1992 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER

Bilag 1

I dette bilag er optaget Justitsministeriets notat om konsekvenserne af ikrafttræden af lov om ægteskabets retsvirkninger i forhold til gældende grønlandsk ret

Kapitel 1 i den danske lov om ægteskabets retsvirkninger foreslås sat stort set uændret i kraft. §§ 1-5, der vedrører ægtefællernes rettigheder og pligter overfor hinanden, antages at svare til retsopfattelsen i Grønland. I §§ 7 og 8 gives der i modsætning til gældende grønlandsk ret Rigsombudsmanden kompetence til at pålægge den ene ægtefælle at overlade den anden ægtefælle brugen af løsøre og til at fastsætte underholdsbidrag til ægtefælle og børn under samlivsophævelse. § 11 om ægtefællernes ret til hver især på begges ansvar at indgå visse retshandler må antages at stemme med den praksis, der gælder i grønlandske ægteskaber. § 12 om fratagelse af retten efter § 11 ved misbrug er en ny bestemmelse i Grønland, og den vil - som i Danmark - næppe blive meget brugt. § 13 om en ægtefælles varetagelse af den andens anliggender ved fravær eller sygdom antages at stemme med grønlandsk sædvane.

§ 1

Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 8. marts 1991, sættes i kraft for Grønland med følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

2. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den brugsberettigede ægtefælle kan kræve sig indsat i besiddelsen af det omhandlede løsøre i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7, § 15, i lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984.«

3. I § 8, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

4. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Misbruger ægtefællen den ret, der tilkommer ham efter § 11, kan Rigsombudsmanden på den anden ægtefælles begæring fratage ham denne.«

5. § 12, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke gøres gældende mod godtroende tredjemand, medmindre den registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

6. I § 13 ændres »statsamtets« til: »Rigsombudsmandens«, og i § 20 ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

7. I § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, ændres »tinglæsning« til: »registrering«.

8. § 37 affattes således

»§ 37. Ægtepagt må for at blive gyldig registreres. Landsdommeren fastsætter forskrifter om registreringer og kundgørelse.«

9. § 39, stk. 1, affattes således

»Begæring om bosondring indgives til retten på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller i mangel af bopæl opholder sig. Har den anden ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til retten på det sted, hvor andrageren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende ret.«

10. § 39, stk. 2, udgår.

11. I § 39, stk. 3, ændres »skifteretten« 2 steder til: »retten«, og i § 40, stk. 1, ændres »Skifteretten« til: »Retten«.

12. § 40, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rettens beslutning kan indbringes for landsretten.«

13. I § 41 ændres »skiftelovens kap. 6« til: »kapitel 6«.

14. § 43 affattes således

»§ 43. Den indkomne begæring om bosondring bliver ved rettens foranstaltning at anmelde til registrering efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

15. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6

Om skifte ved separation og skilsmisse m.v.

§ 1

Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 8. marts 1991, sættes i kraft for Grønland med følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

2. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den brugsberettigede ægtefælle kan kræve sig indsat i besiddelsen af det omhandlede løsøre i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7, § 15, i lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984.«

3. I § 8, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

4. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Misbruger ægtefællen den ret, der tilkommer ham efter § 11, kan Rigsombudsmanden på den anden ægtefælles begæring fratage ham denne.«

5. § 12, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke gøres gældende mod godtroende tredjemand, medmindre den registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

6. I § 13 ændres »statsamtets« til: »Rigsombudsmandens«, og i § 20 ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

7. I § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, ændres »tinglæsning« til: »registrering«.

8. § 37 affattes således

»§ 37. Ægtepagt må for at blive gyldig registreres. Landsdommeren fastsætter forskrifter om registreringer og kundgørelse.«

9. § 39, stk. 1, affattes således

»§ 39. Begæring om bosondring indgives til retten på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller i mangel af bopæl opholder sig. Har den anden ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til retten på det sted, hvor andrageren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende ret.«

10. § 39, stk. 2, udgår.

11. I § 39, stk. 3, ændres »skifteretten« 2 steder til: »retten«, og i § 40, stk. 1, ændres »Skifteretten« til: »Retten«.

12. § 40, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rettens beslutning kan indbringes for landsretten.«

13. I § 41 ændres »skiftelovens kap. 6« til: »kapitel 6«.

14. § 43 affattes således

»§ 43. Den indkomne begæring om bosondring bliver ved rettens foranstaltning at anmelde til registrering efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

15. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6

Om skifte ved separation og skilsmisse m.v.

§ 1

Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 8. marts 1991, sættes i kraft for Grønland med følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

2. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den brugsberettigede ægtefælle kan kræve sig indsat i besiddelsen af det omhandlede løsøre i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7, § 15, i lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984.«

3. I § 8, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

4. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Misbruger ægtefællen den ret, der tilkommer ham efter § 11, kan Rigsombudsmanden på den anden ægtefælles begæring fratage ham denne.«

5. § 12, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke gøres gældende mod godtroende tredjemand, medmindre den registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

6. I § 13 ændres »statsamtets« til: »Rigsombudsmandens«, og i § 20 ændres »statsamtet« til: »Rigsombudsmanden«.

7. I § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, ændres »tinglæsning« til: »registrering«.

8. § 37 affattes således

»§ 37. Ægtepagt må for at blive gyldig registreres. Landsdommeren fastsætter forskrifter om registreringer og kundgørelse.«

9. § 39, stk. 1, affattes således

»Begæring om bosondring indgives til retten på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller i mangel af bopæl opholder sig. Har den anden ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til retten på det sted, hvor andrageren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende ret.«

10. § 39, stk. 2, udgår.

11. I § 39, stk. 3, ændres »skifteretten« 2 steder til: »retten«, og i § 40, stk. 1, ændres »Skifteretten« til: »Retten«.

12. § 40, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rettens beslutning kan indbringes for landsretten.«

13. I § 41 ændres »skiftelovens kap. 6« til: »kapitel 6«.

14. § 43 affattes således

»§ 43. Den indkomne begæring om bosondring bliver ved rettens foranstaltning at anmelde til registrering efter reglerne om registrering af ægtepagter, jf. § 37.«

15. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6

Om skifte ved separation og skilsmisse m.v.

Kapitel 2 er ligeledes overført stort set uændret. Princippet i § 15 om formuefællesskab har vundet anerkendelse i praksis som delingsnorm ved skifte, og de udslag af formuefællesskabet, som udgør begrænsninger i rådigheden over egen bodel (§ 16, jf. §§ 17-19), må antages at være en præcisering af den grønlandske retstilstand.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves §§ 40-42 i lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves §§ 40-42 i lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves §§ 40-42 i lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse.

Kapitel 3 om gældsansvaret er overført uden ændringer. Princippet om, at hver ægtefælle hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje for forpligtelser, er anerkendt i retspraksis.

I kapitel 4 er §§ 28-36 overført uden ændringer. Praksis med hensyn til oprettelse og godkendelse af ægtepagter i Grønland har været i overensstemmelse med de danske regler. Bestemmelserne om skilsmissesæreje i §§ 28-28 b - der er trådt i kraft i Danmark den 1. oktober 1990 - er nye i Grønland. § 37 om registrering af ægtepagter er formuleret således, at den kan indpasses i det særlige grønlandske registreringssystem.

§ 3

Stk. 1. Loven finder tillige anvendelse over for ægtefæller, der har indgået ægteskab inden lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ægtepagter, der i overensstemmelse med de hidtidige regler er oprettet før lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed uden registrering, for så vidt de ikke strider imod lovens krav til indhold og form.

Stk. 3. Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven finder tillige anvendelse overfor ægtefæller, der har indgået ægteskab inden lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ægtepagter, der i overenstemmelse med de hidtidige regler er oprettet før lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed uden registrering, for så vidt de ikke strider imod lovens krav til indhold og form.

Stk. 3. Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget skal ses på baggrund dels af de udkast til anordninger om ikrafttræden for Grønland af myndighedsloven og ægteskabsloven, som Justitsministeriet har udarbejdet, og dels af det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om rettens pleje i Grønland. Alle forskrifterne forudsættes sat i kraft samtidig, den 1. juli 1993. Formålet med de foreslåede love og anordninger er i videst mulig omfang at skabe retsenhed mellem dansk og grønlandsk ret. Denne retsenhed tilvejebringes i det foreliggende lovforslag ved, at den danske lov om ægteskabets retsvirkninger sættes i kraft for Grønland med visse ændringer og tilføjelser, som er nødvendiggjort af de særlige grønlandske forhold.

2. Der har hidtil ikke været lovgivet om ægteskabets retsvirkninger i Grønland, og spørgsmålet om ikrafttrædelse af den danske retsvirkningslov har været overvejet i en årrække.

I begyndelsen af halvtredserne gik man ud fra, at familieorganisationen i Grønland og opfattelsen af de retlige relationer inden for familien var ret afvigende fra forholdene i Danmark. Man ønskede derfor ikke at sætte den danske lov i kraft, før der var foretaget en mere indgående undersøgelse af den grønlandske families forhold.

Resultatet af disse undersøgelser, der blev gennemført på foranledning af det grønlandske lovudvalg, fremkom i 1963 i en rapport om familiens organisation og økonomiske administration. Konklusionen af denne undersøgelse var, at der ikke ville være store betænkeligheder ved at indføre den danske lovs regler om den økonomiske administration i forholdet mellem ægtefællerne og over for kreditorerne, og det fremgik, at tanken om ligedeling var ved at vinde indpas. For kernefamiliens vedkommende ville gennemførelsen af den danske lovs regler delvis betyde en lovfæstelse af gældende sædvaner og delvis tillade fortsættelse af bestående skikke. En lovgivning koncentreret om de to ægtefæller kunne imidlertid skabe vanskeligheder for retsanvendelsen i det forholdsvis store antal tilfælde, hvor ægteparret begyndte ægteskabet med at være en del af en større økonomisk enhed, storfamiliehusstanden.

Siden undersøgelsens afslutning er udviklingen gået i retning af større udbredelse af kernefamilierne og tilbagegang af storfamilierne.

Arbejdet med at sætte den danske lov om ægteskabets retsvirkninger i kraft for Grønland blev stillet i bero, da der i 1969 blev nedsat et nyt ægteskabsudvalg, der skulle arbejde med revision af denne lovgivning. Ægteskabsudvalget afgav i 1974 en betænkning om formueordningen (nr. 716/1974), men først i 1990 er enkelte af betænkningens forslag til lovændringer blevet gennemført.

Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 blev der således indført ændringer i reglerne om særeje med virkning fra den 1. oktober 1990. Samtidig blev kravet om godkendelse af ægtepagter ophævet. Ved de nye regler åbnes der mulighed for, at ægtefæller kan fastsætte at en bestemmelse om særeje kun skal gælde, hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse, men ikke i tilfælde af dødsfald.

De centrale bestemmelser i den danske retsvirkningslov stemmer i det væsentlige overens med den hidtidige praksis i Grønland. Der er imidlertid behov for, at disse sædvaner og skikke lovfæstes, ligesom også de ovenfor omtalte nyeste ændringer foreslås gennemført i grønlandsk ret. I et notat, der er medtaget som bilag til lovforslaget, er der redegjort for, hvordan dette lovforslag forholder sig til gældende grønlandsk sædvaneret.

3. Man har overvejet - i stedet for det forliggende lovforslag - at foreslå, at der i den gældende danske lov om ægteskabets retsvirkninger optages en bemyndigelse til ved kongelig anordning at sætte denne lov i kraft for Grønland, eventuelt med visse ændringer. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet de særlige grønlandske forhold nødvendiggør en del ændringer og tilføjelser til den danske lov, bl.a. som følge af, at der ikke er nogen skiftelov i Grønland. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde et særskilt lovforslag om ikraftsætelse af retsvirkningsloven i Grønland. Man agter imidlertid ved eventuelle kommende revisioner af retsvirkningslovens at medtage anordningshjemmel, således at man på en enkel måde kan sætte ændringer af loven i kraft for Grønland.

4. Lovforslaget er søgt udarbejdet således, at der fremover i videst mulig omfang skal gælde ensartede regler i Danmark og Grønland. De væsentligste afvigelser består i, at reglerne i den danske skiftelovs kapitel 6 om skifte ved separation og skilsmisse foreslås indføjet i den grønlandske retsvirkningslov. I kapitlet om skifte foreslås tillige indsat en særlig bestemmelse, der tager sigte på de særlige bodelingsproblemer, der kan opstå, når en ægtefælle fraflytter en grønlandsk storfamilie. Der henvises til bemærkninger til forslagets § 60.

I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser omtales i hovedsagen bestemmelser, der afviger fra de tilsvarende regler i den danske retsvirkningslov.

5. Et lovudkast har tidligere været forelagt for Rigsombudsmanden, Landsdommeren i Grønland og det tidligere Grønlandsministerium. Ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag er der bl.a. på baggrund af høringssvarene foretaget forskellige ændringer i forhold til det oprindelige udkast.

6. Lovforslaget skønnes ikke at ville få administrative eller økonomiske konsekvenser af nævneværdig betydning. Det skyldes, at lovforslaget i vid udstrækning er en lovfæstelse af grønlandsk sædvaneret.

7. Lovforslaget har været til høring i Statsministeriet, (Grønlandsafdelingen), Kirkeministeriet, Rigsombudsmanden i Grønland, Landsdommeren i Grønland og Grønlands hjemmestyre.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge den gældende grønlandske ægteskabslovs § 77 a, stk. 3, er det retten, der træffer bestemmelse om, at den ene ægtefælle skal overlade den anden brug af løsøre under samlivsophævelse. Efter den gældende danske lov træffes afgørelsen af statsamtet. Det foreslås i overensstemmelse med udtalelser fra Rigsombudsmanden og Landsdommeren, at ordningen for Grønland bringes i overensstemmelse med den danske retstilstand, således at sådanne afgørelser træffes administrativt af Rigsombudsmanden.

Til nr. 2

§ 3

Stk. 1. Loven finder tillige anvendelse over for ægtefæller, der har indgået ægteskab inden lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ægtepagter, der i overensstemmelse med de hidtidige regler er oprettet før lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed uden registrering, for så vidt de ikke strider imod lovens krav til indhold og form.

Stk. 3. Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

§ 7, stk. 3, ændres således, at der sker henvisning til den grønlandske retsplejelovs bestemmelse om umiddelbare fogedforretninger.

Til nr. 3

På baggrund af udtalelser fra Landsdommeren og Rigsombudsmanden foreslås det, at der i overensstemmelse med den danske ordning skal ske administrativ fastsættelse af bidrag i tilfælde, hvor samlivet mellem ægtefællerne er ophævet på grund af uoverensstemmelse.

Til nr. 4

I § 12, stk. 1, foreslås, at det er Rigsombudsmanden, der skal træffe afgørelse i sager om at fratage en ægtefælle adgangen til at indgå visse retshandler på begge ægtefællers vegne. Efter den danske lov træffes afgørelsen af statsamtet.

Til nr. 5

§ 12, stk. 3, er afpasset det særlige grønlandske registreringssystem for ægtepagter.

Til nr. 6

Det præciseres, at statsamtsfunktioner i Grønland varetages af Rigsombudsmanden.

Til nr. 7

Ændringerne er en konsekvens af forskellen mellem det danske tinglysningssystem og det grønlandske registreringssystem.

Til nr. 8

§ 37 om registrering af ægtepagter er formuleret med henblik på tilpasning til det særlige grønlandske registreringssystem for ægtepagter.

Til nr. 9-10

§ 38 i kapitel 5 om bosondring svarer til grønlandske praksis om, hvornår bosondring kan kræves, og de formelle regler i kapitlet er tilpasset grønlandsk retspleje.

Den danske skiftelovs kapitel 6 er i hovedsAgen anvendelig også i Grønland. Herved lovfæstes den almindelige opfattelse om, at det som udgangspunkt er rigtigst at dele lige, men at en skævdeling kan være rimelig, hvis opretholdelse af hjemmet eller erhvervet kræver det. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Efter 2. behandling den 16. marts 1993

§ 39 er tilpasset den grønlandske retspleje, der ikke stiller krav om skriftlig form ved henvendelse til retten.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet begrebet skifteretten sædvanligvis ikke anvendes i Grønland.

Til nr. 12

I bestemmelsen er henvisningen til den danske retsplejelov udeladt.

Til nr. 13

I § 41 henvises til kapitel 6 i denne lov, i stedet for den danske skiftelovs kapitel 6.

Til nr. 14

Bestemmelsen er tilpasset det særlige grønlandske registreringssystem for ægtepagter.

Til nr. 15

Den danske lovs kapitel 6 om indtegning af ægtepagter er udeladt, idet forslaget til § 37 som foran anført giver landsdommeren hjemmel til at give forskrifter om registrering og kundgørelse af ægtepagter.

I stedet foreslås den danske skiftelovs kapitel 6 om skifte ved opløsning af ægteskab i levende live indført, idet der ikke i Grønland findes en særlig skiftelov. De danske skifteregler er stort set i overensstemmelse med gældende grønlandsk sædvane.

Det er skiftelovens §§ 64-70 b, der indføres stort set uændret i indhold.

Det er i Grønland som udgangspunkt kredsretterne, der varetager skiftesager. Imidlertid kan sager om skifte mellem ægtefæller ifølge den grønlandske retsplejelov efter landsdommerens bestemmelse henvises til behandling ved en danske skifteret, såfremt parterne ønsker det, eller hensynet til sagens behandling taler derfor.

I § 48 om rådighedsfratagelse under skifte foreslås de danske regler om tinglysning erstattet af det særlige grønlandske registreringssystem for ægtepagter. På baggrund af udtalelse fra Landsdommeren i Grønland foreslås det, at kredsdommeren alene kan træffe afgørelse efter § 48, idet det findes ufornødent, uanset der er en tvist, at samle hele kredsretten (kredsdommeren og 2 domsmænd) for afgørelse af et sådant foreløbigt spørgsmål.

§ 44. Når et ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, og når ægtefæller er blevet separeret eller der er afsagt dekret om bosondring, finder offentligt skifte af fællesbo sted, såfremt en af ægtefællerne begærer det.

§ 44. Når et ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, samt når ægtefæller er blevet separeret, eller der er afsagt dekret om bosondring, finder offentlig skifte af fællesbo sted, såfremt en af ægtefællerne begærer det.

§ 44. Når et ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, og når ægtefæller er blevet separeret eller der er afsagt dekret om bosondring, finder offentligt skifte af fællesbo sted, såfremt en af ægtefællerne begærer det.

§ 45. Begæring om skifte indgives til retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af retten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af retten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Stk. 2. Dersom ingen ret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Grønland eller Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted i Grønland eller i Danmark. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken ret der skal foretage skiftet.

§ 45. Begæring om skifte indgives til retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af retten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af retten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Stk. 2. Dersom ingen ret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst een af ægtefællerne har tilknytning til Grønland eller Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted i Grønland eller i Danmark. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken ret der skal foretage skiftet.

§ 45. Begæring om skifte indgives til retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af retten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af retten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Stk. 2. Dersom ingen ret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Grønland eller Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted i Grønland eller i Danmark. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken ret der skal foretage skiftet.

§ 46. Efter registrering og vurdering foretages opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23.

Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør retten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem ægtefæller som nævnt i §§ 24 og 48 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.

§ 46. Efter registrering og vurdering foretages opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23.

Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør retten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem ægtefæller, som nævnt i §§ 24 og 48 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.

§ 46. Efter registrering og vurdering foretages opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23.

Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør retten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem ægtefæller som nævnt i §§ 24 og 48 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.

§ 47. Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt skal bæres af denne, eller at der stilles ægtefællen sikkerhed for, at gælden betales.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken del af en af dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af hver af dem, afgøres spørgsmålet af retten.

§ 47. Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt skal bæres af denne, eller at der stilles ægtefællen sikkerhed for, at gælden betales.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken del af en af dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af hver af dem, afgøres spørgsmålet af retten.

§ 47. Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt skal bæres af denne, eller at der stilles ægtefællen sikkerhed for, at gælden betales.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken del af en af dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af hver af dem, afgøres spørgsmålet af retten.

§ 48. Under skiftet beholder hver af ægtefællerne rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at en ægtefælle vil forrykke sin bodels stilling, kan kredsdommeren dog helt eller delvis fratage ægtefællen rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter.

§ 48. Under skiftet beholder hver af ægtefællerne rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at en ægtefælle vil forrykke sin bodels stilling, kan kredsdommeren dog helt eller delvis fratage ægtefællen rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter.

§ 48. Under skiftet beholder hver af ægtefællerne rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at en ægtefælle vil forrykke sin bodels stilling, kan kredsdommeren dog helt eller delvis fratage ægtefællen rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen registreres efter reglerne om registrering af ægtepagter.

§ 49. Har en ægtefælle efter separation eller skilsmisse, efter dom til omstødelse eller efter indgivelse af begæring om bosondring disponeret over ejendele eller indkasseret fordringer, som hører til dennes bodel, skal ægtefællen aflægge regnskab til retten.

§ 49. Har en ægtefælle efter separation eller skilsmisse, efter dom til omstødelse eller efter indgivelse af begæring om bosondring disponeret over ejendele eller indkasseret fordringer, som hører til dennes bodel, skal ægtefællen aflægge regnskab til retten.

§ 49. Har en ægtefælle efter separation eller skilsmisse, efter dom til omstødelse eller efter indgivelse af begæring om bosondring disponeret over ejendele eller indkasseret fordringer, som hører til dennes bodel, skal ægtefællen aflægge regnskab til retten.

§ 50. Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som hvis intet skifte fandt sted.

§ 50. Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som hvis intet skifte fandt sted.

§ 50. Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som hvis intet skifte fandt sted.

§ 51. Har en ægtefælle et krav mod den anden ægtefælle af den i § 46, stk. 3, nævnte art, kan ægtefællen under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.

§ 51. Har en ægtefælle et krav mod den anden ægtefælle af den i § 46, stk. 3, nævnte art, kan ægtefællen under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.

§ 51. Har en ægtefælle et krav mod den anden ægtefælle af den i § 46, stk. 3, nævnte art, kan ægtefællen under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.

§ 52. Udviser den i henhold til § 46 foretagne opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af nedenstående bestemmelser eller af regler i anden lovgivning.

Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til kreditorernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om retshandlers omstødelse.

§ 52. Udviser den i henhold til § 46 foretagne opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af nedenstående bestemmelser eller af regler i anden lovgivning.

Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til kreditorernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om retshandlers omstødelse.

§ 52. Udviser den i henhold til § 46 foretagne opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af nedenstående bestemmelser eller af regler i anden lovgivning.

Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til kreditorernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om retshandlers omstødelse.

§ 53. Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til dennes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.

Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden over børnene.

§ 53. Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til dennes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.

Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden over børnene.

§ 53. Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til dennes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.

Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden over børnene.

§ 54. Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad denne har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.

§ 54. Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad denne har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.

§ 54. Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad denne har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.

§ 55. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet på den i § 54 angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets deling skal finde sted således, at bestemmelserne i § 54 bringes til anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.

§ 55. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet på den i § 54 angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarig og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets deling skal finde sted således, at bestemmelserne i § 54 bringes til anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.

§ 55. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet på den i § 54 angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets deling skal finde sted således, at bestemmelserne i § 54 bringes til anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.

§ 56. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, kan ægtefællen forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.

§ 56. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, kan ægtefællen forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.

§ 56. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, kan ægtefællen forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.

§ 57. Der kan efter begæring tillægges en ægtefælle ret til at udtage hus, bohave, fartøj, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori ægtefællen skønnes at trænge dertil for at opretholde hjemmet eller sit erhverv, hvis boets værdi eller beskaffenhed gør det rimeligt, selv om der derved tilfalder ægtefællen mere end dennes andel i boet.

§ 57. Der kan efter begæring tillægges en ægtefælle ret til at udtage hus, bohave, fartøj, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori ægtefællen skønnes at trænge dertil for at opretholde hjemmet eller sit erhverv, hvis boets værdi eller beskaffenhed gør det rimeligt, selv om der derved tilfalder ægtefællen mere end dennes andel i boet.

§ 57 om skævdeling svarer til den danske skiftelovs § 70. Bestemmelsen er dog videregående, idet den er udformet efter den hidtil gældende grønlandske ægteskabslovs § 66, stk. 2. I den danske skiftelovs § 70 er der alene hjemmel til at tillægge en ægtefælle bohave og andet løsøre, hvis denne ikke kan få det nødvendige til hjemmets opretholdelse inden for sit boslodskrav og ikke har udsigt til på anden måde at kunne skaffe sig det fornødne. Efter forslaget vil skævdelingen kunne vedrøre hus, bohave, fartøj, arbejdsredskaber og andet løsøre, og vil kunne ske, i det omfang ægtefællen skønnes at trænge dertil, hvis boets værdi og beskaffenhed gør det rimeligt.

I forslaget til § 58, der svarer til den danske skiftelovs § 70 a, er stk. 3 udeladt, idet denne bestemmelse henviser til reglen om bortsalg af ejendele ved offentlig auktion. Tilsvarende regler findes ikke i Grønland.

Forslaget til § 60 har ikke noget modstykke i den danske skiftelov. Den har sit forbillede i den grønlandske arvelovs § 40, der omhandler den situation, at en arving fraflytter en grønlandsk storfamilie. Efter denne bestemmelse har den arving, der fraflytter et sådant fællesskab, ikke ret til at forlange andel i dette udlagt, men retten kan tillægge arvingen genstande, der er omfattet af fællesskabet, og som denne har særlig tilknytning til. Arvingen kan dog tage personlige genstande, som ikke anses for omfattet af fællesskabet, med sig.

Der er ikke hidtil i retspraksis taget stilling til, hvordan de økonomiske forhold skal ordnes ved opløsning af ægteskab i tilfælde, hvor parternes fælles bolig er i en husstand, der lever i grønlandsk fællesskab.

§ 57. Der kan efter begæring tillægges en ægtefælle ret til at udtage hus, bohave, fartøj, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori ægtefællen skønnes at trænge dertil for at opretholde hjemmet eller sit erhverv, hvis boets værdi eller beskaffenhed gør det rimeligt, selv om der derved tilfalder ægtefællen mere end dennes andel i boet.

§ 58. Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.

Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog herfra følgende undtagelser

1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse.

2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne.

3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevet drevet af denne.

4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.

5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller i øvrigt fordi genstanden særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.

§ 58. Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.

Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog herfra følgende undtagelser

1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse.

2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne.

3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevet drevet af denne.

4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.

5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller i øvrigt fordi genstanden særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.

§ 58. Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.

Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog herfra følgende undtagelser

1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse.

2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne.

3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevet drevet af denne.

4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.

5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller i øvrigt fordi genstanden særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.

§ 59. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter rettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til afdragsvis betaling af beløbet mod en af retten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.

§ 59. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter rettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til afdragsvis betaling af beløbet mod en af retten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.

§ 59. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter rettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til afdragsvis betaling af beløbet mod en af retten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.

§ 60. Var ægtefællerne ved ægteskabets opløsning deltagere i grønlandsk fællesskab efter gældende skik, og flytter den ene ægtefælle fra fællesskabet, indgår dettes ejendele ikke i skiftet mellem ægtefællerne.

Stk. 2. Retten kan dog tillægge den ægtefælle, der flytter fra fællesskabet, løsøregenstande, der er omfattet af dette, for så vidt det skønnes, at sådanne genstande har en særlig tilknytning til den fraflyttende ægtefælle, og desuden løsøregenstande, som denne har behov for til oprettelse af et hjem eller opretholdelsen af sit erhverv, under passende hensyn til fællesskabets interesser.

§ 60. Var ægtefællerne ved ægteskabets opløsning deltagere i grønlandsk fællesskab efter gældende skik, og den ene ægtefælle flytter fra fællesskabet, indgår dettes ejendele ikke i skiftet mellem ægtefællerne.

Stk. 2. Retten kan dog tillægge den ægtefælle, der flytter fra fællesskabet, løsøregenstande, der er omfattet af dette, for så vidt det skønnes, at sådanne genstande har en særlig tilknytning til den fraflyttende ægtefælle, og desuden løsøregenstande, som denne har behov for til oprettelse af et hjem eller opretholdelsen af sit erhverv, under passende hensyn til fællesskabets interesser.

§ 60, stk. 1, fastslår hovedreglen, at fællesskabets ejendele ikke indgår i skiftet mellem ægtefællerne, men det forudsættes, at der kan bestå et fællesbo mellem ægtefællerne, der skal skiftes. Stk. 2 giver skifteretten mulighed for at tillægge en fraflyttende ægtefælle visse af fællesskabets ejendele, for så vidt det skønnes, at sådanne genstande har en særlig tilknytning til den fraflyttende ægtefælle. Den fraflyttende ægtefælle kan endvidere tillægges løsøregenstande, som denne har behov for til oprettelse af et hjem eller opretholdelse af sit erhverv, under passende hensyn til fællesskabets interesser. Den fraflyttende ægtefælles interesser tilgodeses således i videre omfang end den fraflyttende arvings.

Retten skal således skønne over, hvordan ejendelene skal fordeles, når parternes interesser skal afvejes overfor hinanden. Den fraflyttendes andel kan ikke bestemmes præcist, fordi der ikke er tradition for, at deltagerne i fællesskabet opfattes som ejere af andele. Det samme gælder for børn, der flytter med. I rettens bedømmelse indgår bl.a., om en af ægtefællerne får forældremyndigheden over et eller flere børn og har brug for ejendele til at opretholde et hjem for sig og børnene eller sit erhverv. Det er dog samtidig en forudsætning, at fællesskabet ikke derved berøves det nødvendige til hjemmets og erhvervets opretholdelse.

Efter indstilling fra Landsdommeren i Grønland foreslås det i § 61, at rettens funktion som udgangspunkt varetages af kredsdommeren alene, medmindre der foreligger en tvist, hvorefter den samlede kredsret afgør tvisten, jf. dog § 48. En tilsvarende bestemmelse findes i arvelov for Grønland, lov nr. 154 af 27/5 1964 § 31.

Til nr. 16-17

Ændringerne skyldes den ændrede paragrafnummering samt en tilpasning til det særlige grønlandske registreringssystem for ægtepagter.

Til nr. 18

Bestemmelsen er udformet med henblik på eventuelt at sætte den nordiske ægteskabskonvention i kraft for Grønland ved kgl. anordning. På denne baggrund foreslås § 63, stk. 3, udformet, således at den tilpasses det særlige grønlandske registreringsystem for ægtepagter.

Til nr. 19

Den danske lovs ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelser foreslås udeladt. Der henvises i stedet til overgangsbestemmelserne i § 3.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 1993.

Til stk. 2

Retvirkningslovens område er det sidste, inden for hvilket bestemmelserne i §§ 40-42 i lov nr. 134 af 18. april 1925 har betydning. Derfor foreslås disse bestemmelser ophævet ved lovens ikrafttræden.

Til § 3

Til stk. 1-2

Det foreslås, at lovens bestemmelser også skal anvendes overfor ægtefæller, der har indgået ægteskab inden lovens ikrafttræden.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der eksisterer tidligere oprettede gyldige ægtepagter, der ikke er registreret. Det foreslås derfor, at sådanne ægtepagter fortsat skal være gyldige, hvis de i øvrigt er i overensstemmelse med lovens forskrifter.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver retningslinier for fortolkningen af bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet før lovens ikrafttræden.

Hvis tredjemand fremover træffer bestemmelse om, at en gave eller arv skal være særeje, er udgangspunktet for fortolkningen, at der alene sigtes til skilsmissesæreje.

Ægtepagter, der oprettes efter lovens ikrafttræden, og som efter ordlyden alene fastsætter, at der skal være særeje, vil som udgangspunkt blive fortolket således, at der alene er tale om skilsmissesæreje. Derimod anses tidligere oprettede ægtepagter at omhandle fuldstændigt særeje.

§ 60. Var ægtefællerne ved ægteskabets opløsning deltagere i grønlandsk fællesskab efter gældende skik, og flytter den ene ægtefælle fra fællesskabet, indgår dettes ejendele ikke i skiftet mellem ægtefællerne.

Stk. 2. Retten kan dog tillægge den ægtefælle, der flytter fra fællesskabet, løsøregenstande, der er omfattet af dette, for så vidt det skønnes, at sådanne genstande har en særlig tilknytning til den fraflyttende ægtefælle, og desuden løsøregenstande, som denne har behov for til oprettelse af et hjem eller opretholdelsen af sit erhverv, under passende hensyn til fællesskabets interesser.

§ 61. Afgørelse efter nærværende kapitel træffes af kredsdommeren uden medvirken af domsmænd, medmindre der er tvist mellem ægtefællerne.«

16. § 52 og 53 i kapitel 7 bliver herefter § 62 og § 63.

17. I § 53, stk. 2, der bliver § 63, stk. 2, ændres »anmeldes til ægtepagtsbogen« til: »registreres efter reglerne om ægtepagt.«

18. § 53, stk. 3, der bliver § 63, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En ægtepagt, som er oprettet i medfør af artikel 4 i den under 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention, skal, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestiden er bosat her, for at være gyldig over for tredjemand her i landet være registreret her efter reglerne om ægtepagt. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, gælder om indtrædelsen af registreringens retsvirkning regler svarende til de i stk. 2, 2. pkt., fastsatte.«

19. §§ 53 a-58 udgår.

§ 61. Afgørelse efter nærværende kapitel træffes af kredsdommeren uden medvirken af domsmænd, medmindre der er tvist mellem ægtefællerne.«

16. § 52 og 53 i kapitel 7 bliver herefter § 62 og § 63.

17. I § 53, stk. 2, der bliver § 63, stk. 2, ændres »anmeldes til ægtepagtsbogen« til: »registreres efter reglerne om ægtepagt.«

18. § 53, stk. 3, der bliver § 63, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En ægtepagt, som er oprettet i medfør af artikel 4 i den under 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention, skal, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestiden er bosat her, for at være gyldig over for tredjemand her i landet være registreret her efter reglerne om ægtepagt. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, gælder om indtrædelsen af registreringens retsvirkning regler svarende til de i stk. 2, 2. pkt., fastsatte«.

19. §§ 54 - 58 udgår.

§ 61. Afgørelse efter nærværende kapitel træffes af kredsdommeren uden medvirken af domsmænd, medmindre der er tvist mellem ægtefællerne.«

16. § 52 og 53 i kapitel 7 bliver herefter § 62 og § 63.

17. I § 53, stk. 2, der bliver § 63, stk. 2, ændres »anmeldes til ægtepagtsbogen« til: »registreres efter reglerne om ægtepagt.«

18. § 53, stk. 3, der bliver § 63, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En ægtepagt, som er oprettet i medfør af artikel 4 i den under 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention, skal, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestiden er bosat her, for at være gyldig over for tredjemand her i landet være registreret her efter reglerne om ægtepagt. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, gælder om indtrædelsen af registreringens retsvirkning regler svarende til de i stk. 2, 2. pkt., fastsatte.«

19. §§ 53 a - 58 udgår.

Ingen

Nr LSF 182

Forslag til Lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger

Fremsat af justitsministeren (Pia Gjellerup)

den 10. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. marts 1993

Lov nr. 150 af 31/03/1993