1992 LSF 249 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (RÅDERET OG GODTGØRELSE FOR INDIVIDUELLE FORBEDRINGER)

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23. december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændring

Efter § 10 c indsættes som nye paragraffer

» § 10 d. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af lejligheden og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter efter bestemmelserne i § 10 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder.

Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er afgrænset i henhold til stk. 1. Afdelingens beslutning skal godkendes af selskabets bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af selskabets bestyrelse.

Stk. 3. Selskabet skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de forbedringsarbejder m.v., der kan udføres ifølge beslutning efter stk. 2. Selskabet foranlediger, at boligtagerne gøres bekendt med denne fortegnelse, for nye boligtageres vedkommende i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.

Stk. 4. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og stk. 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage lejligheden dens karakter som almennyttig bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende.

Stk. 5. Boligtageren skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringer m.v. til selskabet, som påser, at de pågældende arbejder er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-4. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 3 b eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler selskabet boligtageren, at iværksættelsen må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af selskabet og betales af boligtageren.

Stk. 6. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse efter stk. 5 ikke meddelt boligtageren inden 8 uger efter selskabets modtagelse af anmeldelsen, kan boligtageren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992 som ændret ved lov nr. 380 af 20. maj 1992 og ved lov nr.1047 af 23. december 1992 foretages følgende ændringer

1. Efter § 10 c indsættes som nye paragraffer

» § 10 d. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af lejligheden og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter efter bestemmelserne i § 10 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder.

Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er afgrænset i henhold til stk. 1. Afdelingens beslutning skal godkendes af selskabets ledelse. Senere ændringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af selskabets ledelse.

Stk. 3. Selskabet skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de forbedringsarbejder m.v., der kan udføres ifølge beslutning efter stk. 2. Selskabet foranlediger, at boligtagerne gøres bekendt med denne fortegnelse, for nye boligtageres vedkommende i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.

Stk.4. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og stk. 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage lejligheden dens karakter som almennyttig bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende.

Stk 5. Boligtageren skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringer m.v. til selskabet, som påser, at de pågældende arbejder er omfattet af bestemmelserne i stk.1-4. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 3 b eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler selskabet boligtageren, at iværksættelsen må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af selskabet og betales af boligtageren.

Stk. 6. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse efter stk. 5 ikke meddelt boligtageren inden 8 uger efter selskabets modtagelse af anmeldelsen, kan boligtageren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23. december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændring

Efter § 10 c indsættes som nye paragraffer

» § 10 d. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af lejligheden og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter efter bestemmelserne i § 10 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder.

Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er afgrænset i henhold til stk. 1. Afdelingens beslutning skal godkendes af selskabets bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af selskabets bestyrelse.

Stk. 3. Selskabet skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de forbedringsarbejder m.v., der kan udføres ifølge beslutning efter stk. 2. Selskabet foranlediger, at boligtagerne gøres bekendt med denne fortegnelse, for nye boligtageres vedkommende i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.

Stk. 4. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og stk. 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage lejligheden dens karakter som almennyttig bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende.

Stk. 5. Boligtageren skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringer m.v. til selskabet, som påser, at de pågældende arbejder er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-4. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 3 b eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler selskabet boligtageren, at iværksættelsen må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af selskabet og betales af boligtageren.

Stk. 6. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse efter stk. 5 ikke meddelt boligtageren inden 8 uger efter selskabets modtagelse af anmeldelsen, kan boligtageren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Hensigten med lovforslaget er at motivere til individuelle forbedringer af boligstandarden. Forslaget skal samtidig ses som et led i regeringens bestræbelser på at fremme beskæftigelsen.

Lovforslaget tilsigter således sammen med det af skatteministeren fremsatte forslag til ændring af stempelloven og det ligeledes af skatteministeren fremsatte lovforslag om ændring af realrenteafgiftsloven (afgiftsfri byggeri i 1993 og 1994) at medvirke til øget aktivitet på boligmarkedet og at fremme væksten og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren.

Forslag om råderet indgik endvidere i aftalen om en boligpolitisk handlingsplan af den 14. maj 1991.

I den almennyttige sektor har der i flere år været tilløb til nye regler om en udvidet råderet og en ret til godtgørelse ved fraflytning for de forbedringer, som lejeren har foretaget. Udgangspunktet for sektorens egen debat om råderetten har været, at man af hensyn til en hensigtsmæssig beboersammensætning i de almennyttige afdelinger har ønsket at tiltrække og fastholde nogle af de mere ressourcestærke boligsøgende, som typisk vil være et aktiv for afdelingernes samlede funktion.

Forslaget vil have en gunstig effekt på beskæftigelsen, specielt i byggebranchen. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen af en aktivitetsudvidelse som følge af, at lejere udnytter retten til at foretage forbedringer m.v. af lejligheden med godtgørelse ved eventuel fraflytning. Det skyldes bl.a., at det må formodes, at en del af arbejderne ville blive gennemført efter den gældende tilskudsordning til forbedringsarbejder m.v., selv om der ikke ville kunne ydes en godtgørelse til en yderligere del af de afholdte udgifter. Endvidere er der efter de gældende bestemmelser i lejeloven mulighed for at aftale en godtgørelse i tilfælde, hvor udgifterne til forbedringen overstiger 1 års leje.

Hvis det forudsættes, at beboerne i 1 pct. af de almennyttige boliger hvert år ønsker at gennemføre forbedringer m.v. med ret til godtgørelse ved fraflytning på i gennemsnit 25.000 kr. pr. bolig, vil forslaget medføre en årlig merinvestering på i størrelsesordenen 100 mio kr. Merbeskæftigelsen ved en sådan investering skønnes at udgøre i størrelsesorden 200 - 250 personer årligt.

De gældende regler om råderet og godtgørelse for forbedringer på det almennyttige område følger af den nugældende lejelov.

Efter lejelovens nuværende § 28 må lejeren ikke uden udlejerens tilladelse foretage ændringer af det lejede.

Efter lejelovens nuværende § 63 kan lejeren og udlejeren, når lejeren ønsker at forbedre det lejede, aftale, at der ved fraflytning ydes lejeren en godtgørelse for den foretagne forbedring. Det er en betingelse, at udgiften til forbedringen overstiger 1 års leje. Med mindre andet aftales, udgør godtgørelsen lejerens udgift med fradrag af 1/10 af beløbet for hvert hele år, han har benyttet forbedringen. Udlejeren kan ved genudlejning forhøje lejen med et beløb, der modsvarer forbedringen, eller kræve godtgørelsen betalt kontant af den nye lejer.

Det er således efter de hidtidige regler op til selskabet, om man vil tillade individuelle forbedringer.

En vedtagelse af forslaget indebærer en udvidelse af lejerens råderet i forhold til de nævnte bestemmelser i den nuværende lejelov, idet der efter forslaget indføres en egentlig ret for lejeren til at udføre visse forbedringer m.v. af lejligheden og modtage godtgørelse for en del af udgifterne herved.

Lejelovens bestemmelser om lejerens råderet gælder dog fortsat for forbedringsarbejder m.v., som ikke er omfattet af lovforslagets råderetsbestemmelser.

Efter forslaget indføres en umiddelbar ret for den enkelte lejer til at udføre forbedringer m.v. af lejligheden og ved fraflytning modtage en vis godtgørelse herfor. Der behøver ikke at være tale om forbedringer i gængs forstand, men arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige, herunder også i forhold til de fælles bygningsbestanddele og ejendommens basisinstallationer. De må ikke fratage boligen dens karakter af almennyttig bolig, og ændringer i lejligheder, der er velegnede for ældre og personer med handicap, skal ske med respekt af lejlighedernes særlige karakter. I modsat fald må der ved fraflytning ske retablering for fraflytters regning. Det foreslås endvidere, at der ikke kan ydes godtgørelse for særligt luksusprægede eller energikrævende foranstaltninger.

Efter forslaget bemyndiges boligministeren til at foretage den nærmere afgrænsning af hvilke arbejder, der skal omfattes af denne umiddelbare råderet. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse indeholdende en positivliste over omfattede forbedringsarbejder m.v. Det er tanken, at denne positivliste kun skal omfatte arbejder i den enkelte bolig, dvs. ikke udvendige arbejder, der griber ind i bygningens ydre udformning, og ikke arbejder på arealer uden for selve lejligheden.

Baggrunden for at foretage de omtalte begrænsninger i godtgørelsesmuligheden er, at boligstandarden og/eller lejen i en boligafdeling kan være på så højt et niveau, at yderligere udgifter for de kommende lejere generelt vil fratage lejlighederne deres karakter af almennyttige boliger.

Der foreslås en forudgående anmeldelse fra boligtager til selskabet. Selskabet kan herved påse, at de pågældende arbejder er omfattet af lovens bestemmelser og positivlisten, og selskabet gives mulighed for at sikre hensynet til den samlede bygning (brandsikkerhed, basisinstallationer, klimaskærm o.lign.) Endelig kan eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 3 b og nødvendig byggesagsbehandling sikres inden arbejdernes iværksættelse.

Det foreslås, at der tillige indføres en mulighed for, at en almennyttig boligafdeling kan beslutte, at der skal ydes godtgørelse til forbedringsarbejder m.v. ud over ovennævnte positivliste for arbejder omfattet af den umiddelbare råderet. Afdelingens beslutning om sådanne yderligere arbejder skal godkendes af selskabets ledelse og skal herudover opfylde samme betingelser iøvrigt som de arbejder, der er opført på positivlisten.

Baggrunden for at give afdelingen denne mulighed er, at der i nogle boligafdelinger kan være basis for, at lejerne kan foretage yderligere forbedringer m.v. uden, at boligerne fratages deres almennyttige karakter. Efter denne ordning kan der også udføres arbejder uden for lejligheden, f.eks. i form af carporte og udestuer. Begrundelsen for at foreslå at selskabets ledelse skal godkende denne yderligere råderet, er hensynet til eventuelle udlejningsproblemer. Afdelingens beslutning må ikke vanskeliggøre selskabets udlejning af ledige lejligheder.

Selskaberne skal for hver enkelt afdeling udarbejde en fortegnelse over de forbedringer m.v., der på grundlag af sådanne godkendte afdelingsbeslutninger kan gennemføres af lejerne i den enkelte afdelings forskellige boligtyper.

Afholdte udgifter skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning, og selskabet skal besigtige de udførte forbedringer m.v. Selskabet kan nedsætte godtgørelsen, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje. De således opgjorte udgifter, som er udgangspunkt for beregningen af godtgørelsen, skal påtegnes lejekontrakten.

Efter forslaget skal den lejer, der har udført forbedringer m.v. af det lejede, have ret til at få en del af sine udgifter hertil udbetalt ved fraflytning. Godtgørelsen til den fraflyttende lejer udbetales via selskabet, og afdelingens udgift herved inddækkes gennem den nye lejers betaling enten af en lejeforhøjelse eller af et engangsbeløb i forbindelse med indflytningen. Det er den nye lejer, der vælger betalingsformen. Det skal understreges, at der aldrig kan ske direkte betaling fra den nye lejer til den fraflyttende lejer.

Selskabet skal sikre, at afdelingens udgifter til godtgørelse finansieres på den for afdelingen billigste måde.

Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter, som overstiger et bundfradrag på 5.000 kr. Det maksimale godtgørelsesbeløb kan dog højst udgøre 35.000 kr., svarende til afholdte udgifter på 40.000 kr. Udgifter herudover må afholdes af lejeren uden godtgørelse. Udgiftsloftet på 40.000 kr. er eksklusive eventuel støtte efter anden lovgivning, og den samlede investering bag en godtgørelse kan derved være en del højere. Til en investering på ialt 60.000 kr., hvoraf lønudgiften udgør 30.000 kr., vil der således f.eks. kunne ydes den maksimale støtte på 10.000 kr. efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, og udgangspunktet for beregningen af godtgørelsesbeløbet ved en senere fraflytning vil være 35.000 kr. Der skal mindst udføres arbejder for 7.000 kr., svarende til en godtgørelse på 2.000 kr. Beløbsgrænserne reguleres efter prisudviklingen.

Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives over højst 10 år.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre øget offentlig administration.

Forslaget vil medføre øgede offentlige udgifter til individuel boligstøtte til de efterfølgende lejere, som vælger lejeforhøjelse fremfor kontant betaling af afdelingens godtgørelsesudgift.

På baggrund af den opstillede investeringsforudsætning skønnes de samlede merudgifter til boligstøtte med meget betydelig usikkerhed til 0,4 mio. kr. i 1994, 1,2 mio kr. i 1995, 2,3 mio kr. i 1996 og 3,6 mio kr. i 1997. Heraf skønnes 75 pct. at vedrøre boligydelse, mens 25 pct. vedrører boligsikring. Omkring 33 pct. af merudgifterne påhviler kommunerne, mens 67 pct. påhviler staten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 10 d

Den enkelte boligtagers umiddelbare ret til at foretage forbedringer m.v. med godtgørelse kan f.eks. omfatte installationsændringer, ændret skillerumsopsætning og forbedringer af bad, WC og køkken, men vil som nævnt under de almindelige bemærkninger blive nærmere afgrænset i form af en positivliste for omfattede arbejder.

Arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige. De må ikke indebære fare, påføre de fælles bygningsbestanddele ulemper eller være uhensigtsmæssige i forhold til de fælles basisinstallationer. Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt. Autoriserede håndværkere skal anvendes, hvor lovgivningen stiller krav herom.

De særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, der i særlige tilfælde skal dækkes ved en lejeforhøjelse, kan f.eks. være udgifter ved ejendommens basisinstallationer som følge af ændret rørføring.

Som eksempler på særligt luksusprægede og energiforbrugende foranstaltninger, der ikke kan ydes godtgørelse til, kan nævnes spa-pools og saunaer.

Lejeren skal anmelde arbejdets art og omfang til selskabet. Inden for en frist på 8 uger skal selskabet skriftligt meddele lejeren et begrundet afslag, hvis selskabet finder, at det påtænkte arbejde falder uden for bestemmelserne f.eks. ved, at det er urimeligt, uhensigtsmæssigt, farligt, ubrugeligt eller vil fratage lejligheden dens karakter af almennyttig bolig. Hvis ændringen kræver kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 3 b eller kræver bygningsmyndighedens tilladelse, skal selskabet inden for samme frist meddele, at arbejdets igangsætning må afvente kommunens sagsbehandling.

Har lejeren ikke modtaget selskabets reaktion inden for 8-ugersfristen, kan lejeren iværksætte arbejdet. Fristen regnes fra det tidspunkt, anmeldelsen er kommet frem til selskabet, til det tidspunkt, afslag eller meddelelse er kommet frem til boligtageren. Ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til bygningsmyndighederne foretages af selskabet. Selskabets udgifter hertil skal betales af lejeren.

Hvis lejeren overtræder disse regler, kan selskabet - afhængigt af situationen og arbejdernes karakter - kræve retablering for lejerens regning og, i grove tilfælde, opsige eller ophæve lejemålet efter de almindelige regler herom.

Det foreslås, at afdelingsmødet kan vedtage en yderligere råderet, som går ud over den omtalte positivliste. Heri ligger ikke, at afdelingen skal tage stilling i hver enkelt sag, men at der ved en afdelingsbeslutning kan ske en generel stillingtagen til, om der - inden for lovens rammer - skal kunne gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v. med godtgørelse. Ligeledes indebærer bestemmelsen om selskabsledelsens godkendelse af en sådan beslutning heller ikke, at selskabet skal foretage en egentlig godkendelse af de enkelte arbejder. I forhold til de konkrete arbejder gælder blot den samme anmeldelsesprocedure som for den umiddelbare råderet.

