1992 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE (MODREGNING AF VISSE RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 7. august 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 23. december 1992, affattes § 11, stk. 2, således
»Stk. 2. I op til en tredjedel af ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dagpleje eller daginstitution, jf. § 64, stk. 5, og § 73 i lov om social bistand, samt skolefritidsordning, jf. § 42, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav.«
§ 1
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 7. august 1991 som ændret ved lov nr. 1072 af 23. december 1992, affattes § 11, stk. 2, således
»Stk. 2. I op til en tredjedel af ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dagpleje eller daginstitution, jf. § 64, stk. 5, og § 73 i lov om social bistand, samt skolefritidsordning, jf. § 42, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav.«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for udbetalinger, der foretages efter den 1. juli 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for udbetalinger, der foretages efter den 1. juli 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i den intensivering af restanceinddrivelsen, der er aftalt i forbindelse med finanslovsaftalen for 1993.
Efter gældende regler kan eventuelle offentlige krav imod modtageren af børnefamilieydelsen ikke modregnes i ydelsen. Dette gælder også for krav på betaling for daginstitution el. lign. for barnet.
Det foreslås, at der fra 1. juli 1993 indføres adgang til at modregne disse offentlige krav i børnefamilieydelsen. Andre offentlige krav, som ikke har særlig tilknytning til barnet, f.eks. skattekrav, imod den berettigede, skal fortsat ikke kunne modregnes i ydelsen.
Af hensyn til, at børnefamilieydelsen fortsat skal komme børnefamilierne til gode, foreslås det dog, at modregning kun skal kunne omfatte en tredjedel af de enkelte udbetalinger.
Provenumæssige konsekvenser
De samlede restancer vedrørende daginstitutioner udgjorde ved udgangen af 1991 ca. 320 mill. kr. Der kan ikke skønnes over fordelingen heraf på antal restanter og størrelsen af den gennemsnitlige restance pr. person.
Det skønnes med stor usikkerhed, at mellem 30 og 40 pct. af restancerne vil kunne inddrives ved modregning. Provenuforbedringen herved vil da være i størrelsesordenen 100 mill. kr. Provenuforbedringen vedrører kommunerne.
Administrative konsekvenser
Det skønnes, at forslaget vil medføre engangsudgifter af størrelsesordenen 0,5 mill. kr. til omlægninger i edb-systemer hos de statslige told- og skattemyndigheder. Udgifterne vil blive afholdt inden for driftsbevillingen.
Det skønnes endvidere, at forslaget ikke vil have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.
Spaltehenvisninger
Lov om en børnefamilieydelse er senest ændret ved lov nr. 1072 af 23. december 1992, jf. Folketingstidende 1992/93, sp. 2853, 3240, 3776, 4135; tillæg A, 4141; tillæg B, 457.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 7. august 1991 som ændret ved lov nr. 1072 af 23. december 1992, affattes § 11, stk. 2, således
»Stk. 2. I op til en tredjedel af ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dagpleje eller daginstitution, jf. § 64, stk. 5, og § 73 i lov om social bistand, samt skolefritidsordning, jf. § 42, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav.«.
§ 11. Krav på børnefamilieydelsen kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 2. Ydelsen kan ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav mod beløbsmodtageren.
Ingen
Nr LSF 240
Forslag til Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Modregning af visse restancer til det offentlige)
Fremsat af skatteministeren (Stavad)
den 17. marts 1993
Vedtaget ved tredjebehandling den 29. april 1993
Lov nr. 273 af 06/05/1993