1) 2. Goodwill-beskat- ning 425 350 275 225 150 3. Fortsat aftrap- ning af varelager- nedskrivnings- procenten 2) 0 300 600 1.200 2.400 4. Aftrapning af henlæggelsespro- centen ved in- vesteringsfonds 3) 0 275 575 875 1.575 5. Omlægning af be- fordringsfradrag 100 100 100 100 100 6. Besk. af gen- vundne af- skrivninger vedr. ombygn. af lejede lokaler 25 25 25 25 25 7. Kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessum for driftsmidler og skibe 25 25 25 25 25 8. Opgørelse af igangværende arbejder for revisorer og advokater 150 0 0 0 0 9. Stramning af nedskrivnings- reglerne for husdyrbesæt- ninger fra 1997 4) - - - 50 50 10. Skærpet beskat- ning af firma- biler 100 100 100 100 100 11. Skærpet skat af øvrige frynsegoder 100 100 100 100 100 12. Indsats mod sort arbejde og forøget ligningsef- fektivitet 500 1.000 1.500 1.800 2.500 13. Finansierings- krav der dækkes af bl.a: - øget beskat- ning af aktie- og ejendoms- avancer m.v. - indgreb over- for skatte- arrangementer - øvrige af- ledede virk- ninger af sammen- hængende skattesystem 1.900 2.300 2.800 3.000 3.100 ---------------------------------------------------------------------

I alt pkt. 1 til 13 3.405 4.735 6.340 7.820 10.525

1) Aftrapningen slutter i 2000.

2) Nedskrivningsprocenten aftrappes således: 1994: 20, 1995: 16, 1996:12, 1997: 8, 1998: 0.

3) Henlæggelsesprocenten aftrappes således: 1995: 20, 1996: 15, 1997: 10, 1998: 0.

4) Nedskrivningssatsen nedsættes fra 331/3 til: 1997: 32, 1998: 31.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra j, affattes således

»j) Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a og § 47 a.«

2. Efter § 7 K indsættes

»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde, som en arbejdsgiver indeholder i vederlag m.v. til den ansatte eller tidligere ansatte. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for bidrag, som et pensionsinstitut m.v. indeholder i bidragspligtige indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for den ansatte.«

3. § 8 F ophæves.

4. Efter § 8 L indsættes

»§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra j, affattes således

»j) Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a.«.

2. Efter § 7 K indsættes

»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde, som en arbejdsgiver indeholder i vederlag m.v. til den ansatte eller tidligere ansatte. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for bidrag, som et pensionsinstitut m.v. indeholder i bidragspligtige indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for den ansatte.«.

3. § 8 F ophæves.

4. Efter § 8 L indsættes

»§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra j, affattes således

»j) Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a.«.

§ 2. Nedslag beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i indkomståret i form af de renter, der er nævnt i stk. 2, og de løbende pensionsudbetalinger m.v., der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige renteindtægter med fradrag af renteudgifterne. Overstiger renteudgifterne renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke tages i betragtning ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v. Driver den skattepligtige eller dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægterne og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for renter.

Stk. 3. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af

1) løbende ydelser fra pensionskasser, forsikringsordninger og udbetalinger fra rateopsparing, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5-9, 11 A og 50, stk. 4 og 8.

2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver,

3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende ydelse, og

4) udbetalinger som nævnt i nr. 1-3, der tilfalder den skattepligtige som følge af ægtefællens tidligere ansættelse.

Stk. 4. Nedslag beregnes ikke af pensionsudbetalinger, der reguleres i forhold til prisudviklingen, af udbetalinger fra forsikringer m.v., hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, eller af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige indkomst.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra j, affattes således

»j) Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a og § 47 a.«

2. Efter § 7 K indsættes

»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde, som en arbejdsgiver indeholder i vederlag m.v. til den ansatte eller tidligere ansatte. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for bidrag, som et pensionsinstitut m.v. indeholder i bidragspligtige indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for den ansatte.«

3. § 8 F ophæves.

4. Efter § 8 L indsættes

»§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.«

Bilag 3

Provenu af grønne afgifter inkl. moms 1994-1998

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- ------------------ Mill. kr. ------------------ 1. Benzin 600 960 1.110 1.260 1.410 2. Diesel 175 175 3. Tysk plan - Benzin 690 1.380 1.380 1.380 - Diesel 405 815 815 815 4. Autogas 6 6 6 6 5. Biler, busser m.v. 522 522 522 522 522 6. Elafgift 530 1.055 1.585 2.290 3.300 7. Kulafgift 120 245 375 505 8. Vandafgift 565 1.125 1.690 2.250 2.815 9. Spildevand 340 675 10. Affald 225 225 11. Poser 350 350 350 350 350 --------------------------------------------------------------------- I alt 2.567 5.233 7.703 9.988 12.178 --------------------------------------------------------------------~ Bilag 4 Tabel 1. Ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier efter personlig indkomst efter gældende regler. 1994 --------------------------------------------------------------------- Ejerfamilier 1) Enlige Ægtepar ----------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. ænd. ænd. --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1-100.000 125 2.820 17 900 100.001-150.000 77 1.430 77 1.540 150.001-200.000 123 2.180 61 2.000 200.001-300.000 146 3.840 135 3.400 300.001-400.000 33 5.280 208 5.470 400.001-500.000 10 5.850 160 7.520 over 500.000 6 11.950 122 10.950 --------------------------------------------------------------------- I alt 520 3.060 780 5.590 --------------------------------------------------------------------- Lejerfamilier 1) Alle familier 1) --------------------------------------------------- Enlige Ægtepar --------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. Antal Gns. ænd. ænd. ænd. --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1-100.000 716 1.060 12 630 870 1.270 100.001-150.000 278 1.750 53 2.080 485 1.700 150.001-200.000 273 2.520 28 2.540 485 2.370 200.001-300.000 182 3.600 57 3.770 520 3.630 300.001-400.000 24 4.140 60 5.030 325 5.270 400.000-500.000 6 6.100 29 6.860 205 7.310 over 500.000 3 4.820 14 8.920 145 10.610 --------------------------------------------------------------------- I alt 1.482 1.850 253 4.040 3.035 3.200 --------------------------------------------------------------------~ 1) Ekskl. familier med negativ eller 0-indkomst. Tabel 2. Ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier efter personlig indkomst efter gældende regler. 1998 --------------------------------------------------------------------- Ejerfamilier 1) Enlige Ægtepar ----------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. ænd. ænd. --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1-100.000 125 4.660 17 -1.490 100.001-150.000 77 3.810 77 2.280 150.001-200.000 123 5.150 61 4.990 200.001-300.000 146 10.550 135 7.890 300.001-400.000 33 17.410 208 11.960 400.001-500.000 10 22.090 160 18.570 over 500.000 6 50.420 122 32.230 --------------------------------------------------------------------- I alt 520 7.940 780 13.990 --------------------------------------------------------------------- Lejerfamilier 1) Alle familier 1) --------------------------------------------------- Enlige Ægtepar --------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. Antal Gns. ænd. ænd. ænd. --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1-100.000 716 2.330 12 1.030 870 2.570 100.001-150.000 278 4.850 53 3.730 485 4.150 150.001-200.000 273 6.530 28 5.970 485 5.960 200.001-300.000 182 10.810 57 9.550 520 9.840 300.001-400.000 24 15.840 60 13.120 325 13.020 400.001-500.000 6 23.200 29 19.750 205 19.030 over 500.000 3 32.050 14 27.610 145 32.480 --------------------------------------------------------------------- i alt 1.482 4.990 253 10.490 3.035 8.270 ---------------------------------------------------------------------

1) Ekskl. familier med negativ eller 0-indkomst.

VI. Det foreliggende lovforslag

Dette lovforslag indeholder først og fremmest forslaget om omlægning af skatteskalaen. Dernæst indeholder lovforslaget forslag om bruttoficering af de sociale pensioner og bistandslovens sociale ydelser, herunder forslag om afskaffelse af nedslaget for renteindtægter for pensionister. Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af indførelsen af et arbejdsmarkedsbidrag og andre konsekvensændringer som følge af skatteomlægningen.

1. Omlægning af skatteskalaer

Forslaget består i hovedtræk af følgende elementer

* Nedsættelse af statsskatten på 22 pct. til en bundskat på 8 pct.

* Indførelse af ny skat (mellemskat) af personlig indkomst og kapitalindkomst.

* Ændring af beregningsgrundlaget for 12 pct.-skatten og forhøjelse af skattesatsen til en topskat på 15 pct.

* Ændring af beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten og afvikling af denne.

* Nedsættelse af det skrå og det vandrette skatteloft.

* Samling af personfradragene til et fælles statsligt-/kommunalt personfradrag.

* Ophævelse af 3 pct.s-fradraget.

a. Nedsættelse af statsskatten af skattepligtig indkomst (bundskat)

Efter gældende regler udskrives statsskatten med 22 procent af den skattepligtige indkomst. Denne sats foreslås nedsat til en bundskat på 14,5 pct. i 1994, til 13 i 1995, til 12 i 1996, til 10 i 1997 og endelig til 8 pct. i 1998 og følgende år.

I indkomstgrundlaget indgår al positiv indkomst - det vil sige personlig indkomst (løn, pension mv.) og kapitalindkomst (renter, lejeværdi af egen bolig m.v.). Personfradraget, ligningsmæssige fradrag (f.eks. fradrag for faglige kontingenter og A-kassebidrag, samt befordringsfradrag) fragår ved beregningen af skatten på dette trin.

Fradragsværdien af de ligningsmæssige fradrag, dvs. de udgifter, der kun kan fradrages i den skattepligtige indkomst, følger fortsat skatteprocenten for den skattepligtige indkomst.

Bundskatten er behandlet i forslaget til ændringer i § 6 i personskatteloven.

b. Mellemskat

Mellemskatten er en ny skat.

Mellemskatten opkræves af den personlige indkomst med tillæg eller fradrag af kapitalindkomsten, alt efter om denne er positiv eller negativ. Den opkræves dog kun af beløb, der overstiger 130.000 kr. (1993-niveau).

Det foreslås, at procenten i 1994 udgør 4,5. I 1995 og 1996 stiger den til 5. Fra og med 1997 stiger den yderligere til 6.

Beregningsgrundlaget adskiller sig fra beregningsgrundlaget for bundskatten ved, at ligningsmæssige fradrag ikke kan fradrages i beregningsgrundlaget for mellemskatten.

For ægtefæller gælder, at hvis den ene ægtefælle ikke udnytter 130.000 kr.s-fradraget, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle.

Efter forslaget medtages kapitalindkomst under 20.000 kr. (ægtefæller 40.000 kr.) kun i den skattepligtige indkomst og i beregningsgrundlaget for mellemskatten, mens de større kapitalindkomster også medtages i beregningsgrundlaget for topskatten efter § 7.

Med en samlet kommunal og amtskommunal indkomstskatteprocent på 29,5 pct. i alt betyder det, at mindre kapitalindkomster beskattes med 48,5 pct. (forudsat at skatteyderen har over 130.000 kr. i indkomst). Det vil typisk være skatteniveauet for lejeværdi og mindre renteindtægter.

For indkomster over 130.000 kr. er fradragsværdien af negativ kapitalindkomst også 48,5 pct., sålænge den negative kapitalindkomst ikke bringer indkomsten ned under 130.000 kr.

Mellemskatten er behandlet i forslaget til en ny § 6 a i personskatteloven.

c. Topskatten

Efter gældende regler betales der skat med 12 procent af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 240.000 kr.

Beregningsgrundlaget for 12 pct.s-skatten er efter gældende regler den personlige indkomst.

Efter forslaget inddrages tillige positiv kapitalindkomst, der overstiger 20.000 kr., i beregningsgrundlag for topskatten. For ægtefæller er grænsen en fælles grænse på 40.000 kr.

Endvidere sættes procenten op. I 1994 til 12,5, i 1995 til 13,5, i 1996 og følgende år til 15.

Det er kun de dele af kapitalindkomsten, der overstiger grænsen på 20.000 kr., der lægges til den personlige indkomst.

For ægtefæller er grænsen 40.000 kr. Hver ægtefælles kapitalindkomst beskattes hos ægtefællen selv. Det gælder også, selv om det foreslås, at ægtefællers kapitalindkomst over grænsen beskattes med den skatteprocent, der ville gælde for begge ægtefællers kapitalindkomster over 40.000 kr., hvis de blev oppebåret af den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst. Ved denne særlige beregning af skatteprocenten bliver beskatningen ens, uanset hvorledes ægtefæller fordeler kapitalindkomster imellem sig.

Som anført under afsnit b sikrer forslaget en lempelig beskatning af de mindre kapitalindkomster. Den del af kapitalindkomsterne, der overskrider grænsebeløbene, bliver derimod beskattet med den højeste marginalskatteprocent, hvis skatteyderen i øvrigt har en samlet indkomst over 240.000 kr.

Reglerne om topskatten står i forslaget til ændringer i personskattelovens § 7.

d. 6 pct.s-skatten

Efter gældende regler udskrives 6 pct.s-skatten til staten med 6 procent af skatteyderens personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst i det omfang, hvori den overstiger et bundfradrag på 168.000 kr. Negativ kapitalindkomst kan ikke fradrages i beregningsgrundlaget.

Efter forslaget nedsættes 6 pct.s-skatten til 5 pct. i 1994. I 1995 nedsættes den til 3 pct. for derefter at bortfalde fra og med 1996.

Allerede fra 1994 skal positiv kapitalindkomst ikke længere indgå i beregningsgrundlaget. Til gengæld skal kapitalindkomst over 20.000 kr. (ægtefæller 40.000 kr.) indgå i beregningsgrundlaget efter § 7 for indkomster over 240.000 kr. (1993 tal), jf. afsnit c. om top-skatten.

6 pct.s-skatten er behandlet i forslaget til ændringer i personskattelovens § 8.

e. Det skrå skatteloft

Reglerne om det skrå skatteloft sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes med mere end en given procent. Den lægger altså loft over marginalskatten og sikrer, at den ikke stiger over den givne procent. Denne procent er efter gældende regler 68. Efter forslaget nedsættes den i 1994 til 65, i 1995 til 63,5, i 1996 til 61, i 1997 til 60, i 1998 og følgende år til 58.

f. Personfradrag

Efter gældende regler er der forskel på størrelsen af det statslige og det kommunale personfradrag. Dette foreslås ændret således, at de nu får samme størelse.

Personfradraget foreslås til 23.700 kr. svarende til, at personfradraget efter regulering efter § 20 er 29.300 kr. i 1994.

Skatteværdien af personfradraget i statsskatten beregnes som hidtil med den skatteprocent, der gælder for skattepligtig indkomst (bundskatten).

De ensartede regler for kommunalt og statsligt personfradrag fremgår dels af ændringen af personskattelovens § 10, stk. 1, dels af forslaget til ændring i lovene om kommunal og amtskommunal indkomstskat, §§ 3 og 4 i dette lovforslag. Forslagene afskaffer de særlige personfradrag i disse skatter. Herefter er reglerne om personfradrag samlet i personskatteloven.

g. 3 pct.s-fradrag

Efter gældende regler gives et fradrag på tre procent af den personlige indkomst, når den skattepligtige indkomst gøres op. Dette fradrag foreslås afskaffet.

Forslaget fremgår af ophævelsen af ligningslovens § 8 F, (§ 2, nr. 3, i dette lovforslag).

2. Bruttoficering af overførsler

Ved bruttoficering forstås, at helt eller delvist skattefrie ydelser gøres skattepligtige, samtidig med at ydelserne forhøjes med den hidtidige skattemæssige fordel.

I forbindelse med regeringens forslag om en skatteomlægning foreslås bruttoficering af sociale pensioner og kontanthjælp.

a. Sociale pensioner

Efter de gældende regler får førtids- og folkepensionister forhøjet personfradrag.

Herudover får pensionister efter rentenedslagsloven under nærmere fastsatte betingelser et nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst.

For de sociale pensioners vedkommende foreslås, at det forhøjede personfradrag for pensionister afskaffes, idet der samtidig foreslås en tilpasning af pensionssystemet i det af socialministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension (ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.). Ved tilpasningen forhøjes de sociale pensioner, sådan at pensionistens disponible indkomst ikke reduceres som følge af afskaffelsen af det forhøjede personfradrag. Der henvises til socialministerens forslag herom.

Det betyder, at skattelovgivningens bestemmelser om forhøjet personfradrag for førtids- og folkepensionister kan ophæves.

Omlægningen betyder, at også pensionister med små eller ingen ekstraindtægter ud over den sociale pension får gavn af de lavere skatteprocenter. Herigennem bliver det muligt at kompensere pensionisterne for øgede grønne afgifter m.v.

b. Kontanthjælp

Efter de gældende regler er kontanthjælp efter bistandslovens § 37 skattefri. Til gengæld for skattefriheden skal der ved beskatning af modtagerens eventuelle øvrige skattepligtige indkomst ske en forholdsmæssig nedsættelse af modtagerens personfradrag. Reglerne herom findes i ligningslovens § 7, litra j, og personskattelovens § 11.

Bruttoficeringen af kontanthjælpen indebærer, at kontanthjælpen omlægges til en skattepligtig, dagpengelignende ydelse. Herom henvises nærmere til socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social bistand (bruttoficering af kontanthjælp m.v.).

Dette indebærer, at skattefriheden for kontanthjælp og reglen om reduktion af personfradraget ophæves.

3. Nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

Som led i bruttoficeringen af de sociale pensioner foreslås det, at rentenedslagsloven for pensionister ophæves. Der foreslås en overgangsordning, således at nedslaget fastfryses og aftrappes frem til 1999.

Nærværende forslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede ændringer i lov om ændring af lov om social pension, jf. afsnit 2. a. ovenfor, hvorved der kompenseres for tabet af rentenedslaget.

Den foreslåede aftrapning af rentenedslaget for pensionister skønnes at medføre en provenugevinst på ca. 100 mill. kr. i 1995, ca. 150 mill. kr. i 1996, ca. 175 mill. kr. i 1997, ca. 200 mill. kr. i 1998 og ca. 220 mill. kr. i 1999, hvor nedslaget helt bortfalder.

VII. Spaltehenvisninger

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 77, 734, 3952, 4340; tillæg A, 175; tillæg B, 495; tillæg C, 553.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) er senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg A, 6835.

Lov om kommunal indkomstskat er senest ændret ved lov nr. 489 af 24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 3556, 4002, 10491, 11066; tillæg A, 3439; tillæg B, 2335; tillæg C, 1455.

Lov om amtskommunal indkomstskat er senest ændret ved lov nr. 260 af 6. maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 6111, 6819, 8636, 9021; tillæg A, 7607.

Lov om indskud på etableringskonto er senest ændret ved lov nr. 1031 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 2853, 3243, 4023, 4368; tillæg A, 4149; tillæg B, 519, 663; tillæg C, 619.

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 1021 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 199293, sp. 826, 1638, 3758, 3772; tillæg A, 2105; tillæg B, 279; tillæg C, 225.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg A, 6835.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) er senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3359, 3528, 4026, 4350; tillæg A, 5827; tillæg B, 525, 695; tillæg C, 557.

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. er senest ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1815, 2629, 4020, 4363; tillæg A, 3421; tillæg B, 505; tillæg C, 607.

Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1815, 2629, 4020; tillæg A, 3421; tillæg B, 505; tillæg C, 607.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved finansministerens samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde indføres der et særligt bidrag fra lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende til finansiering af en række arbejdsmarkedsudgifter.

Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 M fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter nærværende bestemmelse vil bidraget i samme omfang, som der gælder fradragsret efter ligningslovens § 8 M, tillige være fradragsberettiget ved opgørelsen af den personlige indkomst.

For bidragspligtige, hvor en arbejdsgiver eller et pensionsinstitut indeholder arbejdsmarkedsbidraget, gælder der en bortseelsesret efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 489 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 10, stk. 7« til: »personskattelovens § 10, stk. 5«, og », jf. dog § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.« udgår.

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 489 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår: »og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 10, stk. 7« til: »personskattelovens § 10, stk. 5«, og », jf. dog § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.« udgår.

§ 3. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,

2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

- - -

2. § 5 affattes således

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) indkomstskat efter § 8 og

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a.«.

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 489 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår: »og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

§ 3. For ugifte og for ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udløb, udgør nedslaget i den skattepligtige indkomst 30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 2-4. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Nedslagsbeløbet, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst før nedslaget overstiger 66.600 kr.

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 489 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 10, stk. 7« til: »personskattelovens § 10, stk. 5«, og », jf. dog § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.« udgår.

§ 4

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober 1974, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, 2. pkt., udgår », og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »§ 8, 2.-4. pkt.« til: »§ 8, 2. pkt.«

§ 4

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober 1974 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, 2. pkt., udgår: », og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »§ 8, 2.-4. pkt.« til: »§ 8, 2. pkt.«.

§ 4

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober 1974 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, 2. pkt., udgår: », og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

§ 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige indkomst som 30 pct. af summen af de løbende pensionsudbetalinger m.v., der opgøres efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, og en del af begge ægtefællers renteindtægt. Renteindtægten opgøres under eet efter § 2, stk. 2 (nettorenteindtægt), og en del af nettorenteindtægten henføres til den skattepligtige efter § 5 eller § 6. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr.

Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede skattepligtige indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter) og med tillæg af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til den skattepligtige efter § 5 eller § 6.

§ 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992 er sålydende

§ 4

I lov nr. 343 af 4. juni 1986 om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. affattes § 2, stk. 2, 3. pkt., således

»Driver den skattepligtige eller dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, der beskattes efter reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, medregnes renteindtægter og -udgifter fra virksomheden ikke ved beregning af nedslag for renter.«

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 4

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober 1974, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 8, 2. pkt., udgår », og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »§ 8, 2.-4. pkt.« til: »§ 8, 2. pkt.«

§ 5

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, ændres i § 21, stk. 1, »personskattelovens § 10, stk. 1-4,» til: »personskattelovens § 10, stk. 1 og 2,».

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1031 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 3, ændres »personskattelovens § 6« til: »personskattelovens §§ 6 og 6 a«.

2. I § 11 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 6« til: »personskattelovens §§ 6 og 6 a«.

§ 5 indeholder en oversigt over de elementer, der tilsammen udgør indkomstskatten til staten.

Det foreslås at opdele den hidtidige almindelige indkomstskat til staten i bundskat og mellemskat og at betegne den hidtidige 12 pct.s-skat som topskat. Desuden foreslås en konsekvensændring som følge af forslaget om at undergive aktieudbytter og aktieavancer ensartet beskatning.

Til nr. 3

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7,

3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8 og

4) skat af udbytteindkomst efter § 8 a.

3. § 6 affattes således

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.«.

§ 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den til statskat opgjorte skattepligtige almindelige indkomst. Skatten nedsættes efter personskattelovens §§ 10-12,. jf. til dels § 9 og § 26, stk. 1, 2 og 5. Dog udgør grundbeløbet for det personfradrag, der er nævnt i personskattelovens § 10, stk. 1, 21.200 kr. ved nedsættelsen af den beregnede kommunale indkomstskat. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

- - -

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 10, stk. 7« til: »personskattelovens § 10, stk. 5«, og », jf. dog § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.« udgår.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1031 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 3, ændres »personskattelovens § 6« til: »personskattelovens §§ 6 og 6 a«.

§ 5. Er begge ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettigede til nedslag, fordeles nettorenteindtægten mellem ægtefællerne efter stk. 2-6.

Stk. 2. Ægtefællernes nettorenteindtægt eller en del af denne henføres til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 2, jfr. stk. 4, kan højst udgøre 12.000 kr. Der henføres dog højst et beløb der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 3. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af denne henføres til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 4. Herefter henføres resterende nettorenteindtægt eller en del af denne til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige indkomst før renter. Der henføres dog højst et beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

Stk. 5. Endelig henføres den nettorenteindtægt, der ikke er henført til nogen af ægtefællerne efter stk. 2-4, til den ægtefælle, der har det laveste nedslagsberettigede beløb efter stk. 2-4 med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4.

Stk. 6. Er ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter lige store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før renter som den laveste.

§ 5

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, ændres i § 21, stk. 1, »personskattelovens § 10, stk. 1-4,» til: »personskattelovens § 10, stk. 1 og 2,».

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, ophæves § 11 C.

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987 som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, ændres i § 21, stk. 1, »personskattelovens § 10, stk. 1 - 4,» til: »personskattelovens § 10, stk. 1 og 2,».

§ 6 beskriver fremgangsmåden ved beregningen af bundskatten og de fra 1994 og fremefter gældende skatteprocenter. Grundlaget for bundskatten er det samme som det hidtidige grundlag for den almindelige indkomstskat til staten (»22 pct.s-skatten«).

Til nr. 4

§ 6 a beskriver fremgangsmåden ved beregningen af mellemskatten og de fra 1994 og fremefter gældende skatteprocenter. Grundlaget for mellemskatten er summen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Det er hensigten, at mellemskatten skal optrappes samtidig med, at den hidtidige 6 pct.s-skat nedsættes og fra 1996 helt bortfalder. Grundlagene for mellemskatten og 6 pct.s-skatten er næsten sammenfaldende. I modsætning til, hvad der hidtil har været gældende for 6 pct.s-skatten, fragår negativ kapitalindkomst imidlertid fuldt ud i personlig indkomst ved opgørelsen af mellemskattegrundlaget.

Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, der overstiger en positiv personlig indkomst, kan underskuddet fratrækkes hos den anden ægtefælle. Det kan derimod ikke fremføres til senere år. Om negativ personlig indkomst henvises til bemærkningerne til nr. 17 og 18.

Til nr. 5

Satsen for den hidtidige 12 pct.s-skat af personlig indkomst foreslås forhøjet til 12,5 pct. i 1994 stigende til 15 pct. fra og med 1996, og denne skat betegnes fremover som topskatten.

Samtidig foreslås det, at positiv kapitalindkomst over 20.000 kr. inddrages i beregningsgrundlaget. Negativ kapitalindkomst kan ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke fradrages i den personlige indkomst. For ægtefæller inddrages ved beregningen ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst over 40.000 kr. Hvis ægtefællernes kapitalindkomst sammenlagt er negativ, indgår den således ikke i beregningsgrundlaget.

For at undgå, at placeringen af kapitalindkomsten mellem ægtefæller kan påvirke skattebetalingen, bestemmes det i den foreslåede § 7, stk. 3-9, at begge ægtefællers kapitalindkomst beregnes på toppen af beregningsgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der beregnes først skat af hver ægtefælles personlige indkomst uden hensyn til kapitalindkomsten.

Hvis ægtefællerne samlet har over 40.000 kr. i nettokapitalindkomst, beregnes skat heraf på toppen af indkomsten hos den af de to ægtefæller, der har den største personlige indkomst.

Skatten af den samlede kapitalindkomst fordeles mellem ægtefællerne og lægges hos hver af dem til den beregnede skat af deres personlige indkomst.

Reglerne om fordelingen står i stk. 7 og 8.

I stk. 9 tilføjes en regel om, at man i tilfælde af fuldstændig lige store personlige indkomster anser den ægtefælle, der har de største ligningsmæssige fradrag, for at være den, der har størst personlig indkomst. Reglen svarer til den gældende § 19, stk. 6.

Til nr. 6

Det foreslås at nedsætte 6 pct.s-skatten og at lade den bortfalde fra og med 1996. Endvidere foreslås, at der allerede fra 1994 ikke længere skal medregnes positiv kapitalindkomst i beskatningsgrundlaget.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændring som følge af indførelsen af mellemskatten.

Til nr. 8 og 9

Der foreslås et fælles statsligt/kommunalt personfradrag. Ændringen af § 9, 3. pkt., er redaktionel.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i personskattelovens § 10, stk. 2 og 3, får gifte og enlige skattepligtige, der opfylder aldersbetingelsen på 67 år for at modtage social pension, forhøjet personfradrag. Det samme gælder personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Som led i bruttoficeringen af førtidspensioner og sociale pensioner foreslås det, at dette forhøjede personfradrag afskaffes. I forbindelse med forslaget om indførelsen af et fælles statsligt/kommunalt personfradrag opnås herved, at personfradraget har samme værdi for alle, bortset fra ugifte under 18 år, som fortsat har et lavere personfradrag.

Til nr. 11-13

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 10, stk. 2 og 3.

Til nr. 14

Efter de gældende regler er kontanthjælp efter bistandslovens § 37 skattefri for modtageren. Til gengæld for skattefriheden skal der ved beskatning af modtagerens eventuelle øvrige skattepligtige indkomst ske en forholdsmæssig nedsættelse af modtagerens personfradrag. Reduktionen beregnes som den del af personfradraget, der svarer til forholdet mellem på den ene side de sociale ydelser og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af ydelserne. Reduktionen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til ydelsen. Reglerne herom findes i ligningslovens § 7, litra j, og personskattelovens § 11.

Ved den foreslåede omlægning af kontanthjælpen til en skattepligtig, dagpengelignende ydelse, jf. nærmere socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social bistand (bruttoficering af kontanthjælp m.v.), bliver reglerne om reduktionen af modtagerens personfradrag ved beskatning af den pågældendes eventuelle øvrige skattepligtige indkomst overflødige. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 15

Det foreslås, at skatteværdien af personfradraget beregnes ud fra satsen for bundskatten samt de kommunale skatter. Der tages således ikke hensyn til mellemskatten, ligesom der fortsat ikke tages hensyn til topskatten og 6-pct.s-skatten (under afvikling).

Til nr. 16

Det foreslås, at skatteværdien af negativ skattepligtig indkomst fremover skal kunne modregnes i mellemskatten, og at denne modregning foretages før modregningen i top- og 6-pct.s-skatten (under afvikling) samt aktieskat efter § 8 a, stk. 2, (i nævnte rækkefølge).

Til nr. 17 og 18

Ændringerne vedrører den situation, hvor den personlige indkomst er negativ. Det foreslås, at de nuværende regler herom tilpasses omlægningen af skatteskalaerne. Negativ personlig indkomst nedsætter den positive kapitalindkomst og overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende år, inden beregningsgrundlaget for de forskellige skatter bliver dannet både i relation til skatten efter § 6 a, skatten efter § 7 og skatten efter § 8.

Til nr. 19

Det foreslås at nedsætte det såkaldte skrå skatteloft, der sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes over en given procent. Det skrå skatteloft nedsættes i 1994 til 65 pct., i 1995 til 63,5 pct., i 1996 til 61 pct., i 1997 til 60 pct. og fra og med 1998 til 58 pct.

De gældende regler om det vandrette skatteloft i personskattelovens § 19, stk. 2-8, medfører, at en skatteyders indkomst og formueskat nedsættes, når indkomstskatterne lagt sammen med formueskatten overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at det vandrette skatteloft nedsættes fra 78 pct. til 75 pct. i 1994.

Indkomstskatten består efter gældende regler af skat af almindelig indkomst, 12 pct.s-skatten af personlig indkomst, 6 pct.s-skatten og skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Det vandrette skatteloft foreslås tilrettet som følge af indkomstskattens ændrede sammensætning. Det medfører bl.a., at aktieindkomsten indgår i skatteloftsberegningen.

For ægtefæller opgøres en såkaldt skatteloftsindkomst hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst. Skatteloftsindkomsten består bl.a. af den personlige indkomst hos denne ægtefælle med tillæg af begge ægtefællers kapitalindkomst. Skatten af skatteloftsindkomsten indgår i beregningen af, om skatterne overstiger 75 pct.

Kapitalindkomsten hos begge ægtefæller lægges blandt andet til, fordi der herved opnås neutralitet i ægtefællebeskatningen for så vidt angår kapitalindkomst.

Det foreslås at fastholde dette princip, også selv om kapitalindkomsten fremover indgår i grundlaget for topskatten.

Til nr. 20

Som anført i finansministerens samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent, nødvendiggør skatteomlægningen en justering af de gældende regler for regulering af ydelser m.v. Det skyldes kombinationen af personskattelettelser i forbindelse med skatteomlægningen og indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag.

For at sikre, at kombinationen af skattelettelser og indførelse af arbejdsmarkedsbidrag får samme effekt for overførselsindkomstmodtagere som for andre, foreslås det i finansministerens nævnte lovforslag, at arbejdsmarkedsbidrag indregnes ved fastsættelsen af satsreguleringen efter satsreguleringsloven. Da arbejdsmarkedsbidrag forhøjes med 4,6 procent (inkl. afskaffelsen af AUD-bidraget), forhøjes satsreguleringsprocenten umiddelbart tilsvarende. Samtidig foreslås det, at reguleringstidspunktet både i 1994 og i de følgende år fremrykkes fra 1. juli til 1. januar. For 1994 neutraliseres denne fremrykkede opregulering ved en eengangsreduktion af overførselssatserne.

På skattelovgivningens område reguleres en lang række beløbsgrænser m.v. efter reguleringstallet i personskattelovens § 20. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten efter satsreguleringsloven.

Nedjusteringen af satsreguleringen får således betydning for de beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

For at undgå, at denne justering nedsætter reguleringen af beløbsgrænser m.v. inden for skattelovgivningens område, foreslås en modgående tilpasning af reguleringsmekanismen i personskattelovens § 20.

Teknisk foregår tilpasningen ved, at reguleringstallet for 1993 med virkning fra og med 1994 forhøjes til 125,7 (mod ellers 120). Ændringen får dermed først betydning for beregningen af reguleringstallet for 1994.

Til nr. 21

Af de overgangsordninger, der blev indført ved gennemførelsen af skattereformen fra 1986, er det alene overgangsordningen for positiv kapitalindkomst, der fortsat har betydning, den medfører at for 1994 beskattes kapitalindkomst over 210.000 kr. fortsat som personlig indkomst. Efter det foreliggende forslag skal kapitalindkomst indgå i samme beskatningsgrundlag som personlig indkomst (på nær bundfradragene på 20.000 kr.), når 6 pct.s-skatten er afviklet. Det foreslås derfor at ophæve alle overgangsordningerne.

Til nr. 22

Efter forslaget skal underskud i den skattepligtige indkomst fra før lovforslagets ikrafttræden kunne fratrækkes i grundlaget for bundskatten, men ikke i grundlaget for mellemskatten. Derimod foreslås, at underskud i den personlige indkomst også skal fragå i grundlaget for mellemskatten.

Til nr. 23

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

4. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.«.

5. § 7 affattes således

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 200.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret, og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 200.000 kr. Skatten beregnes med den procent der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 200.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.«.

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987 som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, ændres i § 21, stk. 1, »personskattelovens § 10, stk. 1 - 4,» til: »personskattelovens § 10, stk. 1 og 2,».

§ 6. Er kun den ene af de ægtefæller, der er nævnt i § 4, berettiget til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til den ægtefælle, der er berettiget til nedslag. Der henføres højst et beløb, der bringer den regulerede skattepligtige indkomst op på 66.600 kr.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, ophæves § 11 C.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, udgår i § 54: », hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det,».

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, ophæves § 11 C.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

6. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 7. - - -

j) Understøttelser og andre lignende ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand. Skattefriheden omfatter ikke faste revalideringsydelser efter lovens kapital 10, herunder hjælp, der ydes som løn efter løntilskud, godtgørelse efter lovens kapital 11 til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, ungdomsydelser efter lovens § 49 a, jf. § 49 b, stk. 1-4, samt ydelser efter lovens § 49 d, og heller ikke plejevederlag ved pasning af døende efter lovens kapital 12 a.

- - -

2. Efter § 7 K indsættes

»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde, som en arbejdsgiver indeholder i vederlag m.v. til den ansatte eller tidligere ansatte. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for bidrag, som et pensionsinstitut m.v. indeholder i bidragspligtige indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for den ansatte.«.

3. § 8 F ophæves.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, ophæves § 11 C.

§ 7. Beløbsgrænsen på 66.600 kr. i § 3, stk. 2, i § 4, stk. 2, i § 5, stk. 2, 3 og 4, samt i § 6 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, udgår i § 54: », hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det,».

§ 8

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. lov nr. 343 af 4. juni 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, ophæves.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992 som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, udgår i § 54: », hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det,».

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

- - -

7. § 9, 2. pkt., affattes således

»I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2.«.

8. I § 9, 3. pkt., ændres »§§ 10-11« til: »§ 10«, og 5. pkt. ophæves.

§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 3.200 kr. for hver måned, ved hvis begyndelsen skattepligt foreligger. Beløbene på 3.200 kr. reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Fradraget beregnes før den personlige indkomst eventuelt er reguleret efter § 13 i nævnte lov.

4. Efter § 8 L indsættes

»§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.«.

§ 8. Amtskommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den til statskat opgjorte skattepligtige almindelige indkomst. Skatten nedsættes efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til dels § 9, og § 26, stk. 1, 2 og 5. Dog udgør grundbeløbet for det personfradrag, der er nævnt i personskattelovens § 10, stk. 1, 21.200 kr. ved nedsættelsen af den beregnede amtskommunale indkomstskat. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »§ 8, 2.-4. pkt.« til: »§ 8, 2. pkt.«.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992 som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, udgår i § 54: », hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det,».

§ 8. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse og administration af denne lov.

§ 8

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. lov nr. 343 af 4. juni 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, ophæves.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »211/2 pct.« til: »18 pct.«

2. I § 19, stk. 1, ændres »43 pct.« til: »36 pct.«

§ 9

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. lov nr. 343 af 4. juni 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, ophæves.

§ 9. Den efter §§ 6-8 og 8 A, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag.

9. § 10, stk. 1, affattes således

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.«.

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e) i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., er pligtige at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag, jf. dog § 5, stk. 1, 3.-4. pkt. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

- - -

§ 9. Amtskommunal indkomstskat svares med en udskrivningsprocent, der fastsættes af amtsrådet for det pågældende kalenderår, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som amtskommunal indkomstskat, og på den anden side den forventede sum af de skattepligtige indkomster reduceret med de beløb, hvoraf de i § 8, 2.-4. pkt. nævnte nedsættelser skal beregnes. Fremkommer der ved beregningen af udskrivningsprocenten flere decimaler, forhøjes den først med 1, og de øvrige bortkastes.

§ 9. - - -

Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang, indskuddet og tillæg efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet efter de nævnte stykker og kan ikke hæves, før skatten er betalt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne bestemmelse.

2. I § 11 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 6« til: »personskattelovens §§ 6 og 6 a«.

§ 9

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. lov nr. 343 af 4. juni 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, ophæves.

Loven er optrykt som bilag.

§ 9. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Samtidig ophæves lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »211/2 pct.« til: »18 pct.«

2. I § 19, stk. 1, ændres »43 pct.« til: »36 pct.«

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-7 har virkning fra og med indkomståret 1994. Ved opgørelsen af, om skatterne overstiger 78 pct. af indkomsten efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, tages for indkomståret 1993 hverken hensyn til udbytte- eller aktieindkomst eller hensyn til skat af udbytte- eller aktieindkomst. Skatten af udbytteindkomst eller aktieindkomst for 1993 nedsættes heller ikke efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992.

Stk. 3. § 8 har virkning fra og med indkomståret 1994. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af indkomståret 1993 er fyldt 67 år, er dog fortsat berettiget til nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. for indkomståret 1994 og følgende år efter reglerne i 3.-5. pkt. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. For indkomståret 1995 udgør rentenedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 700 kr., for indkomståret 1996 nævnte beløb nedsat med 1.400 kr., for indkomståret 1997 nævnte beløb nedsat med 2.100 kr. og for indkomståret 1998 det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 2.800 kr. For indkomståret 1999 og senere indkomstår indrømmes der ikke nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Stk. 4. § 9 har virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

Stk. 5. Ved beregning af skat i et dødsbo efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages 65.000 kr.-fradraget først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996. Et eventuelt resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1996 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-7 har virkning fra og med indkomståret 1994. Ved opgørelsen af, om skatterne overstiger 78 pct. af indkomsten efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, tages for indkomståret 1993 hverken hensyn til udbytte- eller aktieindkomst eller hensyn til skat af udbytte- eller aktieindkomst. Skatten af udbytteindkomst eller aktieindkomst for 1993 nedsættes heller ikke efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992.

Stk. 3. § 8 har virkning fra og med indkomståret 1994. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af indkomståret 1993 er fyldt 67 år, er dog fortsat berettiget til nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. for indkomståret 1994 og følgende år efter reglerne i 3.-5. pkt. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. For indkomståret 1995 udgør rentenedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 700 kr., for indkomståret 1996 nævnte beløb nedsat med 1.400 kr., for indkomståret 1997 nævnte beløb nedsat med 2.100 kr. og for indkomståret 1998 det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 2.800 kr. For indkomståret 1999 og senere indkomstår indrømmes der ikke nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Stk. 4. § 9 har virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

Stk. 5. Ved beregning af skat i et dødsbo efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages 65.000 kr.-fradraget først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996. Et eventuelt resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1996 eller senere.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »211/2 pct.« til: »18 pct.«.

2. I § 19, stk. 1, ændres »43 pct.« til: »36 pct.«.

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til staten 27.100 kr., jf. dog stk. 2-4.

- - -

10. § 10, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

§ 10. - - -

Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, er personfradragets grundbeløb 27.100 kr. Det samme gælder for personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Dog udgør personfradragets grundbeløb 48.300 kr., såfremt

1) den skattepligtige ved indkomstårets udløb er enlig som nævnt i stk. 3.,

2) den skattepligtige i løbet af indkomståret har indgået et samlivsforhold eller

3) den skattepligtige i løbet af indkomståret har indgået ægteskab, medmindre den skattepligtige ved udløbet af det forudgående indkomstår levede i et samlivsforhold.

Stk. 3. Som enlig anses en person, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret. Den skattepligtige skal ved ansøgning om førtidspension m.v., eller når aldersbetingelsen opfyldes for folkepension efter lov om social pension, afgive erklæring herom til den myndighed, der varetager administrationen af lov om social pension. Den skattepligtige skal underrette denne myndighed, hvis betingelsen for personfradrag med grundbeløb 48.300 kr. bortfalder eller ikke opfyldes. Den nævnte myndighed giver meddelelse til skattemyndigheden om de personer, som opfylder eller ikke længere opfylder betingelsen.

- - -

11. I § 10, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt.

§ 10. - - -

Stk. 6. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1-4 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E.

Stk. 7. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1-4, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Kildeskattelovens § 4, stk. 6, finder ikke anvendelse ved tildeling af personfradrag efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

- - -

12. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 10. - - -

Stk. 9. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 5 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke.

- - -

13. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres to steder: »stk. 8-10« til: »stk. 6-8«.

§ 10. - - -

Stk. 11. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 8-10 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 8-10 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

14. § 11 ophæves.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »211/2 pct.« til: »18 pct.«.

§ 10. Loven gælder ikke for Færørerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Isi Foighel

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-8 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1994. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af indkomståret 1993 er fyldt 67 år, er dog fortsat berettiget til nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. for indkomståret 1994 og følgende år efter reglerne i 3. - 5. pkt. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. For indkomståret 1995 udgør rentenedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 700 kr., for indkomståret 1996 nævnte beløb nedsat med 1.400 kr., for indkomståret 1997 nævnte beløb nedsat med 2.100 kr. og for indkomståret 1998 det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 2.800 kr. For indkomståret 1999 og senere indkomstår indrømmes der ikke nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Stk. 4. § 10 har virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

Stk. 5. Ved beregning af skat i et dødsbo efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages 65.000 kr.-fradraget først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996. Et eventuelt resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1996 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Formålet med skatteomlægningen

I regeringsgrundlaget En ny Start er det aftalt, at der skal gennemføres en skattereform, som over en årrække omlægger skatter og afgifter med henblik på at nedbringe skatten af arbejdsindkomster.

Af regeringsgrundlaget fremgår det videre,

at det samlede økonomiske grundlag for familier i egen bolig ikke må forringes,

at den samlede omlægning skal sikre balance - både socialt og økonomisk mellem ejere og lejere,

at der skal lægges større vægt på miljøafgifter,

at der skal gennemføres en konsekvent beskatning af forskellige indkomster for at imødegå omgåelser og for at få en bedre fordeling af skattebyrden, og

at erhvervslivets konkurrenceevne skal styrkes.

Med dette og en række samtidig fremsatte lovforslag udmøntes regeringens oplæg til en sammenhængende skattereform. Oplægget er et led i regeringens samlede indsats for at styrke beskæftigelsen og for at fremme miljøet og erhvervsudviklingen.

Det samlede udspil er bygget op om en række grundlæggende strukturhensyn

* Skatten af arbejdsindkomst nedsættes, og marginalskatten reduceres for alle indkomstgrupper.

* Der skabes tryghed og forudseelighed for boligejerne.

* Miljøhensynet får en langt mere fremtrædende rolle i skattesystemet.

* Udgifterne til indsatsen på arbejdsmarkedet synliggøres gennem overgang til finansiering med øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.

* Der gøres op med skattetænkning, og ligningsindsatsen styrkes.

Skatteomlægningen er udformet således, at der er en nøje sammenhæng mellem de enkelte elementer - både hvad finansiering og hvad fordeling de enkelte indkomstgrupper imellem angår.

En generel nedsættelse af skattesatserne forudsætter, at der samtidig skabes en bedre sammenhæng i skattesystemet, især i beskatningen af indkomster, uanset deres oprindelse og fremtrædelsesform.

Indførelse af større miljømæssig ansvarlighed gennem grønne skatter forudsætter, at der tages hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, de laveste indkomster og grupper som f.eks. børnefamilier, der i forvejen ofte er hårdt økonomisk belastede.

Omlægningen gennemføres over en årrække, så der kan ske en gradvis tilpasning til det nye skattesystem i overensstemmelse med den økonomiske udvikling, og således at det sikres, at ingen befolkningsgruppe oplever urimelig nedgang i den disponible indkomst som følge af omlægningen.

Omlægningen går for det første ud på at sænke den direkte beskatning af arbejdsindkomster . Danmark har i EF-sammenhæng et meget højt indkomstskatteniveau. En sænkning af de høje marginalskatter vil derfor være en tilpasning til skattesystemerne i de andre nordiske lande og EF-medlemslande. Hertil kommer, at en lavere beskatning af arbejdsindkomst vil kunne virke positivt på beskæftigelsen.

Efter regeringens opfattelse er den høje beskatning af arbejdsindkomster ikke kun et problem for højindkomstgrupperne. Også almindelige arbejdsindkomster har en høj beskatning. Derfor foreslår regeringen, at sænkningen af indkomstbeskatningen kommer alle befolkningsgrupper til gode.

Med regeringens oplæg nedsættes skatten af den sidst tjente krone på alle indkomstniveauer. Der henvises til gennemgangen under punkt II og VI.

De foreslåede markante nedsættelser af trækprocenterne skal nås i løbet af de kommende 5 år, med en kraftig start allerede i 1994. For at fjerne enhver usikkerhed ønsker regeringen, at såvel de lavere skatteprocenter som finansieringen heraf skal vedtages allerede nu - for hele 5 års-perioden.

Finansieringsgrundlaget for nedsættelsen af indkomstskatten kommer fra tre hovedkilder.

For det første indføres i nøje sammenhæng med nedsættelserne af skatterne gradvist stigende øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. De øremærkede bidrag opkræves til præcist angivne udgiftsformål på arbejdsmarkedet. Herved sikres en synlig og direkte inddragelse af arbejdsmarkedets parter i finansieringen af dagpenge, af aktiverings- og uddannelsesudgifter og af sygedagpenge.

Bidragene opkræves for lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende på et bredt indkomstgrundlag og indføres gradvist. Lønmodtagerbidragene stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. fra og med 1997.

Af hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne opkræves kun beskedne bidrag på 0,3 pct. fra arbejdsgiverne og først fra 1997, hvor en ny overenskomstperiode starter. Fra 1998 hæves arbejdsgiverbidraget til 0,6 pct.

Gennem introduktionen af øremærkede arbejdsmarkedsbidrag i kombination mod væsentlige skattesatsreduktioner tilnærmes Danmarks beskatningsniveau og -struktur til de omkringliggende landes.

For det andet tilvejebringes finansieringsgrundlaget for indkomstskattenedsættelserne gennem en udjævning af beskatningsprocenterne for iøvrigt ensartet grundlag og gennem indgreb over for en række rent skattemæssigt begrundede arrangementer, hvormed skattebyrden hidtil er blevet overvæltet på virksomheder og personer, der ernærer sig gennem regulær og bæredygtig produktion og beskæftigelse.

Ensartet indkomst behandles skattemæssigt efter det gældende system med procentsatser, der spænder fra 0 til 68 pct. Disse store udsving i beskatningsprocenterne bevirker i sig selv en række uhensigtsmæssigheder og muligheder for forvridninger, hvad ikke mindst de gældende aktieavancebeskatningsregler viser.

Hertil kommer, at disse udsving blokerer for en opfyldelse af regeringsgrundlagets forudsætning om, at især skatten på arbejdsindkomst skal sænkes.

En ensartet behandling af indkomst, uanset om den fremstår som aktieudbytte eller -avance, som ejendomsavance, som avance ved salg af goodwill, som andet kapitalafkast eller som løn, betyder en mere retfærdig fordeling af skattebyrden og en væsentlig reduktion af mulighederne for gennem skattemæssigt begrundede dispositioner at reducere skatten.

Regeringen foreslår ændringer i en række skatteregler, som har givet anledning til skattespekulation. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at alle medborgere bidrager på lige fod til finansiering af de offentlige udgifter. Det er ikke acceptabelt, at nogle få kan undgå at betale skat ved at udnytte ufuldstændigheder i skattelovgivningen.

I regeringens samlede udspil indgår derfor bl.a. indgreb imod anpartsprojekter, imod tømninger af solvente og overskudsgivende selskaber og imod skattemæssig udnyttelse af underskudsselskaber.

Skattesystemet skal udformes for personer og virksomheder, der skaber reel og seriøs beskæftigelse, og ikke for dem, der spekulerer i rent skattemæssigt begrundede arrangementer.

Tilsvarende gennemføres i snævert samarbejde med Kommunernes Landsforening en effektivisering af ligningen. En effektiv og konsekvent ligning skal sikre, at ingen betaler for dem, der søger gennem forvridning af skattesystemet at unddrage sig skattebetaling.

Det er regeringens opfattelse, at den ærlige skatteyder skal kunne have tiltro til, at de kommunale og statslige skattemyndigheder gennemfører en tilstrækkelig revision og kontrol af skatteyderne. En styrkelse af ligningseffektiviteten vil kunne forbedre grundlaget for de skattelempelser, som regeringen foreslår.

Et tredje finansieringselement i skatteomlægningen er en øget anvendelse af grønne afgifter. Regeringen har to hovedformål med en øget anvendelse af grønne afgifter.

For det første har regeringen i regeringsgrundlaget »En ny Start« lagt stor vægt på, at miljøhensyn skal indgå i alle politiske initiativer, hvor det er relevant. En øget anvendelse af miljøafgifter kan medvirke til at mindske afstanden mellem de privatøkonomiske og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med aktiviteter, der belaster miljøet.

En øget anvendelse af miljøafgifter understøtter princippet om, at forureneren betaler for den belastning, der påføres samfundet. Men samtidig indebærer anvendelsen af miljøafgifter en belønning i form af nedsat afgiftsbetaling for den, der reducerer sin belastning af miljøet. Miljøafgifter udnytter således markedsmekanismerne til at sikre den økonomisk mest rentable reduktion af miljøbelastningen.

For det andet skal en øget anvendelse af miljøafgifter være med til at finansiere en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst. Meget høje skattesatser skaber forvridninger og uhensigtsmæssig adfærd. En nedsættelse af indkomstskatterne vil have en positiv virkning på effektiviteten i samfundet og vil også udgøre et vigtigt element i indsatsen mod arbejdsløsheden.

Hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne har haft stor betydning ved tilrettelæggelsen af anvendelsen af miljøafgifter. Miljøafgifter indføres derfor for hovedpartens vedkommende gradvist, således at virksomheder og forbrugere kan nå at tilpasse produktion og øvrige økonomiske dispositioner.

Regeringen er opmærksom på, at en del af miljøafgifterne målt i kr. belaster husstandene stort set ens, hvad enten indkomsten er stor eller lille. Derfor foreslås en særlig lav beskatning af de mindre indkomster. Samtidig kompenseres børnefamilier med en gradvis forhøjelse af børnefamilieydelsen med i alt 1.000 kr. frem til 1998.

Øget anvendelse af grønne afgifter udgør således et centralt element i regeringens forslag til skatteomlægninger 1994-1998.

Regeringen lægger stor vægt på, at de foreslåede omlægninger gør skattesystemet mere enkelt og gennemskueligt. Som et vigtigt eksempel på dette kan nævnes, at regeringen foreslår, at sociale pensioner og kontanthjælp gøres skattepligtige, såkaldt bruttoficering. Herved ligestilles pensionister og kontanthjælpsmodtagere skattemæssigt med andre borgere, og det bliver lettere at sammenligne overførselsindkomsterne med f.eks. løn og dagpenge.

Skatteomlægningen betyder i 1994 en samlet skattelettelse på ca. 4,6 mia. kr. Hensigten er hermed at tilføre økonomien en midlertidig stimulans til fremme af vækst og beskæftigelse. Skattelettelserne er midlertidige for at undgå en permanent forringelse af de offentlige finanser.

Den midlertidige underfinansiering og den gradvise indfasning af skatteomlægningen sikrer i kombination med den nøje balance imellem de enkelte elementer, at omlægningen ikke rammer boligejerne, og at balancen mellem boligejere og lejere ikke forrykkes.

Værdien af rentefradragsretten følger nøje den gradvise nedsættelse af mellemskatten for indkomster over 130.000 kr. (1993-niveau). Herved sikres, at selv familier med meget store boligudgifter i forhold til indtægten får en stigning i rådighedsbeløbet.

Regeringen lægger overordentlig stor vægt på, at skatteomlægningen ikke forværrer boligejernes økonomiske situation.

Derudover foreslås lejeværdisatsen nedsat fra 2,5 til 2,0 pct. allerede fra og med 1994. Desuden vil selve det forhold, at hele omlægningen bidrager til forhøjede disponible indkomster, virke positivt på efterspørgslen på boligmarkedet.

II. Hovedtræk af de enkelte forslag til omlægninger

1. Skatteskalaerne omlægges som beskrevet nedenfor.

Den nuværende 22 pct.s-statsskat af skattepligtig indkomst nedsættes væsentligt og opdeles i to trin

Skattepligtig indkomst indtil 130.000 kr. beskattes fra og med 1998 med en bundskat på 8 pct. Nedsættelsen gennemføres trinvis over en periode på 5 år. I 1994 nedsættes bundskatten til 14,5 pct.

Skattepligtig indkomst over 130.000 kr. beskattes fra og med 1998 yderligere med en mellemskat på 6 pct. Mellemskatten indføres gradvis over 5-årsperioden og udgør i 1994 4,5 pct. Kapitalindkomst indgår, henholdsvis fragår tillige ved opgørelsen af skatten på dette skalatrin. Ægtefæller har hver et bundfradrag på 130.000 kr. Uudnyttet bundfradrag kan udnyttes af den anden ægtefælle. Herved sikres, at det er uden betydning for den samlede skat, hvordan indkomst på indtil 260.000 kr. er fordelt imellem ægtefællerne.

Den gældende 6 pct.s-skat på summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst over 168.000 kr. afvikles med fuld virkning fra og med 1996. Allerede fra 1994 udgår positiv kapitalindkomst af udskrivningsgrundlaget, således at 6 pct.s-skatten i afviklingsperioden alene udskrives på grundlag af personlig indkomst.

Sideløbende med afviklingen af 6 pct.s-skatten forhøjes den nuværende 12 pct.s-skat på personlig indkomst over 240.000 kr. gradvist, således at skatteprocenten fra og med 1996 udgør 15 pct.

Principperne i beregningen af bundskat, mellemskat og topskat kan belyses ved følgende eksempel. I eksemplet lægges skatteprocenterne ved omlægningens afslutning i 1998 til grund.

--------------------------------------------------------------------- Indkomstopgørelse: Personlig indkomst 300.000 kr. Kapitalindkomst (netto) - 50.000 kr. Ligningsmæssige fradrag - 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst 240.000 kr. Skatteberegningen: Bundskat Skattepligtig indkomst 240.000 kr. Personfradrag - 28.500 kr. ------------ 211.500 kr. 8 pct. af 211.500 kr. 16.920 kr. Mellemskat Personlig indkomst 300.000 kr. Kapitalindkomst (netto) - 50.000 kr. ------------ 250.000 kr. Bundfradrag -130.000 kr. ------------ 120.000 kr. 6 pct. af 120.000 kr. 7.200 kr. Topskat Personlig indkomst 300.000 kr. Bundfradrag -240.000 kr. ------------ 60.000 kr. 15 pct. af 60.000 kr. 9 .000 kr. ---------------------------------------------------------------------

Med virkning allerede fra 1994 tillægges positiv kapitalindkomst grundlaget for udskrivning af topskatten på 12/15 pct. Positiv kapitalindkomst indregnes dog alene i topskatten med den del heraf, der overstiger 20.000 kr., henholdsvis 40.000 kr. for ægtepar.

Topskatten af positiv kapitalindkomst beregnes på toppen af indkomsten hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst.

Det skrå skatteloft ændres gradvist fra 68 pct. (1993) til 58 pct. i 1998, og det vandrette skatteloft nedsættes fra 78 pct. (1993) til 75 pct. fra og med 1994.

Omlægningen af skatteskalaerne betyder alt i alt, at over 2 mill. skatteydere i 1998 alene skal betale 38 pct. i skat, og at også mellem- og højindkomstgrupperne vil få lavere skattesatser.

For det brede flertal af skatteydere, der ikke har udnyttet spekulative muligheder for kunstigt at nedbringe skatten, betyder de ændrede regler, at skatten fremover kommer til at ligge mellem 38 pct. og 58 pct. - mod i dag fra 52 pct. til 68 pct.

Fra 1998 vil rentefradraget have en værdi på ca. 44 pct. - for indkomst under 130.000 kr. ca. 38 pct. Værdien af rentefradraget vil falde gradvist fra ca. 49/44 pct. i 1994 til ca. 44/38 pct. i 1998 for indkomster over henholdsvis under 130.000 kr. som følge af de lavere skatteprocenter.

Det hidtidige 3 pct.s-fradrag (3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.900 kr. (1993)) ophæves.

Der indføres et fælles statsligt og kommunalt personfradrag, der er ens for alle skattepligtige over 18 år.

Tabel 1 viser i oversigtsform skalaforløbene ved skatteomlægningen i årene 1994 til 1998.

--------------------------------------------------------------------- Gældende regler 1994 1995 1996 1997 1998 1993 --------------------------------------------------------------------- Pct. --------- Pct. --------- Kommunal skat 29,5 1) 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5 Bundskat af skattepligtig indkomst 22 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0 Mellemskat af den del af summen af personlig indkomst og kapitalindkomst, der overstiger 130.000 kr. Overførselsret mellem ægtefæller af uudnyttet bundfradrag - 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6 pct.-skat (positiv kapitalindkomst udgår af grundlaget) 6 5,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Topskat (inkl. positiv kapitalindkomst over 20.000/40.000 kr. 2) 12 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Samlet skatteprocent 70 66,5 64,5 62,0 61,0 59,0 Skråt skatteloft 68 65,0 63,5 61,0 60,0 58,0 Vandret skatteloft 78 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 --------------------------------------------------------------------- Pct. --------- Pct. --------- Øremærkede arbejdsmarkeds- bidrag - bidrag fra erhvervsaktive - 5,0 6,0 7,0 8,0 8,0 - bidrag fra arbejdsgivere - - 0,0 0,0 0,3 0,6 ---------------------------------------------------------------------

1) 29,5 pct. ekskl. kirkeskat og 30,2 pct. inkl. kirkeskat i gennemsnitskommune.

2) Skatten af positiv kapitalindkomst beregnes på toppen af indkomsten hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst.

2. Der indføres gradvist øremærkede arbejdsmarkedsbidrag - fra 1994 for alle erhvervsaktive (lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende) og fra 1997 for arbejdsgivere.

Bidraget beregnes på grundlag af samlet løn uden fradrag for pensionsindbetalinger. Pensionsudbetalinger er med undtagelse af fratrædelsesgodtgørelser og pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver (direktørordninger) bidragsfri, idet balancen i forhold til tjenestemandspensionen sikres med finansministerens forslag til ændring af lov om tjenestemandspension.

I bidragsgrundlaget indregnes B-indkomst og værdien af standardværdiansatte personalegoder m.v., der er gjort til A-indkomst. Der beregnes bidrag af lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet og fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet.

Selvstændige erhvervsdrivende betaler arbejdsmarkedsbidrag på grundlag af den personlige indkomst opgjort efter personskatteloven, efter virksomhedsordningen eller efter kapitalafkastordningen, ligeledes uden fradrag for pensionsindbetalinger.

Alternativet til at beregne det øremærkede arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten før fradrag for pensionsindbetalinger havde været at beregne bidraget af pensionsudbetalingerne. Der er valgt den mest lempelige mulighed, da allerede foretagne indbetalinger herved friholdes for bidraget, selv om de vil nyde gavn af de lave indkomstskatter.

Bidraget foreslås i 1994 fastsat til 5 pct. Det er tanken at foreslå bidragssatsen gradvist forhøjet i de kommende år op til 8 pct. i 1997, hvorved arbejdsmarkedsbidragene kan muliggøre den fortsatte lempelse af de direkte indkomstskatter. Fra og med 1997 er det hensigten også at pålægge arbejdsgiverne et arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. stigende til 0,6 pct. i 1998.

3. Der foreslås indført gradvist skærpede grønne afgifter. Det drejer sig om

* gradvis forhøjelse af afgiften på benzin fra 1994.

* forhøjelse af dieselafgiften fra 1995.

* forhøjelse af stykafgiften på visse varevogne fra 1993.

* indførelse af afgift på private busser og normal afgift af brugte valutaudlejningsbiler fra 1993. Nye fritages for afgift.

* gradvis forhøjelse af kulafgiften fra 1995 og elafgiften fra 1994.

* gradvis indførelse af vandafgift på husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv fra 1994.

* indførelse af afgift på poser af papir eller plast m.v. fra 1994.

* forhøjelse af affaldsafgiften fra 1997.

Regeringen vil senere fremsætte forslag om en spildevandsafgift, der kan træde i kraft 1. januar 1997. Forslaget vil belaste spildevand med en gennemsnitlig afgift på ca. 30 øre pr. m3 i 1997 og ca. 60 øre pr. m3 i 1998. Afgiften skal omfatte spildevand fra husholdninger og erhverv. Afgiften opkræves hos rensningsanlæg m.v.

Fælles for de nævnte skærpede afgifter er, at de vil tilskynde til miljømæssigt bedre adfærd samtidig med, at de vil udgøre et vigtigt finansieringsbidrag til den fortsatte lempelse af de direkte indkomstskatter.

Tabel 2 viser de foreslåede satsforhøjelser i perioden 1994 til 1998.

--------------------------------------------------------------------- Enhed 1993 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- 1. Benzin øre/l 20 32 37 42 47 2. Diesel øre/l 10 10 3. Tysk plan - Benzin øre/l 23 46 46 46 - Diesel øre/l 23 46 46 46 4. Varevogne 2-3 ton kr./bil 18000 18000 18000 18000 18000 18000 3-4 ton kr./bil 11500 11500 11500 11500 11500 11500 5. Busser til privat pct. 60 60 60 60 60 60 6. Valutabil fri 0 0 0 0 0 0 7. Motorcykler kr./mc -5.500 -5.500 -5.500 -5.500 -5.500-5.500 8. Elafgift øre/kWh 3 6 9 13 19/16 9. Kulafgift kr./ton 80 170 260 350 10. Vandafgift kr./(m3) 1 2 3 4 5 11. Spildevand kr./(m3) 0,3 0,6 12. Affald kr./ton 50 50 13. Poser af papir eller plast m.v. øre/stk. 50 50 50 50 50 ---------------------------------------------------------------------

4. Der foreslås en række ændringer af skattereglerne, som først og fremmest har til formål at finansiere skatteomlægningen. Herudover har ændringerne til formål at rette op på skævheder, ubalancer og urimeligheder, der har kunnet påvises i de gældende regler.

a. Der indføres fra og med 1993 en sammenhængende beskatning af udbytter og avancer fra aktier . Forslaget opretholder de nugældende regler for skattefrihed for fortjenester efter 3 års ejertid for ca. 90 pct. af alle mindretalsaktionærer. Der foreslås således fortsat skattefrihed, hvis den skattepligtiges og dennes ægtefælles beholdning af aktier ikke overstiger en børskursværdi på 100.000 kr. Derimod gennemføres en konsekvent beskatning af avancer, når børskursværdien overstiger 100.000 kr., og der således er tale om større aktiebesiddelser. Der foreslås tilsvarende regler om tabsfradrag ved afståelse af børsnoterede aktier, som i øvrigt er skattepligtige. Tab ved børsnoterede aktier kan modregnes i gevinster fra børsnoterede aktier. Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst. Beskatningen af avancer og tab foretages efter de regler, der allerede gælder for udbytteindkomst. Det vil sige, at avancer og udbytter beskattes med 30 eller 45 pct. afhængig af indkomstens højde.

b. Ejendomsavancebeskatningsreglerne skærpes i 1993. Som hidtil skal der ske en vis aftrapning af beskatningen i forhold til, hvor mange år man har ejet en ejendom. Den væsentligste ændring går ud på, at beskatningen højst kan nedsættes til 70 pct. af fortjenesten. Indenfor 3 års ejertid skal fortjenesten beskattes fuldt ud. Fra det 4. til det 9. ejerår nedsættes fortjenesten med 5 pct. om året. Herefter beskattes 70 pct. af fortjenesten fra og med det 9. ejerår. Tab ved afståelse af fast ejendom kan fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det fradragsberettigede tab aftrappes efter samme regler som skattepligtig fortjeneste.

Fortjenester medregnes til den skattepligtige kapitalindkomst.

c. Beskatningen af goodwill og en tilsvarende adgang til afskrivning på goodwill genindføres fra 1993. Derudover indføres der regler om kontantværdiomregning af afståelses- og anskaffelsessummer vedrørende goodwill og andre immaterialrettigheder. Goodwillbeskatningen genindføres pr. 19. maj 1993. Fortjenester beskattes uanset erhvervelsestidspunktet, og der indføres adgang til lineær afskrivning over 10 år med 10 pct. pr. år af købsprisen.

d. For så vidt angår erhvervsmæssig befordring (ligningslovens § 9 B) foreslås en forenkling af afgrænsningen mellem erhvervsmæssig befordring og befordring hjem/arbejdsplads. Befordring mellem bopæl og arbejdsplads i op til 60 dage anses for erhvervsmæssig.

Lønmodtagere kan modtage skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren for erhvervsmæssig befordring efter gældende satser (2,24 kr. pr. km indtil 12.000 km - herefter 1,17 kr. pr. km). Modtages ingen godtgørelse, foretages fradrag efter reglerne for befordring mellem hjem/arbejde. Godtgørelsen bliver skattepligtig, hvis den modregnes i en på forhånd aftalt bruttoløn.

For så vidt angår befordring mellem hjem og arbejdsplads foreslås fradrag for den daglige kørsel efter følgende satser

0-24 km: intet fradrag

25-100 km: 1,17 kr. pr. km.

over 100 km: 0,29 kr. pr. km.

Særreglen om fradrag på 1,05 kr. pr. km. ved befordring i egen bil, hvor offentlig befordring ikke kan anvendes, ophæves.

Foretages fradrag for strækninger, hvor arbejdsgiveren har ydet fri befordring, beskattes den fri befordring med et beløb svarende til fradraget.

e. Fradrag for henlæggelser til investeringsfonds afvikles over en fireårig periode fra 1995 til 1998, således at der ikke kan foretages henlæggelser fra 1998. (Henlæggelsesprocenten aftrappes således: 1995: 20, 1996: 15, 1997: 10, 1998: 0).

f. Aftrapningen af fradrag for nedskrivninger på varelagre fortsættes udover 1996, således at adgangen til nedskrivninger er faldet helt væk i 1998.

g. Der sker gradvist en stramning af nedskrivningsreglerne for husdyrbesætninger fra 1997. (Nedskrivningssatsen nedsættes fra 33 1/3 til 32 pct. i 1997 og 31 pct. i 1998).

h. Reglerne for anpartsprojekter (10-mands anpartsprojekter), tømning af overskudsselskaber og udnyttelse af underskudsselskaber skærpes fra 1993.

i. Reglerne om beskatning af udenlandsk indkomst i form af renter, udbytter og royalties skærpes.

j. Den tidsmæssige begrænsning af reglerne om beskatning af kursgevinster på obligationer , der er erhvervet for lånte midler, ophæves.

k. Der indføres fra 1994 beskatning af genvundne afskrivninger og avancer på ombygningsudgifter i lejede lokaler .

l. Der indføres regler om kontantværdiomregning af købs- og salgssummer for driftsmidler - herunder skibe og fly - som grundlag for afskrivning.

m. Der gennemføres en fremrykning af beskatningstidspunktet for igangværende arbejder i visse liberale erhverv (revisorer og advokater).

n. Gradvis ophævelse af reglerne om udlandslempelse med fuld virkning fra og med år 2000. Det vil sige, at det nedslag i den danske skat, der beregnes som halvdelen af den skat, der falder på indkomst erhvervet i udlandet, bortfalder.

o. Beskatningen af frynsegoder skærpes fra 1994. Der fastsættes standardværdier for en række almindelige frynsegoder, som i højere grad afspejler handelsværdien, og arbejdsgiveren bliver pålagt indberetningspligt.

p. Rentenedslaget for pensionister afvikles over årene 1995-99. Nedslaget i 1994 fastfryses på 1993-niveau. I årene 1995 til 1998 nedsættes nedslaget med 700 kr. årligt og i 1999 med 800 kr.

5. Derudover foreslås der en række andre ændringer i tilknytning til skatteomlægningen

a. Afskaffelse af kapitaltilførselsafgiften i 1993 og nedsættelse af aktieomsætningsafgiften fra 1995.

b. Der fremsættes forslag om en ændret skattemæssig behandling af andelsforetagender i næste folketingssamling. Forslaget vil tage udgangspunkt i rapporten fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen.

c. Fradraget for indbetalinger til almennyttige og almenvelgørende formål sættes op fra 3.000 kr. til 5.000 kr. årligt. Denne forhøjelse kompenserer for, at fradragsværdien af disse indbetalinger efter skatteomlægningen falder fra 52 pct. til 44 pct. over fem år.

d. Det foreslås, at lejeværdisatsen nedsættes fra 2,5 til 2 pct. Det gælder dog ikke sommerhuse. Til gengæld foreslås det, at sommerhusejerne får et særligt fradrag på 7.000 kr. årligt ved udlejning.

e. Det foreslås, at børnefamilieydelsen forhøjes med 200 kr. pr. år i 5 år.

f. Det foreslås, at forbrugsrenteafgift , der er indbetalt vedrørende 1987, tilbagebetales, og at personer, der har indskudt afgiften på pensionsordninger, får adgang til at hæve disse. I alle tilfælde betales en statsafgift på 40 pct.

g. Der indføres adgang til at optage kontantlån (blåstemplede obligationer) og fradragsret for kurstabet ved konvertering af gamle kontantlån til nye lån.

h. Momspligt for formidlingsydelser (bureaumoms) ophæves pr. 1. oktober 1993.

III. Formuebeskatningen

I regeringsoplægget indgår alene en markant omlægning af indkomstbeskatningen - finansieret gennem øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, nye grønne afgifter og gennem en sammenhængende og ensartet beskatning af ensartede indkomster.

I den nuværende situation med lav vækst og manglende dynamik i samfundet er det en reform af indkomstbeskatningen - og især af beskatningen af arbejdsindkomst - der presser sig på.

Regeringen agter imidlertid i forlængelse af omlægningen af indkomstbeskatningen i den kommende folketingssamling at fremlægge et forslag til en samlet, provenuneutral omlægning af formuebeskatningen.

Forslaget skal tilpasse formueskattereglerne til de ændrede indkomstskatteregler - eventuelt således, at en række særlige lempelsesregler kan erstattes af en generel sænkning af formueskattesatsen.

Regeringen har foreslået, at det vandrette skatteloft nedsættes fra 78 pct. til 75 pct. i 1994. Det svarer til sænkningen af det skrå skatteloft fra 68 pct. til 65 pct. Regeringen vil overveje, om der fra og med 1995 skal foretages yderligere ændringer i det vandrette skatteloft.

Ifølge aftale af 6. april 1993 mellem landbrugets og fiskeriets organisationer og regeringen skal det undersøges, om der gennem en ændring af virksomhedsskattelovens opsparingsordninger kan etableres mulighed for at foretage en konjunkturudligning. Dette forudsætter imidlertid ændrede regler om formueskatteloftet.

IV. Administrative konsekvenser

I bemærkningerne til dette lovforslag er medtaget administrative konsekvenser af alle lovforslag om skatteomlægning m.v., der er fremsat samtidigt hermed, herunder forslag om skalaændringer, skattemæssige finansieringselementer, grønne skatter og afgifter samt det af finansministeren fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde. Under de administrative bemærkninger i de øvrige skatte- og afgiftsforslag er derfor alene henvist til bemærkningerne i nærværende forslag. I forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde er dog anført yderligere bemærkninger.

Alle administrative ændringer som følge af den samlede skatteomlægning mv. søges i videst muligt omfang indarbejdet i de eksisterende rutiner og systemer. Således vil administrationen af bidrag til arbejdsmarkedsfonde blive integreret i de nuværende systemer. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er det den mest hensigtsmæssige og billigste løsning.

De samlede statslige engangsudgifter skønnes at udgøre ca. 66 mill. kr. Engangsudgifterne fordeler sig med ca. 43 mill. kr. til edb-udvikling, ca. 16 mill. kr. til information, vejledning og porto og ca. 7 mill. kr. til vurderingsformænd.

Af de samlede engangsudgifter afholdes ca. 44 mill. kr. i 1993, ca. 15 mill. kr. i 1994 og ca. 7 mill. kr. i 1995.

De samlede engangsudgifter er fordelt som følger

De foreslåede skatteomlægninger i personskatteloven skønnes at ville medføre udgifter til edb-udvikling på 9 mill. kr. Udgifter til generel information om skatteomlægningen, der vedlægges forskudsregistreringen for 1994, vil udgøre 7 mill. kr.

Den foreslåede ændring af reglerne for befordringsfradrag skønnes at ville medføre edb-udgifter på 2 mill. kr.

Forslaget om ændring af ejendomsavancebeskatningen skønnes i en kortvarig periode at ville medføre et øget antal omvurderinger af ejendomme. Udgifterne til vurderingsformændene skønnes herved at blive forøget med i alt 7 mill. kr., fordelt med 5 mill. kr. i 1993 og 2 mill. kr. i 1994.

De foreslåede ændringer om en ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning mv. vil medføre edb-udgifter på 1,5 mill. kr. og udgifter til en særskilt information om ændringerne på 0,8 mill. kr.

De foreslåede ændringer vedrørende oplysningspligt for telefonudgifter og personalegoder skønnes at ville medføre edb-udgifter på 3 mill. kr. Herudover vil der skulle afholdes udgifter til information af de indeholdelsespligtige på 1,2 mill. kr.

Forslaget vedrørende ændret beskatning af ejerboliger vil indebære edb-udgifter på ca. 1 mill. kr.

Forslaget om tilbagebetaling af forbrugsrenteafgiften vil medføre edb-udgifter på 0,3 mill. kr. og udgifter til forsendelse, porto mv. på ca. 4 mill. kr.

Indførelse af en afgift på ledningsført vand, der vil kræve registrering af skønsmæssigt 4.000 virksomheder og ca. 140.000 private vandboringer, medfører edb-udgifter på 1,1 mill. kr., ligesom registreringen af de private boringer i en kort periode vil betyde en mindre arbejdsmæssig merbelastning i ToldaSkat. Herudover vil der være udgifter til information på 0,3 mill. kr.

Indførelse af afgift af visse poser af papir eller plast m.v. kræver registrering af skønsmæssigt 1.000 virksomheder, hvilket indebærer edb-udgifter på 0,5 mill. kr. samt udgifter til information på 0,3 mill. kr.

Forslagene vedrørende ændring af registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., energiafgift af mineralolieprodukter m.v., afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. samt afgift af elektricitet skønnes at medføre udgifter til information på ca. 1 mill. kr.

Gennemførelse af lovforslaget om arbejdsmarkedsfonde skønnes at ville medføre engangsudgifter på ca. 26 mill. kr., heraf 25 mill. kr. til edb-udvikling og 1 mill. kr. til en målrettet information af arbejdsgivere.

Som nævnt ovenfor er de samlede statslige engangsudgifter fordelt over årene 1993-1995. I 1993 skal afholdes udgifter på i alt 44 mill. kr., der vil blive søgt finansieret ved en særskilt bevilling til Skatteministeriet. Engangsudgifterne i 1994 på 15 mill. kr. og i 1995 på 7 mill. kr. vil blive finansieret ved en forøgelse af Skatteministeriets rammer på finansloven.

For 1994 skønnes de samlede statslige driftsudgifter at ville udgøre ialt 26 mill. kr., primært vedrørende administration af bidrag til arbejdsmarkedsfonde. Heraf udgør udgifterne til edb-drift ca. 8 mill. kr. Andre driftsudgifter udgør ca. 18 mill. kr., heraf lønudgifter ca. 15 mill. kr. Lønudgiften skyldes et merforbrug af personale på 60 årsværk til administration af bidrag til arbejdsmarkedsfonde, et samlet merforbrug på 12 årsværk vedrørende afgiften på ledningsført vand samt afgiften af visse poser af papir eller plast m.v. og et merforbrug på 10 årsværk vedrørende ændringen af ejendomsavancebeskatningen. Ophævelse af kapitaltilførselsafgiften og forenklinger på andre områder skønnes at medføre et samlet mindreforbrug på godt 20 årsværk. I 1994 skønnes det samlede merforbrug således at udgøre i alt 60 årsværk.

Som følge af de øgede driftsudgifter vil Skatteministeriets årlige finanslovsbevillinger blive yderligere forhøjet. For 1994 forøges bevillingerne med 26 mill. kr. og i 1995 med 17 mill. kr. Fra 1996 og fremefter vil bevillingerne årligt blive forøget med 8 mill. kr.

De samlede virkninger af forslagene skønnes indenfor en kortere periode at være neutrale for Landsskatteretten. Det er ikke muligt nærmere at skønne over mere langsigtede konsekvenser for Landsskatteretten.

For kommunerne skønnes forslagene samlet at ville frigøre betydelige ressourcer, der på kortere sigt er opgjort til 370 årsværk. Heraf vedrører 280 årsværk ændrede regler vedrørende befordringsfradrag og 75 årsværk vedrører telefonudgifter og personalegoder. Endvidere skønnes de foreslåede regler vedrørende beskatning af goodwill samt anparter og over- og underskudsselskaber hver at frigøre 20 årsværk, eller i alt 40 årsværk. Endelig skønnes de foreslåede regler om ændret ejendomsavancebeskatning i en overgangsperiode at medføre en øget ressourceanvendelse på 25 årsværk. Efter overgangsperioden skønnes de frigjorte ressourcer i kommunerne derfor at ville udgøre 395 årsværk. På langt sigt skønnes der endvidere at være en frigørelse af 20 årsværk som følge af ophævelse af adgangen til at henlægge til investeringsfonds, samt 20 årsværk vedrørende nedskrivning af varelagre. Forslaget om indførelse af en afgift på ledningsført vand vil medføre begrænsede merudgifter for kommunerne.

Samlet skønnes forslagene generelt at medføre en mindre administrativ merbelastning af arbejdsgivere m.fl.

V. Provenu- og fordelingsmæssige virkninger

1. Provenumæssige virkninger

Ved skatteomlægningen ændres skattesystemet betydeligt, og beregningen af de provenumæssige virkninger er derfor forbundet med ikke ubetydelig usikkerhed.

De følgende beregninger viser de umiddelbare effekter af skatteomlægningen, beregnet på lovmodellen.* Skalaforløb og udviklingen i arbejdsmarkedsbidrag er vist i bilag 1.

Skatteomlægning 1994 - 1998. Provenuoversigt **

--------------------------------------------------------------------- Indkomstår (1993-niveau) 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- -------------- Ca. mia. kr. -------------- 1. Skalaomlægning og 3 pct.-fradrag -18,2 -22,9 -26,1 -31,8 -39,8 2. Ophævelse af 6 pct.- skat, omlægning af 12 pct.-skat og skatteloft -0,6 -1,8 -4,5 -4,6 -5,0 3. Børnefamilieydelse -0,2 -0,4 -0,6 -0,9 -1,0 4. Nedsættelse af lejeværdi -1,2 -1,2 -1,2 -1,1 -1,1 5. Ophævelse af kapital- tilførselsafgift og halvering af aktieom- sætningsafgift -0,5 -0,8 -0,8 -0,8 -0,8 6. Kontantlån -0,1 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 7. Renteafgift 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8. Øremærkede arbejds- markedsbidrag (netto efter skat) 10,5 13,4 16,7 20,5 21,9 9. Fradragssanering m.v., jfr. bilag 3,4 4,7 6,3 7,8 10,5 10. Grønne afgifter 2,6 5,2 7,7 10,0 12,2 11. Andet1) -0,3 -0,2 -0,1 -0,1 -0,1 12. Strukturvirkninger 0,0 0,0 0,0 0,8 2,8 --------------------------------------------------------------------- 13. I alt provenutab -4,6 -4,2 -2,8 -0,4 -0,6 14. Heraf: Staten**) -0,2 0,5 2,2 4,9 2,6 Kommunerne**) -4,4 -4,7 -5,0 -5,3 -3,2 ---------------------------------------------------------------------

- = provenutab.

1) Ophævelse af rentenedslag, forhøjelse af SU, 7.000 kr.'s fradrag ved sommerhusudlejning, bureaumoms, ungeydelse og § 8 A-gaver. *) På grundlag af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

) Omlægning af sociale pensioner til bruttopensioner og tilpasning af overførselsindkomster som følge af ændret satsregulering er ikke medregnet. Disse virkninger er medregnet på udgiftssiden. For indkomståret 1994 indebærer skatteomlægningen en samlet skattelettelse på ca. 4,6 mia. kr. Hensigten er at tilføre økonomien en midlertidig stimulans til fremme af vækst og beskæftigelse.

For finansåret 1994 skønnes provenutabet til ca. 3 mia. kr., når der tages hensyn til forskydninger i skatternes afregning.

Statens provenutab vedrørende indkomståret 1994 anslås til ca. 0,2 mia. kr. og kommunernes til ca. 4,4 mia. kr. (ekskl. virkning af omlægning til bruttopensioner og tilpasning af overførselsindkomster som følge af ændret satsregulering).

Underfinansieringen af skatteomlægningen er midlertidig og falder i de følgende år som følge af den gradvise virkning af skatteomlægningens finansieringselementer, herunder grønne afgifter, og de højere arbejdsmarkedsbidrag m.v. Fuldt gennemført i 1998 skønnes omlægningen i det store og hele provenuneutral.

Oversigt over de enkelte finansieringselementer og grønne afgifter er vist i bilag 2 og 3.

2. Fordelingsmæssige virkninger.

Beregningerne giver alene et øjebliksbillede af de økonomiske virkninger under forudsætning af uændret økonomisk adfærd. Fordelingsvirkningerne af reformen er afpasset således, at langt de fleste familier kommer ud af reformen med øget rådighedsbeløb. Reformen sænker marginalskatterne, og lavindkomstfamilier sikres ved en særlig lav skat.

Balancen mellem boligejere og lejere er sikret ved nedsættelsen af lejeværdien og ved, at rentefradraget foruden i kommuneskatten også fratrækkes i begge statsskatter, således at det bevarer sin høje skatteværdi. Familier med atypiske indkomst- og fradragsforhold kan dog opleve fald i rådighedsbeløbet.

Følgende elementer af skatteomlægningen er indregnet i fordelingsberegningerne, der er udført på lovmodellen.

Samlet ændring i rådighedsbeløb for de elementer, der indgår i lovmodelberegningerne.

--------------------------------------------------------------------- (1993-niveau) 1994 Slutvirkning 1998 --------------------------------------------------------------------- --------- Ca. mia. kr. --------- 1. Statsligt og kommunalt person- fradrag gøres ens 22 pct.-skatten omlægges til en bundskat af skattepligtig indkomst og en mellemskat af personlig indkomst og kapitalindkomst udover 130.000 kr. (Ægtepar 2 x 130.000 kr.) Fuld overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller Ophævelse af 3 pct.-fradraget -18,18 -39,81 2. Reduktion af 6 pct.-skatten. (Positiv nettokapitalindkomst udgår af grundlaget fra 1994) Forhøjelse af 12 pct.-skatten (inkl. positiv nettokapitalindkomst over 20.000/40.000 kr. fra 1994) Skråt skatteloft forenkles og strammes -0,58 -4,96 3. Børnefamilie- og småbørnsydelse forhøjes -0,23 -1,06 4. Rentenedslag for pensionister fastlåses og afvikles fra 1995-1999 Almindelig lejeværdisats nedsættes fra 2,5 til 2,0 pct. Befordringsfradrag hjem/arbejde LL § 9 C forenkles SU forhøjes med 400 kr. -1,28 -0,95 5. Lønafhængige arbejdsmarkedsbidrag (netto efter skat) - bidrag fra alle erhvervsaktive1) og fra arbejdsgivere 2) - ophævelse af lønmodtagernes AUD-bidrag I alt 9,50 3) 20,24 3) 6. Omlægning til bruttopensioner (netto efter skat) -0,15 -0,82 7. Tilpasning af overførselsindkomster som følge af ændret satsregulering (netto efter skat) 1,19 2,25 --------------------------------------------------------------------- I alt indregnet i lovmodelberegninger -9,73 -25,11 ---------------------------------------------------------------------

- = provenutab.

1) Lønafhængige bidrag er beregnet af skønsmæssigt ca. 490 mia. kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller betaler arbejdsmarkedsbidrag af den del af overskud af virksomhed, der medregnes til personlig indkomst.

2) Beregnes teknisk på en samlet lønsum på skønsmæssigt ca. 455 mia. kr., ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

3) Ekskl. bidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger m.v., der ikke kan indregnes i lovmodelberegningerne.

Samlet resultat

Resultaterne skal vurderes i lyset af, at den samlede stigning i husholdningernes rådighedsbeløb i beregningerne er på ca. 9,7 mia. kr. i 1994 og ca. 25,1 mia. kr. i slutvirkning, da en række finansieringselementer, herunder grønne afgifter, indgreb mod skattearrangementer og avancebeskatning ikke er medregnet i lovmodelberegningerne.

Omkring 2,7 mill. familier eller 87 pct. af alle 3,1 mill. familier får fremgang i rådighedsbeløb i 1994 på gennemsnitlig ca. 3.900 kr. Ca. 295.000 familier eller 10 pct. får tilbagegang i rådighedsbeløb på gennemsnitlig ca. 2.600 kr., medens 3 pct. af familierne får ændret deres rådighedsbeløb med under 100 kr., jfr. tabel 1.

I 1998 øges antallet af familier med fremgang i rådighedsbeløb til ca. 2,8 mill. kr. og den gennemsnitlige fremgang til ca. 9.500 kr. Antallet med tilbagegang falder 25.000 til 270.000 familier, og den gennemsnitlige tilbagegang i rådighedsbeløb er på ca. 4.000 kr. 2 pct. af familierne eller 65.000 får uændret rådighedsbeløb i 1998, når omlægningen er fuldt gennemført, jfr. tabel 2.

Tabel 1. Samlet fordelingsmæssigt resultat af skatteomlægningen i 1994.

--------------------------------------------------------------------- Familier med Familier med stigning i fald i rådighedsbeløb rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Antal Mia. Antal Mia. (1.000) Pct. kr. (1.000) Pct. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 2.695 87 10,5 295 10 -0,8 Heraf med: Ejerbolig 1.160 89 6,4 130 10 -0,5 Lejerbolig 1.535 86 4,1 165 9 -0,3 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ænd. pr. fam., kr. - - 3.900 - - -2.640 --------------------------------------------------------------------- Familier med Alle familier uædret rådighedsbeløg (+/- 100 kr.) --------------------------------------------------------------------- Antal Mia. Antal Mia. (1.000) Pct. kr. (1.000) Pct. kr. I alt 110 3 0 3.100 100 9,7 Heraf med: Ejerbolig 15 1 0 1.305 100 5,9 Lejerbolig 95 5 0 1.795 100 3,8 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ænd. pr. fam., kr. - - - - - 3.140 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: - betyder fald i rådighedsbeløb.

Ændringen i rådighedsbeløb fremkommer som den samlede effekt af skalaomlægningen m.v., reduktionen af lejeværdi, forhøjelsen af børnefamilieydelsen samt nettovirkningen efter skat af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og ophævelsen af AUD-bidraget.

En familie består af et ægtepar eller en enlig inkl. hjemmeboende børn under 18 år. Hjemmeboende børn over 18 år regnes som lejere.

Tabel 2. Samlet fordelingsmæssigt resultat af skatteomlægningen i 1998.

--------------------------------------------------------------------- Familier med Familier med stigning i fald i rådighedsbeløb rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Antal Mia. Antal Mia. (1.000) Pct. kr. (1.000) Pct. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 2.765 89 26,2 270 9 -1,1 Heraf med: Ejerbolig 1.195 92 15,8 105 8 -0,7 Lejerbolig 1.570 87 10,4 165 9 -0,4 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ænd. pr. fam., kr. - - 9.470 - - -4.040 --------------------------------------------------------------------- Familier med Alle familier uædret rådighedsbeløg (+/- 100 kr.) --------------------------------------------------------------------- Antal Mia. Antal Mia. (1.000) Pct. kr. (1.000) Pct. kr. I alt 65 2 0 3.100 100 25,1 Heraf med: Ejerbolig 5 0 0 1.305 100 15,1 Lejerbolig 60 4 0 1.795 100 10,0 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ænd. pr. fam., kr. - - - - - 8.100 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: - betyder fald i rådighedsbeløb.

Ændringen i rådighedsbeløb fremkommer som den samlede effekt af skalaomlægningen m.v., reduktionen af lejeværdi, forhøjelsen af børnefamilieydelsen samt nettovirkningen efter skat af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag og ophævelsen af AUD-bidraget.

En familie består af et ægtepar eller en enlig inkl. hjemmeboende børn under 18 år.

Ændring i rådighedsbeløb for ejere og lejere

Det samlede billede for ejerfamilier og lejerfamilier ser således ud.

Tabel 3. Procentvis ændring i rådighedsbeløb* for ejerfamilier og lejerfamilier i 1994 og 1998

--------------------------------------------------------------------- Ejerfamilier Lejerfamilier ---------------------------------------------------- Enlige Ægtepar Enlige Ægtepar --------------------------------------------------------------------~ ----- Pct. ----- ----- Pct. ----- 1994 1,7 1,6 1,5 1,5 1998 4,3 3,9 4,1 3,9 ---------------------------------------------------------------------

* I pct. af personlig indkomst.

Beregningerne viser, at skatteomlægningen er afbalanceret mellem ejere og lejere, idet de gennemsnitlige procentvise fremgange i rådighedsbeløb for ejere og lejere stort set er de samme.

I bilag 4 er vist, hvorledes omlægningen påvirker rådighedsbeløbet for henholdsvis ejer- og lejerfamilier i indkomstintervaller i 1994 og i 1998.

Ca. 1,2 mill. ejerboligfamilier eller 89 pct. af alle ejerfamilier får stigning i rådighedsbeløb på gennemsnitligt ca. 5.500 kr. i 1994. Af lejerfamilierne får ca. 1,5 mill. eller 86 pct. fremgang i rådighedsbeløb på gennemsnitligt ca. 2.700 kr., jfr. tabel 4.

I 1998 øges antallet af både ejerfamilier og lejerfamilier med fremgang med 35.000, og den gennemsnitlige fremgang i rådighedsbeløb for alle ejerfamilier er beregnet til ca. 13.000 kr. og for lejerfamilier til ca. 6.700 kr., jfr. tabel 5.

Ca. 130.000 ejerfamilier eller 10 pct. får et fald i rådighedsbeløb i 1994 på gennemsnitlig 3.800 kr., og omkring 165.000 lejerfamiliers rådighedsbeløb falder med gennemsnitlig ca. 1.900 kr. Kun 90.000 ejerfamilier og 60.000 lejerfamilier får et fald i rådighedsbeløb på over 1.000 kr., jf. tabel 4.

Familier med tilbagegang i rådighedsbeløb er typisk karakteriseret ved, at renteudgifterne og andre ligningsmæssige fradrag er relativt store i forhold til indkomsten, således at sænkningen af 22 pct.-skatten ikke kan opveje det nye arbejdsmarkedsbidrag og bortfaldet af 3 pct.-fradraget.

For de boligejere, der får et betydeligt fald i rådighedsbeløb, er årsagen til faldet meget sjældent besiddelse af en ejerbolig, for denne gruppe har som hovedregel ganske lave boligrenteudgifter. Gruppen består i stedet af personer, som er påvirket af andre forhold, som f.eks. underskud af virksomhed eller fremførte underskud fra tidligere år, eller der er tale om nul-skatteydere som følge af nedslag for udenlandsk skat m.v.

Tabel 4. Ændring i rådighedsbeløb for samtlige familier. 1994

--------------------------------------------------------------------- Familier med stigning i rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Ejer- Lejerfam. Alle fam. boligfam. Kr. (1.000) % (1.000) % (1.000) % 101- 1.000 80 7 360 23 440 31 1.001- 5.000 530 46 985 64 1.515 56 5.001- 10.000 415 36 165 11 580 22 Over 10.000 135 11 25 2 160 6 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 1.160 100 1.535 100 2.695 100 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ændring pr. familie, kr. 5.540 2.660 3.900 -3.760 -1.860 -2.640 --------------------------------------------------------------------- Familier med fald i rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Ejer- Lejerfam. Alle fam. boligfam. Kr. (1.000) % (1.000) % (1.000) % 101- 1.000 40 31 105 64 145 49 1.000- 5.000 65 50 45 27 110 37 5.001-10.000 15 11 10 6 25 9 Over 10.000 10 8 5 3 15 5 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 130 100 165 100 295 100 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ændring pr. familie, kr. -3.760 -1.860 -2.640 --------------------------------------------------------------------- Anm.: - = nedgang i rådighedsbeløb. Tabel 5. Ændring i rådighedsbeløb for samtlige familier. 1998 --------------------------------------------------------------------- Familier med stigning i rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Ejer- Lejerfam. Alle fam. boligfam. Kr. (1.000) % (1.000) % (1.000) % 101- 1.000 25 2 80 5 105 4 1.001- 5.000 245 21 670 43 915 33 5.001- 10.000 285 24 515 32 800 29 Over 10.000 640 53 305 20 945 34 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 1.195 100 1.570 100 2.765 100 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ændring pr. familie, kr. 13.210 6.650 9.470 --------------------------------------------------------------------- Familier med fald i rådighedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Ejer- Lejerfam. Alle fam. boligfam. Kr. (1.000) % (1.000) % (1.000) % 25 24 90 55 115 43 101- 1.000 1.001- 5.000 45 43 60 36 105 39 5.001-10.000 15 14 5 3 20 7 Over 10.000 20 19 10 6 30 11 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 105 100 165 100 270 100 --------------------------------------------------------------------- Gnst. ændring pr. familie, kr. -6.780 -2.230 -4.040 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: - = nedgang i rådighedsbeløb. Med hensyn til de relativt få familier, der får tilbagegang i rådighedsbeløb, skal det bemærkes, at lovmodellen tager udgangspunkt i selvangivelsernes indkomster og fradrag for et enkelt år. Mange med tilbagegang i rådighedsbeløb vil kun midlertidigt have de indkomst- og fradragsforhold, der ligger til grund for beregningerne.

Det er som nævnt karakteristisk for skatteydere med fald i rådighedsbeløb som følge af omlægningen, at de pågældende har stor personlig indkomst og store fradrag og dermed lav skattepligtig indkomst, således at de betaler en meget lille skat i dag i forhold til deres indkomst.

Ændring i rådighedsbeløb for indkomstgrupper

Ændringerne i rådighedsbeløb fordelt på indkomstgrupper er vist i tabel 6.

Skatteomlægningen giver alle indkomstgrupper gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløb. I gennemsnit stiger rådighedsbeløbet for alle familier med 3.200 kr. i 1994 svarende til 1,6 pct. af indkomsten og med 8.300 kr. i 1998 eller 4 pct., når reformen er gennemført fuldt ud.

For de erhvervsaktive er den gennemsnitlige fremgang i rådighedsbeløb ca. 3.800 kr. i 1994 eller 1,5 pct. og knap 10.000 kr. i 1998 svarende til 3,9 pct.

For pensionister og andre ikke erhvervsaktive er fremgangen i rådighedsbeløb sikret gennem en omlægning af overførslerne, så alle grupper beskattes efter samme regler.

Tabel 6. Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb for 1994 og 1998.

--------------------------------------------------------------------- Erhvervsaktive 2) Alle 2) 1994 1998 1994 1998 Familiens per- Gns.æn- Gns. æn- Gns. æn- Gms. æn- sonlig dring dring dring dring indkomst 1) Antal Antal --------------------------------------------------------------------- Kr. (1.000) Kr. Kr. (1.000) Kr. Kr. 1-100.000 210 530 1.110 870 1.270 2.570 100.001-150.000 305 1.410 3.590 485 1.700 4.150 150.001-200.000 415 2.330 5.720 485 2.370 5.960 200.001-300.000 470 3.490 9.540 520 3.630 9.840 300.001-400.000 315 5.220 12.770 325 5.270 13.020 400.001-500.000 200 7.260 18.840 205 7.310 19.030 over 500.000 145 10.560 32.370 145 10.610 32.480 --------------------------------------------------------------------- I alt 2.060 3.780 9.970 3.035 3.200 8.270 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: - = nedgang i rådighedsbeløb.

1) Før arbejdsmarkedsbidrag.

2) Ekskl. familier med negativ eller 0-indkomst. Den absolutte stigning i rådighedsbeløb er højere, jo højere familiens indkomst er, og fremgangen er størst for familier på samme indkomsttrin, jo mindre renteudgifter og ligningsmæssige fradrag familien har.

Ikke indregnede elementer

De viste fordelingsvirkninger skal som nævnt vurderes under hensyntagen til, at der indføres grønne afgifter, men det er vanskeligt at drage entydige konklusioner med hensyn til fordelingsvirkningen.

Forslagene om ændret avancebeskatning, goodwill samt indgreb overfor skattearrangementer m.v. skønnes i alt at bidrage med ca. 2-31/2 mia. kr. til finansieringen.

Disse finansieringsbidrag vil utvivlsomt virke indkomstudjævnende, da avancer og skattearbitrage især forekommer i de højere indkomstgrupper. Dette trækker mod en relativ begunstigelse af mellemindkomst- og lavindkomstgrupperne. Det må endvidere antages, at udvidet beskatning af personalegoder m.v., trækker i retning af en mere ligelig indkomstfordeling, hvorimod fordelingsvirkningerne af indsats mod sort arbejde og forøget ligningseffektivitet er mindre entydige.

Endelig må skatteomlægningen sammen med tiltagene på arbejdsmarkedet m.v. antages at have en klart indkomstudjævnende effekt i det omfang ledigheden reduceres bl.a. som følge af underfinansieringen.

Indenfor grupper af skatteydere med samme totalindkomst, men forskellig indkomst- og fradragssammensætning vil skatteomlægningen klart bidrage til en mere ligelig fordeling af skattebyrden.

3. Familietypeeksempler

I nedenstående oversigt er vist virkningen af skatteomlægningen for 9 typiske erhvervsaktive familier med forskellige indkomst- og fradragsforhold. Der er tale om 5 familier i lejebolig og 4 i ejerbolig, hvor boligrenterne varierer fra mere beskedne beløb og op til 200.000 kr. i den dyreste bolig.

Endvidere er vist virkningerne for 3 pensionistfamilier og en dagpengemodtager.

Den højere børnefamilieydelse er indregnet i de eksempler, hvor der er børn i familien. Beregningerne er foretaget før fradragssanering og grønne afgifter.

Eksempler på virkning for familietyper af skatteomlægningen

Samlet ændring i rådighedsbeløb i forhold til gældende regler før fradragssanering og grønne afgifter som følge af skatteomlægning. Gennemsnitskommune 1993 med skatteprocent 30,2 inkl. kirkeskat.

Lovforslag Ændring i rådighedsbeløb ------------------------ 1994 Slutvirkning 1998 ------------------------ Kr. Pct. Kr. Pct. 1. Enlig i lejebolig med 1 barn. Indkomst 130.000 kr. 2.273 1,7 5.467 4,2 2. Enlig i lejebolig. Indkomst 160.000 kr. 2.481 1,6 5.829 3,6 3. Enlig i ejerbolig med 1 barn. Indkomst 180.000 kr. Ejendomsværdi 350.000 kr. Boligrenter 35.000 kr. 2.299 1,3 5.343 3,0 4. Enlig i lejebolig. Indkomst 210.000 kr. 2.239 1,1 7.630 3,6 5. Ægtepar i lejebolig. Indkomst 260.000 kr. 6.763 2,6 11.639 4,5 6. Ægtepar i ejerbolig med 2 børn. Indkomst 370.000 kr. (210.000/ 160.000 kr.). Ejendomsværdi 600.000 kr. Boligrenter 60.000 kr. 5.418 1,5 12.458 3,4 7. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 370.000 kr. Ejendomsværdi 600.000 kr. Boligrenter 60.000 kr. 9.147 2,5 12.577 3,4 8. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 540.000 kr. (270.000/270.000 kr.). Ejendomsværdi 1.000.000 kr. Boligrenter 135.000 kr. 8.010 1,5 21.856 4,0 9. Ægtepar i ejerbolig. Indkomst 800.000 kr. Ejendomsværdi 1.000.000 kr. (En-indkomstægtepar). Boligrenter 200.000 kr. 11.741 1,5 30.255 3,8 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af lønindkomsten.

Børnefamilieydelsen forøges med 200 kr. pr. barn i 1994 stigende til 1.000 kr. i 1998. Samtlige erhvervsaktive familier i eksemplerne får fremgang i rådighedsbeløbet. I 1994 er fremgangen på ca. 1 - 2,5 pct. af indkomsten, mens fremgangen i 1998 er 3 - 4,5 pct. Fremgangene er jævnt fordelt over indkomster og boligform.

Hvis skatteyderen i eksempel 9 afskæres fra fremtidig deltagelse i et anpartsprojekt for f.eks. togvogne, hvor den pågældende ville have opnået et skattefradrag på 75.000 kr., reduceres de ovenfor viste fremgange i rådighedsbeløb med ca. 49.000 kr. i 1994 og ca. 44.000 kr. i 1998.

For familier med samme indkomst og boligform vil fremgangen i rådighedsbeløb være størst, jo lavere renteudgifterne er. Det er en konsekvens af, at 22 pct.-skatten nedsættes, og det samme forhold vil iøvrigt gælde ved en evt. nedsættelse af kommuneskatten.

Eksempler på virkning for familietyper med overførselsindkomster

--------------------------------------------------------------------- Lovforslag Ændring i rådighedsbeløb ------------------------ 1994 Slutvirkning 1998 ------------------------ Kr. Pct. Kr. Pct. 1. Enlig pensionist i lejebolig uden supplerende indkomst 1.091 1,3 2.885 3,5 2. Samgift pensionistægtepar i lejebolig uden supplerende indkomst 1.709 1,4 3.006 2,5 3. Samgift pensionistægtepar i lejebolig med privat pension på 150.000 kr. 7.911 3,1 17.625 7,0 4. Enlig dagpengemodtager i lejebolig 1.807 1,3 4.833 3,6 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Procenten angiver fremgangen i rådighedsbeløb i pct. af den bruttoficerede pension og for dagpengemodtageren i procent af det gældende dagpengebeløb. I oversigten er vist den samlede virkning af skatteomlægningen og bruttoficeringen af overførselsindkomsterne. Alle familier i eksemplerne får fremgang i rådighedsbeløb.

Grønne afgifter.

Som nævnt er grønne afgifter ikke indregnet i familietypeeksemplerne. Disse afgifter vil i varierende omfang belaste familierne afhængigt af husstandens størrelse og boligform.

Eksempler på belastningen af vand- og elafgift for forskellige husstande er vist i nedenstående oversigt.

Eksempler på belastning af skitsens el- og vandafgift (inkl. moms) for forskellige husstandstyper.

--------------------------------------------------------------------- 1994 1) Slutvirkning 1998 2) Ejerbolig Lejebolig Ejerbolig Lejebolig --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Enlig voksen 220 155 1.230 850 To voksne 320 230 1.780 1.265 To voksne og et barn* 390 280 2.160 1.550 To voksne og to børn* 460 330 2.550 1.825 ---------------------------------------------------------------------

1) Vandafgift 1 kr. pr. m3. Elafgift 3 øre pr. kWh. uden moms.

2) Vandafgift 5 kr. pr. m3. Elafgift 19 øre pr. kWh uden moms.

Provenu af vand- og elafgifter i 1994 ca. 1100 mill. kr. og i 1998 6,2 mia. kr.

* Børnefamilieydelsen forøges med 200 kr. pr. barn i 1994 stigende til 1.000 kr. i 1998.

Marginalskatterne

Skatteomlægningen medfører en væsentlig nedsættelse af den marginale beskatning af arbejdsindkomst. Marginalskatten reduceres mellem 8 og 14 pct.-point.

Marginalskatterne i indkomstskatten før og efter skatteomlægningen.

--------------------------------------------------------------------- Skattepligtig Marginalskat gældende Marginalskat i ny lønindkomst regler 1993 skala 1988 --------------------------------------------------------------------- Kr. Pct. Pct. Ændring 28.501-130.000 50,63 1) 38,20 -12,43 130.001-168.000 52,20 44,20 -8,00 168.000-240.000 58,20 44,20 -14,00 over 240.000 68,70 58,70 -10,00 ---------------------------------------------------------------------

1) Inkl. 3 pct.-fradrag og kommuneskat på 30,2 pct. Der etableres tre øremærkede arbejdsmarkedsbidrag på tilsammen 5 pct. af lønmodtagernes lønindkomst og selvstændiges personlige indkomst fra 1994. I de efterfølgende år frem til 1997 øges bidragsprocenten til 8. Arbejdsgiverne bidrager fra og med 1997 med 0,3 pct., i 1998 voksende til 0,6 pct.

Når der tages hensyn til de nye arbejdsmarkedsbidrag bliver de effektive marginalskatter i det nye skattesystem følgende.

Marginalskatter inkl. øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.

--------------------------------------------------------------------- Skattepligtig Marginalskat Arbejdsmar- Ny samlet Ændring ifølge lønindkomst ny skala 1998 kedsbi- marginal- gældende regler draget skat 1998 efter skat --------------------------------------------------------------------- Kr. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 28.801-130.000 38,20 5,31 43,51 -7,12 130.001-168.000 44,20 4,80 49,00 -3,20 168.000-240.000 44,20 4,80 49,00 -9,20 over 240.000 58,70 3,55 62,25 -6,45 --------------------------------------------------------------------- Skatteomlægningen fører til lettelser i den effektive marginalskat for alle arbejdsindkomster over personfradraget. Bilag 1. Skalaforløb for indkomstskat og øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. --------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- ------------------ Pct. ------------------ Kommunal skat 1) 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5 Bundskat af skatte- pligtig indkomst 22,0 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0 Mellemskat af den del af summen af personlig indkomst og kapital- indkomst, der over- stiger 130.000 kr. 2) - 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6 pct.-skat (positiv kapitalindkomst udgår af grundlaget) 6,0 5,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Topskat (inkl. positiv nettokapitalindkomst over 20.000/40.000 kr.) 12,0 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Samlet skatteprocent 69,5 66,0 64,0 61,5 60,5 58,5 Skatteloft 3) 68,0 65,0 63,5 61,0 60,0 58,0 ------------ 1993-niveau ------------ Bundgrænse for mellem- skat 4) - 130.000 130.000 130.000 130.000 130.000 Bundgrænse for 6 pct.- skat 4) 168.000 168.000 168.000 Bundgrænse for topskat 4) 240.000 240.000 240.000 240.000 240.000 240.000 Personfradrag 4) - 28.500 28.500 28.500 28.500 28.500 Lejeværdi, helårs- boliger 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 ----------- (Pct. af løngrundlag ------------ Øremærkede arbejds- markedsbidrag - bidrag fra er- hvervsaktive - 5,0 6,0 7,0 8,0 8,0 - bidrag fra arbejdsgivere - - 0,0 0,0 0,3 0,6 AUD (kr. pr. fuldtidsansat) 1.450 - - - - - ---------------------------------------------------------------------

1) 29,5 pct. ekskl. kirkeskat og 30,2 pct. inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune.

2) Skattepligtig indkomst opgjort ekskl. fradrag for ligningsmæssige fradrag. Ægtepar har 2 x 130.000 kr. i bundfradrag.

3) Kirkeskatten er fortsat ikke omfattet af skatteloftet.

4) I reguleringen af skalatrin og personfradrag indgår beløbene, der er fremført på 1993-niveau. I de fremtidige reguleringer af skalatrin og personfradrag vil indgå konsekvenserne af de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, som reducerer reguleringstakten.

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10, stk. 5. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skat.

15. § 12, stk. 1, affattes således

»§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.«.

§ 11 A. Er der hævet midler af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at beløbet kan forlods afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes beløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne er hævet, i den skattepligtige indkomst for førstnævnte indkomstår. Beskatningen sker med satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommune indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af personskattelovens § 24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang, indskuddet og tillæg efter 1. pkt. kan rummes inden for det beløb, der efter personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

- - -

§ 11 C. De sociale myndigheder skal efter udløbet af hvert kalenderår uden opfordring underrette skattemyndighederne om de ydelser efter bistandslovens kapitel 9 samt bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3, som er udbetalt i årets løb, samt give oplysning om, hvem der har modtaget ydelserne. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Modtageren af en sådan ydelse skal senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, have underretning om de oplysninger, der afgives om den pågældende.

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenen for almindelig indkomstskat til staten.

- - -

16. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2., 2. pkt., indsættes efter »§§»: »6 a,».

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

- - -

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7«, og i 2. pkt. ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8«.

§ 13. - - -

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

- - -

18. § 13, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 13. - - -

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

- - -

19. § 19 affattes således

»§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter, beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatter til staten beregnet efter personskattelovens øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a, stk. 1, med tillæg af formueskat overstiger 75 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 9. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2, negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst og aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten bortset fra aktieindkomsten efter § 8 a, stk. 2.

3) Skat af aktieindkomst efter § 8 a, stk. 2.

4) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

5) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

6) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

7) Er skatteloftsindkomsten uden hensyn til aktieindkomsten efter § 8 a, stk. 2, negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 4, 5 og 6 nævnte skattebeløb. Overskydende skatteværdi modregnes i eventuel skat af aktieindkomst beregnet efter nr. 3.

8) De i nr. 2 - 7 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 75 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 9, med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-5 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 7. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-6.«.

§ 18. - - -

Stk. 3. Af det indestående, som udlægsmodtageren overtager, beregnes en passivpost på 211/2 pct. Passivposten har virkning for arveafgiftsberegningen og bodelingen, jf. kildeskattelovens § 33 A, stk. 1.

2. I § 19, stk. 1, ændres »43 pct.« til: »36 pct.«.

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højest nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftindkomsten med et tilsvarende beløb.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb.

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællernes for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

20. § 20 affattes således

»§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.«.

§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i § 17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt fradrag af 65.000 kr., beskattes med 43 pct. 2. punktum gælder dog kun i det omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

- - -

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 20. De i §§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.

21. Overskriften før § 21 ændres fra »Overgangsregler« til: »Fælles bestemmelser«, og §§ 21-24 ophæves.

Overgangsregler

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8. Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988 nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert indkomstår.

§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 34 pct. af den skattepligtige almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst. Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1-4, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

- - -

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990 110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst, fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst, der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst, nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7 således

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst).

2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a) beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det efter c) beregnede beløb

a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden regulering for overskydende kapitalindkomst.

b) Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.

c) Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af positiv personlig indkomst nedsat efter § 24.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 3, og § 6 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19 gælder de nedenfor anførte særlige regler

1) Ved anvendelse af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7 af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst bortset fra den del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.

3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8 af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget nedsættes med eet bundfradrag.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den personlige indkomst med den del af fradragene, der for indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988 40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret 1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstiger 4/6, for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for indkomståret 1991 1/6.

22. Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8 kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.«.

23. § 26 ophæves.

§ 26 forslås ophævet, da overgangsordningen ikke længere har betydning, jf. bemærkningerne til nr. 21.

Til nr. 24

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om overførsel af fradrag i mellemskatten ved uskiftet bo, ligesom tilfældet er for 6 pct.s-skatten (under afvikling).

Den ændrede henvisning til § 10 er redaktionel.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7, litra j, medregnes understøttelser og andre lignende ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand, ikke til den skattepligtige indkomst.

Der er således skattefrihed for trangsbestemte sociale ydelser efter bistandsloven, det vil i hovedsagen sige kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

I bestemmelsen er det dog præciseret, at skattefriheden ikke omfatter faste revalideringsydelser efter lovens kapitel 10, herunder hjælp, der ydes som løn eller løntilskud, godtgørelse efter lovens kapitel 11 til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, ungdomsydelser efter lovens § 49 a, jf. § 49 b, stk. 1-4, samt ydelser efter lovens § 49 d, og heller ikke plejevederlag ved pasning af døende efter lovens kapitel 12 a.

Da kontanthjælpen ved den foreslåede bruttoficering omlægges til en skattepligtig, dagpengelignende ydelse, foreslås en tilpasning af ligningslovens § 7, litra j.

Det foreslås således, at ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, er skattefri. Hermed sikres fortsat skattefrihed for de udbetalinger, som foretages efter bistandsloven til dækning af konkrete udgifter. Det drejer sig bl.a. om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, dækning af merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, m.v.

Bruttoficeringen af kontanthjælpen indebærer umiddelbart en betydelig reduktion af ydelse og rådighedsbeløb for nogle modtagere af kontanthjælp. I socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social bistand (bruttoficering af kontanthjælp m.v.) foreslås derfor, at kontanthjælpsmodtagere, som ellers ville blive ringere stillet ved omlægningen, kan få en særlig støtte, således at de fortsat kan modtage hjælp på det hidtidige niveau. Det foreslås, at dette særlige tillæg, der udbetales efter bistandslovens § 37 a, bliver skattefrit for modtageren.

Til nr. 2

Ved finansministerens samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde indføres der et særligt bidrag fra lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Der henvises herom til bemærkningerne til finansministerens lovforslag.

Efter nærværende forslag skal der gælde en bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det arbejdsmarkedsbidrag, som arbejdsgiveren tilbageholder i arbejdstagerens løn og andet vederlag. Det samme gælder for fratrædelsesgodtgørelser, efterløn eller lignende til en tidligere ansat, hvori en arbejdsgiver indeholder arbejdsmarkedsbidrag.

Den skattepligtige skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst heller ikke medregne bidrag, som et pensionsinstitut på vegne af lønmodtageren opkræver af de pensionsindbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Til nr. 3

Efter den gældende § 8 F i ligningsloven kan de skattepligtige ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst fradrage 3 pct. af personlig indkomst, dog højst 3.900 kr. (1993-tal).

Dette fradrag foreslås afskaffet i forbindelse med omlægningen af skatteskalaerne.

Ligningslovens § 8 F foreslås derfor ophævet i sin helhed.

Til nr. 4

Forslaget er foranlediget af det under nr. 2 beskrevne lovforslag fra finansministeren.

Efter den foreslåede bestemmelse fragår arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de bidragspligtige, der er selvstændige erhvervsdrivende, og bidragspligtige, hvis bidragsgrundlag bygger på en indkomstopgørelse, dvs. for bidragspligtige, hvor enten en arbejdsgiver herunder tidligere arbejdsgiver eller et pensionsinstitut ikke har indeholdt bidraget i udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. Fradraget henføres til det indkomstår, som bidraget vedrører.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af forslaget under § 1, nr. 23, om at ophæve personskattelovens § 26.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 9, om at indføre et fælles personfradrag i den statslige, kommunale og amtskommunale indkomstskat.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af forslaget under § 1, nr. 23, om at ophæve personskattelovens § 26.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under § 1, nr. 9, om at indføre et fælles personfradrag i den statslige, kommunale og amtskommunale indkomstskat.

Til §§ 5-7

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i personskatteloven.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det af finansministeren fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde. Den foreslåede ændring giver mulighed for generelt at tage højde for arbejdsmarkedsbidragene i forbindelse med den automatiske forskudsregistrering.

Til § 9

Som led i bruttoficeringen af de sociale pensioner foreslås det, at rentenedslagsloven for pensionister ophæves. Der foreslås en overgangsordning, således at nedslaget fastfryses og aftrappes frem til 1999.

Nærværende forslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede ændringer i lov om social pension, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10, ovenfor, hvorved der kompenseres for tabet af rentenedslaget.

Til § 10

Det foreslås, at der sker en tilpasning af beskatningsprocenten i virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, til de foreslåede ændringer af skattesatserne i personskatteloven.

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo med 43 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en virksomhedsskat på 34 pct. betyder de gældende regler, at afdødes indkomst i form af overskud, der er opsparet i virksomhedsordningen i indkomståret 1993, beskattes med op til i alt 62,4 pct.

Af praktiske grunde foreslås satsen kun ændret een gang.

Det foreslås, at beskatningsprocenten fastsættes til 36.

Den foreslåede beskatningsprocent på 36 betyder ved en virksomhedsskat på 34 pct., at afdødes indkomst i form af opsparet overskud beskattes med op til 57,8 pct.

I tilfælde, hvor en arving m.v. overtager det opsparede overskud fra virksomhedsordningen uden beskatning i dødsboet, skal der efter virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, beregnes en passivpost på 211/2 pct. af det overtagne indestående på konto for opsparet overskud. Passivposten har betydning for beregningen af arveafgift og ved arvedelingen. Procenten ved beregning af passivposten svarer til halvdelen af den beskatningsprocent, der skulle anvendes, hvis indeståendet på kontoen på udlægstidspunktet blev hævet af boet i stedet for at blive overført. Det foreslås derfor, at procenten ved beregning af passivposten nedsættes til 18 som følge af den foreslåede nedsættelse af beskatningsprocenten i dødsboet.

Ændringerne skal først have virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

De gældende regler vedrørende henholdsvis overskud opsparet før indkomståret 1991, i indkomståret 1991 og i indkomståret 1992-95 opretholdes uændret. Det betyder, at procenterne i § 19, stk. 1, er henholdsvis 25, 40 og 43 pct., og at procenterne i § 18, stk. 3, er henholdsvis 121/2, 20 og 211/2 pct.

Til § 11

Det foreslås, at §§ 1-9 skal have virkning fra og med indkomståret 1994.

Det foreslås dog i stk. 3, at rentenedslaget for pensionister i lovforslagets § 9 aftrappes over en 5-årig periode for fuldt skattepligtige personer, som ved udgangen af indkomståret 1993 allerede er berettiget til rentenedslag, fordi de er fyldt 67 år og har haft renteindtægter. Efter forslaget sker dette ved en gradvis nedtrapning af det beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. Herefter nedtrappes det for indkomståret 1993 beregnede beløb med 700 kr. i hvert af indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Med virkning fra og med indkomståret 1999 indrømmes der ikke længere nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Det foreslås, at § 10 om virksomhedsskatteloven skal have virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

Ved beregning af skat i et dødsbo efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages fradraget på 65.000 kr. efter gældende regler først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1991. Et resterende fradrag foretages dernæst i overskud, opsparet for indkomståret 1991 og et herefter resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1992 eller senere. Disse regler gælder fortsat.

Som følge af den foreslåede ændring af beskatningsprocenten af opsparet overskud i et dødsbo, der opspares fra og med indkomståret 1996, er det nødvendigt at fastsætte yderligere modregningsregler for et eventuelt resterende fradrag. Det foreslås derfor, at 65.000 kr.-fradraget først foretages i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996, og at et herefter resterende fradrag foretages i overskud, opsparet i indkomståret 1996 eller senere. Det betyder sammenholdt med de gældende regler, at et resterende fradrag først skal foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1992-1995, og at et herefter resterende fradrag modregnes i senere opsparet overskud.

§ 26. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2.

24. § 27, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 4, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«.

§ 27. - - -

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 9.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren, hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det, bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

Ingen

Nr LSF 283

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning)

Fremsat af skatteministeren (Stavad)

den 19. maj 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. juni 1993

Lov nr. 480 af 30/06/1993