Legislator Case Law & Legislation
199212K00250 DK

1992 LSF 250 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SVANGERSKABSAFBRYDELSE (NEDSÆTTELSE AF ALDERSGRÆNSEN)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 250 Valid

§ 1

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer

I § 6, stk. 1, ændres »18 år« til: »15 år«.

Lovforslag som fremsat 1992 250 Valid

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Kvinder i alderen 15-17 år må ifølge lovgivningen på området gerne indlade sig på samleje uden forældrenes samtykke, og de må gerne gennemføre en graviditet uden forældrenes samtykke, men de samme kvinder må ikke selv beslutte, hvorvidt de vil afbryde svangerskabet. Hertil kræves forældrenes samtykke.

Straffeloven sætter en nedre grænse (den kriminelle lavalder) ved 15 år. Lovgiver mener således, at en 15-årig er voksen nok til at tage vare på sig selv og være bevidst om, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt.

Når lovgiverne har den opfattelse, at en 15-årig er moden i almindelighed, må det være rimeligt, at den samme tillid vises de 15-17-årige i relation til graviditet, herunder afbrydelse af graviditeten.

Hvis der skal være rimelighed i tingene, må det være et krav til lovgivningen, at den lader rettigheder og pligter følges ad.

Det kan med rette påpeges, at den unge vil blive sat i en utrolig vanskelig situation og stillet over for et svært valg. Hertil skal siges, at valget er lige svært uanset alder. Det skal samtidig også påpeges, at den unge vil kunne indhente kvalificeret rådgivning hos egen læge og eventuelt hos specialist. De tilbud, der i dag gives i tilknytning til en eventuel svangerskabsafbrydelse, skal naturligvis også gives til de 15-17-årige.

I den forbindelse må det være en selvfølge, at den praktiserende læge eller specialist rådgiver konkret, således at den gravide forstår vejledningen uanset alder.

Som bilag til lovforslaget optrykkes Retsudvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå, jf. alm. del - bilag 224, folketingsåret 1992-93.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Aldersgrænsen sættes ned fra de nuværende 18 år til 15 år.

Lovforslag som fremsat 1992 250 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 35

»Findes der opgørelser over antallet af gennemførte graviditeter hos kvinder i alderen 15-18 år mod deres vilje, men bestemt af forældrene, evt. blot et skønsmæssigt tal?»

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Civilretsdirektoratet, som har anført følgende

»Efter § 5 i lov om svangerskabsafbrydelse skal anmodning om svangerskabsafbrydelse fremsættes af kvinden selv. Er kvinden under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen, medmindre abortsamrådet tillader, at samtykke ikke indhentes, eller samrådet tillader svangerskabsafbrydelse, selv om samtykke nægtes, jf. lovens § 6.

Samrådets afgørelse kan af kvinden eller forældremyndighedens indehaver indbringes for Abortankenævnet.

Sundhedsstyrelsen har i anledning af spørgsmålet oplyst, at der ikke er registreret oplysninger om, hvor mange mindreårige kvinder der gennemfører en graviditet mod deres vilje, fordi forældremyndighedens indehaver ikke ønsker at meddele samtykke til abort.«

Justitsministeriet kan henholde sig til Civilretsdirektoratets udtalelse.

Spørgsmål 36

»Det nøjagtige antal aborter hos kvinder i alderen 15-18 år for de sidste 5 år ønskes oplyst.«

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Civilretsdirektoratet, som har anført følgende

»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke findes statistiske oplysninger, hvor svangerskabsafbrydelser hos kvinder i aldersgruppen 15-18 år er registreret.

Sundhedsstyrelsen har videre givet følgende oplysninger om antal legale abortindgreb fordelt efter kvindens alder

--------------------------------------------------------------------- 1987 1988 1989 1990 1991 --------------------------------------------------------------------- Til og med 14 år 57 50 72 55 52 15-17 år inkl. 1034 1176 1272 1232 1145 18-19 år inkl. 1754 1753 1812 1813 1747« ---------------------------------------------------------------------

Justitsministeriet kan henholde sig til Civilretsdirektoratets udtalelse.

Spørgsmål 37

»Det nøjagtige antal gennemførte graviditeter hos kvinder i alderen 15-18 år for de sidste 5 år ønskes oplyst.«

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Civilretsdirektoratet, som har anført følgende

»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der alene findes registreret oplysninger om unge kvinders fødsler for aldersgruppen til og med 19 år. Tallene fordeler sig således: 1986 1987 1988 1989 1990

1806 1738 1605 1665 1656

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at tallene for 1991 endnu ikke foreligger.«

Justitsministeriet kan henholde sig til Civilretsdirektoratets udtalelse.

Spørgsmål 39

»Kan det oplyses, hvordan fordelingen mellem lægeligt anbefalede og personligt ønskede aborter fordeler sig for kvinder i alderen 15-18 år og øvrige?»

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Civilretsdirektoratet, som har anført følgende

»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke findes registrerede oplysninger herom.«

Justitsministeriet kan henholde sig til Civilretsdirektoratets udtalelse.

Spørgsmål 40

»Hvilke aldersgrænser gælder i de øvrige EF-lande og de øvrige nordiske lande vedrørende forældresamtykke til abort udført på kvinder under myndighedsalderen?»

Svar

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvilke aldersgrænser der gælder i de øvrige EF-lande og de øvrige nordiske lande vedrørende forældresamtykke til abort udført på kvinder under myndighedsalderen.

Såfremt Retsudvalget måtte fremsætte ønske herom, er Justitsministeriet indstillet på at rette skriftlig henvendelse til de respektive lande med henblik på indhentelse af oplysninger om aldersgrænserne.

Lovforslag som fremsat 1992 250 Valid

Nr LSF 250

Forslag til Lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse (Nedsættelse af aldersgrænsen)

Fremsat af Tom Behnke (FP) Kim Behnke (FP) Jan Køpke Christensen (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 24. marts 1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →