1992 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE OG TILLÆGSLOV HERTIL (OPHÆVELSE AF KRAVET OM ET ERHVERVSEVNETAB PÅ HALVDELEN ELLER DEROVER FOR AT MODTAGE HÆDERSGAVE)

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som ændret ved lov nr. 502 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 37 indsættes

»§ 37 a. Til personer, der er omfattet af denne lovs § 1 a, stk. 1, nr. 1-4, og § 1 c, ydes der hædersgaver efter reglerne i § 37, stk. 3, uanset at den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.

Stk. 2. § 1 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

2. § 42, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen.«

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som ændret ved lov nr. 502 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 37 indsættes

»§ 37a. Til personer, der er omfattet af denne lovs § 1a, stk. 1, nr. 1-4 og § 1c, ydes der hædersgaver efter reglerne i § 37, stk. 3, uanset den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.

Stk. 2. § 1a, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.«.

2. § 42, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 1. Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen.«.

§ 1

Til nr. 1.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, foreslås det at markere 50-året for den 29. august 1943 og for jødernes redning til Sverige i oktober 1943 med en ophævelse af kravet om forringelse af erhvervsevnen med halvdelen eller derover for at være berettiget til hædersgave.

Forslaget skal ses på baggrund af overvejelserne i udvalget til forberedelse af en værdig markering af 50-året for 29. august 1943 i samarbejde med Det mosaiske Troessamfund - »29. august udvalget« - nedsat under Statsministeriet.

Af udvalgets overvejelser fremgår det, at alle, der er retligt anerkendt efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre efter § 1a i lovens afsnit I, bør være berettiget til hædersgave uden hensyn til invaliditetsgrad.

På den baggrund foreslås indsat en ny bestemmelse ved § 37a, hvorefter der for persongrupper omfattet af lovens § 1a, stk. 1, nr. 1-4 og § 1c ikke stilles krav om tab af erhvervsevne med halvdelen eller derover. Ligeledes foreslås, at dispensationsbestemmelsen i lovens § 1a, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Årsagen til, at personer omfattet af § 1b ikke er medtaget i forslaget, er, at disse ikke har ydet nogen indsats for de allierede.

Den gældende regel i § 37 om hædersgaver opretholdes, da det ikke kan udelukkes, at der efter gennemførelsen af nærværende forslag kan forekomme tilfælde, hvor § 37 stadig kan have betydning.

Til nr. 2.

Ifølge den nuværende ordning er behandlingen af sager om hædersgaver efter lovens afsnit II henlagt til Erstatningsrådet.

Derimod er sager om erstatning efter lovens afsnit I henlagt til Arbejdsskadestyrelsen.

Ved ydelse af hædersgave til invaliderede er Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om invaliditet hidtil blevet lagt til grund.

Spørgsmålet om ydelse af hædersgave er således ex officio blevet behandlet på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om ydelse af invaliditetserstatning eller erstatning til efterladte, herunder spørgsmålet om anerkendelse efter lovens afsnit I, jf. § 1a.

Ved lovforslagets gennemførelse skal der stadig træffes afgørelse af spørgsmålet, om de pågældende kan anerkendes som hørende til de persongrupper, der er omfattet af § 1a, stk. 1, nr. 1-4 og § 1c i afsnit I. Tilsvarende vurdering finder som nævnt sted i forbindelse med en vurdering om erstatning efter afsnit I.

Det foreslås derfor, at kompetencen til at behandle sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadestyrelsen med mulighed for at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Erstatningsrådet.

Derved bliver Arbejdsskadestyrelsen første instans for erstatningssagerne og for hædersgavesagerne.

Da det som nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 1 ikke kan udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor § 37 stadig kan have betydning, foreslås det, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne er forringet med halvdelen eller derover, kan indbringes for Ankestyrelsen. Dette svarer til den nuværende ordning.

Det foreslås samtidigt, at ansøgning om ydelseaf hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen. Bortset fra personer, der i forvejen modtager rente efter loven, har Arbejdsskadestyrelsen (eller Erstatningsrådet) ikke mulighed for selv at finde frem til de berettigede. Det er derfor nødvendigt at indsætte en bestemmelse om, at ydelse af hædersgave sker efter ansøgning.

For så vidt angår de personer, der i forvejen er kendt af Arbejdsskadestyrelsen, fordi de modtager rente efter loven, vil Arbejdsskadestyrelsen dog ex officio tage spørgsmålet op om ydelse af hædersgave efter de nye regler.

§ 1

2. § 42, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 1. Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen.«.

§ 1. Erstatningsraadet bemyndiges til efter nærmere Undersøgelse i det enkelte Tilfælde at bringe Bestemmelserne i Afsnit 2, 3 og 5 i Lov Nr. 475 af 1. Oktober 1945 om Erstatning til Besættelsestidens Ofre til Anvendelse paa danske Statsborgere - henholdsvis deres efterladte -, der er vendt hjem her til Landet, og som under Krigen 1939-45 i Udlandet har gjort en Indsats paa allieret Side (Afsnit 2) eller i Tiden fra 9. April 1940 har være underkastet Frihedsberøvelse enten som Følge af Deltagelse i Frihedsbevægelsen i vedkommende Land eller paa Grund af vedkommende udenlandske Myndigheders Bedømmelse af Danmarks politiske Stilling under den tyske Besættelse (Afsnit 3), eller hvis Forhold efter Hjemkomsten paa Grund af deres Indsats eller paa Grund af fjendtlige Overgreb kan danne Grundlag for Støtte efter Lovens § 56.

