1992 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTS- AFTALEN)

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller ombygning af skibe.

Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.

§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller ombygning af skibe.

Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.

Kapitel 2

Fondens midler

Kapitel 2

Fondens midler

§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med 1995.

§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med 1995.

Kapitel 3

Vilkår for garantistillelse

Kapitel 3

Vilkår for garantistillelse

§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie. Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser.

Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden optage lån.

Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.

Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige bevillingslove.

§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie. Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser.

Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden optage lån.

Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.

Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige bevillingslove.

Kapitel 4

Fondens ledelse

Kapitel 4

Fondens ledelse

§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter. Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet. Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og administrationsomkostningerne.

Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året efter en kommerciel betragtning kan anses for tilstrækkelig til at dække den individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet, og påtager sig at stille garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct. af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet. Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig garantistillelse.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende samlede garantiansvar.

Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.

§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter. Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet. Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og administrationsomkostningerne.

Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året efter en kommerciel betragtning kan anses tilstrækkelig til at dække den individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet og påtager sig at stille garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct. af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet. Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig garantistillelse.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende samlede garantiansvar.

Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.

Kapitel 5

Tilsyn, regnskab og ophævelse

Kapitel 5

Tilsyn, regnskab og ophævelse

§ 5. Industriministeren nedsætter et skibsgarantiudvalg med den opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer. Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af brancheinteresser.

Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.

Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.

Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat.

Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed.

Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 5. Industriministeren nedsætter et Skibsgarantiudvalg med den opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer. Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af brancheinteresser.

Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.

Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.

Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat.

Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens virksomhed.

Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.

Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder regnskab.

§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.

Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder regnskab.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse m.v.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse m.v.

§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke fonden har garanteret.

§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke fonden har garanteret.

§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 11. I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove. (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992, foretages følgende ændring

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31. december 1996«.

§ 11. I lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992, foretages følgende ændring

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31. december 1996«.

§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Skibsværftsaftalen.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den skibsværftsaftale, som den 3. februar 1993 blev indgået mellem de politiske partier i Folketinget. Skibsværftsaftalen omfatter dels etablering af en garantiordning i forbindelse med skibsfinansiering, dels leveringsperioden i forbindelse med indeksfinansieringsordningen.

2. Baggrunden for en garantiordning.

Baggrunden for etablering af en skibsgarantiordning er, at der i forbindelse med skibsfinansiering skal stilles fornøden sikkerhed ved lånoptagelse. Således gælder der efter vedtægterne for Danmarks Skibskreditfond et krav om sikkerhed for lån til skibsbygning. Sikkerhed stilles dels som 1. prioritets pant i skibet op til maksimalt 60 pct. af skibets værdi, dels ved supplerende sikkerhed op til belåningsgrænsen på 80 pct. af kontraktprisen. I gennemsnit dækker 1. prioritets pantet i skibet 50 pct. af kontraktprisen.

Den supplerende sikkerhed, der kræves for beløbet mellem pantets værdi og lånegrænsen, har hidtil i overvejende grad været garantier stillet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. I den senere tid er det imidlertid i stigende grad blevet vanskeligt for rederne at opnå den nødvendige garantistillelse.

En konsulentundersøgelse har således påvist, at de finansielle institutioner i øjeblikket er tilbageholdende med at påtage sig yderligere engagementer i shipping-sektoren, hvilket vanskeliggør garantistillelse for lån til skibsbygningsprojekter med »mellemrisiko«.

På den ene side kan der fortsat opnås garantier for skibsprojekter med minimal risiko, såkaldte »risikofrie« projekter, hvor der anvendes en præmie på 1 pct. p.a. På den anden side afviser de finansielle institutioner at stille garanti, når den kommercielle risikovurdering af projektet fører til en præmie på 3 pct. og derover. Mellem disse yderpunkter findes en række skibsbygningsprojekter, hvor det er blevet vanskeligere at opnå garantistillelse.

De politiske partier i Folketinget har på denne baggrund den 3. februar 1993 indgået en aftale om, at der bør indføres en statslig garantiordning for at muliggøre lån til finansiering af skibsbygning.

3. Formål og administration.

Garantiordningen skal gøre det muligt at få stillet sikkerhed for den del af et lån i Danmarks Skibskreditfond, som efter fondens vedtægter ikke kan sikres alene ved pant i skibet.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at ordningen skal administreres af en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning, oprettet ved særskilt lovgivning. En sådan fond udgør en særlig regnskabskreds, hvorved det understreges, at garantiordningen forventes at være fuldt selvfinansierende.

4. Varighed.

Vanskelighederne med at opnå garantistillelse for lån til skibsbygningsprojekter tilskrives dels de øjeblikkelige vanskeligheder i den finansielle sektor, dels de dårlige konjunkturer for shippingmarkedet. Der er derfor grund til at antage, at behovet for et supplement til de garantier, som den finansielle sektor fortsat stiller, vil være af midlertidig karakter. Ifølge konsulentundersøgelsen forventer branchen, at der i midten af 90'erne igen vil ske et opsving i kontraheringsaktiviteten. Skibsværfternes behov for en garantiordning skønnes derfor i overensstemmelse med den politiske aftale at kunne opfyldes ved, at der etableres en midlertidig garantiordning, der omfatter kontraheringer i en tre-årig periode (1993 - 1995).

5. Garantiramme.

Ifølge den gennemførte konsulentundersøgelse kan det forventede garantibehov for en sådan tre-årig periode opgøres til 5 mia. kr. under forudsætning af kontraheringer på 8 mia. kr. årligt og at 1/3 af behovet for supplerende sikkerhed fortsat kan dækkes på anden måde end ved garantistillelse (typisk pant i anden tonnage). Der foreslås derfor i overensstemmelse med den politiske aftale en garantiramme på 5 mia. kr. for kontraheringer i årene 1993 til og med 1995. Såfremt der mod forventning ikke som hidtil kan stilles anden form for supplerende sikkerhed, kan det blive nødvendigt at forhøje garantirammen til 7 mia. kr. I givet fald vil Finansudvalget, som anført i den politiske aftale, blive ansøgt om bevilling hertil.

6. Præmie.

Anvendelsesområdet for en garantiordning bør afgrænses til den ovenfor nævnte »gråzone« mellem på den ene side projekter med minimal risiko, hvor kommerciel garanti er opnåelig, (risikovurderes til en præmie på 1 pct. p.a.) og på den anden side projekter, som efter en individuel vurdering opfattes som stærkt risikofyldte (risikovurderes til en præmie på 3 pct. p.a. og derover). Præmien foreslås derfor i overensstemmelse med den politiske aftale fastsat til 2 pct. p.a. af den til enhver tid udestående garantiforpligtelse.

7. Fremgangsmåden ved garantistillelse.

Det må anses for ønskeligt at bevare tilknytningen til det finansielle system, som på lang sigt forventes at kunne stille sådanne garantier. Det er endvidere af afgørende betydning, at den opkrævede præmie svarer til risikoen i projektet, idet ordningen i tilfælde af en for lav præmie af EF-Kommissionen vil blive betragtet som en støtteordning. Der må derfor lægges vægt på, at risikovurderingen bliver foretaget på kvalificeret grundlag efter kommercielle kriterier.

Både for at bevare tilknytningen til den finansielle sektor og for at sikre en faglig, kommerciel kreditvurdering foreslås det i overensstemmelse med den politiske aftale, at statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Det foreslås samtidig i overensstemmelse med den politiske aftale, at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet selv skal påtage sig 20 pct. af den samlede garantistillelse til samme præmie. Herved styrkes tilliden til, at der vil blive foretaget en grundig og forsigtig kreditvurdering efter kommercielle kriterier. På den baggrund forelås den statslige garanti udformet som en regaranti for 80 pct. af det samlede garantitilsagn. Såfremt pengeinstitut eller forsikringsselskab må indfri deres garanti, kan de gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende samlede garantiansvar.

Selvom den statslige garanti foreslås formidlet gennem et finansielt institut, tilsiger de meget store forpligtelsesbeløb dog, at den endelige afgørelse om garantistillelsen træffes i statsligt regi. I overensstemmelse med den politiske aftale foreslås det derfor, at der etableres et garantiudvalg med deltagelse af skibsværftsbranchen, rederibranchen, fagbevægelsen, banker, forsikringsselskaber, Nationalbanken, Finansministeriet og Industriministeriet samt en uafhængig formand. Udvalget skal træffe endelig afgørelse om statslig garantistillelse på grundlag af pengeinstituttets eller forsikringsselskabets kommercielle risikovurdering og supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond.

Der skal indgås en rammeaftale med pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration. Rammeaftalen skal navnlig indeholde de nærmere retningslinier for kreditvurderingen med henblik på at sikre, at denne foretages på et ensartet grundlag.

8. Ikrafttrædelse m.v.

Garantiordningen forudsættes at være fuldt selvfinansierende, således at indtægter i form af risikopræmie og renteindtægter modsvarer udgifterne til eventuelle tab og ordningens administration. Den indeholder derfor ikke noget støtteelement. Ordningen skal imidlertid anmeldes til EF-Komissionen til godkendelse heraf og kan ikke sættes i kraft før Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås derfor, at industriministeren bemyndiges til at sætte loven ikraft ved bekendtgørelse.

Baggrunden for ændringen af leveringsperioden for indeksfinansieringsordningen er, at der efter EF-Kommissionens fastsættelse af et støtteloft på 9 pct. for 1993 i overensstemmelse med det 7. skibsbygningsdirektiv kan ydes indekslån med statslig inflationsgaranti for kontrakter indgået i 1993 til levering over tre år, d.v.s. indtil udgangen af 1996. Den hidtidige leveringsfrist indtil udgangen af 1995 bør derfor ifølge skibsværftsaftalen ændres til en leveringsfrist indtil udgangen af 1996. Som en konsekvensændring heraf er det nødvendigt at ændre angivelsen af leveringsfristen for indekslån i lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Med hensyn til garantiordningens statsfinansielle konsekvenser skal anføres, at der henset til ordningens selvfinansierende karakter ikke forventes noget statsfinansielt finansieringsbehov. Garantiordningen er udformet således, at indtægterne for Garantifonden for Skibsbygning i form af løbende betaling af risikopræmie og forrentning af dennes placering i statsobligationer m.v. skal dække såvel udgifterne til eventuelle tab som udgifterne til ordningens administration. Ved et betydeligt tab i ordningens første år vil der dog kunne opstå et midlertidigt likviditetsbehov, som vil skulle dækkes ved lånoptagelse eller kapitaltilførsel over bevillingslovene. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter ved ordningen dækkes inden for Industriministeriets rammer.

Med hensyn til lovforslagets administrative konsekvenser foreslås det, at der oprettes et Skibsgarantiudvalg med et særskilt sekretariat, der placeres i Industri- og Handelsstyrelsen. Der skønnes at være behov for to årsværk med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktionen, herunder udarbejdelse af garantiindstillinger.

Administrationsudgiften ved ordningen, som for den statslige garantiandel skønnes at udgøre 1,5 mio. kr. i 1993, 2 mio. kr. i 1994 og 2,5 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år, heraf lønsum 630.000 kr. pr. år, vil blive afholdt inden for Industriministeriets total- og lønsumsramme.

Under forudsætning af at der årligt vil blive kontraheret skibe for 8 mia. kr. i de tre år 1993-1995, og at fondens formue, såvel positiv som negativ, forrentes med 10 pct. p.a., kan følgende økonomiske konsekvenser af garantiordningen beregnes

at der i år 2012 vil indestå en forrentet præmiesum på i alt 2,269 mia. kr., såfremt garantiordningen forløber uden nogen form for tab,

at garantiordningen vil kunne bære et maksimalt tab på 610 mio. kr. allerede i 1999, hvor der påbegyndes fulde afdrag på samtlige lån, og alligevel være selvfinansierende,

at et tab på 300 mio. kr. i 1999 vil medføre, at der i år 2012 indestår en forrentet præmiesum på 1,152 mia. kr., samt

at der pr. termin maksimalt kan indtræffe et tab på 1,06 pct. af garantistillelsen, hvis garantiordningen skal være selvfinansierende.

Den forlængede leveringsperiode indtil udgangen af 1996 for indeksfinansieringsordningen vil medføre et statsligt provenutab på realrenteafgiften, der vil udgøre 3-4 mio. kr. årligt pr. 100 mio. kr. i forøgede indekslån. Den foreslåede forlængelse af fritagelsen for indkomstbeskatning af de beløb, som staten udbetaler som følge af inflationsgarantien på indekslånene, vil medføre et provenutab, hvis størrelse vil afhænge dels af, hvor store lån der optages på indeksvilkår, dels af den fremtidige prisudvikling.

Den forlængede leveringsfrist og fritagelsen for indkomstbeskatning skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de statslige told- og skattemyndigheder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til administration af garantiordningen oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning. Det er karakteristisk for sådanne fonde, at de fører et særligt regnskab, hvilket gør det muligt at vise, at fondens indtægter i form af risikopræmie og rente vil balancere med udgifterne til eventuelle tab og ordningens administration. Det følger af ordningens selvfinansierende karakter, at fonden hæfter for de garantier, der ydes efter lovforslaget.

Til § 2

Garantiordningen forudsættes at være midlertidig, da den er begrundet i de særlige vanskeligheder, som for øjeblikket præger både den finansielle sektor og shipping-sektoren. På baggrund af forventningerne i shippingbranchen om en væsentlig forbedring i situationen i midten af 90'erne foreslås det, at der kan stilles statsgaranti i en tre-årig periode indtil udgangen af 1995. Garantien kan stilles for ny- eller ombygninger af skibe, der kontraheres i den nævnte periode. Der kan endvidere stilles garanti for betingede kontrakter. Såfremt opfyldelse af de betingede vilkår finder sted i den nævnte periode. I overensstemmelse med det 7. skibsbygningsdirektiv er der fastsat en begrænsning af leveringsperioden på tre år fra kontraheringstidspunktet med henblik på at forhindre omgåelse af ordningens tidsmæssige begrænsning.

Garantirammen foreslås fastsat til 5 mia. kr., hvilket vil dække garantibehovet ved et kontraheringsniveau på 8 mia. kr. årligt, forudsat at en tredjedel af behovet for supplerende sikkerhed dækkes på anden måde, fx ved pant i anden tonnage, således som det i dag er tilfældet. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan der blive behov for at hæve garantirammen til maksimalt 7 mia. kr. I givet fald vil Finansudvalget blive søgt herom ved aktstykke.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger, hvorledes fondens midler tilvejebringes. Dette sker dels ved løbende betalinger af risikopræmien på 2 pct. for de stillede garantier, dels ved rentindtægter fra placering af modtagne præmiebeløb i statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser. Statsobligationer m.v. er valgt som investeringsobjekt dels for at tilgodese hensynet til en rimelig forrentning med henblik på opbygning af en fondsformue til imødegåelse af tab, og dels for at sikre fondens likviditet, idet der i tilfælde af eventuelle tab må være sikkerhed for en hurtig frigørelse af midlerne.

Da fonden skal være fuldt selvfinansierende, er det fastsat, at fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som omkostningerne ved ordningens administration. De forrentede præmieindtægter efter fradrag af administrationsudgifter henlægges til imødegåelse af tab. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved et betydeligt tab i ordningens første år kan opstå en situation med midlertidig illikviditet. I det omfang et likviditetsbehov i en sådan situation overstiger fondens midler, kan der blive tale om at give fonden mulighed for midlertidig lånoptagelse eller at foretage en kapitaltilførsel over bevillingslovene. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter ved ordningen afholdes inden for Industriministeriets bevillingsrammer.

Såfremt fondens midler som følge af ekstraordinære omstændigheder, der ikke kan forudses ved ordningens indførelse, skulle vise sig ikke at være tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for udstedte garantier.

Til § 4

Garanti kan stilles for lån i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe på danske værfter, d.v.s. værfter med hjemsted her i landet. Der er ikke fastsat nogen nedre tærskel for størrelsen af skibe, til hvis bygning eller ombygning der kan stilles garanti for lån. Imidlertid vil der ikke kunne stilles garanti for lån til skibe, der omfattes af garantiordningen for lån til mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986. Der er endvidere heller ikke fastsat begrænsninger med hensyn til omfanget af ombygningen af et skib, for hvilken der kan stilles statsgaranti.

Ifølge vedtægterne for Danmarks Skibskreditfond kan Fonden yde lån alene mod sikkerhed i skibet op til maksimalt 60 pct. af skibets værdi. For den del af lånet, som overstiger denne grænse, skal der stilles supplerende sikkerhed. Det er Fondens opgave, at medvirke til at stille sådan supplerende sikkerhed. Garantien dækker derfor den del af lånebeløbet, som ligger mellem værdien af Danmarks Skibskreditfonds 1. prioritets panteret i skibet (som maksimalt kan udgøre 60 pct. af skibets markedsværdi), og det samlede lån (som maksimalt kan udgøre 80 pct. af skibets kontraktpris). Som et gennemsnit må det påregnes, at der skal stilles supplerende garanti for 30 pct. af kontraktprisen.

Garantiordningen forudsættes afgrænset således, at den hverken anvendes til projekter med minimal risiko, hvor der fortsat kan opnås kommerciel garanti, eller til projekter som ikke anses for kommercielt bæredygtige. Mellem disse yderpunkter anvendes ifølge en gennemført konsulentundersøgelse en præmie på 2 pct. p.a. Da garantiordningen skal være fuldt selvfinansierende, skal præmien på 2 pct. p.a. dække såvel riskoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt efter en kommerciel kreditvurdering som omkostningerne ved administration af ordningen både for pengeinstitut eller forsikringsselskab og Fonden. Præmien beregnes af den til enhver tid værende garantiforpligtelse, d.v.s. reguleret for betalte afdrag.

I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. p.a. af tilsagnsbeløbet til dækning af administrationsomkostninger.

Såvel for at sikre en garantistillelse efter kommercielle kriterier som en fortsat tilknytning til den finansielle sektor, der efter ordningens ophør forventes at overtage garantistillelsen fuldt ud, foreslås det, at garantistillelsen formidles gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Det finansielle institut kan have hjemsted såvel her i landet som i andre lande, men skal dog kunne godkendes af Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal foretage en individuel kreditvurdering af skibsbygningsprojektet med henblik på afgørelse af, om en præmie på 2 pct. p.a. kan anses for tilstrækkelig til at dække den individuelle risiko ved den samlede garantistillelse. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skønner, at dette er tilfældet, og derfor er villig til at stille garanti på tilsvarende vilkår, kan det ansøge om statslig regaranti for 80 pct. af garantitilsagnet i Garantifonden for Skibsbygning.

Det vil være Skibsgarantiudvalget, som efter indstilling fra sekretariatet og på grundlag af pengeinstituttets eller forsikringsselskabets kreditvurdering og supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond træffer endelig afgørelse om statslig garantistillelse. Oplysningerne fra pengeinstitut eller forsikringsselskab samt Danmarks Skibskreditfond vil være omfattet af tavshedspligten efter straffelovens § 152 ff og i almindelighed af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelse for oplysninger om drifts- eller forretningsforhold.

Med henblik på at underbygge den kommercielle karakter af den kreditvurdering, som skal foretages af pengeinstitut eller forsikringsselskab, skal dette selv påtage sig en andel på 20 pct. af den samlede garantistillelse på samme vilkår som den statslige garantiandel, d.v.s. til en risikopræmie på 2 pct. p.a. Præmien fordeles mellem pengeinstitut eller forsikringsselskab og Fonden i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og administrationsomkostningerne. Den statslige garanti foreslås udformet som en regaranti, således at garanti stilles af pengeinstitut eller forsikringsselskab, men med mulighed for at pengeinstitut eller forsikringsselskab ved indfrielse af garantien kan gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende samlede garantiansvar, d.v.s. reguleret for betalte afdrag. Den statslige regaranti vil kunne tiltransporteres Danmarks Skibskreditfond.

Med henblik på at fastlægge de nærmere vilkår for pengeinstitutters eller forsikringsselskabers formidling af garantistillelse under ordningen skal der indgås en rammeaftale herom. I rammeaftalen fastsættes også den nærmere fordeling af præmien.

Til § 5

Uanset at den statslige garantistillelse bør formidles gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab med henblik på at sikre det kommercielle grundlag, må det dog tages i betragtning, at den statslige andel af garantistillelsen vedrører meget betydelige forpligtelsesbeløb. Det er derfor fundet nødvendigt, at afgørelsen om statslig garantistillelse træffes af et garantiudvalg med såvel branche- som myndighedsrepræsentanter under ledelse af en formand. Formanden skal være uafhængig af brancheinteresser, hvorved forstås såvel værfts- og rederibranchen som den finansielle sektor.

Det er imidlertid ikke tanken, at Skibsgarantiudvalget fra grunden skal foretage en fornyet kreditbehandling af de enkelte skibsbygningsprojekter. Skibsgarantiudvalget skal foretage en efterkontrol af den kreditvurdering og de kreditoplysninger, der er foretaget af pengeinstituttet eller forsikringsselskabet. Henset til den store erfaring med skibsfinansiering, som er opbygget i Danmarks Skibskreditfond, er det endvidere fundet hensigtsmæssigt, at supplerende kreditoplysninger fra Skibskreditfonden om projektet indgår i beslutningsgrundlaget for Skibsgarantiudvalget. Skibsgarantiudvalgets afgørelse om garantistillelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Skibsgarantiudvalget træffer afgørelse efter indstilling fra et særligt sekretariat i Industri- og Handelsstyrelsen, Sekretariatet for Skibsfinansiering, medens opgaverne i forbindelse med ordningens administration efter garantiens endelige bevilling varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Administrationen består i varetagelse af fondens interesser som garant, blandt andet i forbindelse med bevilling af henstand, gældsovertagelse og i misligholdelsessituationer. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

Til § 6

Fonden aflægger regnskab i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v., og regnskabet vil fremgå af statsregnskabet.

Regnskabet revideres af Rigsrevisionen.

Med henblik på industriministerens mulighed for at føre tilsyn med fonden, forpligtes Skibsgarantiudvalget til at afgive en årlig beretning inkl. et regnskab om fondens virksomhed i det forløbne år. Dette supplerende regnskab kan enten aflægges i overensstemmelse med reglerne om statens regnskabsvæsen, eller hvis det findes mere betimeligt i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav og dennes praksis med hensyn til god regnskabsskik. Regnskabet bør være mere udførligt end regnskabet i statsregnskabet, herunder indeholde tal for en flerårig periode. Den årlige beretning skal indsendes til industriministeren senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Til § 7

Garantifonden for Skibsbygning er etableret som en midlertidig garantiordning, der skal opfylde det særlige garantibehov, som forventes at bortfalde fra midten af 90'erne. Uanset at muligheden for garantistillelse derfor er begrænset til aftaler indgået inden udgangen af 1995, vil det dog være nødvendigt at opretholde fonden, indtil samtlige garanterede lån er afviklet. Først på dette tidspunkt kan fonden ophæves, hvilket skal ske ved lov. Fondens eventuelle nettoformue ved ophævelsen tilfalder statskassen.

Til § 8

Det foreslås, at Hypotekbanken skal kunne inddrive eventuelle regreskrav, som måtte opstå efter indfrielse af en statslig garanti, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende.

Til § 9

Henset til at den egentlige sagsbehandling i forbindelse med den statslige garantistillelse forudsættes varetaget af det formidlende pengeinstitut eller forsikringsselskab samt af Danmarks Skibskreditfond, er det fundet nødvendigt med en særlig straffebestemmelse for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for det finansielle institut eller Danmarks Skibskreditfond, som indhenter kreditoplysninger og foretager kreditvurderingen.

Til § 10

I konsekvens af bestemmelserne om lønindeholdelse i § 8 foreslås det, at der fastsættes bødestraf for overtrædelse af de regler, der vil blive fastsat om fremgangsmåden i forbindelse hermed.

Til § 11

Bestemmelsen sikrer, at de stadigt gældende skatteregler i forbindelse med skibsværftsaftalen fra 1986, forlænges således, at der for 1993-kontraheringer kommer til at gælde en 3-årig leveringsperiode, d.v.s. levering inden udgangen af 1996, mod i dag kun en 2-årig leveringsperiode.

De pågældende skatteregler indebærer, at indeksobligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond med en pålydende rente på mindst 21/2 pct. er fritaget for beskatning efter kursgevinstlovens mindsterenteregel, at fuldt ud indekserede obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond er fritaget for realrenteafgift, og at det indekstillæg, som staten eventuelt skal betale, er fritaget for beskatning hos låntager.

Lov om ændring af forskellige skattelove (Forlængelse af dele af skibsværftsaftalen) er senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6651, 7676, 7763; tillæg A, 3803; tillæg B, 763; tillæg C, 501.

Til § 12

Skibsgarantiordningen skal anmeldes til EF-Kommissionen, som skal godkende, at ordningen er selvfinansierende og derfor ikke indeholder noget støtteelement. Godkendelsen vil blive søgt opnået hurtigst muligt, men det præcise tidspunkt herfor lader sig ikke på forhånd fastlægge. Det foreslås derfor, at industriministeren, når Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens bestemmelser om Garantifonden for Skibsbygning.

Det foreslås derimod, at bestemmelsen om konsekvensændringer i skattelovgivningen som følge af den ændrede leveringsfrist i indeksfinansieringsordningen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ingen

Nr LSF 197

Forslag til Lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts- aftalen)

Fremsat af industriministeren (Trøjborg)

den 24. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. april 1993

Lov nr. 209 af 28/04/1993