1992 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION OG LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.«

2. § 1, stk. 1, affattes således

»Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, om en Fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget, om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje og om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter.«

3. Kapitel 7 affattes således

»Kapitel 7

Tilskud til skovbrugsforanstaltninger

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således: »Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.«.

2. § 1, stk. 1, affattes således

» § 1. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget, om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje og om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter.«.

3. Kapitel 7 affattes således

»Kapitel 7

Tilskud til skovbrugsforanstaltninger

§ 2

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 2

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne om tilskud til etablering af skov i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. kapitel 7 og 8 i lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992, og regler herom udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 3, jf. § 2.

Stk. 2. De hidtil gældende regler om tilskud til etablering af skov udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte bestemmelser opretholdes, indtil der udstedes nye regler efter denne lov.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne om tilskud til etablering af skov i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. kapitel 7 og 8 i lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992, og regler herom udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 3, jf. § 2.

Stk. 2. De hidtil gældende regler om tilskud til etablering af skov udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte bestemmelser opretholdes, indtil der udstedes nye regler efter denne lov.

§ 4

Stk. 1. Lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger ophæves, jf. § 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i den i stk. 1 nævnte lov og regler udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden tidspunktet for lovens ophævelse.

§ 4

Stk. 1. Lov nr. 194 af 29. marts 1989 om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger ophæves, jf. § 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i den i stk. 1 nævnte lov og regler udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden tidspunktet for lovens ophævelse.

§ 5

Stk. 1. Lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion ophæves, jf. § 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i den i stk. 1 nævnte lov og regler udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden tidspunktet for lovens ophævelse.

Stk. 3. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af den i stk. 1 nævnte lov opretholdes, indtil der udstedes nye regler efter denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5

Stk. 1. Lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion ophæves, jf. § 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i den i stk. 1 nævnte lov og regler udstedt i medfør heraf er fortsat gældende for tilsagn om tilskud meddelt inden tidspunktet for lovens ophævelse.

Stk. 3. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af den i stk. 1 nævnte lov opretholdes, indtil der udstedes nye regler efter denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Med lovforslaget tilsigtes at medvirke til udviklingen af et bæredygtigt dansk landbrug, hvor produktionen sker under miljømæssigt forsvarlige forhold, gennem

- iværksættelse i Danmark af to af de ledsageforanstaltninger, der knytter sig til De Europæiske Fællesskabers reform af den fælles landbrugspolitik, og

- videreførelse af støtte til økologisk jordbrugsproduktion m.v., tilskud til etablering af skov og tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.

Endvidere tilsigter lovforslaget at skabe hjemler til at fastsætte de nødvendige nationale regler vedrørende økologisk jordbrugsproduktion i det omfang, som disse ikke er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (* 1) af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Samtidig samles i een lov en række foranstaltninger, som er omfattet af EF's regler, og til hvis finansiering Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) kan bidrage.

De berørte ledsageforanstaltninger omfatter en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 (* 2) og en fællesskabsordning om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 (* 3). Det er ikke i øjeblikket hensigten at gennemføre den tredie ledsageforanstaltning, der omhandler en førtidspensionsordning, i Danmark.

Med lovforslaget fastsættes de hovedbestemmelser, der er nødvendige for de berørte forordningersgennemførelse i Danmark og for gennemførelsen af eventuelle senere ændringer af forordningerne.

Som følge af de foreslåede ændringer i loven foreslås lov om økologisk jordbrugsproduktion og lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger ophævet.

2. Baggrund

a. Den fælles landbrugspolitik

EF's ministerråd vedtog i juni 1992 en reform af den fælles landbrugspolitik.

Reformen indebærer primært en ændring af markedsordningerne, hvorefter de institutionelle priser på en række landbrugsprodukter over en årrække nedsættes, samtidig med at der iværksættes foranstaltninger til produktionsstyring. Som kompensation for prisnedsættelsen udbetales efter nærmere regler støtte direkte til de enkelte landmænd.

Som led i reformen vedtoges følgende ledsageforanstaltninger

1) Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni l992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget,

2) Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni l992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, og

3) Rådets forordning (EØF) nr. 2079/92 af 30. juni l992 om en fællesskabsordning med støtte til førtidspensionering i landbruget (* 4).

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre de to førstnævnte ordninger. Det er frivilligt at gennemføre førtidspensionsordningen.

Ledsageforanstaltningerne erstatter de hidtidige regler om støtte til udtagning af landbrugsarealer, til ekstensivering af produktionen, til miljøfølsomme områder, til skovbrugsforanstaltninger og til ophør med landbrugsvirksomhed.

(* 1) EF-Tidende nr. L 198 af 22.7.1991, side 1-15.

(* 2) EF-Tidende nr. L 215 af 30.7.1992, side 96-99.

(* 3) EF-Tidende nr. L 215 af 30.7.1992, side 85-90.

(* 4) EF-Tidende nr. L 215 af 30.7.1992, side 91-95.

Rådets Forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget.

Formålet med skovbrugsordningen er

- at ledsage ændringerne inden for markedsordningerne,

- at bidrage til en mere langsigtet forbedring af skovressourcerne,

- at bidrage til en miljøvenlig forvaltning af landskabet og

- at bekæmpe drivhuseffekten og absorbere kuldioxid.

Forordningen medfører følgende ændringer af de gældende EF-regler for så vidt angår støtte til etablering og forbedring af skov

5) Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, EF-Tidende nr. L 218 af 6.8.1991, side 1-21.

a) Lofterne for EF's medfinansiering øges for så vidt angår tilskud til alle fysiske og juridiske personer til etablering af skov.

b) Der indføres et 5-årigt tilskud til alle fysiske og juridiske personer til pleje af skovarealerne.

c) Den årlige ha-præmie i højst 20 år udvides fra alene at omfatte landbrugere til også at omfatte privatretlige fysiske og juridiske personer, der ikke modtager støtte til førtidspensionering. Det præciseres, at præmien udgør kompensation for indkomsttab.

d) Tilskud til forbedringsarbejder i skovbruget udvides fra kun at omfatte landmænd, der har landbrug som hovederhverv, til at omfatte alle landbrugere og deres sammenslutninger.

Juletræer er udelukket fra støtteordningen.

Der indføres som noget nyt EF-medfinansiering af skovrejsning, der gennemføres af kompetente offentlige myndigheder, herunder staten, amts- og primærkommunerne. EF kan dermed direkte medfinansiere f.eks. kommunal tilplantning uden statslig medfinansiering.

Ordningen medfinansieres af EUGFL, Garantisektionen. Det forventes, at EF-Kommissionen vil foretage en snævrere afgrænsning af medfinansieringen af skovforbedringsarbejder end hidtil.

De medfinansieringsberettigede maksimumsbeløb

a) øges for udgifterne til tilplantning fra normalt 1.800 ECU/ha (på anmodning dog op til 3.000 ECU/ha) til 3.000 ECU/ha for nåletræer og 4.000 ECU/ha for løvtræer,

b) fastsættes for udgifter til beplantningspleje af nåletræer til 250 ECU/ha i de to første år og 150 ECU/ha i de 3 følgende år, ialt 950 ECU/ha, og for løvtræer til 500 ECU/ha i de to første år og 300 ECU/ha i de tre følgende år, i alt 1.900 ECU/ha,

c) øges for så vidt angår præmien for udligning af indkomsttab for landbrugere og sammenslutninger af landbrugere fra 150 ECU/ha til 600 ECU/ha i højst 20 år, mens det til ikke-landbrugere fastsættes til 150 ECU/ha, og

d) udgør uændret 700 ECU/ha for forbedring af skovarealer, 18.000 ECU/km for skovveje og 150 ECU pr. ha, der forsynes med brandbælter og vandforsyningssteder. Beløbene kan på berettiget anmodning øges til 1.200 ECU/ha for forbedring af skovarealer.

Støtten til skovrejsnings- og plejeudgifterne kan fastsættes under eet. Betalingen sker i så fald over 5 år, og beplantningsplejen skal være sikret.

De hidtidige bestemmelser om etablering og forbedring af skov i RFO 2328/915) ophæves samtidig med den nye ordnings ikrafttræden. De finder dog fortsat anvendelse på projekter, der er iværksat efter de hidtidige regler.

Medlemsstaterne gennemfører støtteordningen ved hjælp af flerårige nationale eller regionale programmer, jf. pkt. b nedenfor.

Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til rådsforordningen.

Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

Der indføres en fællesskabsordning med det formål

- at ledsage ændringerne inden for de fælles markedsordninger,

- at bidrage til at nå målene for Fællesskabets politik på landbrugs- og miljøområdet samt

- at bidrage til at sikre jordbrugerne en rimelig indkomst.

Under forudsætning af positive virkninger på miljøet og naturen kan ordningen omfatte støtte til jordbrugere, der forpligter sig til

a) at mindske brugen af gødningsstoffer og/eller plantebeskyttelsesmidler væsentligt eller at fastholde allerede indførte begrænsninger eller at indføre eller opretholde økologiske landbrugsmetoder,

b) på andre måder end dem, der er anført i pkt. a, at ekstensivere den vegetabilske produktion, herunder produktionen af foder, eller at opretholde en allerede indført ekstensiv produktionsmetode eller at omstille agerjord til arealer til ekstensiv græsning,

c) at reducere kvæg- eller fårebesætningens belastning pr. foderarealenhed,

d) at anvende andre produktionsmetoder, som er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne og bevarelse af naturen og landskabet, eller at opdrætte dyr af lokale udryddelsestruede racer,

e) at pleje landbrugs- og skovarealer, der er taget ud af drift,

f) at tage landbrugsarealer ud af produktion i mindst 20 år af hensyn til miljøet, navnlig for at der kan oprettes biotoper eller naturområder, eller for at beskytte vandmiljøet, og/eller

g) at forvalte arealerne med henblik på adgang for offentligheden til fritidsformål.

Endvidere kan ordningen omfatte foranstaltninger, der skal forbedre landbrugernes uddannelse i miljøvenlige produktionsmetoder inden for land- og skovbrug.

Efter ordningen kan der ydes støtte til jordbrugere, der påtager sig at gennemføre en eller flere af de foranstaltninger, der er fastlagt i den nationale gennemførelse, i en periode på mindst 5 år, dog mindst 20 år ved udtagning af landbrugsarealer.

Støtten skal fastsættes under hensyn til de indgåede forpligtelser, til indkomsttabet og til foranstaltningernes tilskyndende virkning. Under forudsætning af at foranstaltningernes tilskyndende virkning ikke indskrænkes, kan støtten begrænses til et maksimumsbeløb pr. bedrift, og den kan gradueres efter bedriftsstørrelse.

Det medfinansieringsberettigede maksimumstilskud udgør

- 150 ECU/ha pr. år for enårige afgrøder, for hvilke der ydes et hektartilskud i henhold til de ved markedsordningerne for de pågældende afgrøder fastsatte bestemmelser,

- 250 ECU/ha pr. år for andre enårige afgrøder og græsarealer,

- 210 ECU pr. år for hvert storkreatur, som kvæg- eller fårebesætningen er reduceret med,

- 100 ECU pr. år for hvert opdrættet storkreatur af udryddelsestruede racer,

- 700 ECU/ha pr. år for flerårige afgrøder, andre end specialiserede olivenlunde og citruskulturer,

- 250 ECU/ha pr. år for pleje af arealer, der er taget ud af drift,

- 600 ECU/ha pr. år for udtagning af landbrugsarealer, og

- 250 ECU/ha pr. år for dyrkning og formering af nytteplanter, der er tilpasset de lokale vilkår og truet af gradvis genetisk forsvinden.

Maksimumsbeløbet for enårige afgrøder og græsarealer forhøjes til 350 ECU/ha pr. år, hvis samme areal er pålagt forpligtelser efter ovenfor anførte pkt. a eller b og samtidig efter pkt. d.

Der kan ikke ydes støtte til arealer, der er udtaget med henblik på produktion af produkter, der er bestemt til andre formål end levnedsmiddelfremstilling.

For så vidt der ikke ydes finansiering efter artikel 28 i RFO 2328/91, kan medlemsstaterne yde støtte til uddannelseskurser og praktikantophold vedrørende miljøvenlige driftsformer inden for land- og skovbrug, herunder økologisk jordbrugsdrift. Støtten ydes til deltagelse i kurser og praktikantophold, som ikke indgår i de almindelige grundlæggende og videregående landbrugsuddannelser, samt til tilrettelæggelse og gennemførelse heraf. De maksimale medfinansieringsberettigede udgifter til støtte er 2.500 ECU pr. deltager.

Herudover kan EF deltage i finansieringen af demonstrationsprojekter vedrørende miljøvenlige produktionsmetoder.

Endelig kan EF medfinansiere indkomsttabsstøtte, der ydes af medlemsstaterne som følge af obligatorisk pålæggelse af forpligtelserne ovenfor, når pålæggelsen er foreskrevet i EF-regler.

Bestemmelserne om ekstensivering af produktionen og støtte i miljøfølsomme områder i RFO 2328/91 ophæves samtidig med den nye ordnings iværksættelse.

Medlemsstaterne gennemfører støtteordningen ved hjælp af flerårige områdeprogrammer for miljømæssigt homogene områder eller gennem horisontale forskrifter, der eventuelt suppleres af områdeprogrammer, jf. pkt. b nedenfor.

Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til rådsforordningen.

b. Programmer for gennemførelsen af ordningerne

Det er i rådsforordningerne forudsat, at ordningerne iværksættes ved hjælp af generelle forskriftsrammer og/eller programmer. Programmerne vil senere i samarbejde med øvrige berørte myndigheder blive udarbejdet i overensstemmelse med forordningernes regler derom.

Programmerne og de love og administrative forskrifter, der allerede findes, eller som påtænkes vedtaget, for at forordningerne kan anvendes, skal sendes til Kommissionen inden 30. juli 1993 sammen med et skøn over de årlige udgifter til forordningernes gennemførelse.

Det nævnte materiale skal herefter godkendes af Kommissionen efter høring af forvaltningskomiteen (henholdvis Den stående Skovbrugskomite og STAR). I denne forbindelse fastslås arten af de EF-medfinansieringsberettigede foranstaltninger og størrelsen af de samlede EF-medfinansieringsberettigede udgifter. EUGFL medfinansierer for Danmarks vedkommende 50 pct. af udgifterne til støtte.

1 grader Skovbrugsforanstaltningerne

Medlemsstaterne skal gennemføre ordningen ved hjælp af flerårige nationale eller regionale programmer. Programmerne skal omfatte bestemmelser om arealer, der kan tilplantes, betingelser for tilplantning og driftsmetoder, støttebeløb, udgiftsskøn m.v. Medlemsstaterne kan desuden iværksætte zoneplaner for skovrejsning. Det nærmere indhold af programmerne fastlægges af medlemsstaten.

Da der efter forordningen er mulighed for at opnå medfinansiering af offentlige myndigheders skovrejsning, vil programmet for den danske gennemførelse af forordningen, udover foranstaltningerne i henhold til nærværende lovforslag, til læhegnsloven og til skovloven omfatte den skovrejsning, der foretages af Miljøministeriet, amts- og primærkommuner m.fl.

2 grader Miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget

På baggrund af deres specifikke behov gennemfører medlemsstaterne denne støtteordning ved hjælp af flerårige (mindst 5 år) områdeprogrammer, der dækker miljømæssigt homogene områder. Alternativt kan en eller flere af støtteformerne gennemføres i hele landet ved hjælp af landsdækkende forskrifter, der eventuelt suppleres af områdeprogrammer.

Gennemførelsen i Danmark af forordningen omfatter dels de støtteordninger, der introduceres eller videreføres i nærværende lovforslag, dels de foranstaltninger under andre statslige, regionale eller lokale myndigheder, der opfylder forordningens betingelser for medfinansiering fra EF's side.

3. Lovforslaget

a. Formål

Med lovforslaget samles i een lov hovedparten af EF's struktur- og miljøpolitiske ordninger med tilskud til jordbrugets investeringer og drift. Lovforslaget omfatter dog ikke tilskud til læhegn og supplerende lægivende løvtræplantninger. På grund af sammenhængen med de øvrige regler om læhegn vil reglerne herom fortsat findes i lov om læhegn, hvortil der i løbet af kort tid agtes fremsat ændringsforslag. Lovforslaget omfatter heller ikke foranstaltninger inden for rammerne af EF-ordningerne, der ikke finansieres over Landbrugsministeriets budget, f.eks. offentlig skovrejsning; i det omfang der søges EF-medfinansiering af sådanne foranstaltninger, skal de dog på grundlag af oplæg fra de berørte myndigheder indgå i de ovennævnte programmer for gennemførelsen af landbrug/miljø-foranstaltningerne og skovbrugsforanstaltningerne, som Landbrugsministeriet skal forelægge EF-Kommissionen til godkendelse. Endelig omfatter lovforslaget ikke ordningen med tilskud til ophør i forbindelse med forbedring af jordbrugsbedrifternes bæredygtighed.

EF-reformens ledsageforanstaltninger indebærer dels, at en række eksisterende foranstaltninger, herunder tilskud til investeringer i den enkelte bedrift, fortsætter, og dels at der åbnes mulighed for at yde tilskud til omlægning til mindre intensive og mere miljøvenlige driftsformer.

Administrationen i Danmark af EF-foranstaltningerne vil inden for rammerne af EF-bestemmelserne blive tilrettelagt således, at de i videst muligt omfang medvirker til at sikre opnåelsen af målsætningerne i vandmiljøplanen, handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget, »Beretning om en bæredygtig landbrugsudvikling (miljøinitiativer)» fra Folketingets Udvalg vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling samt i skovloven, naturbeskyttelsesloven og planlægningsloven.

Der lægges vægt på at udvikle et bæredygtigt dansk landbrug, som producerer sunde fødevarer af høj kvalitet til forbrug og eksport, idet det agro-industrielle kompleks anses for at være et centralt vækstområde i dansk økonomi. Der lægges endvidere vægt på, at jordbrugsproduktionen i bred forstand sker under etiske og miljømæssigt forsvarlige forhold.

Loven vil med de foreslåede ændringer bidrage til opfyldelsen af denne målsætning

- Gennem fortsat ydelse af investeringstilskud inden for rammerne af RFO 2328/91 skal loven fortsat medvirke til udviklingen af et konkurrencedygtigt produktionsapparat og dermed bidrage til forbedring af landbrugsindkomsterne og af leve-, arbejds- og produktionsvilkårene på jordbrugsbedrifterne.

- Gennem tilskud til nedsat brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, til anden form for ekstensivering samt til andre produktionsmetoder, der er forenelige med miljøet og naturressourcerne m.v., skal loven medvirke til en mindskelse af jordbrugets samlede påvirkning af det omgivende miljø, herunder af grundvandsressourcerne.

- Gennem fortsat tilskud til omlægning til og udvikling af økologisk jordbrug skal loven medvirke til at fremme en produktionsform, som medvirker til at udvikle en fødevareproduktion baseret på dyrkningssystemer, der er karakteriseret ved et lavere ressourceforbrug og mindre belastning af det omgivende miljø end det konventionelle jordbrug.

- Gennem tilskud til langvarig udtagning af jord af produktionen (20-årig grønbrak), i første række i sårbare grundvandsområder til nutidig og fremtidig vandindvinding (særligt følsomme grundvandsområder), skal loven medvirke til at sikre vandkvaliteten og at skabe biotoper, der kan udgøre levesteder for den vilde flora og fauna.

- Gennem tilskud til etablering og pleje af skov og forbedring af eksisterende skove skal loven medvirke til at opfylde målsætningen om en fordobling af det danske skovareal over en trægeneration (80-100 år) og en øget selvforsyning med træ og dermed til en forøgelse af en jordbrugsproduktion med begrænset anvendelse af kemiske hjælpestoffer. Skovtilplantningen skal bidrage til den landskabelige variation, beskyttelse af grundvandsressourcerne, herunder i de særligt følsomme grundvandsområder, etablering af nye levesteder for flora og fauna samt fremme af friluftslivet.

Ved tilrettelæggelsen af lovens administration og ved fastsættelsen af tilskudssatserne vil foranstaltninger, der har en positiv indvirkning på vandmiljøet, især i særligt følsomme grundvandsområder og i visse lavbundsområder, og som i øvrigt medvirker til opfyldelse af målsætningen i handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget, blive prioriteret højt.

Ved fastsættelse af tilskudsbeløbene vil der skulle tages hensyn til de foranstaltninger, jordbrugeren påtager sig at gennemføre, og det deraf følgende indkomsttab samt til tilskudssatsernes tilskyndende virkning. De satser, der er anvendt nedenfor i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser, er skønnede gennemsnitssatser. I praksis vil de foranstaltninger, som jordbrugeren påtager sig at gennemføre, og de deraf følgende indkomsttab medføre tilskud, der kan være både lavere og højere end gennemsnitssatserne. Hertil kommer, at tilskudssatserne løbende vil skulle justeres op eller ned i lyset af indvundne erfaringer og under hensyn til ændringer i prisniveauet for jordbrugets produkter og præmieniveauet i markedsordningerne m.v., men således at den forudsatte tilslutning til ordningerne opnås.

De foranstaltninger, der er omfattet af lovforslaget, må ses i sammenhæng bl.a. med de gennemførte ændringer i markedsordningerne inden for den fælles landbrugspolitik, herunder den kommende udformning af ordningen med udtagning uden for omdriften af arealer med visse markafgrøder, jf. RFO 1765/92 (* 6), med foranstaltninger indeholdt i naturbeskyttelsesloven, Tøndermarskloven, de kommende ændringer i læhegnsloven og med de i medfør af handlingsplanen for en bæredygtig udvikling skærpede regler for gødnings- og pesticidanvendelsen. Foranstaltningerne må afstemmes med de særlige foranstaltninger, der anvendes i mål 5b-områderne, jf. lovens kapitel 7 c.

b. De enkelte foranstaltninger

i. Skovbrugsforanstaltninger

1 grader Etablering af skov

Ved lovforslaget videreføres bestræbelserne på at fremme skovrejsningen i Danmark. Der foreslås indført mulighed for at yde tilskud til pleje i 5 år af de arealer, der er tilplantet med tilskud efter loven.

Der har siden 1991 kunnet ydes tilskud til etablering af skov på landbrugsarealer. Ordningen er tilrettelagt efter Struktur- og Planudvalgets anbefalinger. Administrationen tager udgangspunkt i de gældende regionplantillæg for skovrejsning. Der ydes et tilskud til etableringen incl. efterbedring på 40-75 pct. af udgifterne. Der ydes normalt ikke tilskud i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Ordningen administreres af Jordbrugsdirektoratet med bistand af godkendte, sagkyndige konsulenter. Der stilles krav om landbrugspligt og om pålæg af fredskovspligt som betingelse for tilskud. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med miljøministeren generelle betingelser for tilsagn, bl.a. omfattende tilplantningsplaner og medvirken af de nævnte konsulenter. Herigennem sikres, at skovlovsmyndigheden ved statsskovdistrikterne som hidtil som hovedregel umiddelbart kan godkende pålæg af fredskovspligt.

Det foreslås, at den hidtidige ordning med tilskud til etablering af skov incl. efterbedring videreføres. Det er hensigten at stille krav om, at hver enkelt sammenhængende skovtilplantning udgør mindst to hektar. Den hidtidige regel om, at der ikke ydes tilskud til de to første hektar af en tilplantning, bortfalder. Desuden foreslås indført mulighed for at yde tilskud til pleje i 5 år af de tilplantede arealer.

Der har hidtil været begrænset tilslutning til ordningen. Det antages, at flere forhold har medført en afventende holdning blandt mulige ansøgere. Den manglende planlægningsmæssige fastlæggelse af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, debatten om fradragsmulighederne for tilplantningsudgifter og forhandlingerne om reformen af EF's landbrugspolitik har haft betydning. Med afklaringen af disse forhold og med indførelse af tilskud til beplantningspleje er der forventning om større tilslutning til ordningen.

(* 6) Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992, EF-Tidende nr. L 181 af 1.7.1992, side 12-20.

Der er derfor ikke foreslået nogen hjemmel til at gennemføre ordningen med tilskud til udligning af indkomsttab som følge af skovtilplantningen. Det er derimod hensigten at yde tilskud til skovrejsning på landbrugspligtige arealer beliggende i særligt følsomme grundvandsområder, i tilfælde hvor de pågældende arealer udtages med tilskud i 20 år, og der ikke er tale om arealer, hvor skovrejsning efter regionplanlægningen er uønsket.

2 grader Skovforbedring

Landbrugsministeriet har siden 1977 ydet tilskud til forbedringsarbejder i eksisterende skove, jf. lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger. Ordningen er revideret i 1989 og 1992. Fristen for at ansøge om tilskud udløb med udgangen af 1992. Efter ordningen er ydet indtil 60 pct.'s tilskud til de tilskudsberettigede udgifter ved forbedringsarbejder i skove på indtil 50 ha. For større skove aftrappes tilskudsprocenten, således at tilskud bortfalder for skove over 150 ha.

I perioden 1989-92 er der givet følgende tilsagn om tilskud (mill. kr.)

Udhugning i yngre bevoksninger 7,7

Konvertering af skadede bevoksninger 8,0

Anlæg af løvtræbælter 1,7

Anlæg af veje 3,8

Anlæg af opbevaringspladser 1,1

Gravning af grøfter 2,1

Udarbejdelse af driftsplaner 0,8

Andet 0,3

Tilskud til konvertering af skadede bevoksninger og til anlæg af veje blev især givet i det første år, hvor ordningen var i kraft. I 1990-92 har denne del af ordningen været anvendt i betydelig mindre omfang.

Ordningen administreres af Jordbrugsdirektoratet med bistand fra godkendte skovbrugskonsulenter, der sikrer, at projekterne er forstligt forsvarlige og i overensstemmelse med frednings- og miljømæssige hensyn. I 1991 blev der foretaget justeringer af de tilskudsberettigede foranstaltninger på baggrund af de indhentede erfaringer med ordningen. Der er endvidere i 1992 åbnet mulighed for, at ordningen tillige kan anvendes til udbedring af kulturer, der blev væsentligt skadet i forbindelse med tørken i 1992. Ved ansøgningsfristens udløb havde Jordbrugsdirektoratet modtaget ca. 200 ansøgninger herom.

Der er nedsat et sagkyndigt udvalg, der rådgiver Jordbrugsdirektoratet i forbindelse med ordningens administration. Udvalget agtes opretholdt, idet udvalgets opgaver udvides til også at omfatte spørgsmål vedrørende skovtilplantning.

Ordningen har hidtil fremmet forbedringsarbejdet i et stort antal mindre skove. På baggrund af den generelle nedgang i lønsomheden i skovbruget er der behov for at fremme gennemførelsen af forbedringsarbejder i skovbruget som helhed.

Ordningen foreslås videreført for også fremover at imødekomme disse behov. Den hidtidige aftrapning af tilskudssatserne foreslås ikke videreført. Det er hensigten at fastsætte et loft over tilskudsgrundlaget pr. skovejer for ansøgninger inden for en 3-års periode samt for de enkelte foranstaltninger.

Det forventes, at der ikke fremover vil kunne opnås EF-medfinansiering af tilskud til udtynding af bevoksninger eller til vedligeholdelse af skovveje. Da udtynding er nødvendig for bevoksningernes udvikling og i en del tilfælde kan medføre betydelige udgifter for ejerne i bevoksningernes yngre år, uden at dette kan kompenseres ved salg af træprodukter, er det hensigten indtil videre at fortsætte denne del af den hidtidige ordning, baseret udelukkende på statslig finansiering, idet tilskudssatsen dog agtes reduceret.

Der er efter lovforslaget mulighed for, at landbrugsministeren yder tilskud til skovejere i forbindelse med retablering af skovbevoksninger, der er skadet på grund af ganske særlige omstændigheder, f.eks. ødelæggende tørke, omfattende stormfald eller insektangreb.

ii. Miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget

1 grader Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Der har hidtil været mulighed for at yde tilskud i særligt udpegede miljøfølsomme områder til jordbrugere, der i en 5-årsperiode forpligter sig til at indføre eller opretholde produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller med kravet om bevaring af naturen og landskabet (MFO-ordningen).

Fristen for indgåelse af aftaler under den hidtidige bekendtgørelse udløb den 31. december 1991.

Under ordningen har amtsrådene inden for rammerne af individuelle programmer for de udpegede miljøfølsomme områder kunnet indgå tilskudsaftaler med ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter.

Der er indgået i alt 3.269 tilskudsaftaler, der omfatter i alt 26.219 ha, fordelt på 24.883 ha græsarealer og 1.336 ha agerjord. Langt den overvejende del af aftalerne har vedrørt fastholdelse af vedvarende græsarealer.

Som led i opfølgningen af handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget var det forudsat, at MFO-ordningen bragtes i anvendelse på 50.000 hektarer beliggende i Nordjyllands, Viborg og Århus amtskommuner, hvor grundvandet er særlig truet. Landbrugsministeriet udarbejdede derfor udkast til bekendtgørelse, som kunne danne grundlag for anvendelsen af MFO-ordningen i de pågældende områder.

I et høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkastet anførte Amtsrådsforeningen imidlertid, at ordningen ikke burde gennemføres som en bekendtgørelse, men at den i bekendtgørelsen foreslåede ordning i givet fald burde søges gennemført som en forsøgsordning, idet overvejelser om nye regelsæt for grundvandsbeskyttelsen burde afvente udmøntningen af ledsageforanstaltningerne.

På denne baggrund foreslås det at gennemføre denne del af handlingsplanen inden for rammerne af de nye ledsageforanstaltninger. Det er hensigten at søge det påbegyndte arbejde med identifikation af områderne afsluttet så hurtigt som muligt.

Blandt de tilskudsmuligheder, forordningen åbner mulighed for, vil indsatsen foreløbigt koncentere sig om de støtteformer, der mest effektivt kan bidrage til opfyldelsen af handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget.

Det drejer sig især om tilskud til

- nedsættelse af forbruget af gødning og plantebeskyttelsesmidler, herunder fastholdelse af allerede indførte begrænsninger af forbruget,

- omlægning af agerjord til arealer til ekstensiv græsning og

- 20-årig udtagning af jordbrugsarealer af produktionen (grønbrak) med mulighed for skovtilplantning inden for særlig følsomme grundvandsområder.

Der er principielt mulighed for at yde tilskud til jordbrugere, der gennemfører en produktionsekstensivering ved omlægning til eller opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion. Disse muligheder for tilskud er af systematiske grunde henført til lovens kapitel 7 d, jf. nedenfor pkt. 2I.

Der vil endvidere være mulighed for at opnå støtte til demonstrationsprojekter, der vedrører miljøvenlige produktionsmetoder, hvis projekterne samtidig modtager medfinansiering fra EUGFL. Støtten kan have form af tilskud til initiativer og udstyr til uddannelse og oplysning, der iværksættes af organisationer inden for jordbruget.

Når resultaterne af et pilotprojekt, der er iværksat i overensstemmelse med handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget til undersøgelse af mulighederne for at øge denitrifikationen i engarealer, foreligger, er det hensigten at anvende bestemmelserne i den foreslåede § 20 d i engområder, der opfylder nærmere fastlagte kriterier. Ordningen vil supplere de naturgenopretningsforanstaltninger, som naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for.

Der kan i et vist omfang blive tale om sammenfald mellem lovens foranstaltninger og foranstaltninger efter naturbeskyttelsesloven. Det er derfor hensigten at koordinere administrationen af de to love.

Tilskud til efteruddannelse vedrørende miljøvenlige driftsformer inden for land- og skovbrug ydes allerede efter den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som ændret ved lov nr. 283 af 8. maj 1991, samt lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion, som ændret ved lov nr. 275 af 2. maj 1990. Med den nye forordning vil der i større udstrækning kunne opnås EF-medfinansiering af tilskudsudgifterne.

2 grader Økologiforanstaltninger

For så vidt angår tilskud til økologisk jordbrugsproduktion viderefører lovforslaget de nuværende ordninger, der skal fremme den økologiske fødevareproduktion gennem tilskud til omlægning til økologisk drift og udvikling af økologisk jordbrugsproduktion. Efter lovforslaget videreføres tillige den nationale autorisationsordning samt hjemlen til at fastsætte nationale regler vedrørende animalsk økologisk produktion i perioden, indtil der er gennemført EF-regler herom.

I overensstemmelse med beretningen om en bæredygtig landbrugsudvikling integreres ordningerne i gennemførelsen af EF's landbrug/miljø-program.

Den gældende økologilov, lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion, blev vedtaget af Folketinget i 1987. Loven er ændret ved lov nr. 275 af 2. maj 1990 (udskydelse af lovrevision). Loven er foreslået forlænget uændret, jf. L 157, der er fremsat den 16. december 1992.

Økologilovens formål er at fremme udviklingen af den økologiske jordbrugsproduktion. I følge økologiloven bygger økologisk jordbrug på en målsætning om etablering af stabile og harmoniske driftssystemer, hvor produktionsmetoderne tilrettelægges sådan, at de enkelte driftsgrene kan integreres i et naturligt biologisk kredsløb i mark og stald. Det tilstræbes så vidt muligt at have husdyr på bedrifterne.

I økologiloven er der endvidere fastsat hjemmel til etablering af en offentlig godkendt mærkningsordning for økologiske produkter samt en offentlig kontrolordning vedrørende produktion, markedsføring m.v. af økologiske produkter.

Med RFO 2092/91 er der indført harmoniserede EF-regler vedrørende afgrænsningen af den økologiske produktionsform samt vedrørende produktion, forarbejdning, indførsel, mærkning m.v. af økologiske jordbrugsprodukter og levnedsmidler. De harmoniserede EF-regler om økologisk produktion omfatter indtil videre kun vegetabilsk produktion og vegetabilske produkter. EF-reglerne forventes i løbet af kort tid at blive udbygget med harmoniserede regler vedrørende økologisk animalsk produktion og økologiske animalske produkter.

Efter økologiordningen er der frem til 1. januar 1993 givet tilsagn om omlægningstilskud til 581 jordbrugsbedrifter, der har omlagt til økologisk jordbrugsproduktion, og der er udbetalt ialt ca. 44 mill. kr. til omlægning til økologisk drift. Det gennemsnitlige udbetalte tilskud pr. jordbrugsbedrift udgør således ca. kr. 76.000. Det samlede omlagte areal med tilskud udgjorde pr. 1. januar 1993 14.503 ha.

For så vidt angår udviklingsprojekter til fremme af økologisk jordbrugsproduktion er der frem til den 1. januar 1993 indkommet 422 ansøgninger. Heraf er der givet tilsagn om støtte til 219 projekter. De resterende projekter har enten modtaget afslag, er under behandling, er opgivet af ansøger eller er overført til anden tilskudsordning.

I perioden 1987 - 1. januar 1993 blev der givet tilsagn om støtte til udviklingsprojekter for ca. 98 mill. kr. Spredningen af størrelsen af tilskud er fra 1.000 kr. til ca. 7 mill. kr. Det gennemsnitlige tilskud pr. projekt er ca. kr. 500.000.

Fordeling af det samlede tilskud til de forskellige typer projekter er

18 pct. Indsamling, forarbejdning og afsætning.

21 pct. Undervisning og information.

14 pct. Rådgivning.

47 pct. Forskning og forsøg.

Fristen for indsendelse af ansøgning om omlægningstilskud og udviklingsstøtte udløb den 31. december 1992. Det er hensigten at iværksætte økologidelen af nærværende lovforslag hurtigst muligt efter lovens vedtagelse; samtidig dermed vil den hidtidige, forlængede lov blive ophævet.

Med henblik på at tilvejebringe et grundlag for revisionen af økologiloven har Landbrugsministeriet ladet gennemføre en evaluering af den hidtidige ordning og en analyse af økonomien ved omlægning til økologisk jordbrug. Evalueringen er udført af PLS Consult.

I evalueringen konkluderes bl.a.,

- at økologiloven har levet op til målsætningen om at fremme omlægning til økologisk jordbrug,

- at loven har medvirket til at udbrede den økologiske ide, også ud over kredsen af økologiske jordbrugere,

- at omlægningstilskuddet har været et incitament i overvejelserne om omlægning til økologisk jordbrug,

- at udviklingsstøtten til forskning, forsøg, økologisk konsulenttjeneste og anden informationsaktivitet har sikret en vidensproduktion og -formidling, der har bidraget til at højne økologisk jordbrugs tekniske stade, og

- at der er udbredt tilfredshed med den offentlige kontrolordning vedrørende økologisk produktion og økologiske produkter.

Om de økologiske jordbrugsbedrifters indtjening anføres i evalueringen, at »økologerne kan inddeles i tre lige store grupper, som angiver henholdsvis stigende, faldende eller uændret indtjening efter endt omlægning i forhold til den indtjening, som de pågældende havde før omlægningen. Endda synes evalueringen at vise, at bruttoindtjeningen alt i alt er steget for de økologiske bedrifters vedkommende.«.

Evalueringen konkluderer i øvrigt, at de økologiske jordbrugere har opnået en øget professionalisme, og at økologisk jordbrug har bevæget sig fra uformaliserede afsætningsformer ved stalddørssalg, torve og markeder til formaliserede afsætningskanaler via grossister, salgsselskaber og forarbejdning.

Med hensyn til administrationen af ordningen konkluderer evalueringen, at det er lykkedes at gennemføre en hensigtsmæssig administration, og at Det Økologiske Jordbrugsråd har fungeret hensigtsmæssigt. Evalueringen peger dog på, at der kan være behov for at tilføre rådet øget ekspertise vedrørende afsætning, markedsføring og forarbejdning.

Analysen af økonomien ved omlægning til økologisk jordbrug er gennemført af en arbejdsgruppe nedsat af Landbrugsministeriet. Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter for Statens Husdyrbrugsforsøg, Statens Jordbrugsøkonomiske Institut (formandsskab), Jordbrugsdirektoratet og Statens Planteavlsforsøg samt landskonsulenten for økologisk og biodynamisk jordbrug.

Arbejdsgruppen konkluderer, at de større bedrifter, som hovedsagelig er malkekvægsbedrifter, igennem den seneste årrække har haft et udmærket økonomisk resultat. Resultatet dækker dog over betydelige forskelle mellem bedrifterne. Arbejdsgruppen anfører bl.a.: »Bedrifterne med malkekvæg opnår tilsyneladende et tilfredsstillende og i flere tilfælde et endog meget godt økonomisk resultat under de nuværende produktionsbetingelser, hvor der generelt opnås en betragtelig merpris for den økologiske mælk (op til 35 pct.). Nogle af bedrifterne vil uden de store problemer kunne leve med mindre merpriser. Andre vil med tilpasninger i investeringsomfang eller arbejdsstyrke kunne omstille bedrifterne til de ændrede forhold, da en del af indtjeningen i et vist omfang er benyttet til større og langsigtede investeringer eller ekstra arbejdsindsats. Enkelte af bedrifterne vil imidlertid stå i en situation, hvor det formentlig vil være vanskeligt at gennemføre tilstrækkelige tilpasninger til at kompensere en faldende merpris.«.

Skønnet over tabet ved omlægning er behæftet med stor usikkerhed. Indtjeningsnedgangen varierer betydeligt mellem bedrifter både inden for og mellem driftsformer. Under hensyn hertil finder arbejdsgruppen, at en omlægningsstøtteordning, der er uafhængig af dyretætheden, og som beregnes pr. ha omlagt areal, vil være den fagligt bedst begrundede.

Ved vurderingen af den nødvendige omlægningsstøtte har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i resultaterne fra malkekvægsbedrifterne. Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for et arealtilskud fordelt over 3 år til omlægning på i alt 4.200 kr. pr. ha. Tilskuddet skal kompensere for indtjeningstab i de 2 første år, medens den resterende del af tilskuddet skal kompensere for indtjeningstabet på husdyrprodukter i starten af det 3. år, et vist indkøringstab i forbindelse med driftsomlægningen og en større usikkerhed i den økologiske produktionsform.

Arbejdsgruppen tilslutter sig en fortsættelse af den hidtidige ordning med faldende udbetaling over 3 år. Arbejdsgruppen peger endvidere på det hensigtsmæssige i at koble udbetaling af omlægningstilskud sammen med krav til jordbrugerens uddannelsesmæssige baggrund og dokumentation af driftens økonomiske muligheder for økologisk drift gennem rådgivning.

Endelig vurderer arbejdsgruppen, at omlægninger i den nærmeste fremtid vil foregå inden for mælkesektoren, og at andre økologiske produkter vil blive produceret som supplement på malkekvægsbedrifter. Da markedet for økologiske produkter fortsat er begrænset, er det arbejdsgruppens vurdering at der, alt andet lige, ikke vil ske omlægning til økologisk jordbrug i større omfang i den nærmeste fremtid.

Ved administrationen af den foreslåede fortsættelse af ordningen med støtte til økologisk jordbrug er det hensigten at foretage visse ændringer i forhold til den hidtidige ordning i overensstemmelse med konklusionerne i rapporterne fra Statens Jordbrugsøkonomiske Institut og konsulentfirmaet.

Ordningen med tilskud til omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug agtes fortsat. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut har peget på vanskelighederne ved at beregne omlægningstabet, der varierer meget fra driftsgren til driftsgren og fra bedrift til bedrift. Instituttet anbefaler et samlet omlægningstilskud på ca. 4.200 kr., der fordeles over de tre første år. Tilskuddet foreslås ikke, som efter den hidtidige ordning, differentieret på grundlag af dyreenheder eller lignende. Ved ordningens administration er det hensigten at tage udgangspunkt i anbefalingen, jf. nedenfor.

Et væsentligt kriterium for udmåling af tilskud til miljøvenlige produktionsmetoder er indkomsttabet ved de pågældende metoder. Som det fremgår af rapporterne fra konsulentfirmaet og Jordbrugsøkonomisk Institut har økonomien specielt i veldrevne økologiske mælkeproduktioner været god. På denne baggrund har der ikke hidtil været behov for at yde tilskud ud over omlægningstilskuddet.

Noget tyder imidlertid på, at markedet for økologiske jordbrugsprodukter har nået et mætningspunkt. Under denne forudsætning vil en ønskværdig fortsat forøgelse af den økologiske jordbrugsproduktion påvirke priserne i nedadgående retning.

Omlægningstilskuddet har hidtil været ydet i de 3 første år af den 5-årige forpligtelsesperiode. Det er hensigten fremover at yde tilskud til nye økologiske jordbrugere såvel i den 3-årige omlægningsperiode som i de efterfølgende 2 år. Herved etableres parallelitet mellem forpligtelsesperioden og tilskudsperioden. I lyset af de hidtidige erfaringer, den af Statens Jordbrugsøkonomiske Institut gennemførte analyse, usikkerheden om den fremtidige prisudvikling for økologiske produkter m.v. er det endvidere hensigten at forhøje det samlede omlægningstilskud, der hidtil ialt har udgjort mellem 2.600 kr. og 3.800 kr. pr. hektar. I de statsfinansielle konsekvenser er regnet med et samlet tilskud på 5.000 kr. pr. hektar over en 5-årig periode, uafhængigt af antallet af dyreenheder på bedriften.

For så vidt angår økonomien for producenter, der allerede har gennemført en omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, henvises til det ovenfor anførte. Som nævnt vil en udvidelse af den økologiske produktion kunne medføre faldende priser på markedet for økologiske produkter. Da merpriser af en vis størrelse har betydning for økonomien i den økologiske jordbrugsproduktion, kan denne udvikling medføre indkomsttab. Disse indkomsttab vil i givet fald gennem en ha-præmie kunne kompenseres økologiske jordbrugere, der påtager sig forpligtelsen til fortsat økologisk drift i mindst 5 år.

I de statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget er det derfor lagt til grund, at der vil være behov for at kompensere et begyndende prisfald. Det er skønnet, at der i første omgang kan være behov for et tilskud, der i gennemsnit er af størrelsesordenen 400 kr. pr. ha pr. år, men tilskudsstørrelsen vil afhænge af prisudviklingen.

De årlige bevillinger til økologistøtte fastsættes på finansloven. Skønnes der behov for ændringer heri, kan det ske ved forelæggelse for Finansudvalget.

Det bemærkes, at konsulentfirmaet har peget på, at det ved anvendelsen af et hektartilskud er vigtigt, at tilskudssatsens størrelse sikrer, at tilskuddet hverken kapitaliseres i form af højere jordpriser eller modvirker en professionalisering af sektoren. Konsulentfirmaet anfører endvidere, at det er væsentligt, at tilskuddet ikke bliver så stort, at udbuddet af økologiske produkter stimuleres unødigt meget i forhold til efterspørgslen.

I overensstemmelse med RFO 2078/92 er det muligt for den enkelte bedrift at kumulere tilskud på grundlag af forskellige forpligtelser, hvis disse hver for sig medfører et indkomsttab for jordbrugeren. Økologiske jordbrugere, der påtager sig en yderligere ekstensivering, f.eks. i form af nedsat husdyrgødningsforbrug, vil således, hvis forudsætningerne i øvrigt er opfyldt, kunne opnå tilskud hertil efter den foreslåede § 20 d, stk. 1.

Det bemærkes, at den påtænkte ændring af tilskuddet til omlægning til økologisk jordbrug vil medføre behov for ajourføring af de tilsvarende tilskudssatser under ordningen vedrørende de danske mål 5b-områder.

Med hensyn til udviklingsstøtte er det hensigten at fortsætte administrationen efter de hidtidige retningslinier, idet der dog i overensstemmelse med anbefalingerne i konsulentfirmaets rapport vil blive fokuseret på projekter, der fremmer distributions- og afsætningssystemerne for økologiske produkter. En indsats for at øge afsætningen af økologiske produkter vil kunne modvirke tendensen til prisfald.

Det bemærkes, at en del af udviklingsmidlerne i 1993-1996 forudsættes anvendt i forbindelse med handlingsplanen for forskning i økologisk jordbrug, jf. pkt. 4.c nedenfor.

c. Miljømæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser af den foreslåede anvendelse af ledsageforanstaltningerne i Danmark er vanskelige at beregne med blot nogen præcision, før den administrative gennemførelse af ordningerne, herunder eventuelle områdeafgrænsninger, er fastlagt.

Et hovedsigte i gennemførelsen vil være, at foranstaltningerne på den mest effektive måde skal bidrage til opfyldelse af målsætningerne om en bæredygtig udvikling i landbruget.

Flere af foranstaltningerne har som udgangspunkt et bredt geografisk sigte. Ved en hensigtsmæssig målrettet prioritering af foranstaltningernes anvendelse og/eller ved en målrettet differentiering af tilskudssatser vil det imidlertid være muligt at tilvejebringe grundlaget for en effektiv udnyttelse af foranstaltningerne i særlige områdetyper og i områder, der måtte blive udpeget som prioritetsområder for en indsats, f.eks. i særligt følsomme grundvandsområder og i visse lavbundsområder.

De miljømæssige konsekvenser af de enkelte foranstaltninger vil især være følgende

- Den 20-årige udtagningsordning med plantedække (grønbrak) vil medføre, at der i udtagningsperioden ikke anvendes gødning eller plantebeskyttelsesmidler på de berørte områder eller, hvis arealerne tilplantes, kun i meget begrænset omfang. Der vil blive stillet krav om, at arealerne holdes plantedækket i braklægningsperioden. Ordningen vil således kunne nedbringe kvælstofudvaskningen til samme niveau som for naturarealer. Udtagningen vil endvidere have en positiv betydning for flora og fauna.

- Ekstensivering af jordbrugsdriften gennem nedsat anvendelse af gødnings- og plantebeskyttelsesmidler og omlægning til ekstensiv græsning, samt anvendelse af andre miljøvenlige produktionsmetoder, vil ligeledes bidrage til en reduktion af kvælstofudvaskningen og - afhængigt af de konkrete bestemmelser - have en positiv betydning for flora og fauna.

- Omlægning til økologisk jordbrug vil medføre en vis begrænsning af kvælstofudvaskningen i forhold til det konventionelle jordbrug og en begrænsning af plantebeskyttelsesmiddelanvendelse til enkelte særligt godkendte midler, samt danne basis for en mere artsrig flora og fauna.

- Skovtilplantning vil ligeledes medføre en væsentlig reduktion af kvælstofudvaskningen, ligesom anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på de tilplantede arealer efter en periode vil ophøre. Hertil kommer, at de tilplantede arealer vil kunne tilføre landskabet variation og rekreative værdier, samt skabe tilholdssteder for flora og fauna m.v.

Alt i alt vil ledsageforanstaltningerne, der i perioden 1993 - 1996 skønnes at berøre godt 160.000 ha, medvirke til begrænsning af kvælstofudvaskningen, reduktion af plantebeskyttelsesmiddelforbruget, forøgelse af den landskabelige variation og etablering af bedre levesteder for flora og fauna.

De nærmere regler for ordningerne vil blive udformet på en sådan måde, at de medvirker til øget beskyttelse af grundvandet inden for særligt sårbare områder.

Ledsageforanstaltningernes miljømæssige konsekvenser skal ses i sammenhæng med en række andre forhold, der nedbringer landbrugets påvirkning af det omgivende miljø. Det drejer sig bl.a. om reglerne om sædskifte- og gødningsplaner, gødningsregnskaber, opbevaring og anvendelse af husdyrgødningen, plantebeskyttelsesmiddelkurser og -journaler, udtagningen, især uden for omdriften, inden for rammerne af markedsordningen med støtte til producenter af visse markafgrøder samt en forventet vis marginalisering af landbrugsjord. Under markedsordningen forventes ca. 230.000 ha braklagt. Ledsageforanstaltningerne forventes anvendt på ca. 160.000 ha. Alt i alt vil godt 14 pct. af det samlede dyrkede areal blive berørt af disse ordninger.

d. Lovforslagets beskæftigelsesmæssige virkninger

Det er ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse af forslagets beskæftigelsesmæssige virkninger. Ved ekstensivering o. lign. er der tale om tilskud, der skal tilskynde til omlægning af driftsformen. De beskæftigelsesmæssige konsekvenser vil bero på de valgte driftsformer. Tilskud til tilplantning og skovforbedring medfører en direkte beskæftigelse i forbindelse med anlægsaktiviteten. På længere sigt skal der tages hensyn til, at den afledte beskæftigelse ved skovdriften vil være begrænset sammenlignet med beskæftigelsesvirkningen af den landbrugsproduktion, der kunne have været på arealet.

Den ændrede arealanvendelse kan forventes at medføre, at der sker en øget udnyttelse af det åbne land til fritidsaktiviteter med deraf følgende beskæftigelsesmuligheder. Der er i øvrigt efter loven mulighed for at yde tilskud til investeringer med henblik på landboturisme og lignende på de enkelte bedrifter efter ordningen med tilskud til forbedringsplaner.

4. Lovforslagets statsfinansielle virkninger

På finansloven for 1993 er optaget følgende udgifter og indtægter vedrørende ledsageforanstaltningerne

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Udgifter 4,6 58,5 97,7 129,3 Indtægter - 22,9 42,9 59,1 --------------------------------------------------------------------- I alt 4,6 35,6 54,8 70,2 ---------------------------------------------------------------------

De statsfinansielle virkninger af lovforslaget udgør følgende (eksklusiv udgifter til administration)

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Udgifter 1,0 78,2 150,0 238,6 Indtægter 2,8 33,7 70,6 117,8 --------------------------------------------------------------------- I alt -1,8 44,5 79,4 120,8 ---------------------------------------------------------------------

I forhold til det indbudgetterede på finansloven for 1993 medfører lovforslaget følgende nettomerudgifter

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Nettomerudgift -6,4 8,9 24,6 50,6 ---------------------------------------------------------------------

Disse nettomerudgifter modsvares af tilsvarende nettobesparelser under hovedkonto § 24.23.05, underkontiene 50 og 60, samt anvendelse af uudnyttede genbevillingsbeløb fra § 24.23.01.10. Skovforbedrende foranstaltninger. Endvidere medgår i 1996 et beløb på 11,5 mill. kr. fra Landbrugsministeriets lovreserve under § 24.11.79.74.

a. Skovbrugsforanstaltninger - Kapitel 7

Det forventes, at der årligt ydes tilskud til tilplantning af 1.800 ha skov på privatejede landbrugspligtige arealer, i 1993 dog 600 ha. Ved udgiftsskønnet er det forudsat, at løvtræandelen vil udgøre halvdelen af det tilplantede areal. Inklusiv tilskuddet til beplantningspleje skønnes det gennemsnitlige tilskud pr. ha at udgøre 19.900 kr. Heraf udgør 13.150 kr. tilskud til nytilplantning, inklusiv efterbedring, og 6.750 kr. tilskud til beplantningspleje. Det er endvidere forudsat, at en fjerdedel af tilplantningerne etableres det år, hvor tilsagnet om tilskud gives, mens resten etableres året efter. Det er beregningsteknisk forudsat, at tilplantningstilskuddet udbetales i to rater, mens plejetilskuddet udbetales med en femtedel årligt i fem år efter tilplantningen.

Tilskud til skovforbedrende foranstaltninger omfatter en række foranstaltninger i det private skovbrug. Behovet skønnes at udgøre ca. 10 mill. kr. pr. år.

Skovbrugsforanstaltningerne forudsættes at træde i kraft 1. juli 1993.

I tabel 1 er vist udgifter til skovbrugsforanstaltningerne og i tabel 1a den tilhørende aktivitetsoversigt.

Tabel 1. Skovbrugsforanstaltninger. Udgifter til tilskud.

(Skovtilplantning, tilskud til pleje vedr. skovtilplantning og skovforbedrende foranstaltninger).

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Forventede udbetalinger (1993 FL-niveau) Tilsagn ---------------------------------- 1993 1994 1995 1996 Efter 1996 --------------------------------------------------------------------- 1993 18,0 0 7,8 4,1 0,8 5,3 1994 47,8 9,3 19,0 3,4 16,1 1995 45,8 7,3 19,0 19,5 1996 45,8 7,3 38,5 --------------------------------------------------------------------- I alt 157,4 0 17,1 30,4 30,5 79,4 --------------------------------------------------------------------- Heraf finanslov 0 17,1 30,4 17,2 79,4 Heraf dækkes af gen- bevillingssaldo fra § 24.23.01.10 - - 13,3 - --------------------------------------------------------------------- Medfinansiering fra EUGFL 0 7,0 13,7 13,7 38,2 --------------------------------------------------------------------- Øget bevilling i forhold til FL 93 4,7 15,6 - --------------------------------------------------------------------- Tabel 1a. Skovbrugsforanstaltninger. Aktivitetsoversigt: --------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- A. Tilskud (mill. kr.): 1. Skovtilplantning og pleje deraf 0 7,1 20,4 20,5 2. Skovforbedrende foranstaltninger - 10,0 10,0 10,0 Tilskud i alt 0 17,1 30,4 30,5 B. Antal tilskudsmodtagere (etaper): 1. Skovtilplantning og pleje deraf 0 39 148 242 2. Skovforbedrende foranstaltninger - 330 330 330 Antal tilskudsmodtagere (etaper) i alt 0 369 478 572 C. Tilskud pr. modtager (1.000 kr.): 1. Skovtilplantning og pleje deraf 0 182 138 85 2. Skovforbedrende foranstaltninger - 30 30 30 Tilskud pr. modtager (etaper) i alt 0 53 48 48 ---------------------------------------------------------------------

Tilsagnsrammen for finansåret 1993 på 18,0 mill. kr. optages ved tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling for 1993, mens tilsagnsrammerne for de efterfølgende finansår optages ved tekstanmærkning på de årlige finanslovsforslag. Der søges adgang til overførsel af en ikke udnyttet del af tilsagnsrammen og udbetalingsrammen til efterfølgende finansår.

Der søges endvidere adgang til, at den uudnyttede del af genbevillingssaldoen for den hidtidige ordning vedrørende skovforbedrende foranstaltninger, jf. § 24.23.01.10, også vil kunne benyttes til dækning af de kommende års udgifter til skovbrugsforanstaltninger. Denne regulering vil blive indarbejdet på senere års forslag til tillægsbevillingslov, når størrelsen af den uudnyttede del af genbevillingssaldoen under den hidtidige ordning nærmere kan opgøres. På nuværende tidspunkt skønnes, at 13,3 mill. kr. af genbevillingssaldoen ikke vil blive udnyttet under den hidtidige ordning, hvilket forhold er indarbejdet i tabel 1.

Udbetalingsrammerne i tabel 1 er optaget på finansloven for 1993 under § 24.23.05.55. Disse udbetalingsrammer vil på forslag til tillægsbevillingslov for 1993 og følgende års finanslove blive overført til en ny hovedkonto § 24.23.04. Skovbrugsforanstaltninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, underkonto 10. Skovbrugsforanstaltninger. Det i tabel 1 viste øgede bevillingsbehov i forhold til finansloven for 1993 modsvares af besparelser på konto § 24.23.05.50. Konsekvenserne indarbejdes på efterfølgende bevillingslove.

EF's medfinansiering vil udgøre 50 pct. af de medfinansieringsberettigede udgifter til tilsagn givet efter 1. juli 1993.

Indtægterne er på finansloven for 1993 budgetteret under § 24.23.05.70. På forslaget til tillægsbevillingslov for 1993 overføres bevillingsbeløbene til den nye hovedkonto § 24.23.04, underkonto 30. Refusion fra EFs Landbrugsfond.

b. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - Kapitel 7 b

Udgiftsskønnet vedrørende ekstensiv jordbrugsproduktion er baseret på en forventning om, at ca. 130.000 ha gradvist vil blive omfattet af ekstensiv dyrkning i årene 1993-1996 med et årlig gennemsnitlig tilskud på 1.250 kr. pr. ha. Foranstaltningerne omfatter tilskud til begrænset forbrug af gødning og i sammenhæng hermed tilskud til ikke at anvende plantebeskyttelsesmidler, samt tilskud til at omlægge agerjord til ekstensiv græsning, hvor der ikke anvendes gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Udgiftsskønnet er endvidere baseret på en forventning om, at ca. 20.000 ha vil blive omfattet af den 20-årige udtagningsordning med et årlig gennemsnitlig tilskud på 1.650 kr. pr. ha.

De nye miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger forudsættes at træde i kraft 1. juli 1993.

I tabel 2 er vist udgifter til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og i tabel 2a den tilhørende aktivitetsoversigt.

Tabel 2. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Udgifter til tilskud.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Forventede udbetalinger (1993 FL-niveau) Tilsagn ------------------------------------ 1993 1994 1995 1996 Efter 1996 --------------------------------------------------------------------- 1993 46,7 1,0 45,7 45,7 45,7 215,3 1994 59,3 1,0 58,3 58,3 298,5 1995 92,5 1,0 91,5 613,5 1996 1,0 1,0 - --------------------------------------------------------------------- I alt 199,5 1,0 46,7 105,0 196,5 1.127,3 --------------------------------------------------------------------- Heraf finanslov 1,0 46,7 105,0 196,5 1.127,3 --------------------------------------------------------------------- Medfinansiering fra EUGFL 0,5 23,2 52,5 98,2 563,7 --------------------------------------------------------------------- Øget bevilling i forhold til FL 93 -3,6 0,6 22,1 84,4 ---------------------------------------------------------------------

Tabel 2a. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Aktivitetsoversigt

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- A. Tilskud (mill. kr.): 1. Udtagningsordning - 8,3 16,5 33,0 2. Ekstensiv jordbrugsproduktion - 37,5 87,5 162,5 3. Demonstrationsprojekter 1,0 1,0 1,0 1,0 Tilskud i alt 1,0 46,7 105,0 196,5 B. Antal tilskudsmodtagere (etaper): 1. Udtagningsordning - 500 1.000 2.000 2. Ekstensiv jordbrugsproduktion - 3.000 7.000 13.000 3. Demonstrationsprojekter 1 1 1 1 Antal tilskudsmodtagere (etaper) i alt 1 3.501 8.001 15.001 C. Tilskud pr. modtager (1.000 kr.): 1. Udtagningsordning - 16,5 16,5 16,5 2. Ekstensiv jordbrugsproduktion - 12,5 12,5 12,5 3. Demonstrationsprojekter 1.000 1.000 1.000 1.000 D. Hektar i alt: 1. Udtagningsordning 0 5.000 10.000 20.000 2. Ekstensiv jordbrugsproduktion 0 30.000 70.000 130.000 3. Demonstrationsprojekter 50 50 50 50 I alt 50 35.050 80.050 150.050 ---------------------------------------------------------------------

Tilsagnsrammen for finansåret 1993 på 46,7 mill. kr. optages ved tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling for 1993, medens tilsagnsrammerne for de efterfølgende finansår optages ved tekstanmærkning på de årlige finanslovsforslag. Der søges adgang til overførelse af en ikke udnyttet del af tilsagnsrammen og udbetalingsrammen til efterfølgende finansår.

Af tilsagnsrammen på 46,7 mill. kr. i 1993 skønnes det, at 8,3 mill. kr. vil blive anvendt til ordningen med udtagning af jordbrugsarealer, 37,5 mill. kr. til ordningen med ekstensiv jordbrugsproduktion, og 1 mill. kr. til demonstrationsprojekter af betydning for miljøvenlig jordbrugsproduktion. Tilsagnsrammen vedrørende udtagning af jordbrugsarealer svarer til 1. års udbetaling. Tilsagnsrammen vedrørende ekstensiv jordbrugsproduktion svarer ligeledes til 1. års udbetaling.

Udbetalingsrammerne i tabel 2 er optaget på finansloven for 1993 under § 24.23.05.59. Disse udbetalingsrammer vil på tillægsbevillingslov for 1993 og følgende års finanslove blive overført til en ny hovedkonto § 24.23.04. Skovbrugsforanstaltninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, underkonto 20. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det i tabel 2 viste bevillingsbehov i forhold til finansloven for 1993 modsvares af besparelser på underkontiene 50 og 60. Konsekvenserne indarbejdes på efterfølgende finanslove.

EF's medfinansiering vil udgøre 50 pct. af de medfinansieringsberettigede udgifter.

Indtægterne er på finansloven for 1993 budgetteret under § 24.23.05.70. På forslaget til tillægsbevillingslov for 1993 overføres bevillingsbeløbene til den nye hovedkonto § 24.23.04, underkonto 30. Refusion fra EFs Landbrugsfond.

c. Økologiforanstaltninger - Kapitel 7 d

Omlægningstilskuddet forudsættes at udgøre ialt 5.000 kr. pr. ha over en 5-årig periode, her fordelt med 4.200 kr. i de første tre år og 400 kr. om året i de sidste to år.

Endvidere indføres mulighed for at yde hektartilskud til jordbrugere, der opretholder den økologisk produktionsmetode. Som grundlag for beregningen af de statsfinansielle konsekvenser er taget udgangspunkt i et gennemsnitligt beløb på 400 kr. pr. ha pr. år, jf. pkt. 3.b. ii. 2I, i en 5-årig periode.

Budgetteringsforudsætningerne for omlægningstilskuddet til økologisk jordbrugsproduktion er 2.500 ha pr. år. For hektartilskuddet er budgetteringsforudsætningen ca. 13.000 ha i 1993 og 20.000 ha pr. år i 1994-96.

Ordningen omfatter i øvrigt tilskud til økologiskeudviklingsprojekter. Det forudsættes, at 6 mill. kr. årligt vil blive anvendt til udviklingsstøtte i forbindelse med en 5-årig handlingsplan for forskning i økologisk jordbrug.

I tabel 3 er vist udgifter til økologiforanstaltninger og i tabel 3a den tilhørende aktivitetsoversigt.

Tabel 3. Økologiforanstaltninger. Udgifter til tilskud.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Forventede udbetalinger (1993 FL-niveau) Tilsagn ------------------------------------ 1993 1994 1995 1996 Efter 1996 --------------------------------------------------------------------- Udestående tilsagn pr. 31. dec. 1992 14,4 18,8 7,3 Tilsagnsgivning: 1993 34,2 21,4 11,8 10,8 1,0 1,0 1994 31,8 22,2 11,8 9,1 2,0 1995 26,2 19,5 11,5 10,8 1996 26,0 17,5 23,6 --------------------------------------------------------------------- I alt 132,6 40,2 41,3 42,1 39,1 37,4 --------------------------------------------------------------------- Heraf finanslov 27,0 41,3 42,1 39,1 29,6 Heraf genbevilling (TB) 13,2 7,8 --------------------------------------------------------------------- Medfinansiering fra EUGFL 5,3 8,7 10,3 11,8 9,4 --------------------------------------------------------------------- Øget bevilling i forhold til FL 93 14,6 14,6 11,6 --------------------------------------------------------------------~

Tabel 3a. Økologiforanstaltninger.

Aktivitetsoversigt

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- A. Tilskud (mill. kr.): 1. Udviklingsprojekter 20,3 15,5 19,0 14,5 2. Demonstrationsprojekter m.v. 1,5 2,5 4,0 4,5 3. Omlægning 13,2 15,3 11,1 12,1 4. Opretholdelse af økologisk drift 5,2 8,0 8,0 8,0 Tilskud i alt 40,2 41,3 42,1 39,1 B. Antal tilskudsmodtagere (rater): 1. Udviklingsprojekter 75 70 70 65 2. Demonstrationsprojekter m.v. 3 8 13 18 3. Omlægning 400 425 300 275 4. Opretholdelse af økologisk drift 500 780 825 950 Antal tilskudmodtagere (rater) i alt 978 1.283 1.208 1.308 C. Tilskud pr. modtager (1.000 kr.): 1. Udviklingsprojekter 271 221 271 223 2. Demonstrationsprojekter m.v. 500 313 308 250 3. Omlægning 33 36 37 44 4. Opretholdelse af økologisk drift 10 10 10 8,4 Tilskud pr. modtager i alt 41 32 35 30 ---------------------------------------------------------------------

De i tabel 3 nævnte tilsagnsbeløb omfatter årets tilsagn om udviklingsstøtte samt 1. års virkningen af omlægningstilskuddet og tilskuddet til opretholdelse af den økologiske produktionsmetode.

Det bemærkes, at ændringer i tilsagnsrammerne i tabellen i forhold til tilsagnsrammerne på finansloven for 1993 skyldes forhøjelsen af det samlede omlægningstilskud samt indførelsen af tilskuddet til opretholdelse af den økologiske produktionsmetode.

Tilsagnsrammen for finansåret 1993 vedrørende økologiforanstaltninger optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 1993, ved at tilsagnsrammen på tekstanmærkning nr. 14 ad § 24.23.25 ændres fra 30,0 mill. kr. til 34,2 mill. kr. Tilsagnsrammerne for efterfølgende finansår optages ved tekstanmærkning på de årlige finanslove. Der søges adgang til overførsel af ikke udnyttede tilsagns- og udbetalingsrammer til efterfølgende finansår.

Tekstanmærkningen til de årlige finanslove vedrørende økologiforanstaltningerne vil endvidere blive udformet således, at den indeholder en bemyndigelse til på forslag til lov om tillægsbevilling at forhøje tilsagnsrammen med et beløb, der svarer til genanvendelse af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn hidrørende fra den nuværende økologilov nr. 363 af 10. juni 1987. Uudnyttede tilsagnsrammer og udbetalingsrammer under økologiloven vil således blive overført til finansiering af økologiforanstaltninger i medfør af lovforslaget. På finansloven for 1993 er ordningen budgetteret under § 24.23.25. omfattende tilsagns- og udbetalingsrammer dækkende både økologiloven og lovforslaget. Den eksisterende adgang til overførsel af en ikke udnyttet del af tilsagnsrammen og udbetalingsrammen søges videreført.

Udestående tilsagn pr. 31. december 1992 vedrører den gældende økologilov. Tilsagnsrammen vedrørende 1993 omfatter såvel tilsagn i medfør af den gældende økologilov for så vidt angår ansøgninger indkommet inden 31. december 1992 som tilsagn i medfør af lovforslaget samt tilsagn i medfør af lovforslag L 157 om midlertidig forlængelse af den gældende økologilov, der blev fremsat den 16. december 1992.

Det i tabel 3 viste øgede bevillingsbehov i forhold til finansloven for 1993 modsvares af besparelser under hovedkonto § 24.23.05. Konsekvenserne indarbejdes i efterfølgende bevillingslove.

EF's medfinansiering udgør 50 pct. af tilskuddene til omlægning til og opretholdelse af økologisk produktionsmetode inden for de medfinansieringsberettigede maksimumsbeløb. Medfinansieringen omfatter desuden tilskud til demonstrationsprojekter, uddannelseskurser og praktikantophold af betydning for økologisk jordbrugsproduktion. Tilskuddet skønnes at udgøre 3,5-4,5 mill. kr. årligt.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

I tabel 4 og 5 er vist oversigter over merudgifter m.v. ved administrationen af ordningerne. Merudgifterne i forhold til det på finansloven for 1993 indbudgetterede udgør henholdsvis 1,6, 1,6, 1,5 og 1,6 mill. kr. i 1993-96. Heraf udgør lønsum henholdsvis 0,6, 0,8, 1,0, og 1,1 mill. kr., svarende til 1,8, 2,5, 3,5, og 3,5 årsværk.

Tabel 4. Statens øgede personalebehov.

--------------------------------------------------------------------- Årsværk 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Jordbrugsdirektoratet 4,8 4,3 4,3 3,3 Plantedirektoratet 0,3 0,5 0,5 0,5 Veterinærdirektoratet 1,0 1,0 1,0 1,0 --------------------------------------------------------------------- Statens øgede personalebehov i alt (årsværk) 6,1 5,8 5,8 4,8 ---------------------------------------------------------------------

Tabel 5. Statens øgede udgifter til administration.

--------------------------------------------------------------------- 1993 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Personaleudgifter Jordbrugsdirektoratet 1,5 1,3 1,3 1,0 Plantedirektoratet 0,1 0,2 0,2 0,2 Veterinærdirektoratet 0,3 0,3 0,3 0,3 --------------------------------------------------------------------- I alt (lønsum) 1,9 1,8 1,8 1,5 --------------------------------------------------------------------- Øvrige driftsudgifter Jordbrugsdirektoratet 6,5 3,2 2,7 2,5 Plantedirektoratet 0,1 0,1 0,1 0,1 Veterinærdirektoratet 0,1 0,1 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------------- I alt 6,7 3,4 2,9 2,7 --------------------------------------------------------------------- Administrative merudgifter i alt 8,6 5,2 4,7 4,2 ---------------------------------------------------------------------

a. Skovbrugsforanstaltninger

EF's skovbrugsforanstaltninger administreres af Jordbrugsdirektoratet. Idet foranstaltningerne udvides med et tilskud til pleje af de tilplantede arealer, er der på finansloven for 1993 indbudgetteret yderligere 0,5 AC årsværk til arbejdet hermed. Merudgifter til EDB, information m.v. udgør 0,7 mill. kr. i 1993 og 0,3 mill. kr. pr. år i de følgende år.

b. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger administreres i dag af Jordbrugsdirektoratet. Administrationen vil fortsætte som hidtil suppleret med de nye foranstaltninger i forbindelse med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af tilskud m.v. under de nuværende ordninger samt til arbejdet med de nye foranstaltninger, er der på finansloven for 1993 indbudgetteret yderligere 3,8 årsværk i 1993, 2,8 årsværk i 1994, 1,8 årsværk i 1995 og 0,8 årsværk i 1996. Som følge af at handlingsplanens grundvandsbeskyttelse nu er omfattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, vil antallet af tilskudssager blive forøget. Dette nødvendiggør yderligere 1 årsværk i 1995 og fremefter.

Merudgifter til EDB, information m.v. udgør 5,0 mill. kr. i 1993, 2,6 mill. kr. i 1994, 2,1 mill. kr. i 1995 og 1,9 mill. kr. i 1996.

c. Økologiforanstaltninger

Administrationen af økologiforanstaltningerne vil fortsat være henlagt til Jordbrugsdirektoratet, som ligeledes fungerer som sekretariat for Det Økologiske Jordbrugsråd, der nedsættes i medfør af bemyndigelsen i § 20 j i lovforslaget.

Administrationen af den gældende økologilov kræver 4,0 årsværk, fordelt på 2,0 AC og 2,0 HK. Som følge af at der indføres et hektartilskud til opretholdelse af den økologiske produktionsmetode, vil antallet af tilskudssager bliver mere end fordoblet. Dette nødvendiggør yderligere 1 AC-årsværk, således at der anvendes ialt 5 årsværk til administration af økologiforanstaltningerne.

Merudgifter til EDB, information m.v. udgør 0,8 mill. kr. i 1993 og 0,3 mill. kr. i de følgende år.

Autorisation og kontrol med økologireglerne udføres af henholdsvis Plantedirektoratet, Veterinærdirektoratet, Levnedsmiddelstyrelsen og de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder.

Plantedirektoratet varetager autorisation og kontrol af de primære jordbrugsbedrifter samt af virksomheder, der producerer og/eller forhandler økologisk planteformeringsmateriale, foderstoffer og gødning.

I forbindelse med lovforslaget er der behov for en udvidelse af kontrollen med arealstøtten. Hertil skønnes at medgå 0,5 årsværk og øvrige driftsudgifter på ca. 0,1 mill. kr. pr. år ved fuldt gennemslag.

Veterinærdirektoratet varetager den centrale administration af registrering og kontrol med virksomheder, der forarbejder, importerer eller markedsfører økologiske levnedsmidler. På den enkelte virksomhed udøves kontrollen af den myndighed, som udøver den løbende kontrol efter levnedsmiddellovgivningen.

I tilslutning til ikrafttrædelsen af RFO 2092/91 om økologisk produktionsmetode i landbruget pålægges Veterinærdirektoratet en række yderligere administrative opgaver. Ekstraopgaverne skønnes at medføre behov for yderligere 1 AC årsværk i Veterinærdirektoratet og øvrige driftsudgifter på ca. 0,1 mill. kr. pr. år.

d. Kontrolforanstaltninger

Skovbrugsforanstaltningerne har hidtil været underkastet en 100 pct. kontrol, der foretages af de sagkyndige konsulenter. Jordbrugsdirektoratet gennemfører stikprøvekontrol.

Kontrollen af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger vil blive henlagt til Plantedirektoratet, Landbrugstilsynet, der foruden kontrollen med sædskifte- og gødningsplaner varetager kontrolopgaver for arealrelaterede tilskudsordninger, herunder ordningen med støtte til producenter af visse markafgrøder.

Der forventes ikke at være væsentlige meromkostninger forbundet med kontrollen af de nye tilskudsordninger, da denne kontrol i videst muligt omfang integreres i Plantedirektoratets nuværende kontrolfunktioner. De tidligere afsatte årsværk på 2,0 til kontrol med den 5-årige udtagningsordning forventes fremover at indgå i denne integrerede kontrol.

6. Amts- og primærkommuner

Lovforslaget vil ikke have udgifts- eller personalemæssige konsekvenser for amts- og primærkommunerne.

7. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

8. Høring

Lovforslaget har været forelagt for Akademirådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Skovforening, Danske Husmandsforeninger, De Danske Landboforeninger, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det Danske Hedeselskab, Det Økologiske Jordbrugsråd, Forbrugerrådet, Friluftsrådet og Kommunernes Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2

Med ændringen får landbrugsministeren hjemmel til, inden for lovforslagets område, at fastsætte de bestemmelser, herunder bestemmelser om kontrol og tilsyn, der er nødvendige til gennemførelse af de pågældende EF-bestemmelser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 3

Til den foreslåede § 19

I stk. 1 nævnes de foranstaltninger, hvortil der kan ydes tilskud til private ejere af jordbrugsarealer. Der ydes ikke tilskud til staten, amts- og primærkommuner, kirker og præsteembeder. Som anført i de almindelige bemærkninger vil det uden for lovens rammer være muligt at opnå EF-medfinansiering af offentlige myndigheders skovrejsning.

Landbrugsministeren bemyndiges til at fastlægge de nærmere regler for hver enkelt af tilskudsordningerne i § 19, stk. 1. Under forbehold af EF-Kommissionens godkendelse er det hensigten at tilrettelægge hver enkelt tilskudsordning som beskrevet nedenfor.

Til den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1

De gældende bestemmelser vedrørende tilskud til etablering af skov på landbrugspligtige arealer foreslås videreført.

Det er dog hensigten at gøre det en betingelse for tilskud, at hver enkelt sammenhængende skovtilplantning udgør mindst to hektar. Den hidtidige regel om, at der ikke ydes tilskud til de første to hektar af hver enkelt sammenhængende skovtilplantning, bortfalder. Det bemærkes, at kravet til løvtræandel ved pålæg af fredskovpligt øges, jo mindre skoven er.

Efter ordningen kan der ydes tilskud til etablering af skov på landbrugspligtige arealer i privat eje. Tilskuddet gradueres, så der udbetales større tilskud til løvskov end til nåleskov. Endvidere gradueres tilskuddet, så der for områder, der i regionplanlægning er udpeget som skovrejsningsområder, udbetales et større tilskud end for andre områder. Der ydes normalt ikke tilskud i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Tilskudsprocenterne fastsættes af landbrugsministeren. Det er hensigten at fastsætte tilskuddene inden for følgende maksima

I skovrejsningsområder

- 75 pct. for løvtræstilplantninger og etablering af ydre skovbryn,

- 60 pct. for nåletræstilplantninger.

I øvrige områder

- 50 pct. for løvtræstilplantninger og etablering af ydre skovbryn,

- 40 pct. for nåletræstilplantninger.

Etableres tilplantningen i sammenhæng med en eksisterende fredsskov, hvis arrondering derved forbedres, kan fredsskovens areal medregnes i opgørelsen af, om minimumskravet på to hektar er opfyldt. Den hidtidige minimumgrænse for tilskudsgrundlaget påtænkes dog opretholdt. Der ydes ikke tilskud til etablering med henblik på dyrkning af energiskov, prydvækster, pyntegrønt, juletræer og lignende, ligesom der ikke ydes tilskud til etablering, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlig myndighed. Det er en betingelse for tilskud, at arealerne pålægges fredskovspligt. Hvis landbrugspligten eller fredskovspligten ophæves inden 20 år efter tilplantningen, skal tilskuddet som efter de hidtidige regler betales tilbage med tillæg af renter. Tilskuddet dækker en del af udgifterne til etableringen af skov, herunder lønudgifter til fremmed arbejdskraft, leje af materiel, køb af planter, frø og materialer samt udgifter ved projektering og gennemførelse af etableringen.

Der stilles krav om etablering af ydre skovbryn fortrinsvis bestående af løvtræer og buske. Det er en betingelse for tilskud, at etableringen sker i overensstemmelse med en forstligt forsvarlig tilplantningsplan. En sagkyndig konsulent, der er udpeget efter lovens § 21, skal attestere planens forstlige forsvarlighed. Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om arealstørrelse og placering, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg og -sammensætning.

Til den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 2

Tilskud til pleje af tilplantede arealer er et nyt tilskudselement.

Tilskuddet til tilplantning vil blive beregnet på grundlag af de dokumenterede udgifter. Af administrative og kontrolmæssige grunde vil tilskuddet til plejen udgøre standardbeløb, der fastsættes på grundlag af de vurderede gennemsnitlige omkostninger på landsbasis. Tilskuddet til pleje kan derfor udgøre varierende andele af de faktiske omkostninger og i enkelte tilfælde være større end disse. Det samlede tilskud til tilplantning og pleje vil dog ikke i noget tilfælde overstige de faktiske omkostninger.

Tilskud udbetales for skovarealer, hvortil der er ydet tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 1. Tilskuddet skal bidrage til dækning af udgifterne til de tilplantede arealers pleje i de første fem år efter tilplantningen. Tilskuddet vil blive udbetalt i rater. Tilskuddet skal, ligesom tilskuddet til etablering af skoven, betales tilbage med tillæg af renter, hvis landbrugspligten eller fredskovspligten ophæves inden 20 år, jf. forslagets § 19, stk. 3.

Til den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 3

Med lovforslaget optages regler om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Ansøgninger i henhold til lov nr. 194 af 29. marts 1989 om skovforbedrende foranstaltninger, senest ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, skulle indgives senest den 31. december 1992.

Tilskuddet foreslås som hidtil ydet til forbedring af eksisterende private skove. Der ydes tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, herunder udtynding og udrensning, erstatning af visse lavtproducerende bevoksninger med andre bevoksninger, etablering af løvskovbælter til forebyggelse af skovbrand og stormfald, etablering af skovveje, gravning og oprensning af grøfter og udarbejdelse af driftsplaner.

De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte løn, leje af maskiner, planter og materialer. Tilskuddet kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt inden for fastsatte beløbsgrænser.

Der ydes ikke tilskud til almindelig pleje eller til foranstaltninger med henblik på dyrkning af energiskov, prydvækster, pyntegrønt, juletræer og lignende. Foranstaltninger, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlig myndighed, er heller ikke tilskudsberettiget.

Efter den hidtidige tilskudsordning kunne der kun ydes tilskud een gang til samme ejer inden for 3 år. Endvidere var der en nedre grænse for de tilskudsberettigede omkostninger på 20.000 kr, dog 3.000 kr. for driftsplaner, en øvre grænse på 200.000 kr. samt øvre grænser for de enkelte foranstaltninger.

Endelig blev tilskuddet nedtrappet for skovarealer over 50 ha, således at der ikke ydedes tilskud, hvis modtageren ejede over 150 ha.

Ved den kommende administration af ordningen er det hensigten, at nedtrapningen af tilskuddet efter arealstørrelse skal bortfalde. Der vil blive fastsat et mindstebeløb for de tilskudsberettigede omkostninger på 3.000 kr. pr. ansøgning og en øvre grænse på 200.000 kr. pr. skovejer for ansøgninger inden for en 3-års periode. Endvidere fastsættes øvre grænser for de tilskudsberettigede omkostninger for de enkelte foranstaltninger.

Hvis de afsatte midler på finansloven viser sig at være utilstrækkelige, vil mindre skovarealer blive prioriteret forud for større skovarealer. Prioriteringskriterierne fastlægges i givet fald efter høring af det rådgivende udvalg, der nedsættes efter § 19, stk. 4.

I forbindelse med tilskud til afhjælpning af ekstraordinære skader, der skyldes storm, tørke, insektangreb eller lignende, er det hensigten efter en konkret vurdering at give mulighed for at fravige de almindelige beløbsgrænser og tidsfrister.

Til den foreslåede § 19, stk. 4

I medfør af § 8 i den hidtidige skovforbedringslov har landbrugsministeren nedsat et sagkyndigt udvalg, som var rådgivende i sager af større betydning efter loven.

I forbindelse med tilskudsordningens indføjelse i nærværende lov er det hensigten at udvide udvalgets opgave til rådgivning om faglige og administrative forhold omfattende alle de omhandlede skovbrugsforanstaltninger.

Til § 1, nr. 5

Til den foreslåede § 20 d

Det foreslås, at landbrugsministeren bemyndiges til at yde tilskud til ekstensiv jordbrugsproduktion, herunder opretholdelse af ekstensiv driftsform, andre miljøvenlige produktionsmetoder, udtagning af jordbrugsarealer i 20 år (grønbrak) samt demonstrationsprojekter af betydning for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Ordningen vedrørende andre miljøvenlige produktionsmetoder tænkes iværksat, når resultatet af det pilotprojekt vedrørende denitrifikation i engarealer, der er omtalt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.b.ii.lI, foreligger.

Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om tilskudsordningernes gennemførelse og administration.

Reglerne for gennemførelse af tilskudsordningerne for ekstensiv jordbrugsproduktion og udtagning af jordbrugsarealer tænkes fastlagt således, at administration og kontrol af ordningerne kan tilrettelægges rationelt og i koordination primært med bestemmelserne om sædskifte- og gødningsplaner m.v. i jordbruget. Det er hensigten af administrative grunde at fastsætte en minimumsstørrelse for det areal, der kan ansøges om tilskud til.

Ansøgning om tilskud indsendes til Jordbrugsdirektoratet. Kan ansøgningen imødekommes, giver Jordbrugsdirektoratet tilsagn om tilskud på betingelser, der anføres i tilsagnet.

Satserne for tilskuddet til de enkelte foranstaltninger vil blive fastsat under hensyntagen til det påførte indkomsttab og med henblik på at opnå den forudsatte tilslutning til ordningerne.

Bestemmelsen i stk. 3 giver mulighed for at målrette anvendelsen af foranstaltningerne til særlige områder eller områdetyper. Dette kan eksempelvis ske ved at begrænse anvendelsen af foranstaltninger til særlige områder eller områdetyper eller ved at differentiere tilskuddene i relation til sådanne områder eller områdetyper. Regler herom fastsættes af landbrugsministeren. En eventuel identifikation af særlige områder vil tage udgangspunkt i den regionale planlægning. Retningslinier for identifikationen udstedes af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren. Områderne vil kunne endeligt fastlægges i lands- eller regionplanlægningen i overensstemmelse med gældende planlægningsprocedurer, jf. lov om planlægning.

Med forbehold af EF-Kommissionens godkendelse tænkes de enkelte tilskudsordninger iøvrigt tilrettelagt efter følgende retningslinier

1. Ekstensiv jordbrugsproduktion

Til den videre opfølgning af handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget foreslås indført tilskud til foranstaltninger, der kan bidrage til en reduktion i kvælstofudvaskningen og forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Det drejer sig om

a) tilskud til begrænset forbrug af gødning på agerjorder og varige græsarealer, og i sammenhæng hermed tilskud for ikke at anvende plantebeskyttelsesmidler på agerjorder,

b) tilskud til at omlægge agerjorder til ekstensiv græsning, hvor der ikke anvendes gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Tilskud til omlægning til og opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion, der er en ekstensiveringsforanstaltning under RFO 2078/92, er af systematiske grunde henført til det foreslåede kapitel 7 d.

Ifølge RFO 2078/92 kan der ikke ydes tilskud til arealer, som er omfattet af en fællesskabsordning med udtagning af landbrugsarealer, der anvendes til non-food produktion.

Der er endvidere for tiden ikke mulighed for at opfylde udtagningskravet i fællesskabsordningen med støtte til producenter af visse markafgrøder (RFO 1765/92) gennem påtagelse af forpligtelser under de her foreslåede ordninger eller under den tidligere 5-årige udtagningsordning.

Ifølge RFO 1765/92 skal Rådet imidlertid vedtage regler for udtagning af arealerne på mere permanent basis inden den 30. juni 1993. I den forbindelse er det hensigten fra dansk side at arbejde for en koordinering af gennemførelsen af reglerne i RFO 1765/92 og i ledsageforanstaltningerne, således at udtagning uden for omdriften efter RFO 1765/92 i størst mulig grad medvirker til opnåelse af de mål, der er sigtet med de to ledsageforanstaltninger.

ad a. Begrænsning af forbruget af gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Tilskud foreslås ydet til jordbrugere, der påtager sig i en periode på 5 dyrkningsår at dyrke agerjorder (omdriftsarealer) og varige græsarealer (uden for omdriften) ekstensivt, således at den tilførte mængde kvælstof- og fosforgødning er nedsat i forhold til det behov, der er opgjort i sædskifte- og gødningsplanerne.

For agerjorder, hvor tilførslen af kvælstof- og fosforgødning er nedsat, kan jordbrugeren opnå et forhøjet tilskud ved at påtage sig ikke at anvende plantebeskyttelsesmidler. Plantedirektoratet vil dog efter ansøgning kunne meddele tilladelse til anvendelsen i påkrævede, konkrete tilfælde.

ad b. Omlægning af agerjorder til ekstensiv græsning.

Tilskud ydes til jordbrugere, der påtager sig i en periode på 5 dyrkningsår ikke at anvende agerjorder til andet end græsning og slæt. Arealerne kan dog af hensyn til naturen og landskabet anvendes til småbeplantninger, mindre vildtremiser og lignende. Arealerne skal i vækstsæsonen forud for den ekstensive græsning have været dyrket i omdrift, have været udtaget af produktionen med offentlig støtte eller være omlagt fra omdriftsarealer til græsningsarealer i henhold til en aftale indgået under ordningen med tilskud i miljøfølsomme områder.

Det vil ikke blive tilladt at vande eller at tilføre disse arealer mineralsk eller organisk gødning. Det er dog tilladt at gødske i forbindelse med etablering af græsarealerne. Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler, medmindre der udtrykkeligt er meddelt tilladelse fra Plantedirektoratet.

2. Udtagning af jordbrugsarealer i 20 år (grønbrak).

Der indføres en tilskudsordning, som skal tilskynde jordbrugere til en langsigtet udtagning af jordbrugsarealer af hensyn til miljøet, primært beskyttelse af grundvandet. Ordningen vil derfor især være af interesse i områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Tilskud ydes til jordbrugere, der påtager sig i en periode på 20 dyrkningsår at tage jord ud af jordbrugsproduktionen. Hvis den enkelte jordbruger yderligere påtager sig at give offentligheden adgang til de udtagne arealer ud over hvad følger af andre regler, vil dette kunne afspejles i fastsættelsen af tilskuddet. Arealerne vil kunne plejes ved græsning af bedriftens dyr på betingelse af, at dette ikke giver anledning til produktionsstigninger.

I overensstemmelse med ordningens miljømæssige sigte vil der være mulighed for etablering af skov på arealerne. Der vil kunne ydes tilplantningstilskud hertil efter reglerne i lovforslagets § 19.

Udtagne arealer kan ikke anvendes til dyrkning af energiskov, prydvækster, pyntegrønt, juletræer eller anden vegetabilsk produktion.

Sker der skovtilplantning på arealerne, vil udtagningstilskuddet blive reguleret under hensyn til værditilvæksten på arealerne.

I det omfang der ikke etableres skov på arealerne, er det hensigten at fastsætte følgende regler for arealerne

Der kan med de begrænsninger, der følger af anden lovgivning, etableres biotoper og naturområder.

Der vil blive stillet krav om, at arealerne holdes dækket med vegetation, eksempelvis græsmarksplanter, træer og buske. Arealerne må ikke vandes eller tilføres mineralsk eller organisk gødning. Det vil dog blive tilladt at gødske i forbindelse med etablering af vegetationen.

Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler på disse arealer, med mindre der udtrykkeligt er meddelt tilladelse fra Plantedirektoratet.

Til § 1, nr. 8

Som omtalt under de almindelige bemærkninger er der gennemført en evaluering af den hidtidige ordning med støtte til økologisk jordbrugsproduktion. På baggrund af evalueringens positive konklusioner om ordningens virkning foreslås det, at landbrugsministeren som hidtil kan yde støtte til økologisk jordbrugsproduktion.

Til den foreslåede § 20 i, stk. 3

Da det er vanskeligt at skønne over omfanget af aktiviteter for det enkelte år, er det hensigten, at der på de årlige bevillingslove fastsættes en hjemmel til at overføre en ikke-udnyttet del af tilsagns- og udbetalingsrammen til senere finansår.

Til den foreslåede § 20 j

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1 og 4, i den nuværende økologilov nr. 363 af 10. juni 1987, dog således at Rådet suppleres med en repræsentant for Sundhedsministeriet. Endvidere suppleres Rådet med en repræsentant for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Landbrugsraadet. Sidstnævnte repræsentant indsættes i Rådet med henblik på at tilføre det øget ekspertise vedrørende afsætning, markedsføring og forarbejdning, således som anbefalet i evalueringen af ordningen.

Til den foreslåede § 20 k

Sammen med den foreslåede bestemmelse i § 20 1, stk. 1 og 2, svarer bestemmelsen til den del af § 2, stk. 3, i økologiloven, der vedrører tilskudsregler samt regler vedrørende autorisation, kontrol med produktion, markedsføring, opbevaring, transport, mærkning, distribution og detailsalg af økologiske varer.

Til den foreslåede § 20 l, stk. 1 og 2

Efter bestemmelserne bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte regler om autorisation eller registrering samt kontrol af jordbrugsbedrifter og andre virksomheder, der er omfattet af økologireglerne. Endvidere bemyndiges landbrugsministeren til at fastsætte nationale regler vedrørende økologisk jordbrugsproduktion og regler vedrørende økologiske levnedsmidler i det omfang, som disse ikke er fastlagt i RFO 2092/91.

Det Økologiske Jordbrugsråd vil blive konsulteret i samme omfang som hidtil.

Virksomheder, der ønsker at tilberede eller importere økologiske levnedsmidler, skal efter de gældende regler anmeldes til den levnedsmiddelkontrolmyndighed, som iøvrigt er godkendelsesmyndighed for virksomheden. Efter anmeldelsen besigtiger godkendelsesmyndigheden virksomheden og fastsætter derefter de konkrete vilkår, som er nødvendige for at sikre, at virksomheden overholder de generelle betingelser for økologiske levnedsmidler, herunder reglerne i RFO 2092/91.

Til den foreslåede § 20 l, stk. 3, 4 og 5

Det foreslås, at der hjemles mulighed for at indføre brugerbetaling i forbindelse med den autorisation og kontrol, der udføres af Plantedirektoratet eller anden myndighed, der er udpeget til varetagelse af kontrol eller tilsyn med produktion og markedsføring af økologisk produktion, i lighed med hvad der gælder i en række andre ordninger.

Bestemmelsen åbner således mulighed for at opkræve gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter ved enkeltstående ekspeditioner som f.eks. autorisation og registrering af jordbrugsbedrifter og virksomheder, som er omfattet af stk. 1 og 2. Disse jordbrugsbedrifter og virksomheder kan i henhold til bestemmelsen også pålægges afgifter til hel eller delvis dækning af udgifterne ved tilsyn foretaget i medfør af regler udstedt med hjemmel i stk. 1 og 2.

Indtil videre er det ikke hensigten at opkræve brugerbetaling.

For så vidt angår bestemmelsen i det foreslåede stk. 5 vil kravenes opståen og størrelse normalt ikke kunne give anledning til tvivl. Opgørelsen af kravene vil blive foretaget af en offentlig myndighed.

Til § 1, nr. 9

Bestemmelsen vedrørende fastsættelse af regler om klageadgang udvides til også at omfatte afgørelser truffet af amtsrådet efter § 20 a, stk. 1.

Til § 1, nr. 10

Bestemmelsen åbner mulighed for, at landbrugsministeren efter forhandling med de berørte parter kan henlægge opgaver til andre offentlige institutioner. Tilsvarende bestemmelser findes i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. og lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød. De kommunale levnedsmiddelkontrolenheder forudsættes som hidtil at varetage kontrollen på de virksomheder, hvor enhederne i forvejen varetager kontrollen i henhold til levnedsmiddellovgivningen.

Til § 1, nr. 13, 14 og 15

Da de nye foranstaltninger i loven medfinansieres af EUGFL's Garantisektion, der også finansierer EF's markedsordninger, afpasses bestemmelserne om kontrol og straf til bestemmelserne herom i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Til § 2

Da iværksættelsen af lovforslagets foranstaltninger kræver EF-Kommissionens godkendelse af lovforslaget og dets gennemførelsesbestemmelser og af de tilhørende programmer, jf. pkt. 2.b i de almindelige bemærkninger, foreslås det, at landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Til § 4

Med forslaget ophæves lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, idet tilskudsordningen er foreslået indføjet i lov om forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Med forslaget ophæves lov om økologisk jordbrugsproduktion, idet ordningen til fremme af økologisk jordbrugsproduktion m.v. er foreslået indføjet i lov om forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

§ 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til private ejere af jordbrugsarealer til

1) skovtilplantning af landbrugspligtige arealer, hvorpå der tinglyses fredskovspligt,

2) pleje af de tilplantede arealer og

3) foranstaltninger til forbedring af eksisterende skove, herunder afhjælpning af ekstraordinære skader, der skyldes storm, tørke, insektangreb eller lignende.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger, herunder betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, fradrag for indtægter ved foranstaltningernes gennemførelse, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud efter stk. 1, nr. 1 og 2, hvis landbrugspligten eller fredskovspligten på de tilplantede arealer ophæves inden 20 år efter tilplantningen.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan nedsætte et udvalg til at rådgive om faglige og administrative forhold af væsentlig betydning for de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud efter stk. 1 til foranstaltninger, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at gennemføre.

§ 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til private ejere af jordbrugsarealer til

1) skovtilplantning af landbrugspligtige arealer, hvorpå der tinglyses fredskovspligt,

2) pleje af de tilplantede arealer og

3) foranstaltninger til forbedring af eksisterende skove, herunder afhjælpning af ekstraordinære skader, der skyldes storm, tørke, insektangreb eller lignende.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger, herunder betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, fradrag for indtægter ved foranstaltningernes gennemførelse, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud efter stk. 1, nr. 1 og 2, hvis landbrugspligten eller fredskovspligten på de tilplantede arealer ophæves inden 20 år efter tilplantningen.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan nedsætte et udvalg til at rådgive om faglige og administrative forhold af væsentlig betydning for de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud efter stk. 1 til foranstaltninger, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at gennemføre.

§ 20. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i § 19, stk. 1, nævnte tilskud.«

4. I kapitel 7 b affattes kapiteloverskriften således

»Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger«.

5. § 20 d affattes således

» § 20 d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

1) ekstensiv jordbrugsproduktion,

2) anvendelse af andre produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne og bevarelse af naturen og landskabet,

3) udtagning af jordbrugsarealer af produktionen i 20 år og

4) demonstrationsprojekter af betydning for miljøvenlig jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger, herunder hvilke foranstaltninger og ansøgere der er omfattet af stk. 1, betingelser for tilskud, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger i særlige områder eller områdetyper, herunder at en ordning alene anvendes i særlige områder eller områdetyper.«

6. § 20 e affattes således

» § 20 e. Tilsagn om tilskud efter § 20 d kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i § 20 d, stk. 1, nævnte tilskud.«

7. I § 20 f ændres »nedsættelse, omlægning« til: »miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger«.

8. Efter kapitel 7 c indsættes som kapitel 7 d

»Kapitel 7 d

Støtte til økologiforanstaltninger

§ 20 l. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om produktion af økologiske jordbrugsprodukter. Landbrugsministeren kan herunder fastsætte regler om autorisation af og kontrol med økologiske jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om virksomheders forarbejdning, behandling, opbevaring, mærkning, transport, salg og indførsel af økologiske jordbrugsprodukter, herunder levnedsmidler, og om autorisation eller registrering samt kontrol af sådanne virksomheder.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan tilbagekalde en autorisation meddelt på grundlag af regler fastsat efter § 20 l, stk. 1, hvis vilkårene for autorisation ikke overholdes.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at der skal opkræves afgifter og gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifterne ved autorisation, administration og kontrol af regler fastsat efter stk. 1 og 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 5. Statslige myndigheder har udpantningsret for afgifter og gebyrer efter stk. 4.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om renter ved for sen indbetaling af afgifter og gebyrer og om opkrævning af særlige gebyrer ved påkrav for skyldige ydelser.«.

9. I § 23, stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og § 20 a, stk. 1«.

10. I § 23 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter § 20 l. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for varetagelsen af disse opgaver. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om adgang til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

11. § 26, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b, 7 c og 7 d bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis den miljøvenlige jordbrugsforanstaltning ikke gennemføres, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse, eller

5) hvis tilskudsmodtager tilsidesætter sine pligter efter regler udstedt i medfør af §§ 20 i og 20 l eller efter Rådets forordning om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter.«.

12. I § 26, stk. 4, indsættes efter »tilbagebetales«: »med tillæg af renter. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom«.

13. § 27 affattes således

» § 27. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behøring legitimation adgang uden retskendelse til bedrifter og virksomheder, der har opnået tilsagn om støtte efter loven, eller som er autoriseret, registreret eller kontrolleret i medfør af § 20 l, stk. 1 eller 2. På tilsvarende måde har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Virksomhedernes eller bedrifternes indehavere eller forpagtere og de i virksomhederne eller på bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.«.

14. I § 27 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Den, der iøvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, der overtræder § 27, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

15. I § 27 a indsættes som stk. 6, 7 og 8

» Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«.

§ 20 i. Landbrugsministeren kan yde tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger der er omfattet af stk. 1, øvrige betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i stk. 1 nævnte tilskud.

§ 20 j. Landbrugsministeren nedsætter et økologisk jordbrugsråd til at fremme, følge og vurdere udviklingsmulighederne for en dansk økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Det Økologiske Jordbrugsråd består af 1 repræsentant for henholdsvis Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Landbrugsraadet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for rådet. Rådet kan supplere sig med særlig sagkyndige.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter Det Økologiske Jordbrugsråds forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening af Rådet.

§ 20 k. I spørgsmål, der vedrører de i § 20 i, stk. 1 og 2, nævnte områder, indhenter landbrugsministeren en udtalelse fra Det Økologiske Jordbrugsråd.

§ 20 l. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om produktion af økologiske jordbrugsprodukter. Landbrugsministeren kan herunder fastsætte regler om autorisation af og kontrol med økologiske jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om virksomheders forarbejdning, behandling, opbevaring, mærkning, transport, salg og indførsel af økologiske jordbrugsprodukter, herunder levnedsmidler, og om autorisation eller registrering samt kontrol af sådanne virksomheder.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan tilbagekalde en autorisation meddelt på grundlag af regler fastsat efter § 20 l, stk. 1, hvis vilkårene for autorisation ikke overholdes.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at der skal opkræves afgifter og gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifterne ved autorisation, administration og kontrol af regler fastsat efter stk. 1 og 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 5. Statslige myndigheder har udpantningsret for afgifter og gebyrer efter stk. 4.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om renter ved for sen indbetaling af afgifter og gebyrer og om opkrævning af særlige gebyrer ved påkrav for skyldige ydelser.«

9. I § 23, stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og § 20 a, stk. 1«.

10. I § 23 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter § 20 l. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for varetagelsen af disse opgaver. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om adgang til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

11. § 26, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a, 7 b, 7 c og 7 d bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis den miljøvenlige jordbrugsforanstaltning ikke gennemføres, jf. §§ 20 c og 20 d,

4) hvis foranstaltninger efter § 20 g ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte plan for aktivitetens gennemførelse, eller

5) hvis tilskudsmodtager tilsidesætter sine pligter efter regler udstedt i medfør af §§ 20 i og 20 l eller efter Rådets forordning om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter.«

12. I § 26, stk. 4, indsættes efter »tilbagebetales«: »med tillæg af renter. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom«.

13. § 27 affattes således

» § 27. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation adgang uden retskendelse til bedrifter og virksomheder, der har opnået tilsagn om støtte efter loven, eller som er autoriseret, registreret eller kontrolleret i medfør af § 20 l, stk. 1 eller 2. På tilsvarende måde har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Virksomhedernes eller bedrifternes indehavere eller forpagtere og de i virksomhederne eller på bedrifterne beskæftigede personer har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.«

14. I § 27 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, der overtræder § 27, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

15. I § 27 a indsættes som stk. 6, 7 og 8

» Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«

§ 20. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i § 19, stk. 1, nævnte tilskud.«.

4. I kapitel 7 b affattes kapiteloverskriften således

»Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger«.

5. § 20 d affattes således

» § 20 d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

1) ekstensiv jordbrugsproduktion,

2) anvendelse af andre produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne og bevarelse af naturen og landskabet,

3) udtagning af jordbrugsarealer af produktionen i 20 år og

4) demonstrationsprojekter af betydning for miljøvenlig jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger, herunder hvilke foranstaltninger og ansøgere, der er omfattet af stk. 1, betingelser for tilskud, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de i stk. 1 nævnte tilskudsordninger i særlige områder eller områdetyper, herunder at en ordning alene anvendes i særlige områder eller områdetyper.«.

6. § 20 e affattes således

» § 20 e. Tilsagn om tilskud efter § 20 d kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i § 20 d, stk. 1, nævnte tilskud.«.

7. I § 20 f ændres »nedsættelse, omlægning« til: »miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger«.

8. Efter kapitel 7 c indsættes som kapitel 7 d

»Kapitel 7 d

Støtte til økologiforanstaltninger

§ 20 i. Landbrugsministeren kan yde tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1, øvrige betingelser for tilskud, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede, samt om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter fordelingen af det på den årlige finanslov fastsatte beløb til de i stk. 1 nævnte tilskud.

§ 20 j. Landbrugsministeren nedsætter et økologisk jordbrugsråd til at fremme, følge og vurdere udviklingsmulighederne for en dansk økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Det Økologiske Jordbrugsråd består af 1 repræsentant for henholdsvis Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Landbrugsraadet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for rådet. Rådet kan supplere sig med særlige sagkyndige.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter Det Økologiske Jordbrugsråds forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening af Rådet.

§ 20 k. I spørgsmål, der vedrører de i § 20 i, stk. 1 og 2, nævnte områder, indhenter landbrugsministeren en udtalelse fra Det Økologiske Jordbrugsråd.

Ingen

Nr LSF 190

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og om ophævelse af lov om økologisk jordbrugsproduktion og lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

Fremsat af landbrugsministeren (Bjørn West)

den 10. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 10. juni 1993

Lov nr. 474 af 30/06/1993