(§ 2 og § 3 udelades.)

§ 2

I lov nr 376 af 12. juli 1946 om tillæg til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre foretages følgende ændring

I § 1 ændres »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«, og efter »Afsnit 2« udgår », 3 og 5«.

§ 2

I lov nr 376 af 12. juli 1946 om tillæg til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, foretages følgende ændring

1. I § 1, ændres »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen« og efter »Afsnit 2« udgår: », 3 og 5«.

§ 2

Til nr. 1.

Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

§ 2

1. I § 1, ændres »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen« og efter »Afsnit 2« udgår: », 3 og 5«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Hædersgaven ydes fra ansøgningstidspunktet dog tidligst fra 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Hædersgaven ydes fra ansøgningstidspunktet dog tidligst fra 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreslås at markere 50-året for den 29. august 1943 og for jødernes redning til Sverige i oktober 1943 med en ophævelse af kravet om forringelse af erhvervsevnen med halvdelen eller derover for at være berettiget til hædersgave.

Lovforslaget er en del af den samlede markering, idet det skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver.

Forslaget skal ses på baggrund af overvejelserne i udvalget til forberedelse af en værdig markering af 50-året for 29. august 1943 i samarbejde med Det mosaiske Troessamfund - »29. august udvalget« - nedsat under Statsministeriet.

Af udvalgets overvejelser fremgår det, at alle, der er retligt anerkendt efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre efter lovens afsnit I, jf. § 1a, bør være berettiget til hædersgave uden hensyn til invaliditetsgrad.

På den baggrund foreslås en ny bestemmelse, hvorefter kravet om erhvervsevnetab ophæves.

Den gældende regel i § 37 i lovens afsnit II om hædersgaver opretholdes, da det ikke kan udelukkes, at der efter gennemførelsen af nærværende forslag kan forekomme tilfælde, hvor § 37 stadig kan have betydning.

Ligeledes foreslås det, at kompetencen til at behandle sager om ydelse af hædersgave tillægges Arbejdsskadestyrelsen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1994.

Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Ca. 5300 personer vil i 1993 modtage hædersgave efter den nugældende ordning.

Gennemføres ændringsforslaget, skønnes med betydelig usikkerhed, at modtagerkredsen vil blive udvidet med 1500 personer. Af disse modtager godt 600 personer i forvejen invaliditetserstatning efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre og har alle et erhvervsevnetab fra 25 op til 50 pct.

Skønsmæssigt vil 20 pct., svarende til 300 personer, være berettiget til det særlige tillæg på 1800 kr., jf. lov nr. 710 af 22. november 1989 om forhøjelse af hædersgaver § 2, der tilkommer hædersgavemodtagere, som tillige har ret til førtidspension efter § 14, stk. 1-2 eller stk. 3, nr. 1 i lov om social pension samt modtagere af hædersgave, der overgår til at modtage folkepension ved det fyldte 67 år, jf. lov nr. 260 af 29. april 1991 om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver.

En gennemførelse af ændringsforslaget vil isoleret set skønsmæssigt medføre en samlet årlig merudgift til hædersgaver på 8.6 mio. kr. Med den samtidigt hermed foreslåede forhøjelse af hædersgavebeløbet med yderligere 50 pct. af det oprindelige beløb til i alt 5800 kr. årligt, jf. forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver, skønnes nærværende forslag at medføre en årlig merudgift på 9.3 mio. kr.

Ifølge forslaget får Arbejdsskadestyrelsen kompetence til som første instans at træffe afgørelse om ydelse af hædersgaver. Der skønnes på baggrund af den øgede tilgang af sager at være behov for en personalemæssig ressourceforøgelse i Arbejdsskadestyrelsen på 1.5 årsværk i en overgangsperiode på 1 år.

For Erstatningsrådet, hvis sekretariat personalemæssigt og administrativt er en del af Socialministeriets departement, skønnes der at være brug for en personalemæssig ressourceforøgelse på 0.5 årsværk i en overgangsperiode på 1 år.

De personalemæssige ressourcer vil blive tilvejebragt ved omprioriteringer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 3

Hædersgaver efter § 37a udbetales fra ansøgningstidspunktet, dog tidligst fra den 1. januar 1994. Der henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at Arbejdsskadestyrelsen ex officio vil tage spørgsmålet om ydelse af hædersgave efter § 37a op for personer, der i forvejen er kendt af Arbejdsskadestyrelsen, fordi de modtager rente efter afsnit I i loven.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 42. Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, afgøres dogaf Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 3. Socialministeren afgør, hvorvidt retten til at oppebære en hædersgave måtte være forbrudt i henhold til bestemmelserne i § 40.

Ingen

Nr LSF 233

Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre og tillægslov hertil (Ophævelse af kravet om et erhvervsevnetab på halvdelen eller derover for at modtage hædersgave)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 17. marts 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. april 1993

Lov nr. 278 af 06/05/1993