Legislator Case Law & Legislation
199212K00230 ligningsloven DK

1992 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK ERHVERVSUDVIKLINGSFOND OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (ligningsloven)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

§ 1

I lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond foretages følgende ændringer

1. I titlen, i § 1 og i § 11 ændres »Dansk Erhvervsudviklingsfond« til: »VækstFonden«.

3. I § 2 ændres »Erhvervsudviklingsfondens« til: »VækstFondens«.

3. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at indskudskapitalen som minimum bevares intakt. En del af indskudskapitalen kan anvendes aktivt i medfinansieringen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. § 6, stk. 1, affattes således

»Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i medfinansieringen, placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.«

5. § 6, stk. 2, ophæves.

6. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Afkastet af VækstFondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fonden.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

§ 1

I lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond foretages følgende ændringer

1. I titlen, i § 1 og i § 11, ændres »Dansk Erhvervsudviklingsfond« til »VækstFonden«.

3. I § 2, ændres »Erhvervsudviklingsfondens« til »VækstFondens«.

3. I § 3, indsættes efter stk. 4, som nyt stykke

»Stk. 5. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at indskudskapitalen som minimum bevares intakt. En del af indskudskapitalen kan anvendes aktivt i medfinansieringen.«

Stk. 5. bliver herefter stk. 6.

4. § 6, stk. 1, affattes således

»Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i medfinansieringen, placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.«

5. § 6, stk. 2, ophæves.

6. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Afkastet af VækstFondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fonden.«

Stk. 4. bliver herefter stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 27 B, stk. 1, ændres »følgende tilskud« til: »følgende tilskud m.v.«.

2. I § 27 B, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Beløb, bortset fra garantier, der er ydet i medfør af § 2, stk. 3, i lov om VækstFonden.«

3. Efter § 27 B indsættes som ny paragraf

» § 27 C. I det omfang beløb som nævnt i § 27 B, stk. 1, nr. 8, tildeles i indkomståret før det indkomstår, hvor de godkendte udgifter kan fradrages eller afskrives efter reglerne herom, kan beløbene i stedet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor disse udgifter fradrages eller afskrives.«

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

§ 2

Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag er et blandt flere, der sigter på en forbedring af finansieringsvilkårene for virksomhederne.

Dansk Erhvervsudviklingsfond har en indskudskapital på 2 mia. kr., som er indskudt af staten. Den gældende lov giver kun fonden mulighed for at anvende dele af indskudskapitalen i de første fire år til aktiv medfinansiering af projekter. Fonden har trods sin korte levetid oplevet en overordentlig stor interesse fra de danske virksomheder, og der forventes at ophobe sig flere kvalificerede og støtteegnede projekter, end fonden med sit nuværende grundlag vil kunne finansiere.

Dertil kommer, at situationen generelt med hensyn til virksomhedernes mulighed for at skaffe finansiering til risikobetonede udviklingsprojekter er blevet væsentligt forværret i løbet af 1993.

Det er på den baggrund, at forslaget om en aktiv lempelse af restriktionerne på fondens anvendelse af indskudskapitalen skal ses. Forslaget vil skabe mulighed for en umiddelbar forøgelse af virksomhedernes udviklingsaktiviteter.

Fonden forventes i 1993, på det oprindelige lovgrundlag, at kunne deltage i projekter med omkring 200 mio. kr. Med ændringsforslaget skabes der mulighed for næsten en fordobling af aktivitetsniveauet, og det antages således, at fonden herefter kan give tilsagn i en størrelsesorden op mod 400 mio. kr.

Det forudsættes, at fondens kapital forvaltes på en sådan måde, at der ikke er behov for yderligere kapitaltilførsel til fonden. Fomdens nettoforpligtelser må derfor aldrig overstige dens egenkapital.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Da Dansk Erhvervsudviklingsfond i daglig tale omtales som VækstFonden ændres lovteksten i overensstemmelse hermed.

Til nr. 3

Bestemmelsen pålægger fondens bestyrelse at forvalte fondens midler således, at der ud fra et rimeligt skøn over risikoen ved de enkelte projekter vil være en vis sikkerhedsmargin i forhold til opretholdelse af indskudskapitalen. Adgangen til at anvende indskudskapitalen aktivt betyder, at fonden umiddelbart kan øge sin aktivitet. Fondens nettoforpligtelse må dog aldrig overstige dens egenkapital.

Til nr. 4

Bestemmelsen skal sikre en betryggende forvaltning af den del af fondens indskudskapital, der ikke anvendes til aktiv medfinansiering.

Til nr. 5

For umiddelbart at øge fondens muligheder for at yde medfinansiering til projekter ophæves bestemmelsen om, at fonden kun i de fire første år må anvende indskudskapitalen aktivt i medfinansieringen.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af restriktionerne på at anvende grundkapitalen aktivt.

Til § 2

Da de foreslåede ændringer indebærer, at fondens medfinansiering umiddelbart kan øges skal ændringen notificeres i henhold til EØF-Traktatens regler om statsstøtte. Lovændringen vil blive sat i kraft når Kommissionens godkendelse foreligger.

Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 27. april

Af industriministeren

Til § 2 4) Paragraffen affattes således

»§ 2 Stk. 1. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1.

Stk. 2. § 01 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1993.

Stk. 3. § 01 finder tilsvarende anvendelse på beløb, bortset fra garantier, der ydes efter lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond.«

Bemærkninger

Til nr. 4 Ændringsforslaget tilsigter, at de foreslåede ændringer til ligningsloven om den skattemæssige behandling af beløb bortset fra garantier fra VækstFonden finder anvendelse på tilsvarende ydelser fra Dansk Erhvervsudviklingsfond. Samtidig ønskes ændringsforslag nr. 3 i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning taget tilbage.

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

§ 3

Stk. 1. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1.

Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1993.

Stk. 3. § 2 finder tilsvarende anvendelse på beløb, bortset fra garantier, der ydes efter lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 230 Valid

Nr LSF 230

Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond og lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

Fremsat af industriministeren (Trøjborg)

den 17. marts 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. april 1993

Lov nr. 257 af 06/05/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →