DK
1992 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESCENTRE
Table of Provisions (113)
Statutory Text (113 Articles)
Kapitel 1
Godkendelse og virksomhed
Kapitel 1
Godkendelse og virksomhed
Kapitel 1
Godkendelse og virksomhed
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) er selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren. Centrene indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
Stk. 2. Centrene kan gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Centrene kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser.
Stk. 4. Centrene skal følge de regler om optagelse, adgangsbetingelser, uddannelseskrav til lærere, uddannelsesplaner og kursuslinier og andre forhold ved de pågældende uddannelser, som fastsættes af arbejdsministeren efter denne lov eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller som følger af anden lovgivning.
Stk. 5. Centrene gennemfører aktiviteter med relation til uddannelsesindsatsen.
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) er selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren. Centrene indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
Stk. 2. Centrene kan gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Centrene kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser.
Stk. 4. Centrene skal følge de regler om optagelse, adgangsbetingelser, uddannelseskrav til lærere, uddannelsesplaner og kursuslinier og andre forhold ved de pågældende uddannelser, som fastsættes af arbejdsministeren efter denne lov eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller som følger af anden lovgivning.
Stk. 5. Centrene gennemfører aktiviteter med relation til uddannelsesindsatsen.
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) er selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren. Centrene indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
Stk. 2. Centrene kan gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Centrene kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser.
Stk. 4. Centrene skal følge de regler om optagelse, adgangsbetingelser, uddannelseskrav til lærere, uddannelsesplaner og kursuslinier og andre forhold ved de pågældende uddannelser, som fastsættes af arbejdsministeren efter denne lov eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller som følger af anden lovgivning.
Stk. 5. Centrene gennemfører aktiviteter med relation til uddannelsesindsatsen.
Kapitel 2
Centerbestyrelse
Kapitel 2
Centerbestyrelse
Kapitel 2
Centerbestyrelse
§ 2. Arbejdsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af centrene, herunder regler for vedtægternes indhold efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Arbejdsministeren kan endvidere meddele påbud og forbud til centrene angående overholdelsen af vilkår og af vedtægter.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for centret. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis centret ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller meddelte påbud eller forbud.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan modsætte sig en beslutning fra bestyrelsen om nedlæggelse af et center, såfremt der efter arbejdsministerens skøn stadig er behov for centret, og kan fastsætte vilkårene for centrets videreførelse.
§ 2. Arbejdsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af centrene, herunder regler for vedtægternes indhold efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Arbejdsministeren kan endvidere meddele påbud og forbud til centrene angående overholdelsen af vilkår og af vedtægter.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for centret. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis centret ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller meddelte påbud eller forbud.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan modsætte sig en beslutning fra bestyrelsen om nedlæggelse af et center, såfremt der efter arbejdsministerens skøn stadig er behov for centret, og kan fastsætte vilkårene for centrets videreførsel.
§ 2. Arbejdsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af centrene, herunder regler for vedtægternes indhold efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Arbejdsministeren kan endvidere meddele påbud og forbud til centrene angående overholdelsen af vilkår og af vedtægter.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for centret. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis centret ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller meddelte påbud eller forbud.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan modsætte sig en beslutning fra bestyrelsen om nedlæggelse af et center, såfremt der efter arbejdsministerens skøn stadig er behov for centret, og kan fastsætte vilkårene for centrets videreførelse.
Kapitel 3
Tilskud
Kapitel 3
Tilskud
Kapitel 3
Tilskud
§ 3. I tilfælde af centrets ophør anvendes centrets midler efter betaling af gæld, herunder indfrielse af lån, til uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelse med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes centrenes nettoformue opgjort pr. 31. december 1993 samt gaver skænket efter 1. januar 1994 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 3. I tilfælde af centrets ophør anvendes centrets midler efter betaling af gæld, herunder indfrielse af lån, til uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelse med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes centrenes nettoformue opgjort pr. 31. dec. 1993 samt gaver skænket efter 1. jan. 1994 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen efter stk. 1 og 2.
§ 3. I tilfælde af centrets ophør anvendes centrets midler efter betaling af gæld, herunder indfrielse af lån, til uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelse med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes centrenes nettoformue opgjort pr. 31. december 1993 samt gaver skænket efter 1. januar 1994 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen efter stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Regnskab og revision
Kapitel 4
Regnskab og revision
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 4. Arbejdsministeren fører tilsyn med og vejleder centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan hos centrene indhente oplysninger, der belyser centrets virksomhed.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at centrene skal anvende fælles administrative systemer.
§ 4. Arbejdsministeren fører tilsyn med og vejleder centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan hos centrene indhente oplysninger, der belyser centrets virksomhed.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at centrene skal anvende fælles administrative systemer.
§ 4. Arbejdsministeren fører tilsyn med og vejleder centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan hos centrene indhente oplysninger, der belyser centrets virksomhed.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at centrene skal anvende fælles administrative systemer.
Kapitel 5
Lokale uddannelsesudvalg og samarbejdsaftaler
Kapitel 5
Lokale uddannelsesudvalg og samarbejdsaftaler
Kapitel 5
Lokale uddannelsesudvalg og samarbejdsaftaler
§ 5. Arbejdsministeren kan bemyndige arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.
§ 5. Arbejdsministeren kan bemyndige arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.
§ 5. Arbejdsministeren kan bemyndige arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 6. Centret ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 12-16 medlemmer. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det arbejdsmarked, som skolen dækker, og så vidt muligt også dække det virkefelt, som skolen har. Amtsrådet og kommunalbestyrelser repræsenteres ved hver 1 medlem.
Stk. 3. Efter bestyrelsens beslutning kan lokale institutioner og interesseorganisationer med tilknytning til centret udpeges til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 4. Der udpeges 1 repræsentant for centrets lærere og 1 repræsentant for centrets teknisk-administrative personale til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af tilforordnede.
Stk. 6. Centrets leder, jf. § 11, varetager bestyrelsens sekretariatsfunktion og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.
Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan for særlige centre godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 6. Centret ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 12-16 medlemmer. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det arbejdsmarked, som skolen dækker, og så vidt muligt også dække det virkefelt, som skolen har. Amtsrådet og kommunalbestyrelser repræsenteres ved hver 1 medlem.
Stk. 3. Efter bestyrelsens beslutning kan lokale institutioner og interesseorganisationer med tilknytning til centret udpeges til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 4. Der udpeges 1 repræsentant for centrets lærere og 1 repræsentant for centrets tekniske administrative personale til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af tilforordnede.
Stk. 6. Centrets leder, jf. § 11, varetager bestyrelsens sekretariatsfunktion og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.
Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan for særlige centre godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 6. Centret ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 12-16 medlemmer. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det arbejdsmarked, som skolen dækker, og så vidt muligt også dække det virkefelt, som skolen har. Amtsrådet og kommunalbestyrelser repræsenteres ved hver 1 medlem.
Stk. 3. Efter bestyrelsens beslutning kan lokale institutioner og interesseorganisationer med tilknytning til centret udpeges til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 4. Der udpeges 1 repræsentant for centrets lærere og 1 repræsentant for centrets teknisk-administrative personale til bestyrelsen uden stemmeret.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af tilforordnede.
Stk. 6. Centrets leder, jf. § 11, varetager bestyrelsens sekretariatsfunktion og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.
Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 9. Arbejdsministeren kan for særlige centre godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.
Bestyrelsens opgaver
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og vedtager hvert år budget for det følgende regnskabsår og godkender regnskab for centrets samlede aktiviteter.
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret, og vedtager hvert år budget for det følgende regnskabsår og godkender regnskab for centrets samlede aktiviteter.
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og vedtager hvert år budget for det følgende regnskabsår og godkender regnskab for centrets samlede aktiviteter.
§ 8. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder 1 gang årligt beslutning om ansøgning til arbejdsministeren og undervisningsministeren om godkendelse til at udbyde yderligere arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som centret er godkendt til at gennemføre, centret skal udbyde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde pålægge centret at udbyde og gennemføre uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 30, stk. 5.
§ 8. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder 1 gang årligt beslutning om ansøgning til arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren om godkendelse til at udbyde yderligere arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som centret er godkendt til at gennemføre, som centret skal udbyde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde pålægge centret at udbyde og gennemføre uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 30, stk. 5.
§ 8. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder 1 gang årligt beslutning om ansøgning til arbejdsministeren og undervisningsministeren om godkendelse til at udbyde yderligere arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som centret er godkendt til at gennemføre, centret skal udbyde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde pålægge centret at udbyde og gennemføre uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 30, stk. 5.
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af centrets øvrige personale.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse og afskedigelse af centrets leder.
Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af centrets øvrige personale.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse og afskedigelse af centrets leder.
Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af centrets øvrige personale.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse og afskedigelse af centrets leder.
Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets revisor.
Bestyrelsens ansvar
§ 10. Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud og forvaltning af skolens formue.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud eller forbud fra arbejdsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af arbejdsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i centrets vedtægter.
Centrets leder
§ 10. Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud og forvaltning af skolens formue.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud eller forbud fra arbejdsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. § 2 stk. 1 og 2 kan arbejdsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af arbejdsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i centrets vedtægter.
Centrets leder
§ 10. Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud og forvaltning af skolens formue.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud eller forbud fra arbejdsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af arbejdsministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i centrets vedtægter.
Centrets leder
§ 11. Centrets daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det budget, der er godkendt af bestyrelsen, overholdes, og
4) at centrets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.
§ 11. Centrets daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det budget, der er godkendt af bestyrelsen, overholdes, og
4) at centrets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.
§ 11. Centrets daglige ledelse varetages af en leder, der påser,
1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3) at det budget, der er godkendt af bestyrelsen, overholdes, og
4) at centrets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.
§ 12. Staten yder et årligt fastsat rammetilskud til centre, der er godkendt efter § 1, til dækning af fællesudgifter, det vil sige udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) kostskoler, jf. § 17, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for centrets forskellige aktiviteter.
§ 12. Staten yder et årligt fastsat rammetilskud til centre, der er godkendt efter § 1, til dækning af fællesudgifter, det vil sige udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) kostskoler, jf. § 17, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for centrets forskellige aktiviteter.
§ 12. Staten yder et årligt fastsat rammetilskud til centre, der er godkendt efter § 1, til dækning af fællesudgifter, det vil sige udgifter til
1) bygningsdrift, herunder husleje,
2) administration,
3) kostskoler, jf. § 17, og
4) eventuelle udgifter, der er fælles for centrets forskellige aktiviteter.
§ 13. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 4, yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 1, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan deltage i finansieringen af den del af de selvejende institutioners anlægsudgifter, som ikke dækkes af realkreditlån og statslån.
§ 13. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 4, yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 1 til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85% af den samlede anskaffelsessum.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan deltage i finansieringen af den del af de selvejende institutioners anlægsudgifter, som ikke dækkes af realkreditlån og statslån.
§ 13. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 4, yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 1, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan deltage i finansieringen af den del af de selvejende institutioners anlægsudgifter, som ikke dækkes af realkreditlån og statslån.
§ 14. Arbejdsministeren kan endvidere yde lån eller tilskud til indretningsudgifter og anskaffelse af udstyr.
§ 14. Arbejdsministeren kan endvidere yde lån eller tilskud til indretningsudgifter og anskaffelser af udstyr.
§ 14. Arbejdsministeren kan endvidere yde lån eller tilskud til indretningsudgifter og anskaffelse af udstyr.
§ 15. Arbejdsministeren kan yde statslån eller statstilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.
§ 15. Arbejdsministeren kan yde statslån eller statstilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.
§ 15. Arbejdsministeren kan yde statslån eller statstilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.
§ 16. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 13, 14 og 15. Disse regler kan indeholde vilkår for ydelse og afvikling af statslån og statstilskud, herunder om at statslån sikres bedst muligt.
§ 16. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om, ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 13, 14 og 15. Disse regler kan indeholde vilkår for ydelse og afvikling af statslån og statstilskud herunder om at statslån sikres bedst muligt.
§ 16. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 13, 14 og 15. Disse regler kan indeholde vilkår for ydelse og afvikling af statslån og statstilskud, herunder om at statslån sikres bedst muligt.
§ 17. Arbejdsministeren kan yde tilskud til kostskoler, jf. § 12, såfremt kostskolen
1) drives af et center godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og
2) er bolig for deltagere i uddannelser på AMU-centre.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kostskoler, herunder om betaling fra andre end deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 17. Arbejdsministeren kan yde tilskud til kostskoler, jf. § 12, såfremt kostskolen
1) drives af et center godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og
2) er bolig for deltagere i uddannelser på AMU-centre.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kostskoler, herunder om betaling fra andre end deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 17. Arbejdsministeren kan yde tilskud til kostskoler, jf. § 12, såfremt kostskolen
1) drives af et center godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og
2) er bolig for deltagere i uddannelser på AMU-centre.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kostskoler, herunder om betaling fra andre end deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 18. Centrene kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v. og modtage tilskud af den centrale pulje hertil, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 36, stk. 2.
Stk. 2. Disse tilskud kan dække såvel fællesudgifter som de direkte undervisningsudgifter.
§ 18. Centrene kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter mv. og modtage tilskud af den centrale pulje hertil, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 36, stk. 2.
Stk. 2. Disse tilskud kan dække såvel fællesudgifter som de direkte undervisningsudgifter.
§ 18. Centrene kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v. og modtage tilskud af den centrale pulje hertil, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 36, stk. 2.
Stk. 2. Disse tilskud kan dække såvel fællesudgifter som de direkte undervisningsudgifter.
§ 19. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene efter § 1 et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme til fleksibilitetspuljer fastsættes årligt på finansloven.
§ 19. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene efter § 1 et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme til fleksibilitetspuljer fastsættes årligt på finansloven.
§ 19. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene efter § 1 et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme til fleksibilitetspuljer fastsættes årligt på finansloven.
§ 20. Centrene disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 2, og til fællesudgifter efter denne lov og andre indtægter under et. Det er en betingelse, at centrene opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for kostskoler. Det er en yderligere betingelse, at centrene gennemfører det antal elevuger, som tilskuddene er betingede af, og overholder de aftaler, der er indgået med erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene. Centrene kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 20. Centrene disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 2, og til fællesudgifter efter denne lov samt andre indtægter under et. Det er en betingelse, at centrene opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for kostskoler. Det er en yderligere betingelse, at centrene gennemfører det antal elevuger, som tilskuddene er betingede af, og overholder de aftaler, der er indgået med erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene. Centrene kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 20. Centrene disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 2, og til fællesudgifter efter denne lov og andre indtægter under et. Det er en betingelse, at centrene opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for kostskoler. Det er en yderligere betingelse, at centrene gennemfører det antal elevuger, som tilskuddene er betingede af, og overholder de aftaler, der er indgået med erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene. Centrene kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 21. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskuddet bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for ydelse af tilskuddet ikke overholdes.
§ 21. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskuddet bortfalde, samt eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for ydelse af tilskuddet ikke overholdes.
§ 21. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til centrene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskuddet bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for ydelse af tilskuddet ikke overholdes.
§ 22. Centrene skal følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren, eller som er aftalt for det personale, der er ansat ved centret.
§ 22. Centrene skal følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren, eller som er aftalt, for det personale, der er ansat ved centret.
§ 22. Centrene skal følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren, eller som er aftalt for det personale, der er ansat ved centret.
§ 23. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrets regnskabsførelse.
§ 23. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrets regnskabsførsel.
§ 23. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrets regnskabsførelse.
§ 24. Centrets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Bekræftet kopi af det endelige regnskab skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af centrets regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
§ 24. Centrets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Bekræftet kopi af det endelige regnskab skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af centrets regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
§ 24. Centrets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af lederen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Bekræftet kopi af det endelige regnskab skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af regnskaberne.
Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af centrets regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.
§ 25. Hvert AMU-center kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de uddannelsesplaner, centret udbyder.
Stk. 2. Medlemmer af udvalget, der repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Øvrige medlemmer udpeges af AMU-centret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelsesplaner dækker.
Stk. 3. Repræsentanter for AMU-centrets administrative ledelse og lærere udpeges uden stemmeret til udvalget. En repræsentant for centrets øvrige medarbejdere og en repræsentant for AF kan endvidere udpeges uden stemmeret til udvalget.
Stk. 4. Det lokale uddannelsesudvalg vælger selv sin formand.
Stk. 5. AMU-centret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 25. Hvert AMU-center kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de uddannelsesplaner, centret udbyder.
Stk. 2. Medlemmer af udvalget, der repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Øvrige medlemmer udpeges af AMU-centret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelsesplaner dækker.
Stk. 3. Repræsentanter for AMU-centrets administrative ledelse og lærere udpeges uden stemmeret til udvalget. En repræsentant for centrets øvrige medarbejdere og en repræsentant for AF kan endvidere udpeges uden stemmeret til udvalget.
Stk. 4. Det lokale uddannelsesudvalg vælger selv sin formand.
Stk. 5. AMU-centret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 25. Hvert AMU-center kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de uddannelsesplaner, centret udbyder.
Stk. 2. Medlemmer af udvalget, der repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Øvrige medlemmer udpeges af AMU-centret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelsesplaner dækker.
Stk. 3. Repræsentanter for AMU-centrets administrative ledelse og lærere udpeges uden stemmeret til udvalget. En repræsentant for centrets øvrige medarbejdere og en repræsentant for AF kan endvidere udpeges uden stemmeret til udvalget.
Stk. 4. Det lokale uddannelsesudvalg vælger selv sin formand.
Stk. 5. AMU-centret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 26. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver AMU-centret i spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. AMU-centret skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg fastlægge de nærmere retningslinier for undervisningsplanlægningen inden for de rammer, der er fastsat i henhold til de enkelte uddannelsesplaner, og følge behovet for fornyelse af disse rammer og fremkomme med forslag hertil.
§ 26. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver AMU-centret i spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. AMU-centret skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg fastlægge de nærmere retningslinier for undervisningsplanlægningen inden for de rammer, der er fastsat i henhold til de enkelte uddannelsesplaner, samt følge behovet for fornyelse af disse rammer og fremkomme med forslag hertil.
§ 26. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver AMU-centret i spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. AMU-centret skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg fastlægge de nærmere retningslinier for undervisningsplanlægningen inden for de rammer, der er fastsat i henhold til de enkelte uddannelsesplaner, og følge behovet for fornyelse af disse rammer og fremkomme med forslag hertil.
§ 27. Centrene samarbejder med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte eller forventede initiativer. Til brug for samarbejdet kan institutionerne oprette lokale fællesudvalg.
Stk. 2. Antallet af medlemmer af et lokalt fællesudvalg og disses fordeling på institutioner fastsættes i samarbejdsaftalen. Et AMU-centers udvalgsmedlemmer udpeges af centrets bestyrelse. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre indsender indgåede aftaler om etablering af lokale fællesudvalg til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som giver orientering herom til Uddannelsesrådet, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 27. Centrene kan indgå samarbejdsaftaler med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner mv. i et lokalt fællesskab. En aftale kan omfatte udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter mv. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte eller forventede initiativer. Til brug for samarbejdet kan institutionerne oprette lokale fællesudvalg.
Stk. 2. Antallet af medlemmer af et lokalt fællesudvalg og disses fordeling på institutioner fastsættes i samarbejdsaftalen. Et AMU-centers udvalgsmedlemmer udpeges af centrets bestyrelse. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre indsender indgåede aftaler om etablering af lokale fællesudvalg til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som giver orientering herom til uddannelsesrådet, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 27. Centrene samarbejder med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte eller forventede initiativer. Til brug for samarbejdet kan institutionerne oprette lokale fællesudvalg.
Stk. 2. Antallet af medlemmer af et lokalt fællesudvalg og disses fordeling på institutioner fastsættes i samarbejdsaftalen. Et AMU-centers udvalgsmedlemmer udpeges af centrets bestyrelse. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre indsender indgåede aftaler om etablering af lokale fællesudvalg til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som giver orientering herom til Uddannelsesrådet, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 28. Arbejdsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse for andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse andre uddannelsessteder efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2. Reglerne i §§ 17, 21 og 23-25 finder anvendelse på andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse uddannelsessteder er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 28. Arbejdsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse for andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse andre uddannelsessteder efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2. Reglerne i §§ 17, 21 og 23-25 finder anvendelse på andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse uddannelsessteder er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 28. Arbejdsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse for andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse andre uddannelsessteder efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2. Reglerne i §§ 17, 21 og 23-25 finder anvendelse på andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse uddannelsessteder er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Dog træder §§ 12, 18, 19, 20 og 28, stk. 1, i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Vedtægterne for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1, skal dog først være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 1. juli 1994.
Stk. 3. Dog kan arbejdsministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes statsskoler, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 10, overgår til selvejende status efter denne lov.
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Dog træder §§ 12, 18, 19, 20 og 28, stk. 1, i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Vedtægterne for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1, skal dog først være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 1. juli 1994.
Stk. 3. Dog kan arbejdsministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes statsskoler, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 10, overgår til selvejende status efter denne lov.
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Dog træder §§ 12, 18, 19, 20 og 28, stk. 1, i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. Vedtægterne for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1, skal dog først være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 1. juli 1994.
Stk. 3. Dog kan arbejdsministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes statsskoler, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 10, overgår til selvejende status efter denne lov.
§ 30. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der drives af staten. De nærmere regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om statsskolernes drift under denne lov.
§ 30. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der drives af staten. De nærmere regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om statsskolernes drift under denne lov.
§ 30. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der drives af staten. De nærmere regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om statsskolernes drift under denne lov.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Baggrunden for lovforslaget.
I oktober 1991 nedsatte arbejdsministeren et tværministerielt udvalg vedrørende en analyse af samordningen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Udvalget afgav i maj 1992 betænkning 1234 om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Lovforslaget er en konsekvens af dette udvalgsarbejde, og en integreret del af arbejdsministerens oplæg til en reform af arbejdsmarkedsuddannelsesområdet og fremsættes derfor samtidig med forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
For så vidt angår en nærmere beskrivelse af baggrunden for reformen og af de væsentligste fornyelser i reformen henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser. Forslaget har været sendt til høring sammen med forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Strukturen med kombinationen af programlov (lov om arbejdsmarkedsuddannelser) og institutionslov (lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre) kendes i dag inden for erhvervsuddannelsesområdet, og dette forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre bygger på principperne i lov om erhvervsskoler jf. lovbekendtgørelse af lov om erhvervsskoler nr. 672 af 29. juli 1992 tilpasset forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Formålet med harmoniseringen mellem de 2 lovgivninger er, i størst muligt omfang at fremme sammenhængen mellem erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse efter de nævnte programlove, bl.a. således at begge skoleformer vil kunne godkendes til at gennemføre såvel erhvervsuddannelse som arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelse gives af de respektive ministre inden for programlovene. Endvidere vil det betyde, at alle arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) skal være selvejende institutioner. De nuværende fem statsskolers status vil blive ændret under hensyn til disse skolers varetagelse af landsdækkende undervisning.
Samordningen af program- og institutionslovgivningen åbner i sin yderste konsekvens mulighed for sammenlægning af institutioner på tværs af de to ministerområder.
Den ændrede aktivitets- og økonomistyring af uddannelserne under et vil betyde, at alle uddannelsesinstitutioner vil få fordel ved økonomisering og hermed økonomisk incitament til effektivisering og forbedring af udbuddet efter brugernes behov. Det forventes derfor, at der i højere grad vil blive indgået aftaler mellem erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og voksenuddannelsescentre (VUC) mv. med henblik på etablering af lokale udvalg typisk omfattende skoler i større byer med tilhørende opland. Skolerne skal have frihed til et tæt samarbejde, og evt. sammenslutning. Såfremt to skoler vælger at sammenslutte sig, er det op til lokal afgørelse, om den sammensluttede skole vil søge godkendelse hos Undervisningsministeriet eller hos Arbejdsministeriet.
II. AMU-centrene i dag.
1. Nuværende AMU-centre.
Der findes i dag 24 AMU-centre i Danmark, hvoraf 18 er selvejende AMU-centre (oprindelig Specialarbejderskoler) og 5 er statsskoler. Herudover findes Træningsskolen.
De selvejende AMU-centre har alle et repræsentantskab, som har den overordnede ledelse af skolens anliggende. Repræsentantskabet vælger af sin midte en bestyrelse, som forestår den daglige ledelse af skolens virksomhed, herunder foretager den branchemæssige fordeling af det konkrete kursusudbud.
De selvejende AMU-centre er alle lokalt placeret og dækker primært lokale uddannelsesbehov, men også lands(dels)dækkende behov.
De 5 statsskoler er karakteriseret ved primært at gennemføre landsdækkende og særlig udstyrskrævende aktivitet.
Ud over de 18 selvejende AMU-centre eksisterer Træningsskolen i Storkøbenhavn, der er en selvejende arbejdsmarkedsdøgninstitution, der gennemfører erhvervsforberedende optræning og uddannelse for unge arbejdsledige med særlige tilpasningsproblemer.
Det er kendetegnende for AMU-centrene, at de siden 1960 og i takt med den teknologiske, samfundsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske udvikling har gennemgået store ændringer både i henseende til opgaver og opgavernes løsning og i henseende til organisering og struktur.
2. AMU-centrenes opgaver.
AMU-centrenes vigtigste hovedopgaver er løbende at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, som giver specialarbejdere m.fl. en erhvervsmæssig uddannelse, der vedligeholder, udbygger og samtidig forbedrer erhvervskvalifikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov, og at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i øvrigt ved arbejdsmarkedespolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.
AMU-centrene varetager i dag følgende opgaver
* planlægger og gennemfører godkendte AMU-uddannelser
* analyserer uddannelsesbehovet inden for AMU-centrets faglige og geografiske områder
* uddannelsesplanlægger i virksomheder
* rådgiver virksomheder om uddannelse, teknologi og arbejdsorganisering
* deltager i en række lokale/regionale råd og udvalg med arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og erhvervspolitiske opgaver
* udvikler nye AMU-uddannelser for brancheudvalgene og Arbejdsmarkedsstyrelsen
* udvikler, planlægger og gennemfører tilgrænsende uddannelser og uddannelsesforløb, herunder i samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl.
* visiterer til uddannelserne på baggrund af kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger og erhvervsmæssige erfaringer og kvalifikationer
* udøver systemeksport
* markedsfører AMU-centrets aktiviteter i ind- og udland
* udvikler netværk af personer, organisationer, institutioner mv. af central betydning for AMU-centrets udvikling.
AMU-centrenes opgaver vil fortsat skulle udbygges i takt med den teknologiske, samfundsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske udvikling. Hensigten med lovforslaget er fortsat at fremme denne udvikling.
III. Lovforslagets hovedområder.
1. Styrelsesregler.
Forslaget til den nye institutionslov og de nye muligheder i både forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om erhvervsuddannelser stiller øgede krav til arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes ledelse. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene skal have ansvaret for udbuddet og gennemførelsen af uddannelserne på skolen, inden for de rammer, der lægges af lovgivningen mv. og som følger af rekvirenternes ønsker og krav. Bestyrelsen vil fremover få en anden type ansvar for den økonomiske drift af centrene.
I lovforslaget er der på den baggrund indarbejdet en række præciserende bestemmelser om bestyrelse, leder, regnskab og revision som tidligere var fastlagt i vedtægterne for AMU-centrene.
Centrene skal efter forslaget fremover ledes af en bestyrelse, og de tidligere repræsentantskaber nedlægges. Bestyrelsen skal bestå af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter med tilknytning til det arbejdsmarked centret dækker. Amtsrådet og kommunalbestyrelser skal også repræsenteres i bestyrelserne.
Bestyrelsen skal have ansvaret for den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets uddannelses- og aktivitetsrammer. Arbejdsministeren skal dog i særlige tilfælde kunne pålægge et center at udbyde og gennemføre bestemte uddannelser.
Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder, ligesom bestyrelsen ansætter og afskediger centrets øvrige personale.
Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
I tilfælde, hvor bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, er arbejdsministeren bemyndiget til enten at udpege personer, der i en periode varetager bestyrelsens opgaver, eller anmode bestyrelsen om at træde tilbage, hvorefter en ny bestyrelse må vælges i overensstemmelse med de fastsatte regler. Endelig er der i lovforslaget optaget bestemmelser, der præciserer opgaverne for centrets leder.
2. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes økonomi.
Efter forslaget yder arbejdsministeren et årligt rammetilskud til centrene til dækning af fællesudgifter i form af bygningsdrift, administration, kostskoler og andre eventuelle udgifter, der er fælles for centret og ikke kan henføres til den enkelte uddannelse. Rekvirenterne, dvs. erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene (efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene) yder derudover tilskud til de direkte undervisningsudgifter, jf. forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrene tildeles midler til erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagt uddannelse for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og til andre arbejdsmarkedspolitiske begrundede uddannelsesforanstaltninger. Midlerne tildeles af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv.
Arbejdsministeren vil lige som i dag kunne yde rente- og afdragsfrie statslån på op til 85% af den samlede anskaffelsessum til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom.
Arbejdsministeren yder efter forslaget et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov.
Arbejdsministeren kan endelig yde lån eller tilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Et sådant lån eller tilskud er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.
For alle rammetilskud og lån i henhold til denne lov fastlægges der på de årlige finanslove samlede tilskuds- og lånerammer, som arbejdsministeren skal disponere inden for ved fordeling af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelsescentrene.
Et center vil frit kunne disponere over sine samlede tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, til fællesudgifter samt andre indtægter under eet. Det betyder, at der heller ikke vil være lønsums- og personalerammer knyttet til tilskuddene. Centrene vil kunne spare tilskud op.
Økonomistyringsreformen i sig selv forudsættes udgiftsneutral, dvs. at nuværende omkostningsforhold for uddannelserne vil danne basis for fastsættelse af takster og rammetilskud.
3. Det lokale skolesamarbejde.
AMU-centrene kan efter forslaget indgå samarbejdsaftaler med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner mv. i et lokalt fællesskab. Andre uddannelsesinstitutioner kan også være andre AMU-centre, fx. hvor der er flere inden for det lokale fællesskab. Samordningen på det lokale niveau opbygges således omkring et skolesamarbejde, som inddrager de skoler, der arbejder med voksen- og efteruddannelsesindsatsen i et lokalområde.
For at forbedre og sikre, at brugerne af voksen- og efteruddannelserne får de bedste muligheder for en fleksibel udnyttelse af uddannelsesmulighederne på lokalt niveau, kan der indgås aftaler mellem lokalområdets skoler (AMU-centre, erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, oplysningsforbund mv.) med henblik på etablering af lokale fællesudvalg, som typisk vil omfatte skoler i en større by med tilhørende opland eller en anden geografisk enhed, som naturligt danner et samarbejdsområde.
Det skal være de lokale fællesudvalgs opgave at initiere og medvirke til det lokale samarbejde og den lokale koordinering skolerne imellem, dog således at skolerne bevarer deres selvstyre. Det vil sige, at der ikke flyttes kompetence fra skolernes bestyrelser/centerråd til de lokale fællesudvalg. Udvalgenes opgaver bliver således primært af rådgivende og samarbejdende karakter, medmindre der af frivillighedens vej kan opnås enighed om at gå herudover. Det er institutionerne med hver deres særpræg, der udgør grundlaget for et forbedret og styrket samarbejde skolerne imellem.
De lokale fællesudvalg vil typisk kunne tage sig af samarbejdsopgaver mellem skolerne på følgende områder
a) Skolernes uddannelsesudbud, især på områder, hvor skolerne har opgavesammenfald, og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte eller forventede initiativer.
b) Lokale forsøgsaktiviteter.
c) Fælles udnyttelse af lokaler, lærere, udstyr o.lign. med henblik på en bedre ressourceudnyttelse, fx i forhold til meget udstyrstunge uddannelser/kurser.
d) Skolernes vejlednings- og informationsvirksomhed under hensyn til den overordnede koordinering af vejledningsindsatsen, som forventes at blive styrket og varetaget af den regionale arbejdsmarkedsmyndighed.
e) Kontakt til og samarbejde med den regionale arbejdsmarkedsmyndighed, arbejdsformidlingen, amter, kommuner og øvrige relevante uddannelsesinstitutioner i det område, som det lokale fællesudvalg dækker.
Hvilke opgaver det enkelte lokale fællesudvalg konkret ønsker at varetage, og hvilken konkret sammensætning udvalget skal have, fastsættes i samarbejdsaftalen ud fra de lokale ønsker og behov hertil, men det er målsætningen, at der i alle områder eksisterer et lokalt skolesamarbejde.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser.
De økonomiske og administrative konsekvenser af dette lovforslag må ses i sammenhæng med forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, idet opgaverne, og dermed udgifterne, i henhold til den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser med dette lovforslag vil blive delt på to love, jf. de indledende generelle bemærkninger til dette lovforslag.
Statens samlede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne udgør i alt 2,6 mia. kr. på finansloven for 1993. Af de 2,6 mia. kr. udgør udgifter til deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne ca. 1,1 mia. kr.
Selve uddannelsesreformen forudsættes at være udgiftsneutral.
Uddannelsesreformen har til hensigt at sikre en bedre samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, således at der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til området.
Da der er tale om en meget stor reform på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, må der forventes en vis overgangsperiode, før effektiviseringen slår fuldstændigt igennem, men det må forventes, at der på lidt længere sigt opnås en både kvalitativt bedre og kvantitativ større uddannelsesaktivitet for de givne ressourcer.
Forslaget vil medføre en forenklet udvalgsstruktur. Som konsekvens af forslaget skal Arbejdsministeriet sekretariatsbetjene uddannelsesrådet og det mindre antal erhvervsområdeudvalg, der vil blive oprettet. Den samlede administrative belastning til sekretariatsbetjening af de rådgivende udvalg forventes derfor at svare til i dag.
Forslaget indebærer bl.a., at der fremover kan udvikles kurser for offentligt ansatte. Forslaget forudsætter imidlertid, at denne udviklingsindsats varetages inden for de enkelte erhvervsområdeudvalgs rammer og inden for de nuværende samlede ressourcer.
Forslaget indebærer desuden en forenkling af godtgørelsesreglerne, således at alle kursister fremover vil få den samme godtgørelsessats, svarende til maksimale dagpenge. Denne ændring formodes kun at medføre ubetydelige merudgifter til godtgørelser.
En betydelig del af reformen består af en økonomistyringsreform inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Økonomistyringsreformen i sig selv forudsættes udgiftsneutral, således at de nuværende omkostningsforhold for uddannelserne vil danne basis for fastsættelsen af takster og rammetilskud.
Umiddelbart vil den samlede reform decentralisere væsentlige uddannelsesmæssige og økonomiske beslutninger til AMU-centrene, der forudsætter en styrkelse af skolernes ledelsesmæssige kapacitet i bred forstand samt nyudvikling af administrative systemer.
Der forventes således udgifter på 25-30 mio. kr. på årsbasis fra reformens ikrafttrædelsesdato 1. januar 1994 til den administrative styrkelse af centrene. I finansåret (1993) op til reformens ikrafttræden forventes udgifter på ca. 10-15 mio. kr. til påbegyndelsen af den administrative styrkelse af centrene.
Herudover kommer engangsudgifter fordelt på 1993 og 1994 til nye administrative edb-systemer.
På længere sigt forventes decentraliseringen at medføre en aflastning af statens samlede administration af området. Under selve gennemførelsen af reformen er det imidlertid nødvendigt at fastholde de nuværende administrative ressourcer, idet der er tale om gennemførelse af et betydeligt reformkompleks.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Bestemmelsen beskriver AMU-centrenes virksomhed. AMU-centrene udfører gennem deres uddannelsesmæssige virksomhed en understøttende funktion i forhold til den teknologiske, samfundsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske udvikling.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at AMU-centrene er selvejende institutioner med vedtægter godkendt af arbejdsministeren. De hidtidige statsskoler vil herefter overgå til at blive selvejende centre.
I bestemmelsens stk. 2 fastslås det, at centrene kan tilbyde uddannelser reguleret i henhold til anden lovgivning, f.eks. erhvervsuddannelser. Efter lov om almen voksenuddannelse kan Kulturministeriet godkende, at andre uddannelsessteder end voksenuddannelsescentre (VUC) kan tilbyde almen voksenuddannelse under visse nærmere fastlagte betingelser.
Bestemmelsens stk. 3 vedrører AMU-centrenes mulighed for - som hidtil - at udvikle og gennemføre andre uddannelser end de i stk. 1 og 2 nævnte.
Med henblik på at understøtte arbejdsmarkedspolitikken gennemfører centrene således særlige uddannelsesaktiviteter m.m. såvel i forhold til private som offentlige virksomheder, institutioner og myndigheder. Bestemmelsen vedrører bl.a. centrenes mulighed for at deltage i EF-projekter, og udvikle og gennemføre særlige, lokale eller specielt tilrettelagte uddannelsesforløb alene eller i samarbejde med andre institutioner, virksomheder m.fl., fx kommuner og voksenuddannelsescentre.
Efter bestemmelsens stk. 5 kan AMU-centrene - som hidtil - udøve aktiviteter, der er en forudsætning for eller en naturlig del af centrenes samlede opgavevaretagelse. Centrene udfører bl.a. markedsføring i ind- og udland, udøver systemeksport, kan medvirke ved uddannelsesplanlægning i virksomheder, deltager i oplysnings- og informationsudveksling i relation til personer, virksomheder, institutioner og myndigheder.
Til § 2
Efter bestemmelsen i stk. 1 skal AMU-centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 20, nr. 2.
Arbejdsministerens regler om vedtægternes indhold og form vil have form som en standardvedtægt. Den hidtidige standardvedtægt vil blive ændret bl.a. under hensyntagen til bortfald af det hidtidige repræsentantskab og bestyrelsens ændrede opgavevaretagelse.
Det er en betingelse for godkendelse, at centret kan indgå i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1. Som vilkår for godkendelse af et AMU-center kan arbejdsministeren stille krav til fx lokaler og udstyr, sikkerhedsmæssige og indretningsmæssige forhold samt krav om, at centret er organiseret på et økonomisk betryggende grundlag.
I bestemmelsens stk. 2, fastslås det, at ministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvor der ikke længere er et aktivitetsmæssigt behov eller økonomisk grundlag for centret eller i situationer, hvor centret ikke længere opfylder vilkårene for godkendelse. Det er således en forudsætning for centrets virke, at det overholder fastsatte regler og påbud.
Ministeren har efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, mulighed for at modsætte sig nedlæggelse af et center fx i situationer, hvor bestyrelsen har truffet beslutning herom og kan herunder evt. kræve, at bestyrelsen træder tilbage, jf. bestemmelsen i § 10.
Til § 3
Formuen i nye institutioner oprettet efter lovens ikrafttræden bortset fra fast ejendom og løsøre skænket af private skal i tilfælde af centrets ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelse med tilslutning af folketingets finansudvalg. Eksisterende centres statsstøtte gøres betinget af, at centrets vedtægtsgrundlag med virkning fra senest 1/1-94 ændres i overensstemmelse med ovenstående, således at enhver fremtidig tilvækst i formuen bortset fra fast ejendom og løsøre skænket af private ved centrets ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelse.
For de centre, der allerede i dag eksisterer som selvejende vistitutioner, skal der efter forslaget ske en opgørelse af nettoformuen pr. 31/12-93, således at denne formue sammen med gaver skænket efter 1/1-94 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom anvendes til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.
Centrets formue opgøres derfor pr. 31/12-93. Ved et centers ophør foretages på ny en samlet opgørelse over nettoformuen med fradrag af fast ejendom og løsøre skænket af private. Differencen udgør formuetilvæksten og anvendes efter arbejdsministerens bestemmelse med tilslutning af folketingets finansudvalg.
Til § 4
Det er som hidtil arbejdsministeren, der fører tilsyn med centrene og herunder overvåger, at forvaltningen er lovmæssig. Efter stk. 2 kan ministeren indhente alle relevante oplysninger til brug for tilsynsudøvelsen og relevante oplysninger om virksomheden, fx oplysninger af statistisk art.
Til § 6
Med nedlæggelse af de nuværende repræsentantskaber vil centret blive ledet af en bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning er fastsat under hensyn hertil.
Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra center til center afhængig af det enkelte centers virkefelt.
Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer lægge vægt på, at centrets samlede virkefelt styrkes mest muligt. Ved udpegningen bør der således tages hensyn til bredden i centrets uddannelsesområder og hensynet til centrets geografiske område.
Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal repræsentere organisationer, foreninger og virksomheder med interesse for centrets uddannelser.
Ved teknisk administrativt personale i stk. 4 forstås det på centret i øvrigt ansatte personale bortset fra centrets leder og lærere.
Efter bestemmelsen i stk. 9 kan arbejdsministeren i visse tilfælde godkende en anden sammensætning af bestyrelsen. Denne bestemmelse vil blive anvendt i forhold til AMU-center Dragør, Træningsskolen for Unge og kan komme på tale i andre særlige tilfælde, fx hvor et centers uddannelsesaktivitet overvejende består af landsdækkende aktiviteter.
Til § 7
Bestemmelsen beskriver bl.a. bestyrelsens (hoved)opgaver i forbindelse med tilvejebringelsen af centrets aktivitets- og planlægningsgrundlag.
Det er således bestyrelsen, der - efter indstilling fra centrets leder - skal fastlægge det årlige aktivitetsprogram for centrets samlede virksomhed.
Det årlige aktivitetsprogram skal udarbejdes bl.a. på grundlag af en vurdering af
- omfanget af uddannelser, som er rekvireret af erhvervsområdeudvalg og efteruddannelsesudvalg samt uddannelse for ledige mv. som iværksættes med midler fordelt af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv.
- behovet for uddannelser i øvrigt baseret på centrets samlede viden om tendenser og udviklingen på arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og på landsplan
- den lokale erhvervsstruktur og udviklingstendenserne i denne struktur for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav
- de uddannelsessøgendes, og herunder lediges uddannelsesbehov baseret på en vurdering af disses forudsætninger og ønsker og behovene på arbejdsmarkedet
- andre uddannelsestilbud i lokalområdet
- centrets samlede ressourcer i øvrigt, herunder lokaler og udstyr samt de faglige og pædagogiske kvalifikationer blandt lærerne.
Aktivitetsprogrammet forudsættes - som hidtil - tilvejebragt i tæt samarbejde med virksomheder, lokale uddannelsesudvalg, arbejdsformidling, den regionale arbejdsmarkedsmyndighed, lokale uddannelsesinstitutioner, organisationer, myndigheder mv.
Aktivitetsprogrammet er udtryk for centrets samlede aktuelle uddannelsesprofil.
Det forudsættes, at det årlige aktivitetsprogram efter vedtagelsen meddeles den regionale arbejdsmarkedsmyndighed til orientering.
Til § 8
Bestemmelsen beskriver bestyrelsens opgaver i forbindelse med tilvejebringelsen af centrets planlægnings- og aktivitetsgrundlag. Det fremgår således af bestemmelsen, at bestyrelsen årligt ansøger om godkendelse til at udbyde arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, som centeret ikke allerede er godkendt til at udbyde. Ansøgning herom indsendes til de respektive fagministre.
Bestyrelsen kan også løbende søge foreløbig godkendelse hos arbejdsministeren til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser.
Efter stk. 2 skal bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser centret opnår godkendelse til at udbyde, centret skal udbyde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestyrelsens opgaver i forbindelse med fastlæggelse af det årlige aktivitetsprogram og dermed centret uddannelsesprofil, jf. bemærkningerne til § 7.
Stk. 3 forventes primært anvendt i tilfælde, hvor samfundsmæssige og arbejdsmarkedspolitiske hensyn taler for at sikre et bestemt uddannelsesudbud. Bestemmelsen forventes anvendt især under hensyn til landsdækkende behov, og hvor uddannelserne er særlig udstyrskrævende.
Til § 9
Ifølge bestemmelsen har bestyrelsen kompetencen til at ansætte og afskedige centrets leder.
Hermed ophæves den tidligere procedure, hvorefter arbejdsministeren godkendte ansættelse af centrets leder. Dette kan ses i sammenhæng med centrets øgede frihedsgrader.
Bemyndigelsen efter stk. 3 kan ikke udstrækkes til at gælde godkendelse af budget og regnskab, jf. § 10, stk. 1.
Til § 10
Bestyrelsens overordnede ansvar fastlås her. For bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. De hæfter i øvrigt ikke personligt for skolens økonomiske forpligtelser.
Frihedsgrader og ansvar for bestyrelsen vil være parallelt til erhvervsskolernes bestyrelser. Som på dette område er det derfor foreslået, at arbejdsministeren med henblik på at have mere graduerede sanktionsmuligheder end en tilbagekaldelse af skolens godkendelse eller tilbageholdelse af tilskud, når en bestyrelse ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan beslutte at sætte skolen under større eller mindre administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.
Arbejdsministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og dermed pålægge de udpegende myndigheder og organisationer at udpege nye medlemmer.
Til § 11
Lederen indstiller til bestyrelsen vedrørende alt personale på skolen.
Ud over de direkte i loven omtalte opgaver for lederen indebærer ansvaret for den daglige ledelse, at lederen varetager opgaver som arbejdsfordeling, personaleudvikling mv.
Til § 12
Der henvises til bemærkningerne til § 35 i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Til §§ 13 og 14
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende bestemmelser for statslån til køb, ombygning og opførelse af fast ejendom samt indretnings- og udstyrsudgifter. Endvidere er § 13, stk. 2 en videreførsel og præcisering af praksis efter den gældende lov. Udgifterne til sædvanligt udstyr vil dog, jf. bemærkningerne til § 33 i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, blive dækket over tilskuddet til de direkte undervisningsudgifter, mens større eller speicielle udstyranskaffelser vil blive finansieret over en kombineret tilskuds- og lånemodel. Udgifter til ekstraordinært udstyr vil blive tilskudsfinansieret.
Til § 15
Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene skal med det nye økonomistyringssystem have ret til frit at disponere over anvendelsen af de statslige tilskud til gennemførelse af de tilskudsberettigede uddannelser, herunder over tilskuddet til fællesudgifter og andre indtægter under eet, jf. bemærkningerne til § 20.
Der kan dog opstå situationer, hvor et center er kommet ud i en vanskelig økonomisk situation. Et eksempel herpå kan være en uventet lav elevtilgang til nogle af de kurser, der udbydes efter aftale med erhvervsområdeudvalgene eller andre situationer, hvor skolen uforskyldt har fået økonomiske problemer.
I undtagelsestilfælde kan også ydes økonomisk bistand i form af lån eller tilskud, hvis arbejdsministeren på grund af kritisable forhold på skolen har besluttet at bestyrelsen træder tilbage og ministeren skønner, at grundlaget for centrets videreførelse under en ny bestyrelse er forsvarligt. Lånet eller tilskuddet er i alle tilfælde betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af centrets økonomi.
Til § 16
Bestemmelsen hjemler adgang for ministeren til at fastsætte de nærmere regler for ydelse af lån og tilskud.
Til § 17
Bestemmelsen tilsigter en videreførelse af de hidtidige rammer.
Til § 18
Der henvises til bemærkningerne til § 36, stk. 2 i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Til § 19
Der henvises til bemærkningerne til § 36, stk. 1 i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Til § 20
Bestemmelsen udvider centrenes dispositionsmuligheder i forhold til de hidtidige regler.
Tilskuddene til centrene vil i overensstemmelse med centrenes status som selvejende institutioner blive ydet uden opdelinger i løn og andre udgifter, ligesom der ikke vil blive fastsat personalerammer for centrene. Centrene får således mulighed for at udnytte lærerkræfter, lokaler mv. mere fleksibelt. Det er dog en betingelse, at centrene opfylder de centrale bestemmelser, der er knyttet til de enkelte uddannelser, dvs. opfylder betingelserne i de godkendte uddannelsesplaner samt opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddene, dvs. gennemfører det antal elevuger, som tilskuddene er betinget af, samt overholder de aftaler, der er indgået med erhvervsområdeudvalgene. Udtrykket elevuger er forklaret i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, de almindelige bemærkninger side 27.
Centrene vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til de formål, som tilskuddene er ydet til. På dette område søges også om frigørelse fra de statslige dispositionsregler, idet de opsparede tilskud ikke skal søges overført på forslag til tillægsbevilling for finansåret. De frie muligheder for opsparing af tilskud vil kunne give centrene en nødvendig konsolidering i budgetteringen og give mulighed for opsparing til investeringer mv.
Til § 21
Bestemmelsen, hvorefter ministeren efter forhandling med finansministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetalingen af tilskud til centrene, skal sikre et hensigtsmæssigt udbetalingsystem.
Formålet ved fastsættelse af reglerne om tilskudsudbetalingen vil dels være at undgå, at centrene får udbetalt større tilskud end hjemlet, og dels være at sikre at udbetalingssystemet giver centrene tilstrækkelige tilskud til, at de udgifter, der svarer til faktisk antal elevuger, kan dækkes.
Til §§ 25 og 26
De lokale uddannelsesudvalg svarer i væsentlig grad til de lokale uddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Udvalgene forudses bl.a. at medvirke ved de arbejdsopgaver, som AMU-centrenes lokale kontaktgrupper inden for forskellige brancher hidtil har medvirket ved.
Der vil hermed være skabt grundlag for en fortsættelse og styrkelse af samarbejdet med det lokale arbejdsmarked.
Udvalgene skal rådgive AMU-centret i de spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, dvs. primært varetage opgaver i forhold til centrets kompetencegivende uddannelser, jf. § 3, nr. 1. Det forudses endvidere, at udvalgene varetager opgaver i forhold til centrets øvrige uddannelser, for så vidt der i disse indgår uddannelser inden for udvalgenes område. Blandt de opgaver, udvalgene kan tænkes at medvirke til inden for deres område, kan nævnes vurdering af uddannelsesbehovet, forslag til halvårskursusplan og samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder med de lokale uddannelsesudvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Udvalgene skal endvidere virke for samarbejdet mellem centret og det lokale arbejdsmarked. Det påhviler således udvalgene i samarbejde med centret at virke for placeringen af centret og dets uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet. Dette kan fx ske gennem at tage initiativ til og medvirke i orienteringsmøder o.lign. for virksomheder, organisationer m.fl. inden for udvalgenes områder.
Til § 27
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger, afsnit III, pkt. 3.
Til § 29
Der henvises til bemærkningerne til § 52 i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes adgang til at disponere over modtagne tilskud er ændret i lyset af den ny økonomistyringsmodel og overgang til takstafregning, som er indeholdt i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Bestemmelserne i denne lov har derfor en tæt tidsmæssig sammenhæng med de nye økonomistyringsbestemmelser i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der først får virkning fra den 1. januar 1995.
Efter forslagets stk. 3 gives ministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, der betyder en videreførelse af statsskolernes uddannelsesaktiviteter efter forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser på de vilkår for selvejende institutioner, som nærværende lovforslag fastsætter. Det er hensigten med bestemmelsen i stk. 3, at der skal fastsættes regler, der sikrer, at de 5 eksisterende statsskoler, forsåvidt angår deres opbygning og administration, gradvist omfattes af reglerne i denne lov.
Det er foreløbigt forudsat, at de af staten ejede ejendomme vil blive stillet vederlagsfrit til rådighed for selvejende institutioner på nærmere angivne vilkår.
Til § 30
Som en konsekvens af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene fremover skal være selvejende centre, er der med bestemmelsen sikret mulighed for, at de eksisterende 5 statsskoler i en overgangsperiode kan videreføres.
Efter 2. behandling den 3. juni 1993
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 174
Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre
Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)
den 14. januar 1993
Vedtaget ved tredjebehandling den 8. juni 1993
Lov nr. 431 af 30/06/1993