Der gælder samme betingelser iøvrigt for disse arbejder, men efter denne ordning kan yderligere ydes godtgørelse for forbedringer m.v. uden for lejligheden, f.eks. i form af carporte og udestuer, ligesom det også her kan besluttes at yde godtgørelse for visse udvendige arbejder. De særlige vedligeholdelsesudgifter, som vil skulle dækkes ved en lejeforhøjelse kan således her blandt andet være øgede udgifter til udvendig vedligeholdelse.

For at sikre gennemførelse af denne råderet skal selskaberne for hver enkelt afdeling udarbejde en fortegnelse over omfattede arbejder.

Fortegnelsen forudsættes godkendt på et afdelingsmøde, og beboerne skal gøres bekendt med fortegnelsens indhold. Efter de almindelige regler i selskabernes vedtægter kan afdelingsmødet endvidere beslutte, at den endelige godkendelse skal ske ved en urafstemning blandt afdelingens beboere.

Ændringer i fortegnelsen skal ligeledes besluttes på et afdelingsmøde og godkendes af selskabets ledelse.

Til § 10 e

Når arbejdet er færdigt, skal selskabet have dokumentation for de afholdte udgifter og besigtige de gennemførte foranstaltninger. Der beregnes et godtgørelsesbeløb for en umiddelbar fraflytning. Selskabet kan reducere godtgørelsesbeløbet, hvis udgifterne har været uforholdsmæssigt høje.

Forslaget åbner mulighed for godtgørelse for forbedringer m.v., der ikke udføres samtidig, forudsat godtgørelserne holdes inden for et samlet maksimum på 35.000 kr. Nedskrivning af de beregnede godtgørelsesbeløb sker for den enkelte lejlighed. Dette indebærer, at der efterhånden som et godtgørelsesbeløb nedskrives, kan skabes plads inden for maksimum til godtgørelse for nye forbedringer m.v. i lejligheden.

Vælger den nye lejer at betale afdelingens udgift til godtgørelse via en lejeforhøjelse, skal forhøjelsen såvel i størrelse som afskrivningsperiode modsvare afdelingens udgifter til godtgørelse, herunder renteudgifter.

Vælger den nye lejer den midlertidige lejeforhøjelse, vil denne kunne indgå i beregningsgrundlaget for eventuel individuel boligstøtte til den pågældende.

Såfremt afdelingsmødet senere ændrer eller ophæver en godtgørelsesordning, bevarer en lejer, som har udført forbedringer m.v. i sin lejlighed, retten til godtgørelse, som om ændringen eller ophævelsen ikke var sket. Dette indebærer også, at den efterfølgende lejer skal dække godtgørelsesbeløbet over for afdelingen.

Det foreslås, at en ny boligtager, der har betalt kontant godtgørelse ved indflytning i en lejlighed, men senere fraflytter lejligheden, før beløbet er nedskrevet, skal have ret til økonomisk godtgørelse svarende til det betalte godtgørelsesbeløb fratrukket beregnet nedskrivning og modregnet eventuelle forpligtelser over for selskabet. Den nye boligtager, der dernæst flytter ind i lejligheden, betaler afdelingens udgifter til denne godtgørelse efter samme regler som første nye lejer. Baggrunden for disse bestemmelser er bl.a., at motiveringen for at udnytte ordningen herved øges samt, at man samtidig herigennem kan modvirke uhensigtsmæssig formindskelse af flyttemobiliteten som følge af godtgørelseskravet.

Efter 2. behandling den 30. april 1993

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 10 e. En boligtager, der i boperioden har gennemført forbedringer m.v. af lejligheden efter § 10 d, har ved fraflytning ret til en økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder.

Stk. 3. Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Selskabet skal besigtige forbedringerne m.v. Selskabet kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v. Selskabet kan endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Stk. 4. Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter, beregnet efter stk. 3, som efter fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 5.000 kr. Godtgørelsen kan højst udgøre 35.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med den i lov om en satsregulering fastsatte satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages een gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter finansåret 1993.

Stk. 5. Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 6 kan den samlede godtgørelse til en boligtager dog aldrig overstige beløbsgrænsen i stk. 4.

Stk. 6. Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været i brug, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem boligtageren og selskabet under hensyn til arbejdernes karakter.

Stk. 7. Godtgørelsen udbetales af selskabet ved boligtagerens fraflytning. Selskabet kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for selskabet.

Stk. 8. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgift til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. stk. 6.

Stk. 9. Vælger den nye boligtager en lejeforhøjelse, skal selskabet sikre, at afdelingens udgift til godtgørelse finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med selskabets eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentning af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen.

Stk. 10. En boligtager, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter stk. 8 og fraflytter lejligheden, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter stk. 6, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det ikke nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for selskabet, jf. stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i lejligheden, betaler afdelingens udgifter herved efter reglerne i stk. 8 og 9.

Stk. 11. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter § 10 d, stk. 2, kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning.

§ 10 f. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der ud over de forbedringsarbejder, der er afgrænset efter § 10 d, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal foretages retablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 10 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10 d, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.«

§ 10 e. En boligtager, der i boperioden har gennemført forbedringer m.v. af lejligheden efter § 10 d har ved fraflytning ret til en økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede eller særligt energiforbrugende arbejder.

Stk. 3. Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Selskabet skal besigtige forbedringerne m.v. Selskabet kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Stk. 4. Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter, som efter fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 5.000 kr. Godtgørelsen kan højst udgøre 35.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med den i lov om en satsregulering fastsatte satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages een gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter finansåret 1993.

Stk. 5. Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 6 kan den samlede godtgørelse til en boligtager dog aldrig overstige beløbsgrænsen i stk. 4.

Stk. 6. Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været i brug, med mindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem boligtageren og selskabet under hensyn til arbejdernes karakter.

Stk. 7. Godtgørelsen udbetales af selskabet ved boligtagerens fraflytning. Selskabet kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for selskabet.

Stk. 8. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgift til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. stk. 6.

Stk. 9. Vælger den nye boligtager en lejeforhøjelse, skal selskabet sikre, at afdelingens udgift til godtgørelse finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med selskabets eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentning af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen.

Stk. 10. En boligtager, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter stk. 8 og fraflytter lejligheden, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter stk. 6, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det ikke nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for selskabet, jf. stk.7. Den nye boligtager, der flytter ind i lejligheden betaler afdelingens udgifter herved efter reglerne i stk. 8-9.

Stk. 11. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter § 10 d, stk. 2, kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning.«

§ 10 e. En boligtager, der i boperioden har gennemført forbedringer m.v. af lejligheden efter § 10 d, har ved fraflytning ret til en økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder.

Stk. 3. Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Selskabet skal besigtige forbedringerne m.v. Selskabet kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v. Selskabet kan endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Stk. 4. Godtgørelsen udgør den del af de afholdte udgifter, beregnet efter stk. 3, som efter fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 5.000 kr. Godtgørelsen kan højst udgøre 35.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med den i lov om en satsregulering fastsatte satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages een gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter finansåret 1993.

Stk. 5. Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 6 kan den samlede godtgørelse til en boligtager dog aldrig overstige beløbsgrænsen i stk. 4.

Stk. 6. Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været i brug, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem boligtageren og selskabet under hensyn til arbejdernes karakter.

Stk. 7. Godtgørelsen udbetales af selskabet ved boligtagerens fraflytning. Selskabet kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for selskabet.

Stk. 8. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgift til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. stk. 6.

Stk. 9. Vælger den nye boligtager en lejeforhøjelse, skal selskabet sikre, at afdelingens udgift til godtgørelse finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med selskabets eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentning af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen.

Stk. 10. En boligtager, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter stk. 8 og fraflytter lejligheden, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter stk. 6, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det ikke nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for selskabet, jf. stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i lejligheden, betaler afdelingens udgifter herved efter reglerne i stk. 8 og 9.

Stk. 11. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter § 10 d, stk. 2, kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning.

§ 10 f. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der ud over de forbedringsarbejder, der er afgrænset efter § 10 d, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal foretages retablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 10 d, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10 d, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.«

Ingen

Nr LSF 249

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri (Råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 24. marts 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. maj 1993

Lov nr. 347 af 09/06/1993