Legislator Case Law & Legislation
199212K00178 DK

1992 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF FOLKEAFSTEMNING OM FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EDINBURGH-AFGØRELSEN OG MAASTRICHT-TRAKTATEN

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 2. Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 2. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 3. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen og om udsendelsen af valgkort sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 3. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen samt om udsendelsen af valgkort sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 4. Bestemmelserne i § 95, stk. 3, og §§ 97-107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning til folkeafstemningen kan tidligst finde sted fra den dag, hvor loven træder i kraft.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 4. Bestemmelserne i § 95, stk. 3 og §§ 97-107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Brevstemmeafgivning til folkeafstemningen kan tidligst finde sted fra den dag, hvor loven træder i kraft.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

§ 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som fremhævet i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten, behandles dette lovforslag efter reglerne i grundlovens § 19. Det fremgår af grundlovens § 42, stk. 6, at en sådan lov ikke kan undergives folkeafstemning, medmindre det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning skal finde sted.

Formålet med dette lovforslag er således at skabe retsgrundlag for afholdelse af en folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten. Resultatet af denne folkeafstemning vil være bindende for regeringen og Folketinget.

Folkeafstemningen vedrører det forhandlingsresultat, der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 12. december 1992. En nærmere redegørelse for forhandlingsresultatet findes i det fremsatte lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten.

Folkeafstemningen foregår efter de nærmere regler, der er indeholdt i lov om valg til Folketinget (lov nr. 271 af 13. maj 1987).

Økonomiske og administrative konsekvenser

Kommunernes udgifter til gennemførelse af folkeafstemningen, der kan anslås til ca. 47 mio. kr., vil blive kompenseret af staten i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip. Baggrunden herfor er, at folkeafstemningen afholdes i henhold til en særlig lov og ikke i henhold til bestående lovgivning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter datoen for folkeafstemningen om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten til den 18. maj 1993. Folkeafstemningen er bindende.

Til § 2

Bestemmelsen svarer i det hele til grundlovens § 42, stk. 5.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 angiver hvem, der er berettiget til at deltage i afstemningen.

Efter stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelserne at udarbejde valglister og at udsende valgkort efter reglerne i folketingsvalgloven.

Efter stk. 3 sker bekendtgørelse om afstemning i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget. Efter denne bestemmelse skal indenrigsministeren senest 10 dage før valgdagen i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne og at indsigelser om manglende valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. Ud over denne bekendtgørelse i landets dagblade vil folkeafstemningen blive bekendtgjort i Statstidende i overensstemmelse med reglerne i grundlovens § 42.

Til § 4

Efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 95, stk. 3, og §§ 97-107 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen, jfr. dog stk. 2. Disse bestemmelser vedrører forhold omkring folkeafstemningens praktiske afvikling.

Efter stk. 2 kan brevstemmeafgivning tidligst finde sted fra den dag, hvor loven træder i kraft, d.v.s. den dag, hvor loven bliver bekendtgjort i Lovtidende, jfr. § 5, stk. 2. Henvisningen i stk. 1 til § 100 i lov om valg til Folketinget indebærer, at brevstemmeafgivningen iøvrigt foregår efter reglerne i denne lovs kapitel 8 for folketingsvalg, jfr. dog denne lovs § 100, stk. 2 og 3. Den almindelige tre måneders frist for afgivelse af brevstemmer på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan ikke finde anvendelse i relation til en folkeafstemning, der afholdes den 18. maj 1993, idet brevstemmeafgivningen tidligst vil kunne finde sted, når dette lovforslag er vedtaget og trådt i kraft.

Til § 5

Af hensyn til at brevstemmeafgivning tidligst kan finde sted, når loven er trådt i kraft, foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen samt at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Da Færøerne ikke er medlem af EF og da Grønland har status af oversøisk område i henhold til EØF-Traktatens fjerde del, foreslås det, at loven ikke skal gælde for disse dele af Riget. Dette indebærer, at folkeafstemningen ikke skal afholdes på Færøerne og i Grønland.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union blev ikke afholdt på Færøerne og i Grønland, jfr. lov nr. 326 af 12. maj 1992.

Lovforslag som fremsat 1992 178 Valid

Nr LSF 178

Forslag til Lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten

Fremsat af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

den 9. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. marts 1993

Lov nr. 153 af 31/03/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →