Legislator Case Law & Legislation
199212K00199 DK

1992 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEVNEDSMIDLER M.M. (OMLÆGNING AF GEBYRORDNING M.M.)

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

§ 1 § 1 § 2 § 2 § 2 Bilag § 7. Uanset at der under landbrugsministerens og fiskeriministerens forretningsområder gælder særlige love og i medfør heraf fastsatte regler om levne § 31. Tilvirkning af levnedsmidler og tilsætningsstoffer med henblik på salg må ikke påbegyndes, før autorisation hertil er meddelt af sundhedsministe § 32. I vilkår for autorisation af en virksomhed kan det bestemmes, at virksomheden på egen bekostning skal lade udføre bakteriologisk, kemisk eller a § 34. Virksomhed en detail omfattende salg eller behandling af levnedsmidler samt virksomhed en gros omfattende salg, opbevaring aftapning, emballerin § 36. Den, der med salg for øje agter at indføre levnedsmidler eller tilsætningsstoffer her til landet, skal anmelde virksomheden til registrering hos § 37. De af §§ 31 og 34 omfattede virksomheder skal uanset den meddelte autorisation eller godkendelse til enhver tid opfylde de krav, som hensyn til § 38. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om indretning af, inventar i og om driften af virksomheder, der er omfattet af reglerne i §§ 31 og 34. § 43. Overtilsynet med, at loven og de med hjemmel i loven fastsatte regler overholdes, påhviler sundhedsministeren. § 48 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger § 52. Efter retningslinier, der fastsættes af sundhedsministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark, udar § 53. Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet fører det faglige tilsyn med levnedsmiddelkontrolenhederne. Om forefundne mangler afgives redegø § 55. Sundhedsministeren kan træffe bestemmelse om arten og omfanget af den kontrol med levnedsmidler m.v., der skal udføres af levnedsmiddelkontrolen § 63. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der Officielle noter Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (21 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 1

I lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret senest ved lov nr. 1085 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »godkendelse«: », registrering«.

2. I § 31 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udøvelse af tilsynet med virksomheder omfattet af stk. 1-4.«

3. § 32 ophæves.

4. I § 34, stk. 1, indsættes efter »levnedsmidler« 2 gange: »og tilsætningsstoffer«.

5. I § 34 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder omfattet af stk. 1 ikke skal godkendes men kun registreres. Sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde sig til tilsynsmyndigheden, samt en tidsfrist herfor.Ved virksomhedsstart kan der på begæring meddeles godkendelse.«

6. Efter § 35 indsættes

» § 35 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at de af loven omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol, herunder lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser på et godkendt privat eller offentligt laboratorium.«

7. I § 36 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om omfanget af registreringen efter stk. 1.«

8. § 37, stk. 1, affattes således

»De af §§ 31 og 34 omfattede virksomheder skal til enhver tid opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger.«

9. I § 37, stk. 2, udgår »ved«.

10. § 37, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

11. § 37, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 1, affattes således

»1) ved væsentlige bygningsmæssige ændringer,».

12. § 37, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således

»2) ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,».

13. § 37, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) ved væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg og«.

14. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 4

»4) i forbindelse med indførelse af egenkontrol i henhold til loven eller ved væsentlige ændringer i egenkontrollen.«

15. I § 37 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde ejerskifte til tilsynsmyndigheden samt en tidsfrist herfor. Ved ejerskifte kan der på begæring meddeles fornyet autorisation eller godkendelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16. I § 37 indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Salg fra registrerede virksomheder kan forbydes, hvis det ud fra hygiejniske årsager skønnes nødvendigt.«

17. § 38, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, herunder kræve forhåndsgodkendelse af, emballage, maskiner, redskaber, bestik, husgeråd, transportmidler og kontroludstyr m.v., der anvendes ved salg eller behandling af levnedsmidler og tilsætningsstoffer.«

18. I § 43, stk. 3, udgår »statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m.,».

19. I § 48 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »anmeldelsesordninger« til: »anmeldelses- og godkendelsesordninger«.

20. § 48 a, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af §§ 31, 34 og 37 og af bestemmelser udstedt i medfør af § 22 og § 38, stk. 2, skal betale et årligt gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at en virksomhed skal betale et gebyr til dækning af omkostningerne ved særligt belastende kontrol eller ved ekstraordinære tilsyn og analyser.«

21. I § 48 a indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret i henhold til stk. 2. Gebyrfastsættelsen skal ske på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af en virksomhed, og således, at gebyret udgør en af sundhedsministeren fastsat procentandel af disse omkostninger. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrfastsættelsen, herunder om et maksimumsgebyr for den enkelte virksomhedskategori.«

22. § 52, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Levnedsmiddelstyrelsen bistår sundhedsministeren med hensyn til opstilling af regler for laboratorieplanlægningen efter stk. 1-3.«

23. Efter § 52 indsættes

» § 52 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om etablering af økonomistyring baseret på fælles principper for levnedsmiddelkontrolenhederne.«

24. I § 53 udgår »og veterinærdirektoratet«.

25. I § 55, stk. 3, udgår »og veterinærdirektoratet«.

26. I § 63, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »autorisation«: »eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

27. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »godkendelse«: »eller registrering eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

28. I § 63, stk. 1, nr. 4, udgår »sådan«.

29. I § 63, stk. 1, nr. 5, ændres » eller § 35« til: », § 35, § 35 a eller § 37, stk. 6,».

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 1

I lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som ændret senest ved lov nr. 1085 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »godkendelse«: », registrering«.

2. I § 31 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udøvelse af tilsynet med virksomheder omfattet af stk. 1-4.«.

3. § 32 ophæves.

4. I § 34, stk. 1, indsættes efter »levnedsmidler« 2 gange: »og tilsætningsstoffer«.

5. I § 34 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder omfattet af stk. 1 ikke skal godkendes men kun registreres. Sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde sig til tilsynsmyndigheden samt en tidsfrist herfor.Ved virksomhedsstart kan der på begæring meddeles godkendelse.«.

6. Efter § 35 indsættes

» § 35 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at de af loven omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol, herunder lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser på et godkendt privat eller offentligt laboratorium.«.

7. I § 36 indsættes som stykke 2

» Stk.2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om omfanget af registreringen efter stk. 1.«.

8. § 37, stk. 1, affattes således

» § 37. De af §§ 31 og 34 omfattede virksomheder skal til enhver tid opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger.«.

9. I § 37, stk. 2, udgår »ved«.

10. § 37, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

11. § 37, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 1, affattes således

»1) ved væsentlige bygningsmæssige ændringer,».

12. § 37, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således

»2) ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,».

13. § 37, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) ved væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg og«.

14. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 4

»4) i forbindelse med indførelse af egenkontrol i henhold til loven eller ved væsentlige ændringer i egenkontrollen.«.

15. I § 37 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde ejerskifte til tilsynsmyndigheden samt en tidsfrist herfor. Ved ejerskifte kan der på begæring meddeles fornyet autorisation eller godkendelse.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16. I § 37 indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Salg fra registrerede virksomheder kan forbydes, hvis det ud fra hygiejniske årsager skønnes nødvendigt.«.

17. § 38, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, herunder kræve forhåndsgodkendelse af emballage, maskiner, redskaber, bestik, husgeråd, transportmidler og kontroludstyr m.v., der anvendes ved salg eller behandling af levnedsmidler og tilsætningsstoffer.«.

18. I § 43, stk. 3, udgår: »statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m.,».

19. I § 48 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmeldelses«: »- og godkendelses«.

20. § 48 a, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af §§ 31, 34 og 37 og af bestemmelser udstedt i medfør af § 22 og § 38, stk. 2, skal betale et årligt gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at en virksomhed skal betale et gebyr til dækning af omkostningerne ved særligt belastende kontrol eller ved ekstraordinære tilsyn og analyser.«.

21. I § 48 a indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret i henhold til stk. 2. Gebyrfastsættelsen skal ske på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af en virksomhed, og således, at gebyret udgør en af sundhedsministeren fastsat procentandel af disse omkostninger. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrfastsættelsen, herunder om et maksimumsgebyr for den enkelte virksomhedskategori.«.

22. § 52, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Levnedsmiddelstyrelsen bistår sundhedsministeren med hensyn til opstilling af regler for laboratorieplanlægningen efter stk. 1-3.«.

23. Efter § 52 indsættes

» § 52 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om etablering af økonomistyring baseret på fælles principper for levnedsmiddelkontrolenhederne.«.

24. I § 53 udgår: »og veterinærdirektoratet«.

25. I § 55, stk. 3, udgår: »og veterinærdirektoratet«.

26. I § 63, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »autorisation«: »eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

27. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »godkendelse«: » eller registrering eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

28. I § 63, stk. 1, nr. 4, udgår: »sådan«.

29. I § 63, stk. 1, nr. 5, ændres » eller § 35« til: », § 35, § 35 a eller § 37, stk. 6,».

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lovens § 46, stk. 1, og § 48 a forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lovens § 46, stk. 1, og § 48 a forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Loven er tidligere ændret ved lov nr. 108 af 29. marts 1978, lov nr. 250 af 23. maj 1984, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 220 af 10. april 1991 og lov nr. 1085 af 23. december 1992.

Ved lov nr. 220 af 10. april 1991 om ændring af lov om levnedsmidler blev der i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets betænkning nr. 1217 af marts 1991 om modernisering af levnedsmiddelkontrollen i Danmark tilvejebragt grundlag for en gebyrordning til finansiering af udgifterne ved levnedsmiddelkontrollen efter levnedsmiddelloven. Gebyrordningen blev indført med virkning fra den 1. januar 1992.

I maj 1992, blev der nedsat et tværministerielt udvalg under Finansministeriet med den opgave dels at vurdere de hidtidige erfaringer med gebyrordningen, herunder den af brancheorganisationerne fremførte kritik, dels at fremkomme med forslag både til en forenkling og effektivisering af levnedsmiddelkontrollen og til en ny gebyrordning.

Dette lovforslag, der er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter for Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner, bygger på principperne i en række af de anbefalinger, der er indeholdt i rapporten af juni 1992 fra Finansministeriets ovennævnte udvalg.

Lovforslaget indeholder forslag om ændring af levnedsmiddelloven på følgende områder

- ændring af reglerne om gebyrordningen

- indførelse af økonomistyring i levnedsmiddelkontrolenhederne baseret på fælles regnskabsprincipper

- ophævelse af godkendelsespligt og etablering af registreringsordning for visse virksomheder

- ophævelse af obligatorisk ejerskiftegodkendelse

- ændring af bestemmelse om myndighedernes adgang til at stille krav til virksomhedernes egenkontrol

Ny gebyrbestemmelse og etablering af økonomistyring

Efter den nugældende lov fastsættes gebyrerne for levnedsmiddelkontrollen centralt. Loven hviler på et princip om, at der for den enkelte virksomhed eller gruppe af virksomheder skal være en rimelig sammenhæng mellem kontrolbehov og betaling. Udgangspunktet for fastsættelsen af gebyrer har således været en faglig vurdering af det gennemsnitlige kontrolbehov inden for de forskellige grupper af virksomheder. Der er således ikke for den enkelte virksomhed nødvendigvis tale om en fuldstændig overensstemmelse mellem betaling og de faktiske kontrolomkostninger i forhold til netop denne virksomhed.

Efter lovforslaget overlades det nu til kommunalbestyrelsen at fastsætte gebyrets størrelse på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af den enkelte virksomhed. Der vil efter lovforslaget dog fra centralt hold skulle fastsættes et maksimum for størrelsen af det gebyr, der kan opkræves af virksomheder inden for de enkelte virksomhedskategorier. Det er hensigten at fastsætte maksimumsgebyret således, at det højst kan overstige det gebyr, der i dag betales af virksomheden efter de gældende regler, med 30 pct. Fastsættelse af maksimumsgebyret sker efter drøftelse med de kommunale parter.

Det årlige gebyr for den enkelte virksomhed fastsættes på baggrund af en årligt udarbejdet kontrolaktivitetsplan. Som nævnt kan det gebyrbeløb, der af kommunalbestyrelsen udmeldes til virksomhederne på grundlag af kontrolaktivitetsplanen, ikke overstige det fastsatte maksimumsbeløb.

Der kan dog opkræves et ekstragebyr, hvis forholdene i en virksomhed nødvendiggør kontrol udover det i kontrolaktivitetsplanen forudsatte. Maksimumsgrænsen kan således overskrides i tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder. Der kan ligeledes ske en overskridelse af maksimumsgrænsen i tilfælde af særligt belastende kontrol.

Veldrevne virksomheder kommer således efter den nye ordning til at betale et mindre gebyr end mere kontrolkrævende virksomheder. Nogle virksomheder vil derfor betale et mindre gebyr end i dag, medens andre virksomheder, hvor forholdene nødvendiggør en kontrolindsats, der ligger ud over den kontrolaktivitet, der er forudsat i kontrolaktivitetsplanen, vil komme til at betale et højere gebyr. For virksomheder inden for samme branche, der ud fra en kontrolmæssig synsvinkel har samme standard, kan der imidlertid være forskelle i gebyrerne fra kontrolenhed til kontrolenhed afhængig af effektiviteten i de enkelte kontrolenheder.

Det er ikke fundet nødvendigt at fastlægge en nedre grænse for gebyrerne, idet omfanget af minimumskontrollen vil blive fastlagt i retningslinier udstedt af Levnedsmiddelstyrelsen.

Tilsyns- og kontrolgebyret vil for den enkelte virksomhed være opdelt i de direkte virksomhedsrelaterede udgifter og fællesudgifter i kontrolenheden. Principperne for fordeling af fællesudgifter fastsættes centralt efter forhandling med de kommunale parter.

Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte regler for etablering af økonomistyring baseret på fælles regnskabsprincipper for levnedsmiddelkontrolenhederne.

En mere omkostningsægte og gennemsigtig brugerbetaling forudsætter, at kontrolenhederne etablerer detaljerede økonomistyringssystemer, der kan frembringe faktiske tal for omkostningerne ved den offentlige levnedsmiddelkontrol efter levnedsmiddelloven. Kommunerne fastsætter således gebyrerne under hensyntagen til de faktiske omkostninger, virksomhedens adfærd og kontrolbehovet i virksomheden.

Det er hensigten at overlade gebyrfastsættelsen til kommunerne med virkning fra den 1. januar 1994. Dette forudsætter dog, at kommunerne i god tid forinden har etableret et økonomistyringssystem.

Den foreslåede ændring af det eksisterende gebyrsystem, så det bliver så omkostningsægte og gennemsigtigt for den enkelte virksomhed som muligt, har til formål dels at tilskynde virksomhederne til en hensigtsmæssig adfærd, dels at fremme en effektiv drift i kontrolenhederne. Dette kan på længere sigt medføre en nedsættelse af gebyrerne.

Ophævelse af godkendelsespligt og etablering af registreringsordning

Visse detail- og engrosforhandlingsvirksomheder vil blive fritaget for forhåndsgodkendelse. Fritagelsen vil komme til at omfatte virksomheder, der håndterer levnedsmidler på en måde, der er ukompliceret i forhold til de sundhedsmæssige målsætninger. Derimod er det ikke hensigten i almindelighed at undtage virksomheder, der tilvirker levnedsmidler. De virksomheder, der fritages, skal følgelig ikke betale et godkendelsesgebyr.

Da der imidlertid fortsat skal foretages regelmæssigt tilsyn og kontrol med disse virksomheder, skal virksomhederne være registrerede hos levnedsmiddelkontrolenhederne.

Ordningen vil indebære en lettelse dels for virksomhederne, der i etableringsfasen ikke skal igennem en godkendelsesprocedure, dels for kontrolenhederne, idet der ikke skal foretages en egentlig sagsbehandling i forbindelse med registreringen. Endvidere vil tilsynet med nogle af disse virksomheder i forhold til gældende bestemmelser kunne prioriteres ned.

Ophævelse af obligatorisk ejerskiftegodkendelse

Ved lovforslaget ophæves pligten til at indhente fornyet godkendelse ved ejerskifte.

Ordningen vil indebære en lettelse for virksomhederne i forbindelse med ejerskifte og en mindre reduktion i arbejdsbyrden for kontrolenhederne.

Afskaffelse af kravet om godkendelse ved ejerskifte er sundhedsmæssigt uproblematisk, idet der fortsat er pligt til at indhente fornyet autorisation eller godkendelse ved væsentlige bygningsmæssige ændringer, ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning eller ved væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg. Endvidere vil en autorisation eller godkendelse, der er meddelt den tidligere ejer, kunne tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder allerede stillede vilkår, eller hvis det af hygiejniske årsager skønnes nødvendigt. Parallelt hermed vil der også for registrerede virksomheder være mulighed for at forbyde salg af levnedsmidler, hvis det af hygiejniske årsager skønnes nødvendigt.

Ændring af bestemmelse om myndighedernes adgang til at stille krav til virksomhedernes egenkontrol

Efter lovforslaget får sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler, der styrker myndighedernes mulighed for at stille krav til virksomhedernes tilrettelæggelse af egenkontrol.

For større levnedsmiddelproducerende virksomheders vedkommende er den eksisterende offentlige levnedsmiddelkontrol indenfor visse områder ikke længere tilstrækkelig.

Et udvidet og formaliseret samspil mellem den offentlige kontrol og virksomhedens egen produktionsovervågning indebærer, at det offentlige levnedsmiddeltilsyn i højere grad vil kunne gøre brug af virksomhedens kvalitetsprogrammer og dokumenterede produktionskontrol.

Et veltilrettelagt samspil kan således medføre en kvalitativ forbedring af tilsyns- og kontrolarbejdet og dermed større sikring af forbrugeren, ligesom det kan bidrage til forbedret produktkvalitet. For den offentlige levnedsmiddelkontrol vil et sådant samspil endvidere betyde en mere effektiv ressourceanvendelse i og med, at dobbeltarbejde i vid udstrækning vil kunne undgås, og ressourcerne i højere grad vil kunne koncentreres om problemområder.

Samspillet skal formaliseres ved godkendelse af egenkontrol, som skal indgå i den offentlige kontrol. Det påhviler den offentlige levnedsmiddelkontrol at sikre, at en godkendt egenkontrol til stadighed lever op til de fastsatte vilkår. Tilsidesættelse eller omgåelse af fastsatte vilkår i godkendt egenkontrol kan straffes, jf. § 63.

De analyser og undersøgelser, som virksomhederne som led i egenkontrollen skal have gennemført på et godkendt laboratorium, kan udføres på såvel private som offentlige laboratorier.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det var oprindeligt hensigten at fastsætte gebyrerne ved den pr. 1. januar 1992 iværksatte gebyrordning således, at det samlede provenu gav fuld dækning af de samlede offentlige omkostninger ved den offentlige levnedsmiddelkontrol efter levnedsmiddelloven.

De oprindeligt planlagte gebyrer, der skulle finansiere levnedsmiddelkontrolenhedernes udgifter til egentlig kontrol på 160 mio. kr. i 1992, blev imidlertid ikke sat i kraft i fuldt omfang. Endvidere blev gebyrerne for en række virksomheder sat ned pr. 11. juli 1992 med virkning for hele året 1992.

Det provenutab, kommunerne er påført ved de nævnte nedsættelser, er kompenseret kommunerne over de kommunale bloktilskud med i alt 64 mio. kr.

Af den anslåede kommunale udgift til levnedsmiddelkontrol på 160 mio. kr. i 1992 forudsattes herefter 96 mio. kr. finansieret ved gebyrindtægter og 64 mio. kr. ved indbetalinger fra kommunerne, svarende til en fordelingsnøgle med en gebyrfinansiering på 60 pct. og en kommunal medfinansiering på 40 pct.

Denne fordelingsnøgle (60/40) vil skulle lægges til grund ved den kommunale fastsættelse af gebyrer for den enkelte virksomhed. For så vidt angår de centralt fastsatte godkendelsesgebyrer vil fordelingsnøglen ligeledes blive lagt til grund.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke her er taget højde for kommunaløkonomiske konsekvenser af lov nr. 1085 af 23. december 1992 om ændring af lov om levnedsmidler m.m.

Med etablering af et økonomistyringssystem vil kommunerne kunne opgøre de faktiske omkostninger ved levnedsmiddelkontrollen. Hvis de samlede faktiske udgifter er mindre end det oprindelige skøn på 160 mio. kr., skal differencen tilbagebetales til staten via de kommunale bloktilskud, og den ovenfor anførte fordelingsnøgle (60/40) vil blive ændret.

Viser det sig, at de faktiske udgifter til levnedsmiddelkontrol i 1992 ikke svarer til det forudsatte, vil det være nødvendigt at justere forholdet mellem de samlede gebyrindbetalinger og den kommunale medfinansiering. Lovforslaget giver ministeren mulighed herfor. Justering vil finde sted efter forudgående drøftelse med Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

Det følger således af lovforslaget, at en eventuel nedsættelse af den samlede kommunale kontroludgift som følge af rationalisering og effektivisering af kontrollen indebærer, at den samlede gebyrbetaling for virksomhederne reduceres således, at den oven for anførte fordelingsnøgle mellem gebyrbetaling og kommunal medfinansiering opretholdes.

Under forhandlingerne med Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner er det fra Sundhedsministeriets side tilkendegivet, at omlægningen af gebyropkrævningen alt andet lige ikke må indebære en forøgelse af virksomhedernes udgifter til levnedsmiddelkontrolgebyrer under et.

I de regler, der skal udstedes efter forslagets § 48 a, stk. 6, vil der derfor blive fastsat et maksimumsgebyr for den enkelte virksomhedskategori. Maksimumsgebyret vil blive fastsat således, at det højst kan overstige det gebyr, der i dag betales af virksomheden efter de gældende regler, med 30 pct.

Viser det sig på grund af konstaterede uregelmæssigheder nødvendigt at kontrollere en virksomhed i et større omfang end forudsat i kontrolaktivitetsplanen, kan der derimod opkræves et gebyr til finansiering af de med ekstrakontrollen forbundne udgifter. Dette gælder også, selvom en virksomheds samlede gebyrbetaling derved kommer til at overstige det maksimumsgebyr, der er fastsat for den pågældende virksomhedskategori.

Omlægningen har til formål at tilskynde virksomhederne til at udvise en rationel adfærd på grund af udsigten til at opnå en nedsættelse af gebyrbetalingen. Der må derfor inden for et par år forventes et fald i de samlede omkostninger ved levnedsmiddelkontrolenhedernes løbende kontrol med virksomhederne. Kommunernes udgifter til dækning af omkostningerne ved levnedsmiddelkontrollen vil herigennem blive nedsat.

Forslaget (under nr. 5) om at erstatte den nuværende godkendelsesordning for visse detail- og engrosforhandlingsvirksomheder med en registreringsordning skønnes at indebære en mindre besparelse for levnedsmiddelkontrolenhederne. Samtidig vil indtægterne i form af gebyr for godkendelse falde forholdsmæssigt tilsvarende. Da der er tale om virksomheder, hvor kontrolbehovet ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel er beskedent, vil kontrollen i forhold til de gældende bestemmelser kunne nedprioriteres. Levnedsmiddelkontrolenhedernes omkostninger vil herved kunne nedsættes med et mindre beløb. Samtidig vil indtægterne falde forholdsmæssigt tilsvarende.

Kommunernes finansiering af den kommunale levnedsmiddelkontrol vil falde med et beløb svarende til 40 pct. af levnedsmiddelkontrolenhedernes besparelse. Et beløb svarende hertil vil blive hjemtaget til staten over bloktilskuddene til kommunerne.

I det omfang indførelse af godkendt egenkontrol i virksomhederne resulterer i en omkostningslettelse for den offentlige levnedsmiddelkontrol, vil der blive optaget forhandlinger med de kommunale parter om nedsættelse af de kommunale bloktilskud med et beløb svarende til nedgangen i udgiften til den kommunale finansiering af den kommunale levnedsmiddelkontrol.

Levnedsmiddelstyrelsen får behov for at afholde udgifter til udvikling af egenkontrolområdet. Udgifterne udgør 1,0 mio. kr., heraf løn 0,7 mio kr., i hvert af årene 1993,1994 og 1995. Udgiften vil blive afholdt inden for Levnedsmiddelstyrelsens bevillinger på de årlige bevillingslove.

Forslaget under nr. 19 om at indføre gebyrbetaling for Levnedsmiddelstyrelsens godkendelse af aromaer, bakterie- og skimmelkulturer samt enzymer vil indebære en merindtægt på 250.000 kr., der opføres på finanslovens § 16.24.01.25. Den hertil svarende udgift på 250.000 kr., heraf løn 125.000 kr., opføres på finanslovens § 16.24.01.11 henholdsvis § 16.24.01.14.

Lovforslaget forventes ikke at indebære øgede udgifter til den kommunale administration.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos den høringsberettigede kreds efter levnedsmiddellovens § 11.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Nr. 1.

I § 34, stk. 3 åbnes nu mulighed for, at visse virksomheder nævnt i lovens kapitel 5 ikke længere skal godkendes, men alene registreres. Henvisningen i § 7, stk. 2 til kapitel 5 og listen af virksomhedstyper må derfor også omfatte registrerede virksomheder, jf. nedenfor pkt. 5 samt de indledende bemærkninger.

Nr. 2.

Der er her alene tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32, stk. 2.

Nr. 3.

Den gældende § 32 vedrører alene egenkontrol i autoriserede virksomheder. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsen om myndighedernes adgang til at stille krav til tilrettelæggelsen af virksomhedernes egenkontrol, således at den omfatter alle virksomheder. Bestemmelsen er derfor afløst af en generel hjemmel til indførelse af egenkontrol, jf. lovforslagets § 35 a.

Nr. 4.

Hensigten med ændringen er at opnå ens regler for engros- og detailforhandling af både levnedsmidler og tilsætningsstoffer.

Den gældende § 34 omfatter kun virksomheder, der engros- og detailforhandler levnedsmidler. Ændringen medfører, at også engros- og detailforhandling af tilsætningsstoffer omfattes af § 34.

Nogle af de engros- og detailforhandlingsvirksomheder, der håndterer tilsætningsstoffer, vil herefter skulle meddeles godkendelse, forinden virksomheden påbegyndes, mens en del kun vil skulle registreres, jf. den nye registreringsordning i § 34, stk. 3.

Godkendelse skal indhentes for virksomhedstyper, hvor der kan opstå risiko for sundhedsfare. Det drejer sig primært om tilsætningsstofengroslagre, hvor der aftappes og pakkes kuldioxid, nitrogen og oxygen med henblik på videresalg til andre levnedsmiddelproducerende virksomheder og lignende.

Virksomheder, som producerer (tilvirker) tilsætningsstoffer, skal fortsat autoriseres i medfør af lovens § 31.

Nr. 5.

Formålet med bestemmelsen er at fritage visse detail- og engrosforhandlingsvirksomheder for forhåndsgodkendelse. Forudgående godkendelse findes ikke påkrævet for virksomheder, hvor kontrolbehovet ud fra en sundhedsmæssig og hygiejnisk synsvinkel må siges at være beskedent, og hvor de sundhedsmæssige og hygiejniske problemstillinger ved opbevaring og forhandling er minimale.

Da der i henhold til bestemmelsene i lov om levnedsmidler m.m. og EF-bestemmelserne, direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol af levnedsmidler, fortsat skal foretages regelmæssigt tilsyn og kontrol, herunder kontrol med mærkning, anprisninger m.v. på disse virksomheder, skal virksomhederne være registreret hos levnedsmiddelkontrolenheden. Denne registrering vil pr. 1. januar 1994 foregå automatisk via told- og skattemyndighederne. Indtil denne automatiske registrering er etableret, vil virksomhederne skulle anmelde sig til levnedsmiddelkontrollen, inden forhandling m.v. påbegyndes.

Der er tale om visse kategorier af virksomheder, hvor der ikke foregår en egentlig tilvirkning af levnedsmidler. For engrosvirksomheder vedrører bestemmelsen virksomheder, der kun foretager en egentlig opbevaring af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, f.eks. depoter for emballeret øl og mineralvand, kolonialvarelagre og lignende. Inden for detailforhandlingsområdet omfatter bestemmelsen f.eks. købmænd, tobaksforretninger, kiosker, døgnkiosker, discountvareforretninger og lignende, hvor der ikke bliver foretaget en egentlig tilvirkning af levnedsmidler.

Virksomheder, der behandler let fordærvelige levnedsmidler, er ikke omfattet af bestemmelsen, f.eks. slagterforretninger, bagerforretninger, supermarkeder med slagterafdeling eller bagerafdeling samt restaurationer og institutioner såsom plejehjem og hospitalskøkkener.

Levnedsmiddelkontrollens første ordinære tilsyn på virksomheden foretages inden for en kortere periode efter virksomhedsstart.

Virksomhederne vil have mulighed for efter anmodning og mod gebyrbetaling af indhente en godkendelse forud for virksomhedsstart.

Levnedsmiddelstyrelsen udarbejder informationsmateriale om de krav, der i medfør af levnedsmiddelloven stilles til indretningen af de forskellige virksomhedstyper.

Nr. 6.

Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler, der kan forbedre myndighedernes adgang til at fastsætte vilkår for virksomhedernes egenkontrol. Der er tale om en opfølgning af Finansministeriets betænkning nr. 1217 af marts 1991 om modernisering af levnedsmiddelkontrollen i Danmark. Lignende bestemmelse er indført i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v., lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød og lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter. Ved godkendt egenkontrol forstås den del af virksomhedens egenkontrol, som virksomheden har iværksat, og som er vurderet og godkendt til anvendelse i eller som baggrund for den offentlige levnedsmiddelkontrol.

Egenkontrollen kan indføres dels som individuel godkendt egenkontrol, dels som egenkontrolregler fastsat ved bekendtgørelse. Indholdet af egenkontrollen vil blive fastlagt efter forhandling med de relevante organisationer og myndigheder.

Både private og kommunale laboratorier kan udføre de undersøgelser og analyser, som virksomhederne som led i egenkontrollen skal have gennemført. Prisen for de kommunale ydelser fastsættes efter almindelige forretningsmæssige principper.

Det forudsættes endvidere, at analyseresultater fra et kommunalt laboratorium kan blive lagt til grund for en eventuel myndighedsbehandling.

Ud fra habilitetsmæssige betragtninger kan en levnedsmiddelkontrolenhed ikke udføre undersøgelser og analyser som led i en egenkontrol for virksomheder, med hvilke kontrolenheden selv fører tilsyn, medmindre det pågældende kommunale laboratorium er akkrediteret.

Bestemmelsen giver alene hjemmel til, at kommunale laboratorier kan varetage de analyser og undersøgelser, der følger af egenkontrollen, og ikke andre laboratorieopgaver, som private måtte ønske udført.

Nr. 7.

Hensigten med indførelsen af § 36, stk. 2 er at åbne mulighed for at undtage visse virksomheder, der importerer levnedsmidler, fra denne særlige registrering, der gælder for import af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, hvor dette ikke findes nødvendigt. Bestemmelsen giver grundlag for at fastsætte nærmere regler om importregistreringsordningen.

Nr. 8.

Bestemmelsen er rettet som konsekvens af tilføjelsen af § 34, stk. 3.

Ændringen betyder, at alle virksomheder omfattet af § 31 og § 34 til enhver tid skal opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger. Det vil sige både autoriserede virksomheder og godkendte engros- og detailforhandlingsvirksomheder samt nu, efter denne ændring, også registrerede virksomheder.

Nr. 10 og 15.

Ophævelsen af § 37, stk. 2, nr. 1 og indførelsen af den nye bestemmelse i § 37, stk. 3 betyder, at det ikke længere er obligatorisk at indhente fornyet godkendelse, når en virksomhed skifter ejer.

Levnedsmiddelkontrolenhederne vil fra den 1. januar 1994 automatisk fra told- og skattemyndighederne blive orienteret om salg af en virksomhed. Indtil denne automatiske ordning er etableret, vil virksomhederne skulle anmelde sig til levnedsmiddelkontrollen, inden forhandling m.v. påbegyndes.

Det findes sundhedsmæssigt og hygiejnisk forsvarligt at ophæve kravet om obligatorisk ejerskiftegodkendelse under henvisning til vilkårene i lovens § 37, stk. 2.

Der kan supplerende henvises til, at en autorisation eller godkendelse til enhver tid kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder allerede stillede vilkår, eller hvis det af hygiejniske årsager skønnes nødvendigt, jf. lovens § 37, stk. 4. For virksomheder registreret efter lovforslagets § 34, stk. 3 vil tilsynsmyndigheden kunne forbyde salg af levnedsmidler m.v., hvis det af hygiejniske årsager skønnes nødvendigt, jf. lovforslagets § 37, stk. 6. Levnedsmiddelkontrollens første ordinære tilsyn på virksomheden foretages inden for en kortere periode efter ejerskifte.

For at tilgodese virksomhedernes ønske om, i forbindelse med salg, at sikre sig alle relevante myndigheders godkendelse af en idriftværende virksomhed etableres der mulighed for, at virksomhederne kan opnå en godkendelse fra levnedsmiddelkontrolenhederne i forbindelse med ejerskifte. En sådan frivillig ejerskiftegodkendelse vil være pålagt et gebyr.

Nr. 9, 11, 12, 13.

Her er der alene foretaget redaktionelle ændringer som konsekvens af de øvrige ændringer i § 37, stk. 2.

Nr. 14.

Hensigten bag den nye bestemmelse i § 37, stk. 2, nr. 4 er at muliggøre, at vilkårene for egenkontrol indføjes i eksisterende virksomheders autorisation eller godkendelse. Væsentlige ændringer i eksisterende virksomheders godkendte egenkontrol forudsætter i lighed med øvrige væsentlige produktionsændringer, jf. lovens § 37, stk. 2, nr. 1-3 indhentelse af ny autorisation eller godkendelse.

Nr. 16.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at levnedsmiddelkontrolenhederne kan forbyde salg fra en registreret virksomhed, hvis det skønnes hygiejnisk nødvendigt. Bestemmelsen svarer til de regler, der allerede nu gælder for autoriserede og godkendte virksomheder. Salg er defineret i lovens § 5 og omfatter således også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre.

Forbud mod salg er ligesom tilbagekaldelse af autorisation eller godkendelse et alvorligt indgreb i erhvervsudøvelsen, idet forbud mod salg gør fremtidig virksomhed ulovlig. Det forudsættes derfor, at salgsforbud kun udstedes, hvor fortsat forhandling er uforsvarlig ud fra et hygiejnisk synspunkt.

Nr. 17

Med kommissionens direktiv nr. 92/1/EØF af 13. januar 1992 om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne levnedsmidler er der indført regler om, at visse transportmidler for dybfrosne levnedsmidler skal være forsynet med temperaturmåleudstyr godkendt af den kompetente myndighed.

Med den foreslåede lovændring åbnes der mulighed for, at der kan opkræves et gebyr for en sådan godkendelse, jf. forslagets § 1, nr. 18.

Nr. 18.

Henvisningen udgår, da den nævnte myndighed ikke længere eksisterer.

Nr. 19.

Hensigten med ændringen af bestemmelsen er at udvide hjemlen i § 48 a, stk. 1, 2. pkt., til også at kunne finde anvendelse på opkrævning af gebyrer i forbindelse med godkendelse af tilsætningsstoffer, herunder aromaer, bakterie- og skimmelkulturer samt enzymer.

Nr. 20.

Det foreslås, at den nuværende bestemmelse om gebyrbetaling for udgifter i forbindelse med levnedsmiddelkontrol udvides til også at omfatte gebyr for kontrol med bestemmelser udstedt i medfør af lovens §§ 22 og 38, stk. 2.

Dette gebyr skal helt eller delvist dække omkostningerne ved kontrollen med brugs- og forbrugsgenstande, der sælges til anvendelse i private husholdninger m.v.

Efter bestemmelsen i den gældende lovs § 48, stk. 2, 2. pkt. kan en virksomhed pålægges et ekstra gebyr til dækning af ekstraordinære tilsyn og analyser som følge af, at der gentagne gange er konstateret uregelmæssigheder i den pågældende virksomhed.

Forslaget indebærer, at der åbnes mulighed for, at der pålægges en virksomhed ekstragebyr, såfremt det har vist sig nødvendigt at kontrollere virksomheden i videre omfang end forudsat i kontrolaktivitetsplanen, og dermed i videre omfang end det fastsatte gebyr giver omkostningsdækning for.

Gebyret skal derfor dække de ekstraordinære omkostninger, som kommunalbestyrelsen har ved den ekstra kontrol med den pågældende virksomhed.

Kontrollen med et begrænset antal virksomheder kan være særligt økonomisk belastende for levnedsmiddelkontrollen, f.eks. fordi kontrollen forudsætter laboratorieanalyser, der er særligt dyre. Eksempelvis kan nævnes, at kontrollen med mykotoksiner for nogle virksomheders vedkommende ikke vil kunne dækkes af det almindelige gebyr. Lovforslaget åbner derfor mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om, at der for denne særligt belastende kontrol kan pålægges virksomheden et gebyr, der dækker kontrollens faktiske omkostninger.

Nr. 21.

Bestemmelsen tager sigte på at tilvejebringe grundlaget for en gebyrordning, der i højere grad end den nuværende afspejler virksomhedens adfærd og levnedsmiddelkontrolenhedernes omkostninger.

Det er med ændringen forudsat, at kontrolenhederne anvender en detaljeret økonomistyring, jf. § 58 a, således at man har mulighed for at vurdere de reelle omkostninger, der følger af kontrollen med en virksomhed.

Er der tale om særligt belastende kontrol eller overstiger en virksomheds kontrolbehov det kontrolomfang, der er forudsat i kontrolaktivitetsplanen, fordi der er konstateret uregelmæssigheder, opkræves der et ekstragebyr til dækning af de samlede kontrolomkostninger, jf. bemærkningerne til pkt. 20.

Gebyrer til den enkelte virksomhed skal opdeles i

- de direkte virksomhedsrelaterede udgifter: udgifter til tilsyn, prøveudtagning, laboratoriearbejde m.v.

- fællesudgifter i kontrolenheden: udgifter til ledelse og administration, husleje, el, varme, rengøring, EDB, efteruddannelse, borger- og virksomhedsbetjening, kontrolkampagner, screeningsprojekter etc.

Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed til at fastsætte størrelsen af gebyret. Dette er i overensstemmelse med lovens § 44, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed. Efter § 44, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog bemyndige vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed til helt eller delvis at varetage de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, og det er i loven forudsat, at kontrolenhederne i betydeligt omfang tillægges adgang til at træffe afgørelser i forbindelser med tilsynet.

Det må derfor forventes, at kommunalbestyrelserne - ikke mindst af praktiske grunde - i vidt omfang vil overlade det til kontrolenhederne at fastsætte størrelsen af gebyret i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 48 a, stk. 2.

Nr. 23.

Forslaget giver mulighed for at pålægge levnedsmiddelkontrolenhederne at indføre selvstændige økonomistyringssystemer samt mulighed for at fastsætte fælles principper, som et sådant økonomistyringssystem skal baseres på. Som nævnt i de almindelige bemærkninger er et økonomisstyringssystem nødvendigt for enhedernes gebyrfastsættelse og er endvidere en forudsætning for, at der kan gennemføres sammenlignelige omkostningsberegninger mellem kontrolenhederne.

Det er ikke hensigten at gøre brug af bestemmelsen, såfremt de kommunale parter selv tilvejebringer et tilfredsstillende økonomistyringssystem.

Af hensyn til gennemsigtigheden i gebyrfastsættelsen er det vigtigt, at økonomistyringssystemet muliggør en adskillelse af de direkte virksomhedsrelaterede omkostninger til tilsyn og kontrol og fællesomkostninger i kontrolenheden.

Nr. 22, 24, 25.

Veterinærdirektoratet har i en årrække administreret levnedsmiddellovens regler om autorisation af levnedsmiddelproducerende virksomheder samt varetaget det overordnede tilsyn og klagesagsbehandlingen i forhold til kommunalbestyrelsens administration af levnedsmiddellovens bestemmelser om detail- og engrosforhandling.

Sundhedsministeren har nu efter aftale med landbrugsministeren besluttet, at Levnedsmiddelstyrelsen fremover skal varetage den samlede administration af opgaverne i henhold til levnedsmiddelloven. Som konsekvens heraf udgår henvisningerne til Veterinærdirektoratet i ovennævnte bestemmelser.

Nr. 26, 27 og 29.

Bestemmelserne er tilrettet i overensstemmelse med tilføjelsen af § 34, stk. 3 og bestemmelsen i § 35 a. Ændringerne betyder, at også registrerede virksomheder kan straffes for overtrædelse af loven og de i medfør af loven fastsatte regler ligesom virksomheder kan straffes for at tilsidesætte eller omgå vilkår fastsat i konkrete beslutninger egenkontrol. Der er allerede i dag i § 63 hjemlet mulighed for at straffe virksomheder, der overtræder regler om egenkontrol udstedt med hjemmel i § 35 a.

Nr. 28.

Der er her alene tale om en redaktionel ændring.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lovens § 46, stk. 1, og § 48 a forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 22. april 1993

Af Karen Højte Jensen (KF) og Jørgen Winther (V)

Til § 1 3) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer

»02. Efter § 56 indsættes som ny paragraf

»§ 56 a. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til reglerne i kapitel 9 i denne lov udbyde laboratorieopgaver i licitation.«»

Bemærkninger

Til nr. 3 Med den foreslåede ændring skabes der udtrykkelig hjemmel for, at kommunalbestyrelserne - under hensyntagen til reglerne i kapitel 9 - kan udbyde laboratorieopgaver i licitation. Det må forventes, at kommunalbestyrelserne vil overlade det til kontrolenhederne at træffe bestemmelser om udbud af opgaver i licitation, jf. lovens § 44, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »godkendelse«: », registrering«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 7. Uanset at der under landbrugsministerens og fiskeriministerens forretningsområder gælder særlige love og i medfør heraf fastsatte regler om levnedsmidler, kommer de i denne lovs kapitel 2 og 4 indeholdte bestemmelser om salg af levnedsmidler og om disses tilvirkning, sammensætning og betegnelse til anvendelse, medmindre der stilles mindst lige så strenge krav i de særlige love eller i regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 5 om autorisation, godkendelse eller anmeldelse vedrørende tilvirkning og salg af levnedsmidler finder ikke anvendelse på virksomheder, der autoriseres eller godkendes efter de i stk. 1 nævnte særlige love.

Stk. 3. De med hjemmel i kapitel 2, 4 og 5 i denne lov fastsatte regler finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i regler udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte særlige love, jfr. dog stk. 5 og 6.

Stk. 4. Efter denne lovs ikrafttræden kan der ikke i regler i medfør af de i stk. 1 nævnte særlige love fastsættes bestemmelser om brug af tilsætningsstoffer, der afviger fra de regler, der fastsættes af sundhedsministeren. Bestemmelser herom i regler, der gælder ved lovens ikrafttræden, forbliver gældende, indtil de ophæves ved regler med hjemmel i denne lov.

Stk. 5. De med hjemmel i denne lov fastsatte regler om

1) betegnelser for og oplysninger om levnedsmidler,

2) emballering og mærkning af færdigpakkede levnedsmidler,

3) levnedsmidlers sammensætning og næringsindhold,

4) i hvilket omfang rester af bekæmpelsesmidler, lægemidler og andre forureninger må forekomme i levnedsmidler,

5) salg af levnedsmidler, der må formodes at have været udsat for radioaktivitet eller forurening, og om

6) lægeundersøgelse og anden helbredskontrol af personer, som er beskæftiget med behandling af levnedsmidler, samt personalehygiejne i øvrigt i levnedsmiddelvirksomheder finder anvendelse, medmindre der stilles mindst lige så strenge krav i regler fastsat i medfør af de i stk. 1 nævnte særlige love.

Stk. 6. Hvis der i de særlige love, der er nævnt i stk. 1, eller i medfør af disse love er fastsat regler om levnedsmidler, der fremstilles på virksomheder, der efter de nævnte særlige love har autorisation eller tilladelse til eksport, og disse levnedsmidler ikke afsættes til forbrug her i landet eller til bearbejdning uden for de nævnte autoriserede virksomheder, finder reglerne i den særlige lovgivning anvendelse, uanset at de fraviger de regler, der er nævnt i stk. 4 og stk. 5, nr. 1-6, ovenfor, eller bestemmelserne i lovens §§ 14 og 25.

2. I § 31 indsættes som stk. 5

» Stk.5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udøvelse af tilsynet med virksomheder omfattet af stk. 1-4.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 31. Tilvirkning af levnedsmidler og tilsætningsstoffer med henblik på salg må ikke påbegyndes, før autorisation hertil er meddelt af sundhedsministeren.

Stk. 2. Der kræves ikke autorisation til dyrkning af afgrøder i landbrug, gartneri o.l. eller til opdræt af husdyr, fjerkræ o.l.

Stk. 3. Der kræves ikke autorisation til tilvirkning af levnedsmidler i detailforretninger såsom bagerforretninger, fiskehandeler, slagterforretninger, restaurationer m.v. med henblik på salg direkte til forbruger fra det forretningssted, hvor tilvirkningen sker.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, der omfattes af stk. 1, kan fritages fra kravet om autorisation. Sådanne virksomheder skal da, medmindre ministeren bestemmer andet, søge godkendelse efter reglerne i § 34.

3. § 32 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 32. I vilkår for autorisation af en virksomhed kan det bestemmes, at virksomheden på egen bekostning skal lade udføre bakteriologisk, kemisk eller anden driftskontrol med de varer, der tilvirkes, eller med hygiejnen i virksomheden.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsynet med de af § 31 omfattede virksomheder.

4. I § 34, stk. 1, indsættes efter »levnedsmidler« 2 gange: »og tilsætningsstoffer«.

5. I § 34 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder omfattet af stk.1 ikke skal godkendes men kun registreres. Sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde sig til tilsynsmyndigheden samt en tidsfrist herfor. Ved virksomhedsstart kan der på begæring meddeles godkendelse.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 34. Virksomhed en detail omfattende salg eller behandling af levnedsmidler samt virksomhed en gros omfattende salg, opbevaring aftapning, emballering, ompakning eller transport af levnedsmidler må ikke påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Samme regel gælder for salg af levnedsmidler i virksomhedskantiner og pensionater med mere end 12 faste spisegæster.

6. Efter § 35 indsættes

» § 35 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at de af loven omfattede virksomheder for egen regning skal gennemføre en egenkontrol, herunder lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser på et godkendt privat eller offentligt laboratorium.«.

7. I § 36 indsættes som stykke 2

» Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om omfanget af registreringen efter stk. 1.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 36. Den, der med salg for øje agter at indføre levnedsmidler eller tilsætningsstoffer her til landet, skal anmelde virksomheden til registrering hos sundhedsministeren. Ved anmeldelsen skal det oplyses, hvilke varer der indføres.

8. § 37, stk. 1, affattes således

» § 37. De af §§ 31 og 34 omfattede virksomheder skal til enhver tid opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger.«.

9. I § 37, stk. 2, udgår: »ved«.

10. § 37, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

11. § 37, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 1, affattes således

»1) ved væsentlige bygningsmæssige ændringer,».

12. § 37, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således

»2) ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,».

13. § 37, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) ved væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg og«.

14. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 4

»4) i forbindelse med indførelse af egenkontrol i henhold til loven eller ved væsentlige ændringer i egenkontrollen.«.

15. I § 37 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden skal anmelde ejerskifte til tilsynsmyndigheden samt en tidsfrist herfor. Ved ejerskifte kan der på begæring meddeles fornyet autorisation eller godkendelse.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16. I § 37 indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Salg fra registrerede virksomheder kan forbydes, hvis det ud fra hygiejniske årsager skønnes nødvendigt.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 37. De af §§ 31 og 34 omfattede virksomheder skal uanset den meddelte autorisation eller godkendelse til enhver tid opfylde de krav, som hensyn til god hygiejnisk praksis tilsiger.

Stk. 2. I følgende tilfælde skal autorisation eller godkendelse indhentes på ny ved

1) ejerskifte,

2) væsentlige bygningsmæssige ændringer,

3) væsentlige ændringer i virksomhedens indretning og ved

4) væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg.

Stk. 3. En autorisation eller godkendelse kan tages op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste autorisation eller godkendelse.

Stk. 4. Autorisation eller godkendelse kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder stillede vilkår, eller hvis det ud fra hygiejniske årsager skønnes nødvendigt.

17. § 38, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, herunder kræve forhåndsgodkendelse af emballage, maskiner, redskaber, bestik, husgeråd, transportmidler og kontroludstyr m.v., der anvendes ved salg eller behandling af levnedsmidler og tilsætningsstoffer.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 38. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om indretning af, inventar i og om driften af virksomheder, der er omfattet af reglerne i §§ 31 og 34.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, herunder kræve forhåndsgodkendelse af emballage, maskiner, redskaber, bestik, husgeråd og transportmidler, der anvendes ved salg eller behandling af levnedsmidler og tilsætningsstoffer.

18. I § 43, stk.3, udgår: »statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m.,».

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 43. Overtilsynet med, at loven og de med hjemmel i loven fastsatte regler overholdes, påhviler sundhedsministeren.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til en eller flere andre centrale myndigheder. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse i sådanne sager.

