Legislator Case Law & Legislation
199212K00175 DK

1992 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 175 Valid

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: » § 8, stk. 3«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«

4. I § 14, stk. 6, indsættes som 2. pkt. og 3. pkt.

»Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«

Lovforslag som fremsat 1992 175 Valid

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 380 af 13. juni 1990 samt lov nr. 273 af 8. maj 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: » § 8, stk. 3«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

» Stk. 2. Sikkerhedsorganisationernens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.«.

Stk. 2, bliver herefter stk. 3.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«.

4. I § 14, stk. 6, indsættes som 2. pkt. og 3. pkt.

»Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål«.

Lovforslag som fremsat 1992 175 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 175 Valid

§ 2

»Loven træder i kraft den 1. juli 1993.«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærknigner

1. Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retslige grundlag for, at det særlige organisatoriske system, der i henhold til arbejdsmiljølovens bestemmelser om sikkerhedsorganisation, bedriftssundhedstjeneste og branchesikkerhedsråd er etableret grundlag for virksomhedernes varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, kan varetage opgaver vedrørende miljøbeskyttelse i direkte tilknytning til virksomhederne.

Baggrunden for lovforslaget skal søges i de overvejelser og initiativer, der er blevet iværksat, i første række af arbejdsmarkedets hovedorganisationer med henblik på at skabe grundlaget for en integreret behandling og løsning af arbejdsmiljø- og miljøbeskyttelsesproblemer på og i tilknytning til de enkelte virksomheder. Disse bestræbelser har på det private arbejdsmarked fundet konkret udtryk gennem den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede aftale om etablering af »Industriens Miljø Organisation«.

2. Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, fastsætter i § 1, at loven bl.a. har til formål at skabe grundlag for, at virksomheden selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

De organisatoriske rammer for virksomhedernes behandling af arbejdsmiljøspørgsmål er fastsat i lovens bestemmelser om sikkerhedsorganisation, bedriftssundhedstjeneste og branchesikkerhedsråd.

Alle virksomheder skal arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er fastsat i lovens kapitel 2. I virksomheder med op til 9 ansatte skal virksomhedens arbejde med disse spørgsmål udføres ved personlig kontrakt mellem ledelsen og de ansatte. I virksomheder med mere end 9 ansatte skal arbejdet organiseres i en egentlig sikkerhedsorganisation. De nærmere regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er fastsat i bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978.

Lovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om godkendelse af branchesikkerhedsråd. Branchesikkerhedsrådene sammensættes af repræsentanter for de berørte arbejdstager-, arbejdsleder- og arbejdsgiverorganisationer og har bl.a. til opgave at give oplysning og vejledning om de regler m.v., der gælder for den pågældende branche. Nærmere regler om branchesikkerhedsrådenes opgaver, funktion og finansiering er fastsat i bekendtgørelse nr. 234 af 26. maj 1977 med senere ændringer.

Arbejdsministeriet har godkendt 12 branchesikkerhedsråd omfattende hele det private og offentlige arbejdsmarked.

Bedriftssundhedstjeneste er omhandlet i arbejdsmiljølovens § 13. De nærmere regler om bedriftssundhedstjenestens opbygning, opgaver, funktion og finansiering er fastsat i bekendtgørelse nr. 889 af 28. december 1987, ligesom der i bekendtgørelse nr. 703 og 704 af 9. december 1988 er fastsat regler om økonomisk tilskud fra henholdsvis staten, kommuner og amtskommuner.

Den i arbejdsmiljøloven omhandlede sikkerhedsorganisation, samt de i henhold til loven oprettede branchesikkerhedsråd og bedriftssundhedstjenester tager i overensstemmelse med lovens formål, jf. § 1, alene sigte på varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål. De bestræbelser, der i første række på det private arbejdsmarked er udfoldet med henblik på en samordnet behandling af spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse, bør ikke hindres eller begrænses af lovgivningen.

3. I overensstemmelse hermed foreslås ved lovændringen tilvejebragt den fornødne hjemmel for, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation samt branchesikkerhedsråd og bedriftssundhedstjenester, udover arbejdsmiljøspørgsmål kan behandle de spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse, der har direkte tilknytning til virksomheden.

Gennemførelse af lovforslaget vil nødvendiggøre ændringer i de gældende administrative bestemmelser om sikkerhedsorganisation, branchesikkerhedsråd og bedriftssundhedsstjeneste, herunder for at sikre, at den foreslåede udvidelse af opgaverne ikke indebærer en forringelse af de pågældende organers varetagelse af de eksisterende opgaver og forpligtelser inden for arbejdsmiljøområdet.

Lovforslaget tager alene sigte på at gennemføre den nødvendige organisatoriske tilpasning af lovgivningen. Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i de materielle bestemmelser i arbejdsmiljøloven eller dennes anvendelsesområde i øvrigt, ligesom forslaget ikke medfører ændringer i ressortfordelingen mellem Arbejds- og Miljøministerierne. Fastsættelse af krav og vejledende retningslinier med hensyn til det ydre miljø sker fortsat i Miljøministeriet.

Forslaget medfører heller ingen ændringer i forhold til kommunernes og amtskommunernes opgaver i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven og tilsynet efter denne lovgivning.

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i arbejdsmiljøloven tilvejebringes det retslige grundlag for, at sikkerhedsorganisationens sædvanlige opgaver og funktioner efter arbejdsmiljøloven kan suppleres med miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre miljø som følge af virksomhedernes aktiviteter. En sådan udvidelse forudsætter indgåelse af en aftale mellem virksomheden og dennes medarbejdere.

Arbejdsministeren bemyndiges til, såfremt der opstår behov herfor, at fastsætte nærmere regler med det formål at sikre mod forringelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhedernes sikkerhedsorganisation, fx ved på virksomhedsniveau at sikre, at sikkerhedsorganisationen får den nødvendige tid til arbejdsmiljøopgaver.

Til nr. 3

Ved den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, i arbejdsmiljøloven tilvejebringes det retslige grundlag for, at bedriftssundhedstjenesters sædvanlige opgaver efter arbejdsmiljøloven kan suppleres med miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre miljø som følge af virksomhedernes aktiviteter.

Bestemmelsen indebærer ikke en forpligtelse for den enkelte BST til at indgå aftaler om varetagelse af miljøbeskyttelsesopgaver på medlemsvirksomhederne.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler med et formål at sikre mod forringelse af bedriftssundhedstjenestens opgaver i relation til arbejdsmiljøet.

Til nr. 4

Ved den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, i arbejdsmiljøloven tilvejebringes det retslige grundlag for, at branchesikkerhedsrådenes sædvanlige opgaver efter arbejdsmiljøloven kan suppleres med opgaver om miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre miljø som følge af virksomhedernes aktiviteter.

Det er forudsat, at branchesikkerhedsrådets vejledninger, for så vidt angår det ydre miljø, vil være i overensstemmelse med de krav og vejledende retningslinier, som er fastsat af Miljøministeriet. I det omfang der i disse vejledninger anbefales normer og løsninger på områder, hvor der ikke forefindes krav eller vejledninger fra Miljøministeriet, forpligter disse normer og løsninger ikke de kommunale og amtskommunale miljømyndigheder.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler med det formål at sikre mod forringelse af branchesikkerhedsrådenes opgaver i relation til arbejdsmiljøet.

Lovforslag som fremsat 1992 175 Valid

Nr LSF 175

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 14. januar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. april 1993

Lov nr. 177 af 14/04/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →