1992 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BYGGELOVEN OG PLANLÆGNINGSLOVEN

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, litra d, ændres »brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til: »redningsberedskabet«.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »og 8« til: », 8 og 10 A«.

4. § 22, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

5. § 28, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.«

6. I § 31 indsættes som 2.-4. pkt.

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til boligministeren.«

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, litra d ændres »brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til: »redningsberedskabet«.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6 B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.

4. § 22, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelser anderledes end bestemt i § 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

5. § 28, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.«

6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til boligministeren.«

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, litra d ændres »brandlovgivningen« til: »beredskabsloven«.

§ 2

I lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 185 af 14. april 1993, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer

1. § 20, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.«

§ 2

I lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 920 af 25. november 1992, foretages følgende ændringer

1. § 20, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3 til opførelse af mere end et enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer på følgende områder

1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A.

2. Overgangsproblemer i forbindelse med implementering af EF-direktiv om byggevarer.

Ad 1. Administrativ forenkling af byggelovens § 10 A

Lovkoordineringsreglerne i byggelovens § 10 A og § 22, stk. 3 blev indføjet i byggeloven i forbindelse med udstykningsreformen (lov nr. 137 af 7. marts 1990), som også omfattede ændringer i ejerlejlighedsloven og andelsboligloven. Ændringen trådte i kraft den 1. april 1991.

Byggelovens § 10 A går ud på, at når der opføres mere end et enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamilieshus sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse.

Efter byggelovens § 22, stk. 3 kan en dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A først meddeles af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, når der er meddelt dispensation fra samtlige de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.

De gældende bestemmelser indebærer således, at der først skal meddeles dispensationer fra en række af byggelovens bebyggelsesregulerende bestemmelser samt fra bebyggelsesregulerende bestemmelser fastsat i en lokalplan i medfør af planlægningsloven, før der til slut kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i § 10 A.

Fra kommunal side er det blevet fremført, at administrationen af disse bestemmelser er overordentlig tung, og fra kommunal side er derfor ønsket forenklinger i administrationen af disse bestemmelser.

Det foreslås derfor, at der fremover kun skal meddeles een dispensation fra byggelovens § 10 A, som så samtidig indbefatter samtlige andre dispensationer fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i såvel byggeloven som i lokalplaner. Dette er baggrunden for, at lov om planlægning samtidig foreslås ændret.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer en forenkling af lovkoordineringsreglerne og administrative lettelser for den kommunale sagsbehandling og for ejerne/bygherrerne og deres rådgivere.

Forslaget får ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne eller staten.

Ad 2. Overgangsproblemer i forbindelser med implementering af EF-direktiv om byggevarer

I medfør af gældende byggelovs § 28, stk. 2 betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren, for Boligministeriets behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementerne.

Denne bemyndigelse har hidtil være udnyttet til at fastsætte gebyrer for Godkendelsessekretariaternes behandling af ansøgninger om godkendelse af materialer og konstruktioner m.v. til byggeri og for materiel m.v. til vand- og afløbsinstallationer.

Implementeringen af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (byggevaredirektivet) nødvendiggør imidlertid en række omlægninger og ændringer af rene nationale ordninger og tekniske specifikationer for byggeri til fælleseuropæiske ordninger og regler for byggeri.

I byggevaredirektivet er fastsat de væsentlige krav, som alle bygninger skal kunne leve op til. Dette indebærer, at de byggematerialer, som indgår permanent i bygningen, skal overholde disse krav. Kravene udmøntes enten i harmoniserede europæiske standarder eller europæiske tekniske godkendelser.

En europæisk teknisk godkendelse er en teknisk vurdering, der anerkender, at en bestemt byggevare opfylder direktivets væsentlige krav. Disse godkendelser kan gives til byggevarer, som ikke er omfattet af en harmoniseret europæisk standard, til nye varer og til varer, der gennemgår en hurtig teknologisk udvikling.

Byggevaredirektivet medfører således, at Boligministeriets hidtidige godkendelsesordninger for vand- og afløbsinstallationer samt materialer og konstruktioner skal aftrappes i takt med, at disse opgaver lægges over på europæisk niveau, idet rene nationale ordninger ikke fremover kan opretholdes. Dette vil ske ved, at de byggevarer, hvortil der nu skal søges om godkendelse i henhold til de nationale godkendelsesordninger, fremover enten skal være i overensstemmelse med europæiske harmoniserede standarder, eller at der kan søges om europæisk teknisk godkendelse for byggevaren.

I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Disse organer sammensluttes i Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA), hvor de udpegede organer i fællesskab skal udforme retningslinjer for godkendelserne efter nærmere mandat fra EF-Kommissionen. Organisationen udarbejder endvidere fælles procedureregler for ansøgning om samt behandling og udstedelse af godkendelser. Også procedurereglerne skal vedtages af Kommissionen.

For at opfylde byggevaredirektivet på dette område og for at give de danske byggematerialeproducenter mulighed for at få de nødvendige godkendelser i Danmark og dermed få de bedst mulige vilkår i Det Indre Marked er et dansk organ etableret til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Finansudvalget godkendte ved Akt 257 af 9. juni 1991, at Boligministeriet etablerede et dansk organ (ETA-Danmark A/S) med virkning fra 1. oktober 1991 som et rent statsligt aktieselskab.

Godkendelsessekretariaterne vedrørende vand- og afløbsmateriel og materialer og konstruktioner blev samtidig nedlagt pr. 1 oktober 1991, idet den nødvendige virksomhed med fortsat at udstede nationale godkendelser blev overført til ETA-Danmark A/S. Denne løsning blev fundet hensigtsmæssig, da man påregnede, at der ville blive tale om en kortere overgangsperiode, indtil de EF-retlige regler for udstedelse af europæiske tekniske godkendelser ville være tilvejebragt og trådt i kraft. Endvidere består grundstammen i ETA-Danmark A/S's personale af de tidligere medarbejdere i Godkendelsessekretariaterne for vand- og afløbsmateriel og materialer og konstruktioner.

Hele implementeringen af byggevaredirektivet er imidlertid blevet væsentligt forsinket i EF-Kommissionen. Der vil som følge heraf blive tale om en væsentlig længere overgangsperiode med fortsat udstedelse af nationale godkendelser end først forudsat. Det er derfor fundet nødvendigt, at der i byggeloven skabes hjemmel for ETA-Danmark A/S til at udstede disse nationale godkendelser, indtil de kan afløses af de nye EF-regler på området. Dette er også i overensstemmelse med statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter.

For at klargøre retstilstanden på dette nye EF-retlige område indeholder forslaget endelig en bestemmelse om, at boligministeren kan udpege et aktieselskab til i henhold til byggevaredirektivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Det skal præciseres, at selskabet skal drives efter almindelige forretningsmæssige principper, idet omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en konsekvens af, at brandloven er ophævet og med virkning fra 1. januar 1993 erstattet af beredskabsloven - lov nr. 1054 af 23. december 1992. Med beredskabsloven blev brandvæsenet og civilforsvaret integreret i et »redningsberedskab«.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne forenkler dispensationsbestemmelsen i tilknytning til § 10 A, så der ikke længere skal meddeles dispensation fra hver eneste af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder lokalplaner, som vil være til hinder for en senere udstykning af en bebyggelse, der er omfattet af byggelovens § 10 A. Efter forslaget er en dispensation fra § 10 A fremover tilstrækkelig, efter at der er foretaget naboorientering i henhold til byggelovens § 22, stk. 2.

Det skal af den naboorientering, som kommunalbestyrelsen foretager, fremgå, hvilke konkrete bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder bestemmelser i en lokalplan, som byggeprojektet i givet fald nødvendiggør dispensation fra, så naboerne får mulighed for at bedømme byggeprojektet i sin helhed.

Forslaget indeholder ikke en udvidelse af kommunalbestyrelsens dispensationskompetence efter gældende lovgivning. Det følger således af forslaget, at en dispensation fra § 10 A alene indbefatter dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kommunalbestyrelsen efter gældende lovgivning har kompetence til at dispensere fra.

De dispensationer fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, som efter forslaget vil være indbefattet i en dispensation fra § 10 A, forældes ikke, da dispensationerne er udnyttet i forbindelse med opførelsen af det omhandlede byggeri. Dispensationerne kan således også på et senere tidspunkt bringes i anvendelse i forbindelse med, at udstykning af bebyggelsen bliver aktuel.

Til nr. 5

I statsrevisorernes beretning nr. 5 1991 om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter rejses spørgsmålet om, hvilket hjemmelskrav, der må opstilles, når myndighedsudøvelse med tilhørende opkrævning af betaling henlægges til et aktieselskab. Det nævnes bl.a. i beretningen, at det følger af almindelig retsgrundsætning, at offentlig myndighed skal udøves af offentlige myndigheder, og at henlæggelse af myndighedsopgaver til selskaber derfor kræver udtrykkelig lovhjemmel.

I forlængelse af statsrevisorernes beretning foreslås, at der tilvejebringes lovhjemmel til at bemyndige ETA-Danmark A/S, der er et statsligt aktieselskab, til at udføre myndighedsopgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger om nationale godkendelser vedrørende vand- og afløbsmateriel og materialer og konstruktioner i den overgangsperiode, der er opstået, indtil de nye EF-retlige regler er trådt i kraft. For behandling af sagerne vil der efter bestemmelsen fortsat kunne opkræves gebyr, der fastsættes af boligministeren.

Om baggrunden for de opståede overgangsproblemer henvises til de almindelige bemærkninger under ad 2.

Til nr. 6

I følge byggevaredirektivet kan hvert af de 12 EF-lande udpege et eller flere organer til at udstede europæiske tekniske godkendelser. Forslaget indeholder derfor en bemyndigelse for boligministeren til at udpege et dansk organ for europæiske tekniske godkendelser.

Som det nævnes under de almindelige bemærkninger under ad 2, indgår de udpegede organer som medlemmer af Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA). Organisationen udarbejder retningslinjer for godkendelserne efter mandat fra EF-Kommissionen samt fælles procedureregler, der skal godkendes af Kommissionen.

Der er således ikke tale om, at det danske organ skal udføre myndighedsopgaver på Boligministeriets vegne. Derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt, at organet ikke placeres i Boligministeriet, men opbygges og organiseres udenfor ministeriets regi. Det foreslås derfor, at det udpegede organ kan organiseres efter selskabsretlige bestemmelser, så det kan drives efter forretningsmæssige principper. Da selskabet som nævnt ikke skal udføre myndighedsopgaver for Boligministeriet, og da retningslinier og procedureregler for udstedelse af godkendelserne er baseret på beslutninger i EF-kommissionen, er det præciseret, at selskabets afgørelser ikke kan påklages til boligministeren.

Om hele den EF-retlige baggrund henvises til de almindelige bemærkninger under ad 2.

Til § 2

Den foreslåede ændring af lov om planlægning skal ses i sammenhæng med forslagene under § 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede ændring af lov om planlægning vedrører byplanvedtægter og lokalplaner, der er tilvejebragt, før de lovkoordinerende regler trådte i kraft den 1. april 1991, og som indeholder uudnyttede muligheder for at opføre enfamilieshuse.

Disse byplanvedtægter og lokalplaner kan indeholde bestemmelser, der er til hinder for en udstykning af enfamilieshuse.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 2 fastslår, at der ikke kræves naboorientering efter planlægningsloven, for så vidt angår de dispensationer, der er indbefattet i dispensationen efter § 10 A.

Forslagets § 20, stk. 2, nr. 1 er identisk med den gældende bestemmelse i lov om planlægning. Den omfatter andre dispensationer fra planen, herunder dispensationer til udstykning af eenfamilieshuse, som er opført tidligere uden samtidig udstykning.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven

Folketingsåret 1974-75 (2. samling).

Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.

A. 2833, B. 747, C. 489.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).

Folketingsåret 1975-76.

Sp. 3639, 5011, 8608, 8807.

A. 2465, B. 897, C. 401.

Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).

Folketingsåret 1976-77 (1. samling).

Sp. 1873, 2804.

A. 1839.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1976-77 (2. samling).

Sp. 288, 903, 4831, 4995.

A. 1269, B. 515, C. 287.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).

Folketingsåret 1977-78.

Sp. 138, 336, 3132, 3577.

A. 433, B. 59, C. 103.

Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1978-79.

Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.

A. 3297, B. 793, C. 398.

Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 64, 761.

A. 145.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 374, 666, 2268, 2895.

A. 1017, B. 67, C. 85.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 933, 1767, 4324, 4825.

A. 1485, B. 309, C. 169.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1988-89 (2. samling).

Sp. 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 1991, 2800, 8325, 8739.

A. 1843, B. 675, 775, C. 469.

Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 270).

§ 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er

a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen.

c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med brandlovgivningen.

2. I § 7, stk. 1, ændres »brandvæsenet« til: »redningsberedskabet«.

§ 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse, anlæg og indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.

3. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 6 A, 6 B, 6 C og 8«: »og § 10 A«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 20, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger,

2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.«

§ 20. - - -

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger.

§ 22. - - -

Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C og 8 og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.

4. § 22, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelser anderledes end bestemt i byggelovens § 10 A indbefatter samtidig, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen, dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning og godkendelse af de kommende ejendommes vejadgang.«

§ 22. - - -

Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.

5. § 28, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Indtil EF-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan boligministeren bemyndige et statsligt aktieselskab til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet. For behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.«

§ 28. - - -

Stk. 2. For Boligministeriets behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.

6. I § 31 indsættes som 2. og 3. pkt

»Boligministeren kan herunder udpege et aktieselskab til i henhold til direktivet at udstede europæiske tekniske godkendelser. Alle omkostningerne i forbindelse med ansøgning om europæisk teknisk godkendelse afholdes af ansøgeren. Selskabets afgørelser kan ikke påklages til boligministeren.«

§ 31. Boligministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer.

Ingen

Nr LSF 237

Forslag til Lov om ændring af byggeloven og planlægningsloven

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 17. marts 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1993

Lov nr. 252 af 06/05/1993