Stk. 3. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler sundhedsministeren, bistås ministeren af sundhedsstyrelsen, toldvæsenet, veterinærdirektoratet, statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m., fiskeriministeriets industritilsyn, fiskerikontrollen, kemikaliekontrollen, Levnedsmiddelstyrelsen og embedslægerne.

19. I § 48 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »anmeldelses«: »- og godkendelses«.

20. § 48 a, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af §§ 31, 34 og 37 og af bestemmelser udstedt i medfør af § 22 og § 38, stk. 2, skal betale et årligt gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at en virksomhed skal betale et gebyr til dækning af omkostningerne ved særligt belastende kontrol og ved ekstraordinære tilsyn og analyser.«.

21. I § 48 a indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret i henhold til stk. 2. Gebyrfastsættelsen skal ske på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af en virksomhed, og således, at gebyret udgør en af sundhedsministeren fastsat procentandel af disse omkostninger. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrfastsættelsen, herunder om et maksimumsgebyr for den enkelte virksomhedskategori.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 48 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved autorisation og godkendelse af de virksomheder , der er omfattet af §§ 31, 34 og 37. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for udstedelse af eksportcertifikater samt for sagsbehandling i forbindelse med administration af visse anmeldelsesordninger udfærdiget med hjemmel i lovens §§ 14 og 16.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale et årligt gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at en virksomhed skal betale et gebyr til dækning af ekstraordinære tilsyn og analyser som følge af, at der gentagne gange er konstateret uregelmæssigheder i den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen til at fritage visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i et uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler levnedsmidler uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje og uden konkurrencemæssigt forhold til andre virksomheder, for gebyr i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af særskilt gebyr ved ikke-rettidig betaling af gebyr efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer efter stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler for kommunale myndigheders indbetaling af en nærmere fastsat andel af de opkrævede gebyrer til staten.

22. § 52, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Levnedsmiddelstyrelsen bistår sundhedsministeren med hensyn til opstilling af regler for laboratorieplanlægningen efter stk. 1-3.«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 52. Efter retningslinier, der fastsættes af sundhedsministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark, udarbejder amtsrådet på grundlag af forslag fra kommunalbestyrelserne inden for amtskommunernes område og efter forhandling med disse kommunalbestyrelser en plan for områdets dækning med levnedsmiddelkontrolenheder. I planen fastsættes enhedernes antal og de enkelte enheders stedlige placering, funktion m.v. samt det område inden for amtskommunen, der skal betjenes af den pågældende enhed. I planen kan optages bestemmelser om en fordeling og koordinering af opgaverne mellem de enkelte enheder inden for amtskommunens område, navnlig med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede laboratoriefaciliteter og en ligelig og forsvarlig laboratoriemæssig dækning inden for hele området. Det fastsættes endvidere, hvilke levnedsmiddelkontrolenheder der skal drives af kommunalbestyrelserne. Der træffes i planen bestemmelse om oprettelse af nye laboratorier og udvidelse af eksisterende laboratorier.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger planen til godkendelse hos ministeren inden et tidspunkt, der fastsættes i de i stk. 1 nævnte retningslinier. Når planen er godkendt af ministeren, er den bindende for kommunalbestyrelserne og amtsrådene. Indtil planen er godkendt, kan laboratorier kun oprettes og udvides med godkendelse fra ministeren.

Stk. 3. Amtsrådet kan efter forhandling med kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område over for ministeren fremsætte forslag om revision af de godkendte planer. Ligeledes kan ministeren over for amtsrådet fremsætte anmodning om, at der udarbejdes udkast til revision af planen, og at forslag herom forelægges ministeren inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 4. Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet bistår sundhedsministeren med hensyn til opstilling af regler for laboratorieplanlægningen efter stk. 1-3, henholdsvis for så vidt angår kemisk-analytiske og hygiejnisk-bakteriologiske undersøgelsesprogrammer.

23. Efter § 52 indsættes

» § 52 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om etablering af økonomistyring baseret på fælles principper for levnedsmiddelkontrolenhederne.«.

24. I § 53 udgår: »og veterinærdirektoratet«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 53. Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet fører det faglige tilsyn med levnedsmiddelkontrolenhederne. Om forefundne mangler afgives redegørelse til amtsrådet. Afhjælpes de påtalte mangler ikke inden for frister fastsat af amtsrådet, kan amtsrådet med godkendelse fra sundhedsministeren overtage og herefter drive den pågældende enhed. Ministeren fastsætter de nærmere vilkår for overtagelsen, dersom der ikke kan opnås enighed herom mellem vedkommende amtsråd og kommunalbestyrelse.

25. I § 55, stk. 3, udgår: »og veterinærdirektoratet«.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 55. Sundhedsministeren kan træffe bestemmelse om arten og omfanget af den kontrol med levnedsmidler m.v., der skal udføres af levnedsmiddelkontrolenhederne, og kan fordele opgaverne mellem de kommunale laboratorieenheder, landsdelslaboratorier og Levnedsmiddelstyrelsen under hensyn til laboratoriernes personalemæssige og apparaturmæssige kapacitet.

Stk. 2. De kommunale laboratorieenheder og landsdelslaboratorierne skal anvende de analysemetoder, der foreskrives af Levnedsmiddelstyrelsen.

Stk. 3. Levnedsmiddelkontrolenhederne og landsdelslaboratorierne skal efter anmodning fra Levnedsmiddelstyrelsen og veterinærdirektoratet give alle oplysninger om deres virksomhed.

26. I § 63, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »autorisation«: »eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

27. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »godkendelse«: »eller registrering eller tilsidesætter vilkår fastsat i beslutninger om egenkontrol truffet i medfør af § 35 a«.

28. I § 63, stk. 1, nr. 4, udgår: »sådan«.

29. I § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »eller § 35« til: », § 35, § 35 a eller § 37, stk. 6,».

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

§ 63. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) sælger, behandler eller indfører levnedsmidler eller tilsætningsstoffer i strid med § 9, § 12, § 14, stk. 1, § 15, § 23, § 24, § 25, stk. 1, § 26, § 27, stk. 2, § 28, § 29, stk. 1, eller § 37, stk. 1,

2) beskæftiger personer i strid med § 19, stk. 1,

3) tilvirker levnedsmidler eller tilsætningsstoffer uden autorisation efter § 31 eller tilsidesætter vilkår fastsat i forbindelse med sådan autorisation,

4) sælger, behandler eller indfører levnedsmidler eller tilsætningsstoffer uden godkendelse eller anmeldelse efter § 34, § 36 eller § 37, stk. 2, eller tilsidesætter vilkår i forbindelse med sådan godkendelse,

5) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 13, § 14, stk. 5, § 30, § 33 eller § 35 eller

6) undlader at afgive oplysninger efter § 46, stk. 1, at afgive prøver efter § 46, stk. 2, eller at yde tilsynsmyndighederne bistand efter § 46, stk. 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes med hjemmel i denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lovforslag som fremsat 1992 199 Valid

Nr LSF 199

Forslag til Lov om ændring af lov om levnedsmidler m.m. (Omlægning af gebyrordning m.m.)

Fremsat af sundhedsministeren (Torben Lund) Ændringsforslag stillet den 22. april

den 24. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. maj 1993

Lov nr. 351 af 09/06/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →