1992 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 21. december 1971, foretages følgende ændringer
1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., udgår », dog mindst 35 pct. af samtlige stemmeberettigede,».
2. § 12 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forligsmandslovens regel om, at mindst 35 pct. af de stemmeberettigede lønmodtagere skal stemme nej for at kunne forkaste et mæglingsforslag til overenskomst, er udemokratisk og bør fjernes.
Den seneste afstemning om overenskomsten, hvor stemmedeltagelsen var 34,4 pct., viser med lysende klarhed, at lønmodtagerne er bevidste om, at det er så godt som umuligt at nedstemme et forslag, og derfor orker de slet ikke at stemme.
Sammenkædningsreglen er lige så fjernt fra et demokrati, der skulle betyde indflydelse på egne vilkår for lønmodtagerne. F.eks. har slagteriarbejderne ved den seneste afstemning haft en stemmeprocent på 43,8, heraf 58,5 pct. nej-stemmer, men på grund af sammenkædningsreglen blev overenskomsten alligevel vedtaget.
Det vil være en retfærdighedshandling af afskaffe disse blokeringer for at få et demokratisk system på arbejdsmarkedet, som giver lønmodtagere ret til demokratisk medbestemmelse på egne løn- og arbejdsvilkår.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
Til nr. 1
Det foreslås, at 35 pct.-reglen udgår.
Til nr. 2
Det foreslås, at forligsmandens mulighed for at sammenkæde mæglingsforslag helt eller delvis afskaffes.
Ingen
Nr LSF 194
Forslag til Lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder
Fremsat af Lilli Gyldenkilde (SF) Tommy Dinesen (SF) Pernille Frahm (SF) Gade (SF)
den 23. februar 1993