Legislator Case Law & Legislation
DE FR IT EN
Analyze in Legislator
199212K00173 DK

1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

195 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (195)

Kapitel 1 Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og har til formål § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål Kapitel 2 Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. § 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. § 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. Kapitel 3 Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af Kapitel 4 Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. § 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. § 4 giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte uddannelse inden for særlige områder og udviklings- og forsøgsarbejde. Midlerne hertil afsættes a § 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. Kapitel 5 Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne § 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne Kapitel 6 Kapitel 6 Kapitel 6 § 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. § 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. § 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. Kapitel 7 Kapitel 7 Kapitel 7 § 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. § 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis samt om godkendelse efter § 24, stk. 1, n § 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. Kapitel 8 Kapitel 8 Kapitel 8 § 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en § 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, og personer, der har gennemgået § 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en Kapitel 9 Kapitel 9 Kapitel 9 § 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti § 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti § 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti Kapitel 10 Kapitel 10 Kapitel 10 § 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan § 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan § 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan § 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller § 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller § 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller § 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om g § 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, adgang til uddannelsen efter § 11, og om god § 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om g § 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddann § 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede udda § 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddann § 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. § 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. § 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. § 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. § 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. § 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. § 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i § 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i § 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i § 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser § 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser § 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse § 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse § 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente § 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente § 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente § 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om § 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om § 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om § 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. § 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. § 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. § 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. § 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisnings- og forskn § 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. § 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmå § 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til uddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 i spørgsmål § 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmå § 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1 § 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1 § 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1 § 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer § 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer § 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer § 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær § 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær § 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær § 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i § 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i § 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i § 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver § 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver § 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver § 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. § 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. § 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. § 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd § 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd § 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd § 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8 § 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7-8. § 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8 § 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma § 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma § 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma § 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemf § 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennem § 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemf § 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme § 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove inden udgangen af december måned en elevugeramme o § 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme § 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilsku § 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1 stk. 1 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilskud § 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilsku § 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. § 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. § 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. § 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. § 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. § 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. § 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu § 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu § 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu § 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforbe § 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren fastsætte regler om stø § 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforbe § 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt § 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt § 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt § 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta § 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta § 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta § 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin § 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin § 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin § 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost § 44 .Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 samt om tilskud til kos § 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost § 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsminister § 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser mv. efter dette kapitel. Arbejdsministere § 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsminister § 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkur § 46. Arbejdsministeren kan med henblik på øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten fastsætte regler om betaling, herunder om virksomhedsbe § 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkur § 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører § 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører § 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører § 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse o § 48. Klage efter § 47 kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om § 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse o § 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte § 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte § 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte § 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi § 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi § 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi § 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø § 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø § 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø § 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd § 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd § 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd § 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Officielle noter Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (195 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 1 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 1

Formål og organisation

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 1 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 1

Formål og organisation

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 1 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 1

Formål og organisation

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdstageres erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet og

3) at udvikle og gennemføre særlige uddannelsesprogrammer for ledige og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og har til formål 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdstageres erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet og

3) at udvikle og gennemføre særlige uddannelsesprogrammer for ledige og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdstageres erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet og

3) at udvikle og gennemføre særlige uddannelsesprogrammer for ledige og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 2 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammerne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 2 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammerne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 2 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammerne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsområdeudvalgene, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. kapitel 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsområdeudvalgene, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv. og efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. kapitel 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsområdeudvalgene, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og efteruddannelsesudvalgene medvirker i udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. kapitel 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 3 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold, adgangskrav m.v.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 3 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold, adgangskrav mv.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 3 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold, adgangskrav m.v.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af

1) Kompetencegivende uddannelse, der er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og som vedligeholder, udbygger og forbedrer de erhvervsmæssige kvalifikationer for specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og andre grupper, der kan sidestilles hermed. Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.

2) Erhvervsintroducerende uddannelse, der fremmer deltagernes mulighed for at opnå uddannelse eller beskæftigelse.

3) Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af

1) Kompetencegivende uddannelse, der er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og som vedligeholder, udbygger og forbedrer de erhvervsmæssige kvalifikationer for specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven samt andre grupper, der kan sidestilles hermed.

2) Erhvervsintroducerende uddannelse, der fremmer deltagernes mulighed for at opnå uddannelse eller beskæftigelse.

3) Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af

1) Kompetencegivende uddannelse, der er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og som vedligeholder, udbygger og forbedrer de erhvervsmæssige kvalifikationer for specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og andre grupper, der kan sidestilles hermed. Endvidere omfattes videregående teknikere af målgruppen.

2) Erhvervsintroducerende uddannelse, der fremmer deltagernes mulighed for at opnå uddannelse eller beskæftigelse.

3) Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 4 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 4

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 4 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 4

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 4 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 4

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 4 giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte uddannelse inden for særlige områder og udviklings- og forsøgsarbejde. Midlerne hertil afsættes a 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 4 giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte uddannelse inden for særlige områder og udviklings- og forsøgsarbejde. Midlerne hertil afsættes af arbejdsministeren efter uddannelsesrådets udtalelse, jf. forslagets § 36, stk. 2.

Det udviklingsarbejde, der hidtil har været gennemført efter Undervisningsministeriets lov om efteruddannelse (L 271) foreslås videreført i Undervisningsministeriets regi i lov om åben uddannelse og i Arbejdsministeriets regi i denne lov. Det er hensigten at bevare det hidtidige udviklingsperspektiv med henblik på tværgående uddannelsesaktivitet. Udgangspunktet for aktiviteter efter AMU-loven vil være denne lovs målgrupper. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af aktiviteter, herunder om samarbejde med Undervisnings- og Forskningsministeriets uddannelsesinstitutioner.

V. Gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og godkendelse af retten til at udbyde uddannelserne.

Det er en af hensigterne med lovforslaget, at give bedre mulighed for effektiv og optimal udnyttelse af uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelser inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Det foreslås, at AMU-centre og erhvervsskoler skal kunne udbyde uddannelser inden for såvel erhvervsuddannelser som arbejdsmarkedsuddannelser.

Udgangspunktet for en kommende godkendelsesordning af ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser vil være, at AMU-centrene vil kunne udbyde de uddannelser, som de udbyder i dag. Erhvervsskolerne vil få adgang til at udbyde de uddannelser, de i dag gennemfører for de faglige efteruddannelsesudvalg. Godkendelsesordningen vil således omfatte udbud af yderligere uddannelser.

AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til at udbyde yderligere arbejdsmarkedsuddannelser vil som hovedregel årligt blive givet af arbejdsministeren efter udtalelse fra uddannelsesrådet, som har indhentet udtalelser herom fra erhvervsområdeudvalgene.

AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til at udbyde yderligere erhvervsuddannelser vil årligt blive givet af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Godkendelsen vil for såvel arbejdsmarkedsuddannelserne som erhvervsuddannelserne blive baseret på en opgørelse af det foregående års udbud og efterspørgsel samt forventede fremtidige behov.

Godkendelse til at udbyde yderligere arbejdsmarkedsuddannelser vil ske på baggrund af bestyrelsens ansøgninger og erhvervsområdeudvalgenes og uddannelsesrådets udtalelser. Arten og omfanget af godkendelsen vil bero på en konkret vurdering og kan betyde godkendelse til at udbyde såvel en eller flere kursuslinier som enkelte uddannelsesmoduler.

Godkendelsesordningen vil kunne betyde, at ministeren afgør, at en række uddannelser kun kan gennemføres på et begrænset antal uddannelsesinstitutioner.

Herudover vil andre uddannelsesinstitutioner end AMU-centre og erhvervsskoler samt virksomheder kunne opnå konkret godkendelse fra arbejdsministeren til at udbyde og gennemføre kursusmoduler inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Som eksempel på, hvem der kunne tænkes at udnytte en sådan ordning kan nævnes voksenuddannelsescentre og teknologiske institutter.

Forinden arbejdsministeren godkender eller tilbagekalder godkendelse af ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, skal erhvervsområdeudvalgenes udtalelse til uddannelsesrådet og uddannelsesrådets udtalelse til arbejdsministeren foreligge.

Arbejdsministeren vil kunne pålægge AMU-centrene en udbuds- og gennemførelsespligt inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Arbejdsmarkedsuddannelsernes konkrete placering vil i øvrigt afhænge af

- retningslinier fra arbejdsministeren til erhvervsområdeudvalgene i forbindelse med udmeldingen af den årlige bevilling, herunder retningslinier, der tilgodeser hensigtsmæssig geografisk fordeling, uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg eller efteruddannelsesudvalg og uddannelser med et lille kursistgrundlag,

- centrenes anvendelse af fleksibilitetspuljen,

- anvendelse af den centrale pulje på AMU-centre.

VI. Råds- og udvalgsstrukturen og ny styring af økonomien på arbejdsmarkedsuddannelserne.

1. Råds- og udvalgsstrukturen.

Der findes i dag en række centrale råd og udvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne, Uddannelsesrådet, som er det overordnede fællesorgan, Uddannelsesudvalget for specialarbejdere, Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse, Kontaktudvalget for arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper (kap. V), og Uddannelsesudvalget for erhvervsforberedende uddannelse. Hertil kommer et større antal brancheudvalg og faglige efteruddannelsesudvalg m.fl.

Det er hensigten, at denne styring omlægges under hensyn til ønsket om en central samordning af de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser og under hensyn til, at grænserne mellem uddannelse for specialarbejdere, erhvervsuddannede og andre grupper ophæves. Den centrale styring vil herefter for fremtiden blive som følger

a) et overordnet uddannelsesråd inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, med opgaver i relation til minister og underliggende udvalg af principiel betydning for udviklingen på området og driften heraf. Uddannelsesrådet udtaler sig om generelle overordnede uddannelsespolitiske spørgsmål på anmodning og efter eget initiativ.

Uddannelsesrådet skal endvidere indstille til arbejdsministeren om forslag til fordeling af rammebevilling til de direkte undervisningsudgifter på erhvervsområdeudvalg. Uddannelsesrådets indstilling vil være baseret på udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene og vil være af afgørende betydning for arbejdsministerens fastlæggelse af principper, herunder for den geografiske spredning, tværgående uddannelser, uddannelse inden for faglige områder med lille kursistgrundlag, fordelingen af bevillingen til forskellige faggrupper inden for udvalgenes område og fordelingen mellem ledige og beskæftigede.

Uddannelsesrådet vil ligeledes få en afgørende funktion med indstilling om godkendelse af AMU-centre og om godkendelse af AMU-centres og erhvervsskolers ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser samt om andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ret hertil. Uddannelsesrådet skal endvidere indstille til arbejdsministeren om retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier og om retningslinier for godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse mv. Uddannelsesrådet vil have afgørende indflydelse på uddannelser for ledige mv. efter lovens § 3, nr. 2 og 3, gennem udtalelse om forslag til fordeling af den foreløbigt udmeldte bevillingsramme mellem alle uddannelser efter § 3 og gennem den særlige ret til at udtale sig om igangsættelse af nye uddannelser for ledige mv.

Arbejdsministeren afsætter efter udtalelse fra uddannelsesrådet en central pulje til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til udvikling og drift af læreruddannelse og til indsats på særlige områder.

Rådet vil således få en central placering i styringen med stor indflydelse på områdets udvikling. Det understreges, at rådet i sit arbejde med at afgive indstillinger til arbejdsministeren inddrager erhvervsområdeudvalgenes viden og ekspertise, og at indstillingen om bevillingens fordeling skal ske på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene.

b) Erhvervsområdeudvalgene er kendetegnet ved at være nye udvalg. Et af formålene med udvalgene er en samordning af Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets uddannelsesindsats på området for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Det er hensigten, at udvalgene, der etableres inden for et mindre antal hovederhvervsområder, skal være fora for fælles udvikling og drøftelse af grund- og efteruddannelse med henblik på bl.a. fornyelse, koordination og forenkling.

Disse udvalgs nedsættelse sker efter udtalelse fra uddannelsesrådet. Arbejdsministeren nedsætter udvalgene, der sammensættes af mindst 16 højst 20 medlemmer og skal have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverhovedorganisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Offentlige arbejdsgivere skal være repræsenteret i de relevante erhvervsområdeudvalg. Til udvalgene udpeges 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1 for Kulturministeriet. Der kan desuden udpeges 1 repræsentant for Industriministeriet. Særligt sagkyndige kan udpeges til at deltage i udvalgenes arbejde efter udvalgenes bestemmelse med henblik på spørgsmål af faglig karakter.

Ud over at have ansvar for den fælles udvikling på arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne med vægten lagt på voksenuddannelser bl.a. ved indstilling om fremtidigt uddannelsesbehov til uddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesrådet vil udvalgene få følgende hovedopgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelserne

- afgive udtalelse til uddannelsesrådet om den forventede fordeling af bevillinger,

- prioritere bevillingens anvendelse på faglige områder, og herunder afgøre hvor stor en del af bevillingerne, der afsættes til efteruddannelsesudvalgene, som kan disponere over midlerne efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse. Det forudsættes, at hovedparten af bevillingen fordeles til disse udvalg, og at erhvervsområdeudvalgene alene beholder midler til at rekvirere uddannelser til at dække særlige uddannelsesbehov,

- fastsætte en ramme for efteruddannelsesudvalgenes gennemførelse af virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud

- godkende uddannelsesplaner og kursuslinier

- indgå aftaler med udddannelsesinstitutioner om at gennemføre uddannelser,

- godkende efteruddannelsesudvalg.

Områdeudvalgene har ansvar for anvendelse af deres dispositionsrammer og for at uddannelserne inden for området tilgodeser nødvendige behov. Udvalgene har i deres dispositioner en forpligtelse til at sikre, at bevillingen anvendes til den nødvendige og tidssvarende uddannelse og er forpligtiget til at tage hensyn til geografisk spredning, særlige behov inden for områder med få kursister og behov for tværgående uddannelse.

Det hviler på erhvervsområdeudvalgenes dispositioner at sikre driften af et velfungerende uddannelsessystem, mens den overordnede politik for området fastlægges efter uddannelsesrådets udtalelser til arbejdsministeren.

For at sikre legalitet i områdeudvalgenes dispositioner over midlerne til området og for at sikre varetagelse af tværgående hensyn foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal varetage sekretariatsfunktionen for erhvervsområdeudvalgene.

Ved oprettelse af erhvervsområdeudvalgene nedlægges initiativ- og koordinationsudvalgene under Erhvervsuddannelsesrådet i Undervisningsministeriet og Uddannelsesudvalget for specialarbejdere, Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse og Kontaktudvalget for arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper (kap. V).

c) Der nedsættes et særligt udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse , særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger. Udvalget sammensættes under hensyn til de særlige opgaver på området og målgrupper herfor.

Udvalgets opgaver inden for erhvervsintroduktion og særlige uddannelsesforanstaltninger er forskellige fra erhvervsområdeudvalgenes opgaver inden for hovedprogrammet. Udvalget vil ikke på samme måde få tildelt en dispositionsramme. Efter ministerens udmelding om bevillingens fordeling vil placeringen af områdets uddannelser og bevillingernes anvendelse ske efter arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse efter udtalelse fra udvalget.

Som noget nyt på dette område vil udvalget ligesom erhvervsområdeudvalgene få kompetence til at godkende uddannelserne.

d) Efteruddannelsesudvalgene afløser brancheudvalg, faglige efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg for andre grupper som følge af sammenlægning af de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og ophævelse af grænserne mellem specialarbejdere, erhvervsuddannede og andre. Under de eksisterende lovgivninger vil det være muligt - under hensyntagen til løsning af opgaverne inden for de respektive ministerområder - for efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg under Undervisningsministeriet at indgå i tæt samarbejde ved afholdelse af fælles møder, udpegning af de samme personer til at sidde i udvalgene og gennem fælles udnyttelse af egne sekretariater.

Udvalgene nedsættes på initiativ af arbejdsmarkedets parter og efter godkendelse af de relevante erhvervsområdeudvalg og ved uenighed af uddannelsesrådet. Udvalgenes opgaver vil være som hidtil at planlægge og udvikle uddannelser og vil yderligere blive at indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om uddannelse efter den nye økonomistyringsmodel efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene.

Det bliver også efteruddannelsesudvalgenes opgave at godkende indholdet af og indgå aftaler med uddannelsesstederne om gennemførelse af virksomhedstilpassede kurser.

Udvalgene skal optage kursister til uddannelser i de tilfælde, hvor det bliver nærmere fastsat af erhvervsområdeudvalgene på baggrund af hovedretningslinier fra arbejdsministeren. En række faglige efteruddannelsesudvalg forestår i dag denne opgave, og der vil være mulighed for fortsat at lade efteruddannelsesudvalgene varetage opgaven fremfor uddannelsesstederne.

2. Økonomistyringsreform. Beskrivelse af den årlige planlægningsproces i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet.

I økonomistyringsreformen på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet indgår også en klarere kompetencefordeling mellem Folketing og minister på den ene side og partsorganer på den anden side. En hensigtssmæssig forvaltning af arbejdsmarkedsuddannelsesområdet forudsætter, at aktørerne i såvel planlægnings- som driftsfasen kan agere på eksplicitte præmisser og vilkår.

For det politiske niveau - Folketinget og regeringen/minister - er det centralt, at der med vedtagelsen af den årlige finanslov er taget stilling til de styringsmæssige rammer, der skal lægges for det kommende års arbejdsmarkedsuddannelsesaktivitet.

Uddannelsesstederne og kursisterne har således ikke noget retskrav på, at der afholdes bestemte udgifter, idet det er arbejdsministeren, der fastlægger udgiftsniveauet.

Herefter er det - inden for disse rammer - partsorganerne , der forestår den videre styring gennem kompetencen til at træffe beslutninger om, hvilke uddannelsesbehov, der konkret skal opfyldes. Partsorganernes dispositionsbeslutninger lettes også, hvis de retningsliner og vilkår, som udvalget skal disponere inden for, er endeligt fastlagt med finanslovens vedtagelse og ministerens efterfølgende bevillingsudmelding.

For forvaltningssystemet, der på ministerens vegne skal sikre legaliteten i bevillingsanvendelsen mv., er det også væsentligt, at de centrale styringsparametre er fastlagt forud for finansårets start.

Der arbejdes derfor ud fra forudsætninger om, at følgende elementer fastlægges via finansloven og ministerens årlige udmelding

a. dispositionsrammer for erhvervsområder og bevillingsramme for erhvervsintroducerende uddannelse mv.

b. aktivitetsniveau: elevugerammer

c. takster, indplacering af uddannelsesplaner under en takst

d. tilskudsrammen for fællesudgifter

e. tilskudsrammen for anskaffelse af ekstraordinært udstyr

f. fleksibilitetspulje til AMU-centrene

g. pulje til læreruddannelse, forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til særlige indsatsområder.

Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af budget- og bevillingsprocessen er, jf. betænkningen, at kursusbestillingerne til uddannelsestederne skal afgives af erhvervsområdeudvalgene 1/2 år forud for starten af den kommende halvårsperiode. Det betyder, at uddannelsestederne skal have kursusbestillinger for 1. halvår allerede før finanslovsforslaget fremsættes i august.

Budget- og planlægningsprocessen må derfor indledes og foreløbigt afrundes så betids, at erhvervsområdeudvalgene har det fornødne grundlag at forhandle kontrakter med uddannelsesstederne på - i forsommeren forud for det kommende finansår. I praksis betyder det, at planlægningsprocessen i høj grad koncentreres om perioden fra januar/februar (hvor finansministeren melder foreløbige bevillingsrammer ud) til juni.

Den årlige planlægningsproces forventes at få følgende forløb

Januar-februar: Ministeren meddeler senest i begyndelsen af februar foreløbige delrammer til de enkelte erhvervsområdeudvalg. Rammeudmeldingen forudsættes som udgangspunkt baseret på den bevillingsfordeling mellem erhvervsområder, der er angivet som BO 1-tallet på finansloven.

Såvel erhvervsområdeudvalgene som uddannelsesrådet forudsættes dog at indlede planlægningsprocessen - på grundlag af den vedtagne finanslovs BO 1-tal - forud for ministerens udmelding i januar/februar.

I ministerens udmelding vil også indgå nødvendige justeringer af det forudgående års takster. Udover løn- og pristalsreguleringen vil der blandt andet blive korrigeret for de generelle produktivitetsforbedringskrav, væsentlige ændringer i uddannelsesstedernes omkostninger mv..

I slutningen af februar/begyndelsen af marts forudsættes erhvervsområdeudvalgenes udtalelser til uddannelsesrådet at foreligge.

April: Uddannelsesrådets indstilling til ministeren skal foreligge senest i midten af april med henblik på udarbejdelse af det årlige bidrag til finanslovsforslag.

Indstillingen skal udover en prioritering inden for den samlede udmeldte ramme indeholde forslag til (korrektioner af) uddannelsesplanernes indplacering under (de justerede) takster samt forslag til elevugerammer for de forskellige erhvervsområder og for erhvervsintroducerende uddannelser mv..

Maj: Ministeren udmelder senest i slutningen af maj de dispositionsrammer, som erhvervsområdeudvalgene kan forhåndsdisponere inden for i 1. halvår af det kommende finansår. I udmeldingen skal foruden dispositionsrammer angives elevugerammer og takster for de enkelte uddannelser.

Der vil således også på dette tidspunkt foreligge et revideret takstkatalog, der indeholder de justerede takster samt justeringer af de enkelte uddannelsesplaners indplacering under taksterne.

På dette grundlag indleder erhvervsområdeudvalgene forhandlinger med uddannelsestederne om uddannelsesaktiviteten for den kommende halvårsperiode.

Juni: Eventuelle ændringer af bidraget til finanslov på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet - enten som følge af politiske beslutninger eller som følge af partsorganernes indbyrdes drøftelser om prioritering af aktiviteten for 2. halvårsperiode skal foreligge senest i midten af juni af hensyn til færdiggørelse af ministerbudgetterne, der sædvanligvis skal foreligge senest i slutningen af juni eller allerførst i juli.

Inden udgangen af juni forudsættes ligeledes, at uddannelsestederne og erhvervsområdeudvalgene/efteruddannelsesudvalgene har indgået forhåndstilsagn/bindende aftaler om det kommende finansårs halvårsaktivitet.

Juli-august: Eventuelle ændringer af det foreliggende planlægningsgrundlag forberedes med henblik på fremsættelse af bidrag til ordinært ændringsforslag.

September-november: Erhvervsområdeudvalgene indleder forhandlinger med uddannelsestederne om uddannelsesaktiviteten for 2. halvår af det kommende finansår.

December-januar: Ministeren melder umiddelbart efter finanslovens vedtagelse i december de endelige dispositionsrammer ud for finansåret. På grundlag heraf afslutter erhvervsområdeudvalgene forhandlingerne med uddannelsestederne om aktiviteten i 2. halvår af det kommende finansår.

VII. Økonomiske og administrative konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af dette lovforslag må ses i sammenhæng med forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, idet opgaverne, og dermed udgifterne, i henhold til den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser med dette lovforslag vil blive delt på to love, jf. de indledende generelle bemærkninger til dette lovforslag.

Statens samlede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne udgør i alt 2,6 mia. kr. på finansloven for 1993. Af de 2,6 mia. kr. udgør udgifter til deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne ca. 1,1 mia. kr.

Selve uddannelsesreformen forudsættes at være udgiftsneutral.

Uddannelsesreformen har som nævnt til hensigt at sikre en bedre samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, således at der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til området.

Da der er tale om en meget stor reform på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, må der forventes en vis overgangsperiode, før effektiviseringen slår fuldstændigt igennem, men det må forventes, at der på lidt længere sigt opnås en både kvalitativt bedre og kvantitativ større uddannelsesaktivitet for de givne ressourcer.

Forslaget vil medføre en forenklet udvalgsstruktur. Som konsekvens af forslaget skal Arbejdsministeriet sekretariatsbetjene uddannelsesrådet og det mindre antal erhvervsområdeudvalg, der vil blive oprettet. Den samlede administrative belastning til sekretariatsbetjening af de rådgivende udvalg forventes derfor at svare til i dag.

Forslaget indebærer bl.a., at der fremover kan udvikles kurser for offentligt ansatte. Forslaget forudsætter imidlertid, at denne udviklingsindsats indprioriteres inden for de enkelte erhvervsområdeudvalg og inden for de nuværende samlede ressourcer.

Forslaget indebærer desuden en forenkling af godtgørelsesreglerne, således at alle kursister fremover vil få den samme godtgørelsessats, svarende til maksimale dagpenge. Denne ændring formodes kun at medføre ubetydelige merudgifter til godtgørelser.

En betydelig del af reformen består af en økonomistyringsreform inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Økonomistyringsreformen i sig selv forudsættes at være udgiftsneutral, således at de nuværende omkostningsforhold for uddannelserne vil danne basis for fastsættelsen af takster og rammetilskud.

Umiddelbart vil den samlede reform decentralisere væsentlige uddannelsesmæssige og økonomiske beslutninger til AMU-centrene, der forudsætter en styrkelse af skolernes ledelsesmæssige kapacitet i bred forstand samt nyudvikling af administrative systemer.

Der forventes således udgifter på 25-30 mio.kr. på årsbasis fra reformens ikrafttrædelsesdato 1. januar 1994 til den administrative styrkelse af centrene. I finansåret (1993) op til reformens ikrafttræden forventes udgifter på ca. 10-15 mio.kr. til påbegyndelsen af den administrative styrkelse af centrene.

Herudover kommer engangsudgifter fordelt på 1993 og 1994 til nye administrative edb-systemer.

Udgifterne til den nødvendige styrkelse af uddannelsesinstitutionerne vil blive afholdt inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser.

På længere sigt forventes decentraliseringen at medføre en aflastning af statens samlede administration af området. Under selve gennemførelsen af reformen er det imidlertid nødvendigt at fastholde de nuværende administrative ressourcer, idet der er tale om gennemførelse af et betydeligt reformkompleks.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Arbejdsmarkedsuddannelserne er et af de vigtigste instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken og kan supplere og understøtte uddannelses- og erhvervspolitikken gennem udvikling og gennemførelse af erhvervsrettet kompetencegivende voksen- og efteruddannelse.

Uddannelse vil fremtidigt blive givet inden for eet hovedprogram for såvel privat som offentligt ansatte specialarbejdere, personer med uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og andre grupper der kan sidestilles hermed (arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl.).

Uddannelserne er primært rettet mod beskæftigede, men ledige kan optages på kurserne. Der er ikke ved lovens fremsættelse tilstræbt at ændre på den eksisterende fordeling mellem ledige og beskæftigede inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedområde.

Den helt overvejende uddannelsesaktivitet gennemføres inden for uddannelse af specialarbejdere, personer med uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og andre grupper. Foruden hovedområdet vil arbejdsmarkedsuddannelsernes øvrige områder fortsat omfatte en særlig indsats for ledige og for udsatte grupper samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Den økonomiske styring på hovedområdet, jf. forslagets § 3, stk. 1, nr. 1, vil være forskellig fra de øvrige områder, da det er hensigten i fremtiden at lade arbejdsmarkedets parter have ansvaret også for de væsentligste dele af bevillingerne på hovedområdet.

Til § 2

Arbejdsmarkedets parter får en forstærket indflydelse på uddannelserne i forhold til i dag gennem

- et uddannelsesråd knyttet til arbejdsministeren,

- et mindre antal erhvervsområdeudvalg med ansvar for bevillingernes anvendelse og for indhold på hovedområdet,

- et antal efteruddannelsesudvalg, der kan bemyndiges til at varetage erhvervsområdeudvalgenes opgaver, og som har selvstændigt ansvar for at udvikle, planlægge og revidere uddannelser samt udvikle, revidere og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse,

- et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse mv. med ny kompetence til at godkende uddannelsesbeskrivelser for ledige og andre udsatte grupper.

Til kapitel 2

Til § 3

Bestemmelsen beskriver arbejdsmarkedsuddannelsernes område.

Hovedvægten på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-uddannelserne) ligger på de kompetencegivende AMU-uddannelser, hvor erhvervsområdeudvalgene som nævnt vil have ansvar for anvendelse af bevillingerne på målgrupperne indenfor hovedområdet, dvs. specialarbejdere, personer med erhvervsuddannelse og andre grupper, der kan sidestilles hermed. Der er ikke tilsigtet en udvidelse med andre grupper, der som hidtil vil være at forstå som arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl. For at forøge arbejdsmarkedsuddannelsernes fleksibilitet og for at tilgodese arbejdsmarkedets uddannelsesbehov fremmes den allerede eksisterende mulighed for at gennemføre uddannelse med deltagelse af både faglærte og ufaglærte ved at ophæve grænsen mellem uddannelser tilrettelagt og udviklet særskilt for specialarbejdere og faglærte. Sammenlægningen af de hidtidige uddannelsesprogrammer indebærer dog ikke i sig selv en ændret vægtning af ressourcefordelingen mellem henholdsvis efteruddannelse af ufaglærte, faglærte og andre målgrupper.

Herudover indeholder bestemmelsen hjemmel til erhvervsintroducerende uddannelse for ledige. Den erhvervsintroducerende uddannelse videreføres i bestemmelsens nr. 2 med udgangspunkt i det kendte indhold, dog således at den hidtige, historisk betingede skillelinie mellem uddannelse for unge (EIFU) og uddannelser for (langtids)ledige (EIFL) afskaffes, jf. bemærkningerne til § 10. Området kan forventes at undergå en vis forandring med vægt på decentralisering af bevillingerne og decentralisering af den arbejdsmarkedspolitiske administration i forbindelse med nye aktiveringstiltag.

Bestemmelsens nr. 3 dækker andre eksisterende uddannelsesinitiativer, som i øjeblikket til dels har baggrund i finansloven, og giver desuden mulighed for at imødekomme fremtidige behov for arbejdsmarkedsuddannelsesforanstaltninger.

Vægten i uddannelsessystemet skal fortsat ligge på hovedområdet efter bestemmelsens nr. 1.

Til § 4

Forslaget giver arbejdsministeren adgang til at iværksætte forsøg for denne lovs målgruppe ud over de uddannelser, der er hjemlet i § 3. En del af denne forsøgsvirksomhed vil have til formål at udvikle tværgående uddannelsesaktivitet i samarbejde med Undervisningsministeriet, jf. de almindelige bemærkninger IV pkt. 4.

Til kapitel 3

Til §§ 5 og 6

Bestemmelserne vedrører hovedområdet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Uddannelserne er opbygget som en række uddannelsesplaner (moduler) med selvstændig kompetence.

Uddannelserne består grundlæggende af korte kurser, der kan gennemføres enkeltvis og giver deltagerne forbedrede erhvervskvalifikationer. Inden for de respektive faglige områder kan modulerne i en række tilfælde i kombination med relevant erhvervserfaring føre frem til stadigt højere kvalifikationsniveauer og kompetence. Rækker af moduler, der fører til stadig højere kompetence, betegnes kursuslinier. Inden for områder, hvor der findes erhvervsuddannelser, kan der opnås erhvervsuddannelseskompetence som beskrevet i bemærkningerne til § 9. Inden for områder, hvor der ikke findes en erhvervsuddannelse, bestemmes slutkompetencen af det niveau, branchen lægger gennem organisationerne.

Erhvervsområdeudvalgene godkender uddannelsesplaner og kursuslinier inden for hovedområdet. Der kan udstedes kursusbevis på området, og det er hensigten, at ministeren fastsætter nærmere regler om bevis for kurser som enkelt-moduler, flerhed af moduler og kursuslinier.

Uddannelserne gennemføres i dag som hovedregel i ugemoduler som heltidsundervisning i dagtimerne på hverdage. Dette vil fortsat være hovedreglen under hensyn til en rationel planlægning og anvendelse af ressourcer, herunder lærerkræfter og lokaler og under hensyn til den mest hensigtsmæssige pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelserne.

For at have mulighed for en smidigere tilrettelæggelse af uddannelserne, der tilgodeser såvel arbejdstageres som virksomheders behov, kan uddannelserne dog tilrettelægges over enkelte dage gennem flere uger, som aften- og weekend-kurser og som deltidskurser.

Arbejdsministerens nærmere fastsættelse af regler om opsplitning vil således ske under fornøden hensyntagen til bl.a. kursernes praktiske og pædagogiske gennemførelse og under hensyn til udnyttelsen af de økonomiske ressourcer.

Uddannelserne på hovedområdet vil fortsat primært være rettet mod beskæftigede, men også ledige kan optages, og forholdet mellem ledige og beskæftigede kan fastlægges i retningslinier, der udarbejdes på baggrund af indstillinger fra erhvervsområdeudvalg og uddannelsesrådet, hvis rådet har udtalt sig til ministeren herom i forbindelse med den årlige indstilling efter § 18.

Til § 8

Det vil som hidtil være en betingelse for adgang til uddannelserne, at ansøgeren har eller søger beskæftigelse inden for det arbejds/erhvervsområde, som uddannelsen retter sig mod. Det er således som hidtil ansøgerens aktuelle beskæftigelse eller rimeligt sandsynliggjorte ønske om beskæftigelse, der er afgørende.

Efter stk. 2 kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om, at andre end målgruppen efter stk. 1 f.eks. personer med længerevarende uddannelse kan få adgang til uddannelserne.

Det er udgangspunktet, at deltagerne i uddannelsen skal være over 18 år. Der vil fortsat ikke kunne tillægges organisationsforhold betydning i relation til spørgsmål om adgang til uddannelse, der således ikke må betinges af medlemsskab af en faglig organisation.

Til § 9

Bestemmelsen omhandler de uddannelsesområder, hvor der findes erhvervsuddannelse, og hvor der er udviklet relevante AMU-moduler og kursuslinier, jf. § 6.

Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre den hidtidige praksis på AMU-uddannelserne, som muliggør, at uddannelserne gennem forløb kan føre til erhvervsuddannelseskompetence. Der er primært tale om uddannelser fra hovedområdet, jf. § 3, nr. 1, men også uddannelser efter § 3, nr. 3, som kan indeholde elementer fra hovedområdet, kan blive aktuelle med henblik på at søge de faglige udvalgs godkendelse af erhvervsuddannelseskompetence.

Erhvervsuddannelseskompetence fastlægges af de faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Udvalgene godkender faglige kvalifikationer og fastlægger meritbestemmelser, der indgår i bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.

Erhvervsuddannelseskompetence kan opnås gennem en voksenerhvervsuddannelse, som iværksættes i henhold til erhvervsuddannelsesloven.

Erhvervsuddannelseskompetence kan endvidere opnås gennem det faglige udvalgs efterfølgende godkendelse af de faktiske kvalifikationer svarende til meritbestemmelser, der er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelser. Relevante AMU-moduler og kursuslinier kan indgå sammen med andre uddannelseselementer fx fra almen voksenuddannelse og sammen med erhvervserfaring.

Til § 10

EIFU-kurserne (erhvervsintroducerende kurser for unge) iværksattes første gang i 1970 og blev efter 1977 fulgt op af EIFL-kurserne (erhvervsinstroducerende kurser for ledige), hvorunder der bl.a. har været gennemført særligt tilrettelagte kurser for langtidsledige kvinder og for indvandrere. Udviklingen har imidlertid medført, at indholdet af uddannelsen inden for EIFU og EIFL har nærmet sig hinanden så meget, at opdelingen ikke længere er relevant. Dette illustreres af, at en stor del af EIFL-kursisterne er under den nuværende aldersgrænse på 30 år. Der vil således ikke fremover blive skelnet aldersmæssigt mellem forskellige EI-kurser (erhvervsinstroducerende kurser).

Der er ikke med bestemmelsen lagt op til ændringer i EI-kursernes formål. Kursernes forskelligartede målgrupper indebærer, at der vil være en særlig opmærksomhed rettet mod en løbende udvikling med henblik på kvalitetsforbedring og stadig tilpasning til ændrede behov.

Til § 13

Bestemmelsen omhandler den brede og indholdsmæssigt forskellige vifte af særligt tilrettelagte uddannelser mv., som findes i dag inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, som en begrænset del af det samlede uddannelsesudbud. Aktiviteten omfatter i dag den længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (LAMU), den særlige uddannelse for flygtninge, den 1-årige arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (P47), inspirationskurserne samt Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse (TAMU). Udover disse programmer omfatter aktiviteten på enkelte AMU-centre endvidere enkeltstående konkret særligt tilrettelagte forløb for bestemte målgrupper.

Bestemmelsens aktiviteter kan være kompetencegivende, erhvervsintroducerende, rent vejledende, samt indholde andre elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder almene emner og praktik. Disse elementer kan kombineres, og uddannelserne kan opbygges efter behov som en kombination af eksisterende moduler eller gennem særligt udviklede uddannelsesbeskrivelser.

Til § 15

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastlægge hovedretningslinier for opgaverne i forbindelse med optagelse af kursister for så vidt angår de kompetencegivende uddannelser. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene vil inden for retningslinierne kunne fastlægge den nærmere fordeling af visitationsopgaverne mellem uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannelsesudvalgene skal kunne overtage de nuværende faglige efteruddannelsesudvalgs opgaver.

Ved optagelse skal uddannelsesstedet eller efteruddannelsesudvalget overholde lovens og uddannelsesplanens adgangskrav samt fastsatte retningslinier. Herudover skal uddannelsesstedet eller efteruddannelsesudvalget ved vurderingen af om kursisten kan optages på uddannelsen, ud fra kursistens samlede formelle og uformelle kvalifikationer og erhvervserfaring vurdere, om kursisten vil kunne opnå den tilsigtede kompetence.

For så vidt angår anden arbejdsmarkedsuddannelse end uddannelse efter hovedområdet, vil optagelse foregå på uddannelsesstederne og være tilpasset uddannelsens særlige formål.

Til kapitel 4

Dette kapitel indeholder de nærmere regler om råds- og udvalgsstruktur og beskrivelse af råds og udvalgs opgaver og kompetencer på såvel hovedområdet for arbejdsmarkedsuddannelserne som de øvrige uddannelser for ledige mv., jf. § 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit VI, pkt. 1.

Til §§ 16 - 21

Uddannelsesrådet vil blive knyttet tættere til arbejdsministeren og have til opgave at udtale sig overfor arbejdsministeren om alle spørgsmål af interesse for uddannelserne, om fastsættelse af regler på området, herunder om udmøntning af lovforslaget, om godkendelse af AMU-centre, om udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og om alle spørgsmål vedrørende bevillingernes fordeling på uddannelsesområderne efter § 3 nr. 1 til 3 og fordeling inden for disse områder til brug for arbejdsministerens endelige udmelding af bevillingerne med retningslinier og vilkår knyttet hertil.

Rådet vil endvidere få nye opgaver i forhold til erhvervsområdeudvalgene som ansvarlig overfor arbejdsministeren for indstilling om en sammenhængende indsats, der tilgodeser de nødvendige behov med henblik på en tilfredsstillende fordeling på indsatsområder. Rådet skal følge erhvervsområdeudvalgene tæt under hensyn til det særlige ansvar for bevillingerne, der tillægges udvalgene.

Rådet vil blive sammensat under hensyn til varetagelse af interesserne også i relation til erhvervsområdeudvalgene, og som noget nyt er det derfor foreslået, at det offentlige repræsenteres i udvalget med 1 medlem, da loven omfatter alle inden for målgruppen privat som offentligt ansatte. Det foreslås desuden, at FTF og SALA indstiller hver 1 medlem. Det forudsættes, at DA og LO ved indstillingen af medlemmer sikrer så bred en repræsentation som muligt, og dermed dækker de interesser erhvervsområdeudvalgene repræsenterer. Det forudsættes endvidere at den ene af DA's repræsentanter i rådet indstilles af Ledernes Hovedorganisation.

Efter nugældende lov udpeges medlemmerne af uddannelsesrådet af de repræsenterede organisationer, mens det efter forslaget er arbejdsministeren, som udpeger medlemmerne af uddannelsesrådet efter indstilling fra de organisationer, som er repræsenteret i rådet. Om baggrunden for denne ændring henvises til lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.

Som hidtil udpeges der repræsentanter for ministerier - foruden Arbejdsministeriet - med særlig interesse for arbejdsmarkedsuddannelser, dvs. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Industriministeriet.

Som konsekvens af rådets tætte tilknytning til arbejdsministeren er det foreslået, at arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen, der påtænkes varetaget af Arbejdsministeriets departement og Arbejdsmarkedsstyrelsen i fællesskab.

Til §§ 22 - 24

Erhvervsområdeudvalgene skal bl.a. sikre en samordning mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne især med henblik på udviklingen af erhvervsrettede voksenuddannelsesforløb. Udvalgene får ansvar for bevillingerne vedr. arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedområde.

Medlemmerne af udvalgene udpeges af arbejdsmarkedets hovedorganisationer, og der skal ved udpegningen tages hensyn til det område, udvalgene dækker, ligesom der skal tages hensyn til, at offentligt ansatte er omfattet af uddannelserne.

Til udvalgene udpeges repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og evt. Industriministeriet.

I forbindelse med udvalgenes tilforordning af særligt sagkyndige bør lærergrupperne inden for de respektive områder sikres tilknytning til udvalgene.

Udvalgenes antal vil i første omgang blive fastlagt - og kan senere korrigeres uden lovændring - efter høring af uddannelsesrådet, nedsat efter den nuværende arbejdsmarkedsuddannelseslov. Der bliver tale om få udvalg, der skal sikre sammenhængen indenfor større områder, herunder under hensyn til at uddannelserne i fremtiden skal udvikles og gennemføres under eet program.

Som konsekvens af udvalgenes opgaver især på økonomiområdet, hvor udvalgene hver for sig får styringen over store dele af bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedområde, som udgør den altafgørende del af arbejdsmarkedsuddannelserne, er det foreslået, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal varetage sekretariatsfunktionen for udvalgene. Opgaven vil være at betjene udvalgene, herunder udarbejde økonomiske analyser og oplæg med henblik på at sikre, at udvalgene får de nødvendige informationer for deres virke hver for sig og samlet og at sikre, at bevillingerne anvendes indenfor rammerne af en lovmæssig forvaltning. Sekretariatet vil i dets funktioner i relation til udvalgene være underlagt disse indenfor grænserne af lovmæssig forvaltning.

Erhvervsområdeudvalgene vil være garant for uddannelsernes indhold, kvalitet og faglige spredning gennem godkendelse af uddannelsesplaner. Udvalgene bliver bestemmende for størstedelen af den konkrete placering af uddannelserne inden for hovedområdet gennem indgåelse af aftaler med uddannelsesstederne.

Udvalgene skal inden for deres område af de tildelte dispositionsrammer anvende midler til drift af udviklede forsøgskurser.

Udvalgene skal endvidere af de tildelte midler varetage teknisk-faglig udvikling og revision af uddannelser.

Det forudsættes, at efteruddannelsesudvalgene efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene som hovedregel indgår aftaler med uddannelsesstederne og i de fleste tilfælde varetager de opgaver, som er nævnt ovenfor.

Erhvervsområdeudvalgene skal også fastsætte en økonomisk ramme for efteruddannelsesudvalgenes gennemførelse af VTP-kurser (virksomhedstilpassede kurser). VTP-kurser aftales mellem efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesstederne.

Udvalgene godkender oprettelse og placering af efteruddannelsesudvalgene, da disse af erhvervsområdeudvalgene kan bemyndiges til at varetage udvalgenes opgaver. Kun i tilfælde af uenighed træffes beslutning om godkendelse og placering af uddannelsesrådet.

Til §§ 25 - 26

Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelser m.v. er en videreførsel af udvalget på EI-området i dag med nye beføjelser og udvidelse af det uddannelsesområde udvalget skal dække.

Udvalget skal således dække såvel erhvervsintroducerende uddannelse som andre særligt tilrettelagte uddannelser efter lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, og vil som noget nyt skulle godkende uddannelsesbeskrivelser. Udvalget udtaler sig til uddannelsesrådet om prioritering og anvendelse af den forventede samlede bevillingsramme på udvalgets område og til styrelseschefen om fordeling indenfor udvalgets område til uddannelsesstederne.

Ved igangsættelse af nye uddanelser på området inddrages uddannelsesrådet for at sikre, at det overordnede råd har den nødvendige indflydelse på omfanget og arten af væksten på området udover den indflydelse, der følger af den årlige indstilling til ministeren om anvendelse af den samlede bevillingsramme på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Udvalgets opgaver retter sig mod målgrupper - herunder ledige - som betyder, at der vil være en særlig interesse for (amts)kommunal repræsentation i udvalget.

Udvalgets placering og kompetence, der ikke omfatter ansvar for bevillingers anvendelse, men giver ret til at indstille om anvendelsen til styrelseschefen, vil naturligt føre til, at udvalget som i dag sekretariatsbetjenes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til §§ 27 - 29

Efteruddannelsesudvalgene afløser de nuværende brancheudvalg, faglige efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg for arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl. Udvalget skal inden for det respektive faglige område dække uddannelser inden for hovedområdet, da skellet mellem erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til uddannede efter erhvervsuddannelsesloven og specialarbejdere ophæves, jf. bemærkningerne til §§ 1 og 3.

Efteruddannelsesudvalgene vil have opgaver inden for især 2 store felter. For det første skal udvalgene udarbejde forslag til uddannelsesplaner og kursuslinier og herunder følge udviklingen og behovene på arbejdsmarkedet. Denne funktion vil være af afgørende betydning for erhvervsområdeudvalgenes muligheder for at agere hurtigt og korrekt på behovene.

For det andet forudsættes udvalgene at skulle indgå størstedelen af aftaler med uddannelsesstederne om gennemførelse af uddannelser efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene. Organisatorisk betyder det, at bevillingsansvaret godt nok påhviler erhvervsområdeudvalgene, men at det er efteruddannelsesudvalgene, der konkret sikrer fordelingen på uddannelsessteder.

Udvalgene vil endvidere skulle godkende planer for og indgå aftaler med uddannelsesstederne om afholdelse af VTP-kurser. Kompetencen vedrørende VTP forudsætter, at der rent faktisk findes efteruddannelsesudvalg for det pågældende faglige område. Hvis dette ikke er tilfældet, overgår kompetencen til erhvervsområdeudvalget.

Udvalgene har egne sekretariater og vil kunne indgå i tæt samarbejde - evt. gennem personsammenfald eller afholdelse af fælles møder - med Undervisningsministeriets faglige udvalg. Den eneste begrænsning, der lægges for dette samarbejde, er kravet om, at udvalgene opfylder deres forpligtelser indenfor de respektive lovgivninger, ligesom det alene vil være efteruddannelsesudvalgene, der kan tage stilling til anvendelse af bevillinger efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse.

I forslagets § 29, stk. 3, er det som noget nyt fastslået, at undervisningsmateriale, der finansieres af bevillinger efter denne lov og udvikles af efteruddannelsesudvalgene tilhører Arbejdsministeriet. Det er fundet ønskeligt, at dette nu fastslås direkte i loven på grund af den ændrede udbudssituation på hovedområdet og på grund af den generelle udvikling i anvendelsen af undervisningsmaterialet ikke mindst i forbindelse med systemeksport.

Efteruddannelsesudvalgenes udarbejdelse af forslag til uddannelsesplaner og kursuslinier sker traditionelt i nært samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsens konsulenttjeneste og uddannelsesstederne. Tilbuddet om konsulentbistand fra styrelsen forventes anvendt i forskelligt omfang af de enkelte efteruddannelsesudvalg.

Til kapitel 5

Til § 30

Der henvises generelt til de almindelige bemærkninger afsnit V.

Med bestemmelsen slås følgende fast,

1. at AMU-centrene ved lovens ikrafttræden kan udbyde de uddannelser inden for hovedområdet, de hidtil har gennemført,

2. at erhvervsskolerne ved lovens ikrafttræden kan udbyde de uddannelser inden for hovedområdet, de i dag gennemfører iværksat af de faglige efteruddannelsesudvalg,

3. at såvel de enkelte AMU-centre som erhvervsskoler indgår i den samlede årlige vurdering af ret til at udbyde uddannelser indenfor hovedområdet. Under hensyn til planlægningen inden for erhvervsområderne og den samlede uddannelsesplanlægning inddrages såvel erhvervsområdeudvalg som uddannelsesrådet i denne godkendelsesprocedure. I det omfang AMU-centrene i dag ikke udbyder faglig efteruddannelse, skal der søges om godkendelse hertil i forbindelse med den årlige runde. AMU-centrene kan pålægges at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse,

4. godkendelse af AMU-centre og erhvervsskoler i konkrete tilfælde efter § 30, stk. 4, til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser mellem de årlige godkendelsesrunder kan ske med henblik på umiddelbart at kunne iværksætte disse. Godkendelsen forudsættes at indgå i den førstkommende godkendelsesrunde af hensyn til vurdering af det samlede behov. Høring af såvel erhvervsområdeudvalg som uddannelsesrådet skønnes nødvendigt for at sikre, at den foreløbige godkendelse af retten til at udbyde uddannelse og dermed placeringen af denne ikke kommer til at virke reelt forpligtende i forbindelse med uddannelsesrådets følgende årlige udtalelse, og

5. at andre uddannelsessteder herudover kan opnå konkret godkendelse til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3,og herunder at erhvervsskolerne kan opnå konkret godkendelse til at gennemføre uddannelse efter § 3, nr. 2 og 3 (erhvervsintroducerende uddannelse mv.).

Til § 31

Det er hensigten at videreføre den hidtidige ordning for virksomhedstilpassede kurser (VTP), som giver mulighed for mod delvis betaling at udbyde kurser tilpasset virksomhederne. Uddannelsesplanerne godkendes af efteruddannelsesudvalgene, der også indgår aftale med uddannelsesstederne - inden for en af erhvervsområdeudvalget fastsat bevillingsramme - om at gennemføre VTP-kurser. Såfremt der ikke findes et efteruddannelsesudvalg for det pågældende faglige område, overgår kompetencen til erhvervsområdeudvalget.

Til kapitel 6

Bestemmelserne i kapitel 6 er led i en samlet reform af økonomistyringen for arbejdsmarkedsuddannelsesområdet parallelt med samordningen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Yderligere lovbestemmelser om økonomistyringsreformen er indeholdt i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 3. I de almindelige bemærkninger til de to lovforslag er hovedsigtet med økonomistyringsreformen nærmere beskrevet.

Lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelsescentre indeholder de økonomiske bestemmelser, der skal gælde for AMU-centrene under eet, mens bestemmelserne i kapitel 6 i dette lovforslag gælder for arbejdsmarkedsuddannelser under eet.

Den fremtidige styring af arbejdsmarkedsuddannelserne er baseret på en overordnet politisk styring (Folketinget og arbejdsministeren), og herefter en styring i partsorganer. Den politiske styring omfatter dels fordeling af tilskudsbevillinger og fastlæggelse af dertil svarende aktivitetskrav mellem programmer for beskæftigede og korttidsledige, fordelt på erhvervsområder, og erhvervsintroducerende uddannelse. Endvidere omfatter den politiske styring fastsættelse af bevillinger til forsøg og udvikling, læreruddannelse og indsats på særlige områder.

Den overordnede produktivitetsstyring af arbejdsmarkedsuddannelsesområdet vil efter forslaget gennemføres ved, at der på finansloven opføres takster for større grupper af uddannelser som grundlag for arbejdsministerens udmelding af dispositionsrammer, og elevugerammer til erhvervsområdeudvalgene. Taksterne for det følgende finansår fastsættes på finansloven på grundlag af forslag i uddannelsesrådets indstilling til ministeren, jf. de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter efter § 3, nr. 2 og 3, ydes som hidtil inden for en af arbejdsministeren fastsat dispositionsramme for det enkelte uddannelsessted og på grundlag af en af arbejdsministeren godkendt elevugeramme.

Herudover tildeles uddannelsestederne tilskud til fællesudgifter (administration, bygningsdrift mv.) og AMU-centrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel og effektiv kursusdrift.

Sammenfattende indebærer lovforslaget, at statstilskuddene til finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesstederne på finansloven opdeles i følgende tilskud og puljer

1. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter (incl. udgifter til sædvanligt udstyr)

2. Tilskud til uddannelsestedernes fællesudgifter til administration, bygningsdrift mv.

3. Tilskud til ekstraordinært udstyr

4. Pulje til særlige indsatsområder, til læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter

5. Fleksibilitetspulje til AMU-centrene.

Derudover vil arbejdsministeren efter lovforslaget, som hidtil,blandt andet kunne yde rente- og afdragsfrie statslån til AMU-centrene til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum. Udlånsbevillingen opføres på de årlige finanslove.

Det foreslås, at der i de årlige finanslove fastlægges tilskudssatser (takster) pr. ugeelev for de forskellige større grupper af uddannelser. En ugelev vil svare til udgifterne ved undervisning af en elev undervist på uddannelsesstedet i en uge.

Der er i dag omkring 1800 uddannelsesplaner i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet, som alle skal indplaceres under en takst. Der stiles efter, at der fastsættes omkring 10 takster på finansloven, dvs. at alle arbejdsmarkedsuddannelser efter forslagets § 3, nr. 1, indplaceres under en af taksterne på grundlag af omkostningsniveau. Af hensyn til at holde antallet af gruppetakster på et rimeligt niveau vil det blive nødvendigt at fastsætte tillægstakster for visse uddannelser. Tillægstakster kan blandt andet anvendes ved større udstyrsanskaffelser.

Da det selvsagt ikke på finansloven er muligt at opføre alle de uddannelsesplaner, der henhører under de enkelte takster, vil der årligt blive udarbejdet et takstkatalog, som angiver taksten (ugeelevprisen) for hver enkelt kursus- eller uddannelsesplan. Kataloget vil blive udarbejdet parallelt med udarbejdelsen af finanslovsbidraget.

Takstkataloget skal sikre størst mulig gennemsigtighed - både for erhvervsområdeudvalgene, der skal disponere over den udmeldte dispositionsramme på grundlag af de fastsatte takster, for uddannelsestederne, der har brug for at kende det økonomiske grundlag for det kommende års uddannelsesaktiviteter og for forvaltningen, der skal forestå udbetalingsadministrationen og den løbende budgetopfølgning over for erhvervsområdeudvalgene og uddannelsesstederne.

Når taksterne fastlægges i finansloven, vil det være Folketinget, der i fremtiden direkte fastlægger de overordnede økonomiske rammer for arbejdsmarkedsuddannelserne og hermed rammerne for styringen af området. I anmærkningerne til finanslovsforslaget vil der blive nærmere redegjort for de omkostningsforhold, der har været afgørende for takstforslagene.

Takstfastlæggelsen skal udtrykke en politisk afvejning af de faglige og kvalitetsmæssige krav, som uddannelsen stiller samt bevillingsbegrænsninger i form af produktivitetsforbedringskrav. Derudover vil taksterne blandt andet blive fastsat ud fra det forventede løn- og prisniveau.

Partsorganerne vil medvirke ved takstfastsættelsen gennem den årlige planlægningsproces, jf. §§ 18 og 24, hvoraf fremgår, at uddannelsesrådet i sin indstilling til ministeren - på grundlag af udtalelser fra erhvervsområdeudvalgene - skal stille forslag om takster og indplacering af uddannelser under taksterne.

Ligeledes vil uddannelsesrådet i sin indstilling til ministeren på grundlag af udtalelser fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv. stille forslag om dispositionsrammer og elevugerammer inden for erhvervsintroducerende uddannelse mv., særligt tilrettelagte kurser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Til § 33

De direkte undervisningsudgifter (incl. moms) som er det takstbelagte område, afgrænses som

a. lærerlønudgifter,

b. lønudgifter til andet personale, der bistår ved undervisningens gennemførelse,

c. materiale udgifter, lærebøger/lærermidler mv. samt

d. udgifter til udstyr, herunder leje og leasing.

Større eller specielle anskaffelser af udstyr forudsættes dog finansieret over en tillægstakst kombineret med en låneordning, idet anskaffelser af større eller specielt udstyr må forudsætte et behov af en vis varighed, og tillægstaksten må derfor fastsættes under hensyn til en forudsat afskrivningsperiode. Der vil ved disse anskaffelser af udstyr blive krævet dokumentation for behovet for det pågældende udstyr.

Helt ekstraordinære anskaffelser af udstyr, tårnkraner, entreprenørmaskiner etc. forudsættes dog finansieret ved eengangstilskud, og dette ekstraordinære udstyr vil blive opført i et udstyrsskatalog.

Der vil ved takstfastsættelsen/afregningen med uddannelsestederne blive fraregnet uddannelsesstedernes indtægter knyttet til de enkelte uddannelser - salg af produkter, eventuelle gebyrer mv., således at det nugældende nettoprincip ved tildeling af statstilskud til dækning af driftsudgifter ved arbejdsmarkedsuddannelser opretholdes.

Udbetalingen af tilskud til uddannelsestederne forestås af det administrative system. Tilskuddene til de direkte undervisningsudgifter reguleres løbende på grundlag af dokumenteret aktivitet, dvs. faktisk antal elevuger.

Arbejdsministerens bemyndigelse efter stk. 4 til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, vil blandt andet blive anvendt til nærmere at fastsætte begrebet faktisk antal elevuger.

Til § 34

Der henvises til bemærkningerne til § 37.

Til § 35

Efter forslaget yder staten et årligt fastsat bloktilskud til dækning af de enkelte AMU-centres fællesudgifter til bygningsdrift, herunder husleje, ledelse og administration mv. Også andre udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelsesområder, vil være omfattet af bestemmelsen. Der kan f.eks. være tale om regulering af uddannelsesstedets/centrets samlede tilskud under hensyn til lærernes gennemsnitlige lønanciennitet mv. Det kan også være undervisning af elever med særlige behov.

Bloktilskud er blandt andet valgt fordi fællesudgifter i vid udstrækning kan betragtes som faste udgifter, der kun i et vist omfang kan påvirkes af udsvingene i uddannelsesaktiviteten. Derudover kan de enkelte centre have meget varierede udgiftsbehov, fx afhængigt af om man råder over egne eller lejede bygninger, renteudgifter til lån i bygninger mv.

Det overordnede princip for fastlæggelse af konkrete principper for beregning af fællesudgifterne vil være, at erhvervsskoler og AMU-centre skal sikres lige udbudsmuligheder. Da erhvervsskolerne har haft mulighed for at tilpasse sig til det nye økonomistyringssystem, skal AMU-centrene i en overgangsperiode sikres det fornødne økonomiske grundlag. Det vil i en overgangsperiode bl.a. betyde, at fællesudgifterne for de to institutionstyper beregnes forskelligt. På sigt er det målsætningen at afregningsprincipperne i de to systemer skal være ens.

I overgangsperioden vil bloktilskuddet til AMU-centrene derfor blive afregnet på grundlag af dokumenterede udgiftsbehov, (dog) således at der kan ske en gradvis tilpasning til fællesudgiftsberegningen på erhvervsskolerne, hvor rammetilskuddet i nogen grad er baseret på uddannelsesaktiviteten.

Ved afregning af fællesudgifter for arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres på erhvervsskolerne vil den fællesudgiftsberegning, som anvendes i forhold til erhvervsskolerne i dag, blive anvendt.

Fællesudgifter for erhvervsuddannelser, der afvikles på AMU-centre vil blive afregnet i overensstemmelse med principperne for fællesudgiftstilskud til arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Til § 36

Efter stk. 1 yder arbejdsministeren AMU-centrene en fleksibilitetspulje, som kan anvendes til at udbyde og gennemføre kurser, blandt andet under hensyn til lokale behov. Det er dog ikke hensigten, at puljemidlerne skal anvendes til gennemførelse af længerevarende uddannelsesforløb.

I overensstemmelse med forarbejderne til lovforslaget forudsættes, at puljen, der årligt fastsættes på finansloven, vil svare til 10-15 pct. af aktivitets- eller rekvirentbevillingerne, dvs. den samlede dispositionsramme, som erhvervsområdeudvalgene kommer til at råde over. Puljemidlerne vil af arbejdsministeren blive fordelt til AMU-centrene een gang årligt, og centrene råder efter udmeldingen frit over midlerne til de angivne formål.

Efter bestemmelsens stk. 2 afsætter arbejdsministeren efter udtalelse fra uddannelsesrådet en central pulje til udviklings- og forsøgsaktivteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder.

Puljen forudsættes således at finansiere konsulentbistand mv. til det generelle og det teknisk-faglige forsøgs- og udviklingsarbejde, mens driften af forsøgskurser på grundlag af foreløbige uddannelsesplaner forudsættes finansieret inden for de dispositionsrammer, som erhvervsområdeudvalgene skal råde over efter forslaget. Tilsvarende gælder for den løbende revision af uddannelsesplanerne, hvor selve kursusaktiviteten forudsættes indregnet i taksten.

Endvidere vil udvikling og drift af læreruddannelsen - som forudsættes tilrettelagt med udgangspunkt i den eksisterende model - blive dækket over den centrale pulje.

Områder for særlig indsats vil også blive finansieret via puljen.

Til § 37

Efter bestemmelsen skal erhvervsområdeudvalgene afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger mindst for en halvårsperiode af gangen. Det indebærer, at erhvervsområdeudvalgene forud for indgåelse af aftaler med uddannelsesstederne for 1. halvår af finansåret, af arbejdsministeren skal have udmeldt en foreløbig dispositionsramme med tilhørende elevugeramme og nye takster allerede forud for finanslovsforslagets fremsættelse.

Hjemmelen til at forhåndsdisponere forpligtende for staten forud for finanslovens vedtagelse foreslås etableret ved en tekstanmærkning på de årlige finanslove.

Arbejdsministeren fastsætter senest 7 måneder før finansårets start en foreløbig elevugeramme og dispositionsramme for hvert erhvervsområdeudvalg som grundlag for at udvalgene kan indgå aftaler med uddannelsesstederne om uddannelsesaktiviteten i første halvår af det følgende finansår. Den bevillingsmæssige ramme for arbejdsministerens udmelding af foreløbige dispositionsrammer for første halvår fastsættes ved en tekstanmærkning på finansloven for det finansår, hvori den foreløbige dispositionsramme udmeldes.

Den endelige udmelding fra ministeren om dispositionsrammer, elevugerammer, takster og retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes dispositionsadgang vil finde sted umiddelbart efter finanslovens vedtagelse.

Til kapitel 7

Bestemmelserne i dette kapitel omhandler økonomiske ydelser til den enkelte deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, der er 100 pct. finansieret efter loven. Undtaget herfra er en enkelt bestemmelse om godtgørelse til deltagere i virksomhedstilpassede kurser.

Der fastsættes regler om

1) godtgørelse under kurser efter § 3, nr. 1, jf. § 38,

2) bemyndigelse til at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse og støtte til deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 2 og 3,

3) arbejdsgiverrefusion for lønudgifter under uddannelse, jf. § 41,

4) befordringstilskud, jf. § 42 og

5) tilskud til betaling af kost og logi, jf. § 43.

Bestemmelserne i dette kapitel svarer i hovedsagen i deres indhold til kapitel 9 om vilkår for deltagelse i gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser §§ 52-58. Der er imidlertid foretaget nogle ændringer med henblik på forenkling - beregning af godtgørelse - og ændringer, som stiller deltagere i uddannelse efter loven ens i relation til befordring og kost og logi.

Til § 38

Bestemmelsen fastsætter reglerne om godtgørelse til deltagere i uddannelse i henhold til § 3, nr. 1.

Administrationen af godtgørelsen vil hvile dels på kravet om tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter godtgørelsesreglerne dels på kravet om at have eller søge beskæftigelse efter reglerne om adgang til uddannelserne.

Det præciseres i stk. 1, at retten til godtgørelse er betinget af, at uddannelsen er 100 pct. statsfinansieret efter denne lov.

I bestemmelsens stk. 2 er der indføjet den ændring, at godtgørelsen skal nedsættes i de tilfælde, hvor deltageren har lidt et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

I bestemmelsens stk. 2 er det videre præciseret, at indtægtstabet skal vedrøre deltagernes hovedbeskæftigelse.

Ændringerne skal ses som en konsekvens af, at undervisningen fremover vil kunne afholdes på mere fleksible tidspunkter, f.eks. om aftenen.

Med henvisningen til § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. i stk. 3 er der sket en administrativ forenkling, idet lovforslaget anvender samme godtgørelsessats for alle berettigede deltagere, hvor den gældende lov anvender begrebet »det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem«.

Bemyndigelsen i stk. 6 vil sammen med bemyndigelsen i § 45 blive anvendt til at fastsætte nødvendige administrative regler om ret til godtgørelse til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, og herunder regler om godtgørelse i forbindelse med undervisning på søgne-, henholdsvis helligdage.

Til § 39

Med ophævelse af skillelinien mellem uddannelse for unge (EIFU) og uddannelser for (langtids-)ledige (EIFL) vil der være behov for samlet at vurdere støtteniveauet på den erhvervsintroducerende uddannelse. Denne vurdering bør også ske i lyset af støtteniveauet på andre uddannelser, og arbejdsministeren har derfor fået en bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fastsætte støtten. Det er fortsat hensigten at inddrage spørgsmålet om de pågældendes dagpengeret i overvejelserne, spørgsmål om alder under hensyn til uddannelsernes formål og spørgsmål om målgruppens behov. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om regler om støtten jf. også den generelle bestemmelse herom i § 17.

Til § 40

Betemmelsen tænkes bl.a. anvendt til en videreførelse af de gældende regler om godtgørelse til deltagerne i den 1-årige arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (P47). Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om regler om støtten, jf. også den generelle bestemmelse herom i § 17.

Til § 41

Bestemmelsen er en videreførelse af § 54 i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Efter bestemmelsen vil den gældende ordning blive videreført, således at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under uddannelsen, kan få den godtgørelse, som deltageren i uddannelsen ellers ville have været berettiget til efter lovforslagets §§ 38 og 40 udbetalt som en refusion. Refusionen kan dog ikke overstige arbejdsgiverens lønudgifter til den pågældende under uddannelsen.

Til § 42

Retten til befordringsgodtgørelse gøres som noget nyt uafhængigt af ret til godtgørelse eller støtte og vil således alene være afhængig af deltagelse på uddannelserne efter §§ 3 og 4.

Der forventes som hidtil fastsat faste satser for tilskud til befordring samt regler for tilskud til befordring mellem bopæl og uddannelsessted for deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede på uddannelsesstedet, jf. § 44.

Til § 43

Retten til kost og logi vil også som noget nyt blive gjort uafhængigt af retten til godtgørelse og vil alene være afhængig af deltagelse på uddannelserne efter §§ 3 og 4.

Tilskuddet til kost og/eller logi kan ydes i form af indkvartering og forplejning på selve uddannelsesstedet eller et andet sted, hvor ledelsen af den pågældende uddannelse har truffet aftale om indkvartering for deltageren. I disse tilfælde vil tilskuddene blive udbetalt til uddannelsesstedet.

Det forventes som hidtil fastsat faste satser for tilskud til kost og logi, jf. § 44.

Til § 45

Bestemmelsen er en videreførelse af § 57 i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 46

Arbejdsministeren vil efter bestemmelsen være bemyndiget til at fastsætte regler om

- afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister,

- virksomhedsbetaling på certifikatkurser,

- virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser og

- generel betaling for deltagelse på AMU-kurser.

Det er ikke hensigten i forbindelse med fastsættelse af betaling for uddannelsesaktiviteterne, at fratage deltagerne den sædvanlige kursusgodtgørelse, der udbetales efter de almindelige regler herom.

Til § 49

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at arbejdsministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Ankenævn, der som ankeinstans har et overblik over behovet for oplysninger til brug for enkeltafgørelser fastsætter regler for indhentelse og afgivelse af arbejdsgiveroplysninger efter stk. 1, første pkt. og stk. 3.

Til § 52

Gennemførelse af dette lovforslag vil forudsætte en omlægning af den økonomiske styring af arbejdsmarkedsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelsescentrene. Denne omlægning af økonomistyringen forudsætter, at de nye kollegiale organer skal medvirke i hele budgetplanlægningsperioden og herunder stille forslag til fastlæggelse af det kommende års takster, dispositionsrammer og elevugerammer.

Forslagets stk. 2 betyder, at ministeren fastsætter rammer for de nye erhvervsområdeudvalgs indgåelse af aftaler med uddannelsesinstitutionerne om aktiviteten fra 1. halvår af det ny finansår senest 6 måneder før det pågældende finansårs start. Den ny økonomistyringsmodel kan derfor først få fuld virkning for det 2. finansår efter lovens ikrafttræden.

Det foreslåes i stk. 3, at arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ydelse af driftstilskud, jf. § 33, stk. 1 samt §§ 35-36 i overgangsåret. Reglerne agtes udformet i overensstemmelse med reglerne om driftstilskud i den hidtidige lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, således at tilskuddene ydes som 100% statstilskud til dækning af godkendte uddannelsesaktiviteter. Parternes medvirken vil dog efter nærmere drøftelser med arbejdsmarkedets hovedorganisationer blive søgt tilrettelagt således, at der kan ske en hensigtsmæssig overgang pr. 1. januar 1994 fra de nuværende rådgivende organer til de i lovforslaget indeholdte rådgivende organer.

Efter 2. behandling den 3. juni 1993

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 4. Arbejdsministeren kan iværksætte indsats på særlige områder og forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 5 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 5

Uddannelsernes gennemførelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 5 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 5

Uddannelsernes gennemførelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 5 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 5

Uddannelsernes gennemførelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhedernes behov og den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og individuelle behov. Emner af almen karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål.

Stk. 2. Uddannelserne udvikles og tilrettelægges med sigte på arbejdsmarkedets behov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhedernes behov og den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og individuelle behov. Emner af almen karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål.

Stk. 2. Uddannelserne udvikles og tilrettelægges med sigte på arbejdsmarkedets behov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhederne 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1, tager udgangspunkt i erhvervsrettede kvalifikationsbehov, virksomhedernes behov og den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og individuelle behov. Emner af almen karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål.

Stk. 2. Uddannelserne udvikles og tilrettelægges med sigte på arbejdsmarkedets behov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 6 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 6

Finansiering

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 6 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 6

Finansiering

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 6 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 6

Finansiering

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence.

Stk. 2. Uddannelsesplanerne kan være tilrettelagt i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en eller flere ugers varighed.

Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning.

Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som deltidsundervisning. Uddannelsesrådet godkender iværksættelse af uddannelser efter dette stykke.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence.

Stk. 2. Uddannelsesplanerne kan være tilrettelagt i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. Uddannelserne kan afholdes som moduler af dels en eller flere ugers varighed, dels som opsplittede moduler over enkelte dage.

Stk. 4. Uddannelserne afholdes som hovedregel på hverdage i dagtimerne, men kan også gennemføres om aftenen og i weekenderne.

Stk. 5. Uddannelserne kan tilrettelægges som såvel heltidsundervisning som deltidsundervisning.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 6. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, opbygges som en række uddannelsesplaner (moduler), der hver giver selvstændig kompetence.

Stk. 2. Uddannelsesplanerne kan være tilrettelagt i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. Uddannelserne afholdes normalt som moduler af en eller flere ugers varighed.

Stk. 4. Uddannelserne afholdes normalt som heltidsundervisning.

Stk. 5. Uddannelserne afholdes normalt på hverdage i dagtimerne.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 3 og 4 om, at uddannelserne kan afholdes som moduler af en kortere varighed end en uge, som opsplittede moduler over enkelte dage og som deltidsundervisning. Uddannelsesrådet godkender iværksættelse af uddannelser efter dette stykke.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 7 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 7

Godtgørelse, støtte og tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 7 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 7

Godtgørelse, støtte og tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 7 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 7

Godtgørelse, støtte og tilskud til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. 6.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis samt om godkendelse efter § 24, stk. 1, n 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis samt om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. 7.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelserne efter §§ 5 og 6, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 24, stk. 1, nr. 6.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 8 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 8

Klageadgang

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 8 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 8

Klageadgang

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 8 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 8

Klageadgang

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, og personer, der kan sidestilles hermed. Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne. Deltagerne skal være fyldt 18 år. Arbejdsministeren kan tillade, at personer under 18 år skal have adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelserne. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, og personer, der har gennemgået 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, og personer, der har gennemgået en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed. Deltagerne skal være fyldt 18 år. Arbejdsministeren kan tillade, at personer under 18 år, skal have adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelserne. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 8. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1, har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere, personer, der har gennemgået en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, og personer, der kan sidestilles hermed. Endvidere har videregående teknikere adgang til uddannelserne. Deltagerne skal være fyldt 18 år. Arbejdsministeren kan tillade, at personer under 18 år skal have adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelserne. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 9 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 9

Oplysningspligt. Straffebestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 9 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 9

Oplysningspligt. Straffebestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 9 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 9

Oplysningspligt. Straffebestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter godkendelse af de faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter godkendelse af de faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre ti 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 9. Uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 3, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter godkendelse af de faglige udvalg nedsat i henhold til erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 10 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 10

Ikraftrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 10 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 10

Ikraftrædelses,- overgangs- og ophævelsesbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Kapitel 10 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Kapitel 10

Ikraftrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddannelse. Uddannelsen skal - selvstændigt eller i samspil med anden uddannelse eller arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning - forbedre deltagernes muligheder for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesbeskrivelser, der fastlægger mål, rammer og indhold for uddannelsen og dens gennemførelse. Der indgår som hovedregel erhvervspraktik i uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelsen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddannelse. Uddannelsen skal - selvstændigt eller i samspil med anden uddannelse eller arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning - forbedre deltagernes muligheder for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesbeskrivelser, der fastlægger mål, rammer og indhold for uddannelsen og dens gennemførelse. Der indgår som hovedregel erhvervspraktik i uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelsen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddan 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 10. Den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 3, nr. 2, giver værkstedsbaseret vejledning, uddannelsesforberedelse og erhvervsforberedende uddannelse. Uddannelsen skal - selvstændigt eller i samspil med anden uddannelse eller arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning - forbedre deltagernes muligheder for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesbeskrivelser, der fastlægger mål, rammer og indhold for uddannelsen og dens gennemførelse. Der indgår som hovedregel erhvervspraktik i uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelsen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller med at påbegynde en uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller med at påbegynde en uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 11. Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse har personer, som har vanskeligheder med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller med at påbegynde en uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om g 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, adgang til uddannelsen efter § 11, og om god 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, adgang til uddannelsen efter § 11, og om godkendelse efter § 26, stk. 1 nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om g 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsintroducerende uddannelse efter § 10, om adgang til uddannelsen efter § 11 og om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddann 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3, kan bestå af kombinationer af uddannelsesplaner og uddannelsesbeskrivelser i henhold til § 6 og § 10, af særligt udviklede forløb med hensyntagen til disse persongruppers særlige behov, af vejledning og af andre elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder elementer af almen karakter. I uddannelserne kan indgå erhvervspraktik.

Stk 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne efter stk. 1, om adgang, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede udda 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3, kan bestå af kombinationer af uddannelsesplaner og uddannelsesbeskrivelser i henhold til § 6 og § 10, af særligt udviklede forløb med hensyntagen til disse persongruppers særlige behov, af vejledning samt af andre elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder elementer af almen karakter. I uddannelserne kan indgå erhvervspraktik.

Stk 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne efter stk. 1, om adgang, om udstedelse af bevis samt om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddann 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 13. Særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3, kan bestå af kombinationer af uddannelsesplaner og uddannelsesbeskrivelser i henhold til § 6 og § 10, af særligt udviklede forløb med hensyntagen til disse persongruppers særlige behov, af vejledning og af andre elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder elementer af almen karakter. I uddannelserne kan indgå erhvervspraktik.

Stk 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne efter stk. 1, om adgang, om udstedelse af bevis og om godkendelse efter § 26, stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 14. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte retningslinier om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om optagelseskrav.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Industriministeriet og 1 repræsentant for Kulturministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for uddannelsesrådet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 1 repræsentant for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Arbejdsministeren indhenter i øvrigt rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Arbejdsministeren indhenter i øvrigt rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Arbejdsministeren indhenter i øvrigt rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 1, nr. 1, afgive indstilling til arbejdsministeren, der indeholder

1) Forslag til fordeling af midler til erhvervsområdeudvalg og fordeling på uddannelser m.v., under Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 3, nr. 2 og 3, herunder forslag til bevillingsanvendelsen under hensyn til sikring af en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelsen, sikring af gennemførelse af uddannelse inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og sikring af uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg. Fordelingen skal ske inden for den bevillingsramme, som ministeren foreløbigt har udarbejdet for de direkte undervisningsudgifter som led i udarbejdelsen af de årlige finanslovforslag, jf. § 33.

2) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1, og forslag til placering under en takst.

3) Forslag til elevugerammer for de enkelte erhvervsområdeudvalg og for uddannelser inden for Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. Ved elevugerammer forstås i denne lov rammer for antal elevers uddannelse pr. uge

4) Forslag om større anskaffelser af udstyr, hvortil der som led i indstillingen på forhånd skal reserveres en særlig bevillingsandel.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver i forbindelse med den årlige indstilling efter stk. 1 udtalelse om den ramme, arbejdsministeren foreløbigt har fastsat til fællesudgifter, og om behovet for at tilpasse uddannelsesstedernes fysiske rammer til elevtilgangen.

Stk. 3. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse om anvendelsen af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 4. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier til erhvervsområdeudvalgene om bevillingens fordeling inden for udvalgenes områder, jf. § 24 og § 32, og forslag til øvrige retningslinier, herunder for forholdet mellem ledige og beskæftigede på uddannelserne efter § 24.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv., jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk.1, nr. 1, afgive indstilling til arbejdsministeren, der indeholder

1) Forslag til fordeling af midler til erhvervsområdeudvalg og fordeling på uddannelser mv., under Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv., jf. § 3, nr. 2 og 3, herunder forslag til bevillingsanvendelsen under hensyn til sikring af en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelsen, sikring af gennemførelse af uddannelse inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og sikring af uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg. Fordelingen skal ske inden for den bevillingsramme, som ministeren foreløbigt har udarbejdet for de direkte undervisningsudgifter som led i udarbejdelsen af de årlige finanslovsforslag, jf. § 33.

2) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3 nr. 1 og forslag til placering under en takst.

3) Forslag til elevugerammer for de enkelte erhvervsområdeudvalg og for uddannelser inden for Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelser mv. Ved elevugerammer forstås i denne lov rammer for antal elevers uddannelse pr. uge

4) Forslag om større anskaffelser af udstyr, hvortil der som led i indstillingen på forhånd skal reserveres en særlig bevillingsandel.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver i forbindelse med den årlige indstilling efter stk. 1 udtalelse om den ramme arbejdsministeren foreløbigt har fastsat til fællesudgifter, og om behovet for at tilpasse uddannelsesstedernes fysiske rammer til elevtilgangen.

Stk. 3. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse om anvendelsen af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 4. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier til erhvervsområdeudvalgene om bevillingens fordeling inden for udvalgenes områder, jf. § 24 og § 32, og forslag til øvrige retningslinier, herunder for forholdet mellem ledige og beskæftigede på uddannelserne efter § 24.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 1, nr. 1, afgive indstilling til arbejdsministeren, der indeholder

1) Forslag til fordeling af midler til erhvervsområdeudvalg og fordeling på uddannelser m.v., under Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 3, nr. 2 og 3, herunder forslag til bevillingsanvendelsen under hensyn til sikring af en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelsen, sikring af gennemførelse af uddannelse inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og sikring af uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg. Fordelingen skal ske inden for den bevillingsramme, som ministeren foreløbigt har udarbejdet for de direkte undervisningsudgifter som led i udarbejdelsen af de årlige finanslovforslag, jf. § 33.

2) Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1, og forslag til placering under en takst.

3) Forslag til elevugerammer for de enkelte erhvervsområdeudvalg og for uddannelser inden for Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. Ved elevugerammer forstås i denne lov rammer for antal elevers uddannelse pr. uge

4) Forslag om større anskaffelser af udstyr, hvortil der som led i indstillingen på forhånd skal reserveres en særlig bevillingsandel.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver i forbindelse med den årlige indstilling efter stk. 1 udtalelse om den ramme, arbejdsministeren foreløbigt har fastsat til fællesudgifter, og om behovet for at tilpasse uddannelsesstedernes fysiske rammer til elevtilgangen.

Stk. 3. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse om anvendelsen af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 4. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier til erhvervsområdeudvalgene om bevillingens fordeling inden for udvalgenes områder, jf. § 24 og § 32, og forslag til øvrige retningslinier, herunder for forholdet mellem ledige og beskæftigede på uddannelserne efter § 24.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhenter Uddannelsesrådet en udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. bekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 af lov om erhvervsuddannelser § 34.

Stk. 2. Uddannelsesrådet godkender efteruddannelsesudvalg i tilfælde af uenighed i erhvervsområdeudvalg om oprettelse og placering heraf, jf. § 24, stk. 1, nr. 11.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhenter Uddannelsesrådet en udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. bekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 af lov om erhvervsuddannelser § 34.

Stk. 2. Uddannelsesrådet godkender efteruddannelsesudvalg i tilfælde af uenighed i erhvervsområdeudvalg om oprettelse og placering heraf, jf. § 24, stk. 1, nr. 10.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhente 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 19. Uddannelsesrådet udtaler sig over for arbejdsministeren om godkendelse af oprettelse af erhvervsområdeudvalg, jf. § 22. Til brug herfor indhenter Uddannelsesrådet en udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. bekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 af lov om erhvervsuddannelser § 34.

Stk. 2. Uddannelsesrådet godkender efteruddannelsesudvalg i tilfælde af uenighed i erhvervsområdeudvalg om oprettelse og placering heraf, jf. § 24, stk. 1, nr. 11.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om

1) Erhvervsområdeudvalgenes, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.'s og efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

2) Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 1 og § 2.

3) Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes og erhvervsskolernes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelse.

4) Arbejdsmarkedsuddannelsescentres og erhvervsskolers ret til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser i konkrete tilfælde efter arbejdsministerens foreløbige godkendelse.

5) Pålæg til et arbejdsmarkedsuddannelsescenter om at udbyde uddannelse, jf. § 30, stk. 5.

6) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 6.

7) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 7.

8) Fastlæggelse af nærmere retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier til finansiering efter denne lov og godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. kapitel 3.

9) Igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og af andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

10) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne og lærerkvalifikationer, jf. kapitel 3.

11) Fastlæggelse af nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

12) Fastlæggelse af retningslinier for uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes optagelse af elever til arbejdsmarkedsuddannelser.

13) Fastsættelse af nærmere regler om betaling efter § 46.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om

1) Erhvervsområdeudvalgenes, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv. og efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

2) Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) samt tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, § 1 og § 2.

3) Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes og erhvervsskolernes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og om tilbagekaldelse af godkendelse.

4) Arbejdsmarkedsuddannelsescentres og erhvervsskolers ret til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser i konkrete tilfælde efter arbejdsministerens foreløbige godkendelse.

5) Pålæg til et arbejdsmarkedsuddannelsescenter om at udbyde uddannelse, jf. § 30, stk. 5.

6) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, samt om tilbagekaldelse af godkendelse jf. § 30 stk. 6.

7) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, og om tilbagekaldelse af godkendelsen jf. § 30, stk. 7.

8) Fastlæggelse af nærmere retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier til finansiering efter denne lov og godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse mv., jf. kap. 3.

9) Igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og af andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

10) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne og lærerkvalifikationer, jf. kap. 3.

11) Fastlæggelse af nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

12) Fastlæggelse af retningslinier for uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes optagelse af elever til arbejdsmarkedsuddannelser.

13) Fastsættelse af nærmere regler om betaling efter § 46.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om

1) Erhvervsområdeudvalgenes, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.'s og efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

2) Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 1 og § 2.

3) Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes og erhvervsskolernes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelse.

4) Arbejdsmarkedsuddannelsescentres og erhvervsskolers ret til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser i konkrete tilfælde efter arbejdsministerens foreløbige godkendelse.

5) Pålæg til et arbejdsmarkedsuddannelsescenter om at udbyde uddannelse, jf. § 30, stk. 5.

6) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 6.

7) Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 7.

8) Fastlæggelse af nærmere retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier til finansiering efter denne lov og godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. kapitel 3.

9) Igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og af andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

10) Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne og lærerkvalifikationer, jf. kapitel 3.

11) Fastlæggelse af nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

12) Fastlæggelse af retningslinier for uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes optagelse af elever til arbejdsmarkedsuddannelser.

13) Fastsættelse af nærmere regler om betaling efter § 46.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

Erhvervsområdeudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

Erhvervsområdeudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 21. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

Erhvervsområdeudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. Et udvalg skal normalt have 12 til 16 medlemmer og have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere skal være repræsenteret i de relevante erhvervsområdeudvalg. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og næstformand.

Stk. 2. Til udvalgene udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret. Til udvalgene kan desuden udpeges 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Erhvervsområdeudvalgene kan udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde med henblik på spørgsmål af faglig art.

Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for udvalgene.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for oprettelse af erhvervsområdeudvalg.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisnings- og forskn 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren. Et udvalg skal normalt have 12 til 16 medlemmer og have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere skal være repræsenteret i de relevante erhvervsområdeudvalg. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og næstformand.

Stk. 2. Til udvalgene udpeges 1 repræsentant for Undervisnings- og Forskningsministeriet og 1 repræsentant for Kulturministeriet uden stemmeret . Til udvalgene kan desuden udpeges 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Erhvervsområdeudvalgene kan udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde med henblik på spørgsmål af faglig art.

Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for udvalgene.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for oprettelse af erhvervsområdeudvalg.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 22. Arbejdsministeren nedsætter erhvervsområdeudvalg inden for større grupper af hovederhvervsområder efter forhandling med undervisningsministeren. Et udvalg skal normalt have 12 til 16 medlemmer og have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere skal være repræsenteret i de relevante erhvervsområdeudvalg. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og næstformand.

Stk. 2. Til udvalgene udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret. Til udvalgene kan desuden udpeges 1 repræsentant for Industriministeriet uden stemmeret.

Stk. 3. Erhvervsområdeudvalgene kan udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde med henblik på spørgsmål af faglig art.

Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for udvalgene.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for oprettelse af erhvervsområdeudvalg.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmå 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Udvalgene

1) medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven,

2) udtaler sig om forslag til regler herfor, før reglerne fastsættes, og

3) godkender uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse kan føre til erhvervsuddannelseskompetence, jf. § 9.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til uddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 i spørgsmål 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til uddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992 i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Udvalgene

1) medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven,

2) udtaler sig om forslag til regler herfor, før reglerne fastsættes, og

3) godkender uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse kan føre til erhvervsuddannelseskompetence, jf. § 9.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmå 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 23. Erhvervsområdeudvalgene udtaler sig til Uddannelsesrådet og Erhvervsuddannelsesrådet, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 29. juli 1992, i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 2. Udvalgene

1) medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven,

2) udtaler sig om forslag til regler herfor, før reglerne fastsættes, og

3) godkender uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse kan føre til erhvervsuddannelseskompetence, jf. § 9.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1

1) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme til brug for rådets indstilling til ministeren. Udtalelsen skal indeholde udvalgets forslag til indplacering af områdets godkendte kursusplaner i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.

2) Inden for retningslinier og vilkår fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelsen af den dispositionsramme, der efter finanslovens vedtagelse meddeles af ministeren. Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til på erhvervsområdeudvalgenes vegne at træffe beslutning om anvendelsen af dispositionsrammen. Erhvervsområdeudvalgene påser, at efteruddannelsesudvalgene disponerer inden for givne retningslinier og rammer.

3) Inden for retningslinier fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelse af midler til teknisk-faglig udvikling og løbende revision af uddannelsesplaner og kursuslinier.

4) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelse af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

5) Indgå aftaler med uddannelsessteder om at gennemføre godkendte uddannelser i henhold til denne lov. Uddannelserne skal gennemføres under hensyn til arbejdsmarkedets behov, til behov for uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og til behov for geografisk spredning og uddannelser fælles for flere erhvervsområder, jf. § 32.

6) Godkende uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1.

7) Fastsætte en bevillingsramme til efteruddannelsesudvalgene til gennemførelse af virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

8) Udtale sig til Uddannelsesrådet om godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse efter § 30 af arbejdsmarkedsuddannelsescentres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ret til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 20, nr. 3-7.

9) Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for områdets kursusprogram.

10) Udtale sig til Uddannelsesrådet om nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

11) Godkende efteruddannelsesudvalg under det pågældende erhvervsområde. I tilfælde af uenighed om oprettelse eller placering af et efteruddannelsesudvalg træffer Uddannelsesrådet beslutning.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgenes opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udvalgenes virksomhed.

Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1

1) Afgive udtalelse til uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme til brug for rådets indstilling til ministeren. Udtalelsen skal indeholde udvalgets forslag til indplacering af områdets godkendte kursusplaner i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.

2) Inden for retningslinier og vilkår fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelsen af den dispositionsramme, der efter finanslovens vedtagelse meddeles af ministeren. Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til på erhvervsområdeudvalgenes vegne at træffe beslutning om anvendelsen af dispositionsrammen. Erhvervsområdeudvalgene påser, at efteruddannelsesudvalgene disponerer inden for givne retningslinier og rammer.

3) Inden for retningslinier fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelse af midler til teknisk-faglig udvikling og løbende revision af uddannelsesplaner og kursuslinier.

4) Afgive udtalelse til uddannelsesrådet om anvendelse af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til læreruddannelse samt til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

5) Indgå aftaler med uddannelsessteder om at gennemføre godkendte uddannelser i henhold til denne lov. Uddannelserne skal gennemføres under hensyn til arbejdsmarkedets behov, til behov for uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag, behov for geografisk spredning og uddannelser fælles for flere erhvervsområder, jf. § 32.

6) Godkende uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1.

7) Fastsætte en bevillingsramme til efteruddannelsesudvalgene til gennemførsel af virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

8) Udtale sig til uddannelsesrådet om godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse efter § 30 af arbejdsmarkedsuddannelsescentres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ret til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 20, nr. 3-7.

9) Udtale sig til uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for områdets kursusprogram.

10) Udtale sig til uddannelsesrådet om nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

11) Godkende efteruddannelsesudvalg under det pågældende erhvervsområde. I tilfælde af uenighed om oprettelse eller placering af et efteruddannelsesudvalg træffer uddannelsesrådet beslutning.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgenes opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om udvalgenes virksomhed.

Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse mv.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1

1) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme til brug for rådets indstilling til ministeren. Udtalelsen skal indeholde udvalgets forslag til indplacering af områdets godkendte kursusplaner i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.

2) Inden for retningslinier og vilkår fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelsen af den dispositionsramme, der efter finanslovens vedtagelse meddeles af ministeren. Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til på erhvervsområdeudvalgenes vegne at træffe beslutning om anvendelsen af dispositionsrammen. Erhvervsområdeudvalgene påser, at efteruddannelsesudvalgene disponerer inden for givne retningslinier og rammer.

3) Inden for retningslinier fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelse af midler til teknisk-faglig udvikling og løbende revision af uddannelsesplaner og kursuslinier.

4) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelse af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

5) Indgå aftaler med uddannelsessteder om at gennemføre godkendte uddannelser i henhold til denne lov. Uddannelserne skal gennemføres under hensyn til arbejdsmarkedets behov, til behov for uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og til behov for geografisk spredning og uddannelser fælles for flere erhvervsområder, jf. § 32.

6) Godkende uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1.

7) Fastsætte en bevillingsramme til efteruddannelsesudvalgene til gennemførelse af virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

8) Udtale sig til Uddannelsesrådet om godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse efter § 30 af arbejdsmarkedsuddannelsescentres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ret til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 20, nr. 3-7.

9) Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for områdets kursusprogram.

10) Udtale sig til Uddannelsesrådet om nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.

11) Godkende efteruddannelsesudvalg under det pågældende erhvervsområde. I tilfælde af uenighed om oprettelse eller placering af et efteruddannelsesudvalg træffer Uddannelsesrådet beslutning.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgenes opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udvalgenes virksomhed.

Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger dels en formand og dels 2 personer med særligt kendskab til voksenuddannelse og kvalifikationsudvikling på arbejdsmarkedet. Udpegningen sker for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Udvalget består i øvrigt af 5 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 5 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

Stk. 4. Til udvalget udpeges 1 repræsentant for Arbejdsministeriet og 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret.

Stk. 5. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager udvalgets sekretariatsfunktion.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger dels en formand og dels 2 personer med særligt kendskab til voksenuddannelse og kvalifikationsudvikling på arbejdsmarkedet. Udpegningen sker for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Udvalget består i øvrigt af 5 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 5 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab.

Stk. 4. Til udvalget udpeges 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Undervisnings- og Forskningsministeriet og 1 repræsentant for Kulturministeriet uden stemmeret.

Stk. 5. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager udvalgets sekretariatsfunktion.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et udvalg for erhvervsintroducerende uddannelse, jf. § 3, nr. 2, og for særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, jf. § 3, nr. 3.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger dels en formand og dels 2 personer med særligt kendskab til voksenuddannelse og kvalifikationsudvikling på arbejdsmarkedet. Udpegningen sker for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Udvalget består i øvrigt af 5 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 5 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

Stk. 4. Til udvalget udpeges 1 repræsentant for Arbejdsministeriet og 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet uden stemmeret.

Stk. 5. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun indtil periodens udløb.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager udvalgets sekretariatsfunktion.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger

1) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme samt udvalgets forslag til elevugerammer for de enkelte aktivitetsområder til brug for rådets indstilling til ministeren.

2) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

3) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelsen inden for udvalgets område af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

4) Godkende uddannelsesbeskrivelser, jf. §§ 10 og 13.

5) Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for udvalgets område.

6) Afgive udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen om de godkendte bevillingers fordeling og anvendelse inden for områderne.

Stk. 2. Udvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger

1) Afgive udtalelse til uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme samt udvalgets forslag til elevugerammer for de enkelte aktivitetsområder til brug for rådets indstilling til ministeren.

2) Afgive udtalelse til uddannelsesrådet om igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

3) Afgive udtalelse til uddannelsesrådet om anvendelsen inden for udvalgets område af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

4) Godkende uddannelsesbeskrivelser, jf. §§ 10 og 13.

5) Udtale sig til uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for udvalgets område.

6) Afgive udtalelse til arbejdsmarkedsstyrelsen om de godkendte bevillingers fordeling og anvendelse inden for områderne.

Stk. 2. Udvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med sær 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 26. Udvalget har følgende opgaver inden for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger

1) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme samt udvalgets forslag til elevugerammer for de enkelte aktivitetsområder til brug for rådets indstilling til ministeren.

2) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.

3) Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelsen inden for udvalgets område af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.

4) Godkende uddannelsesbeskrivelser, jf. §§ 10 og 13.

5) Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for udvalgets område.

6) Afgive udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen om de godkendte bevillingers fordeling og anvendelse inden for områderne.

Stk. 2. Udvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udvalgets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg inden for området, nedsætter disse organisationer udvalget. Udvalgets oprettelse godkendes af det relevante erhvervsområdeudvalg.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal have et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg inden for området, nedsætter disse organisationer udvalget. Udvalgets oprettelse godkendes af det relevante erhvervsområdeudvalg.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal have et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg i 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg inden for området, nedsætter disse organisationer udvalget. Udvalgets oprettelse godkendes af det relevante erhvervsområdeudvalg.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal have et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver

1) Undersøge og afgive udtalelse til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område.

2) Udvikle og planlægge uddannelser, jf. § 32.

3) Udarbejde forslag til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesplaner for det enkelte kursus og om kursuslinier for det faglige område.

4) Anvende den del af dispositionsrammen, de er bemyndigede til af erhvervsområdeudvalgene, jf. § 24, stk. 1, nr. 2.

5) Optage elever på uddannelserne i det omfang, udvalgene er tillagt denne kompetence, jf. § 15.

6) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

7) Godkende planer for virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 31.

8) Indgå aftale med uddannelsesstederne om at gennemføre virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud inden for en af erhvervsområdeudvalgene fastsat ramme.

9) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse.

10) Andre opgaver efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver

1) Undersøge og afgive udtalelse til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område.

2) Udvikle og planlægge uddannelser, jf. § 32.

3) Udarbejde forslag til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesplaner for det enkelte kursus og om kursuslinier for det faglige område.

4) Anvende den del af dispositionsrammen, de er bemyndigede til af erhvervsområdeudvalgene, jf. § 24, stk. 1, nr. 2.

5) Optage elever på uddannelserne i det omfang, udvalgene er tillagt denne kompetence, jf. § 15.

6) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

7) Godkende planer for virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 31.

8) Indgå aftale med uddannelsesstederne om at gennemføre virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud inden for en af erhvervsområdeudvalgene fastsat ramme.

9) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse.

10) Andre opgaver efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver

1) Undersøge og afgive udtalelse til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område.

2) Udvikle og planlægge uddannelser, jf. § 32.

3) Udarbejde forslag til erhvervsområdeudvalgene om uddannelsesplaner for det enkelte kursus og om kursuslinier for det faglige område.

4) Anvende den del af dispositionsrammen, de er bemyndigede til af erhvervsområdeudvalgene, jf. § 24, stk. 1, nr. 2.

5) Optage elever på uddannelserne i det omfang, udvalgene er tillagt denne kompetence, jf. § 15.

6) Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

7) Godkende planer for virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 31.

8) Indgå aftale med uddannelsesstederne om at gennemføre virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud inden for en af erhvervsområdeudvalgene fastsat ramme.

9) Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter erhvervsområdeudvalgenes bemyndigelse.

10) Andre opgaver efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalgenes arbejde.

Stk. 3. Uddannelsesmateriale, der finansieres af bevillinger efter denne lov og udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 28, tilhører Arbejdsministeriet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalgenes arbejde.

Stk. 3. Uddannelsesmateriale, der finansieres af bevillinger efter denne lov og udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 28, tilhører Arbejdsministeriet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 29. Udgifterne til efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalgenes arbejde.

Stk. 3. Uddannelsesmateriale, der finansieres af bevillinger efter denne lov og udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 28, tilhører Arbejdsministeriet.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden gennemfører inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. På baggrund af opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel og forventede fremtidige behov godkender arbejdsministeren een gang årligt, hvilke yderligere arbejdsmarkedsuddannelser de enkelte arbejdsmarkedsuddannelsescentre og erhvervsskoler kan udbyde og gennemføre efter § 3, nr. 1.

Stk. 3. Godkendelser efter stk. 1 og 2 kan tilbagekaldes af arbejdsministeren.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelsesrunder give foreløbig godkendelse af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene og erhvervsskolerne i konkrete tilfælde kan udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan pålægge et arbejdsmarkedsuddannelsescenter at udbyde bestemte uddannelser efter kapitel 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.1. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over AMU-centre i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden gennemfører inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. På baggrund af opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt forventede fremtidige behov godkender arbejdsministeren een gang årligt, hvilke yderligere arbejdsmarkedsuddannelser de enkelte arbejdsmarkedsuddannelsescentre og erhvervsskoler kan udbyde og gennemføre efter § 3, nr. 1.

Stk. 3. Godkendelser efter stk. 1 og 2 kan tilbagekaldes af arbejdsministeren.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelsesrunder give foreløbig godkendelse af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene og erhvervsskolerne i konkrete tilfælde kan udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan pålægge et arbejdsmarkedsuddannelsescenter at udbyde bestemte uddannelser efter kapitel 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.1. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over AMU-centre i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 30. Arbejdsmarkedsuddannelsescentrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden gennemfører inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. På baggrund af opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel og forventede fremtidige behov godkender arbejdsministeren een gang årligt, hvilke yderligere arbejdsmarkedsuddannelser de enkelte arbejdsmarkedsuddannelsescentre og erhvervsskoler kan udbyde og gennemføre efter § 3, nr. 1.

Stk. 3. Godkendelser efter stk. 1 og 2 kan tilbagekaldes af arbejdsministeren.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelsesrunder give foreløbig godkendelse af, at arbejdsmarkedsuddannelsescentrene og erhvervsskolerne i konkrete tilfælde kan udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan pålægge et arbejdsmarkedsuddannelsescenter at udbyde bestemte uddannelser efter kapitel 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr.1. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over AMU-centre i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7-8. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7-8.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 31. Arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, kan udbydes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 28, stk. 1, nr. 7 og 8.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder sikre gennemførelse af uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg eller efteruddannelsesudvalg og sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder sikre gennemførelse af uddannelser indenfor faglige områder med et lille kursistgrundlag og uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg eller efteruddannelsesudvalg samt sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsma 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 32. Erhvervsområdeudvalgene og efteruddannelsesudvalgene skal sikre, at uddannelserne efter § 3, nr. 1, gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder sikre gennemførelse af uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg eller efteruddannelsesudvalg og sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelserne.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemf 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemførelsen af godkendte uddannelser.

Stk. 2. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 1, ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster, som er fastsat på finansloven, og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og uddannelsesstederne.

Stk. 3. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, ydes på grundlag af de af arbejdsministeren godkendte elevugerammer og inden for en af arbejdsministeren for det enkelte uddannelsessted fastsatte dispositionsramme.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om nedsatte tilskud til delvis indtægtsfinansierede uddannelser.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennem 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemførelsen af godkendte uddannelser.

Stk. 2. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 1, ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster, som er fastsat på finansloven og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og uddannelsesstederne.

Stk. 3. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, ydes på grundlag af de af arbejdsministeren godkendte elevugerammer og inden for en af arbejdsministeren for det enkelte uddannelsessted fastsatte dispositionsramme.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om nedsatte tilskud til delvis indtægtsfinansierede uddannelser.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemf 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 33. Staten yder tilskud til uddannelsesstederne til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet uddannelsesstedernes indtægter ved gennemførelsen af godkendte uddannelser.

Stk. 2. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 1, ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster, som er fastsat på finansloven, og i øvrigt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem erhvervsområdeudvalgene og uddannelsesstederne.

Stk. 3. Tilskud til uddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, ydes på grundlag af de af arbejdsministeren godkendte elevugerammer og inden for en af arbejdsministeren for det enkelte uddannelsessted fastsatte dispositionsramme.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, herunder om nedsatte tilskud til delvis indtægtsfinansierede uddannelser.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme og en dispositionsramme for hvert erhvervsområdeudvalg, jf. § 24, for det følgende finansår.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgenes adgang til at disponere med forpligtende virkning for staten sker inden for de retningslinier, der er fastsat af ministeren.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove inden udgangen af december måned en elevugeramme o 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove inden udgangen af december måned en elevugeramme og en dispositionsramme for hvert erhvervsområdeudvalg, jf. § 24, for det følgende finansår.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgenes adgang til at disponere med forpligtende virkning for staten sker inden for de retningslinier, der er fastsat af ministeren.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 34. Arbejdsministeren fastsætter inden for de bevillinger, der er optaget på de årlige finanslove, inden udgangen af december måned en elevugeramme og en dispositionsramme for hvert erhvervsområdeudvalg, jf. § 24, for det følgende finansår.

Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgenes adgang til at disponere med forpligtende virkning for staten sker inden for de retningslinier, der er fastsat af ministeren.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilsku 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilskud ydes endvidere til de pågældende uddannelsessteder til husleje, bygningsdrift, større anskaffelser af udstyr m.v. i forbindelse med afholdelse af uddannelser efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1 til andre uddannelsessteder.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1 stk. 1 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilskud 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1 stk. 1 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilskud ydes endvidere til de pågældende uddannelsessteder til husleje, bygningsdrift, større anskaffelser af udstyr mv. i forbindelse med afholdelse af uddannelser efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1 til andre uddannelsessteder.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilsku 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 35. Staten yder tilskud til administration af de uddannelsessteder, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Tilskud ydes endvidere til de pågældende uddannelsessteder til husleje, bygningsdrift, større anskaffelser af udstyr m.v. i forbindelse med afholdelse af uddannelser efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1 til andre uddannelsessteder.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme fastsættes årligt på finansloven, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 19.

Stk. 2. Arbejdsministeren afsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet en central pulje til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til indsats på særlige områder, jf. § 4, og til læreruddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme fastsættes årligt på finansloven, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, § 19.

Stk. 2. Arbejdsministeren afsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet en central pulje til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til indsats på særlige områder, jf. § 4 og til læreruddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 36. Arbejdsministeren yder arbejdsmarkedsuddannelsescentrene et særligt tilskud til sikring af fleksibel kursusdrift under hensyn til lokale behov. Den samlede tilskudsramme fastsættes årligt på finansloven, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 19.

Stk. 2. Arbejdsministeren afsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet en central pulje til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til indsats på særlige områder, jf. § 4, og til læreruddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 37. Erhvervsområdeudvalgene skal afgive deres forhåndstilsagn om kursusbestillinger for mindst en halvårsperiode ad gangen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen, hvor deltagerne opfylder de almindelige adgangskrav efter § 8, stk. 1.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer ved heltidsundervisning pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældendes hovedbeskæftigelse.

Stk. 5. På virksomhedstilpassede kurser, jf. § 28, stk. 1, nr. 8, udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 1, 4 og 5.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen, hvor deltagerne opfylder de almindelige adgangskrav efter § 8, stk. 1.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer ved heltidsundervisning pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældendes hovedbeskæftigelse.

Stk. 5. På virksomhedstilpassede kurser, jf. § 28, stk. 1, nr. 8, udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 1, 4 og 5.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen, hvor deltagerne opfylder de almindelige adgangskrav efter § 8, stk. 1.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer ved heltidsundervisning pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældendes hovedbeskæftigelse.

Stk. 5. På virksomhedstilpassede kurser, jf. § 28, stk. 1, nr. 8, udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 1, 4 og 5.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforbe 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse efter § 3, nr. 2, finansieret med tilskud efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren fastsætte regler om stø 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse efter § 3, nr. 2, finansieret med tilskud efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforbe 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 39. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse efter § 3, nr. 2, finansieret med tilskud efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 3, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren bestemme, at deltagere i forsøgs- og udviklingsprogrammer efter § 4, som er finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 3, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren bestemme, at deltagere i forsøgs- og udviklingsprogrammer efter § 4, som er finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 40. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse og uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 3, som er fuldt ud finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren bestemme, at deltagere i forsøgs- og udviklingsprogrammer efter § 4, som er finansieret efter denne lov, har ret til godtgørelse og/eller støtte efter bestemmelserne i §§ 38 og 39.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt ud med tilskud efter denne lov, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 38 og § 40. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt ud med tilskud efter denne lov, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 38 og § 40. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 41. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i uddannelser udbetaler sædvanlig løn under uddannelser efter §§ 3 og 4, som er finansieret fuldt ud med tilskud efter denne lov, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 38 og § 40. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, har ikke ret til befordringstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, har ikke ret til befordringstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved delta 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 42. Deltagere i uddannelse efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, har ikke ret til befordringstilskud.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvis, såfremt uddannelsesstedet yder kost eller logi.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvis, såfremt uddannelsesstedet yder kost eller logi.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbin 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 43. Deltagere i uddannelse m.m. efter kapitel 2, som er finansieret efter denne lov, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvis, såfremt uddannelsesstedet yder kost eller logi.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 44 .Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 samt om tilskud til kos 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 44 .Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 samt om tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 44. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 42 og om tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsminister 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser mv. efter dette kapitel. Arbejdsministere 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser mv. efter dette kapitel. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsminister 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 45. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration, beregning og udbetaling af godtgørelser m.v. efter dette kapitel. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkur 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3, nr. 1.

Stk. 2. Deltagere i uddannelsesaktiviteter, der afholdes med betaling efter reglerne i stk. 1, har ret til godtgørelse efter § 38.

Stk. 3. Indtægterne fra de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, anvendes efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 46. Arbejdsministeren kan med henblik på øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten fastsætte regler om betaling, herunder om virksomhedsbe 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 46. Arbejdsministeren kan med henblik på øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteten fastsætte regler om betaling, herunder om virksomhedsbetaling og om depositum og gebyr for deltagelse i uddannelser efter § 3, nr. 1.

Stk. 2. Deltagere i uddannelsesaktiviteter, der afholdes med betaling efter reglerne i stk. 1 har ret til godtgørelse efter § 38.

Stk. 3. Indtægterne fra de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, anvendes efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkur 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om depositum, om afmeldegebyr for virksomhedstilmeldte kursister, om virksomhedsbetaling på certifikatkurser og om virksomhedsbetaling ved meget dyre kurser efter § 3, nr. 1.

Stk. 2. Deltagere i uddannelsesaktiviteter, der afholdes med betaling efter reglerne i stk. 1, har ret til godtgørelse efter § 38.

Stk. 3. Indtægterne fra de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, anvendes efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører

1) Afslag på optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3.

2) Godtgørelse af tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 38 og 40.

3) Støtte efter § 39.

4) Refusion efter § 41.

5) Befordringstilskud efter § 42.

6) Tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører

1) Afslag på optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3.

2) Godtgørelse af tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 38 og 40.

3) Støtte efter § 39.

4) Refusion efter § 41.

5) Befordringstilskud efter § 42.

6) Tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører: 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 47. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører

1) Afslag på optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3.

2) Godtgørelse af tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 38 og 40.

3) Støtte efter § 39.

4) Refusion efter § 41.

5) Befordringstilskud efter § 42.

6) Tilskud til kost og logi efter § 43.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse o 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 48. Klage efter § 47 kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 48. Klage efter § 47 kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse o 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 48. Klage efter § 47 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, første pkt. og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 7.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 7.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved admi 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 50. Offentlige myndigheder skal på begæring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 7.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelse efter kapitel 7, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelse efter kapitel 7, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i ø 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 51. Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelse efter kapitel 7, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispositioner vedrørende bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i finansåret 1994.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i finansåret 1994 inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994.

Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1 og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispositioner vedrørende bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i finansåret 1994.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i finansåret 1994 inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994.

Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispositioner vedrørende bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i finansåret 1994.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i finansåret 1994 inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994.

Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsuddannelser indtil institutionernes overgang til selvejende status.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsuddannelser, indtil institutionernes overgang til selvejende status.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsudd 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, vil med denne lov kunne videreføre arbejdsmarkedsuddannelser indtil institutionernes overgang til selvejende status.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagene til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelsescentre har været sendt til høring i

Uddannelsesrådet

Landsorganisationen i Danmark

Dansk Arbejdsgiverforening

Ledernes Hovedorganisation

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen i Danmark

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-

foreninger

Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Budgetdepartementet

Administrations- og personaledepartementet

Socialministeriet

Industriministeriet

Statsministeriet

Justitsministeriet og

Landbrugsministeriet.

I. Baggrunden for lovforslaget.

I oktober 1991 nedsatte arbejdsministeren et tværministerielt udvalg vedrørende en analyse af samordningen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Udvalget fik følgende kommissorium

»Arbejdsministeren nedsætter et udvalg, der får til opgave at belyse mulighederne for en forbedret udnyttelse af de samlede voksen- og efteruddannelsesressourcer, som de tilbydes ledige, lønmodtagere og virksomheder. Indsatsen omfatter såvel den direkte erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse som den alment kvalificerende efteruddannelse, hvorimod området for de videregående uddannelser ikke er omfattet.

Udvalget bør koncentrere sit arbejde om at analysere samspilsrelationerne mellem de forskellige dele af voksen- og efteruddannelsesindsatsen både på lokalt, regionalt og centralt niveau. Udvalget skal herunder se på, i hvilken udstrækning der er tale om overlappende formål og målgrupper samt på sammenhængen mellem grunduddannelserne og efteruddannelsen.

Det bør på den ene side ske ud fra en brugerbetragtning med henblik på at gøre det lettere for de ledige, lønmodtagerne og virksomhederne til enhver tid at finde de relevante tilbud og tilskudsmuligheder. Det bør på den anden side også ske ud fra et ønske om at forbedre den samlede offentlige ressourceanvendelse på de nævnte områder, herunder at foretage en vurdering af styrings-, bevillings- og finansieringsforholdene. Udvalget bør i denne forbindelse vurdere mulighederne for en udvidet anvendelse af konceptet i Lov om Åben Uddannelse inden for voksen- og efteruddannelsen.

Udvalget bør endvidere analysere forhold i forbindelse med offentlige institutioners opsøgende arbejde over for virksomheder og andre, herunder organisationer o. lign. især med henblik på personale- og uddannelsesplanlægning.

Endelig bør udvalget også vurdere forskellige løsningsmodeller i forhold til de analyserede områder, herunder ændringer i rådsstrukturen både centralt og lokalt.

Udvalget får repræsentation fra Arbejds-, Undervisnings- og Forsknings-, Kultur-, Social- og Finansministeriet, fra arbejdsmarkedets parter og fra de kommunale organisationer. Arbejdsministeriet forestår formandskab og sekretariat.

Udvalget forventes at afslutte sit arbejde inden udgangen af 1991.«

Det var således udvalgets primære opgave at belyse mulighederne for en forbedret udnyttelse af de samlede voksen- og efteruddannelsesressourcer.

Den i kommissoriet fastsatte tidsfrist for udvalgets arbejde blev senere forlænget af arbejdsministeren, således at udvalget afsluttede sit arbejde ultimo maj 1992 med afgivelse af Betænkning nr. 1234 om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til arbejdsministeren.

Denne betænkning og dens anbefalinger af løsningsforslag danner grundlag for udarbejdelsen af dette lovforslag samt forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) og ændringer i lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler.

Lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelserne (Folketingstidende 1984-85, FF sp. 5079, 5551, 10618 og 10672, tillæg A, sp. 2789, tillæg B sp. 1573, tillæg C, sp. 505), er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991.

II. Betænkning nr. 1234 om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Ved indgangen til 1990'erne er erhvervslivets og arbejdsmarkedets situation karakteriseret ved en høj ledighed og et stigende krav om øget produktivitet. Samtidig er udfordringerne til alle dele af erhvervslivet større end nogensinde med udstrakt internationalisering stadig hastigere teknologisk udvikling og stærkere krav om individuelt kundetilpassede produkter samt i sammenhæng hermed en hurtig og præcis levering. Alle faktorer, som spiller en rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Disse faktorer har sammen med udvalgets påpegning af en række konkrete samspilsproblemer, som hindrer en optimal udnyttelse af forskellige dele af de eksisterende voksen- og efteruddannelsessystemer, dannet udgangspunkt for betænkningens anbefalinger.

Udvalget har i forbindelse med påpegning af de konkrete samspilsproblemer taget udgangspunkt i, at der er brug for løsninger, som sikrer den rette balance mellem - og i tilstrækkelig grad tilgodeser - både uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn.

De effektivitets- og planlægningsgevinster, der er opnået og kan opnås i et velfungerende system for grundlæggende erhvervsuddannelser, må ikke sættes over styr gennem hyppige og uforudsigelige krav om hurtig tilpasning til akutte behov.

Der skal derfor samtidig bevares en uddannelseskapacitet, der gennem korte, modulopbyggede aktuelle kurser hele tiden kan vedligeholde, udbygge og forbedre den voksne arbejdsstyrkes erhvervskvalifikationer. En ydelse, som arbejdsmarkedsuddannelsessystemet i snart mange år har været leverandør af.

Med dette udgangspunkt sammenfatter betænkningen de svage led i det samlede voksen- og efteruddannelsesbillede i fire udsagn. De er

- at der er overlappende uddannelsesmuligheder på forskellige vilkår, især i Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriets uddannelsessystemer,

- at der mangler koordination af og information om uddannelsestilbud; alt for mange klager over, at de ikke kan finde ud af hvilke muligheder der er, og hvor man skal henvende sig for at benytte dem,

- at der er barrierer mellem uddannelsessystemerne i de tre ministerier (Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og Kulturministeriet) som følge af bl.a. forskellige finansieringsformer og økonomisystemer. Barrierer, der blokerer for en samordnet og effektiv udnyttelse af den samlede uddannelseskapacitet, og

- at uddannelsessystemerne er for ufleksible i forhold til at give målrettede uddannelser til særlige målgruppers ønsker og behov og til at få etableret netop de uddannelseskombinationer, der er behov for. Ved voksenuddannelse må man hele tiden have for øje, at der er tale om uddannelsessøgende med en meget varieret baggrund af tidligere uddannelser og erhvervserfaringer.

Disse 4 problemudsagn har sammen med de nævnte udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet været udgangspunktet for udvalgets overvejelser om anbefalinger med det formål at skabe et forbedret grundlag for en samlet uddannelsesindsats i forhold til arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov for forandringer af den voksen arbejdsstyrkes faglige kvalifikationer. Der er lagt op til, at eksisterende faglige grænser for uddannelsesindsatsen, herunder sondringen mellem faglærte og ufaglærte, søges ophævet, og at forbedre mulighederne for at tilgodese de mange personer i den eksisterende arbejdsstyrke, der ikke er i besiddelse af en grundlæggende erhvervsuddannelse.

Ved udformningen af anbefalingerne har udvalget lagt vægt på at skabe rammer, som gør det muligt for et i det store og hele velfungerende system at tilpasse sig den nye struktur gennem en overgangsperiode.

Betænkning nr. 1234 indeholder således en række anbefalinger, der peger mod en uddannelsesreform på Arbejdsministeriets område, som kan imødekomme behovet for efteruddannelse og effektiv anvendelse af ressoucerne. Forslag, der på den ene side stimulerer til konkurrence mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og dermed forbedrer de enkelte institutioners effektivitet, og på den anden side letter samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne for dermed at få en forbedret samlet udnyttelse af hele apparatet til gavn for alle brugere af voksen- og efteruddannelsessystemerne.

Udvalget har fundet, at anbefalingerne bør lægge hovedvægten på en sikring af et forbedret samspil mellem de nuværende voksen- og efteruddannelsesområder i Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets regi, mens de almene uddannelsesforløb for voksne i Kulturministeriets regi ikke direkte indgår i anbefalingerne. Der sigtes dog også mod et forbedret samarbejde med det almene område med hovedvægten på det lokale samarbejde.

Der lægges vægt på mulighederne for at kombinere elementer fra de erhvervsrettede uddannelser og de almene uddannelser til et samlet uddannelsestilbud. Den bredt accepterede opfattelse af, at der er behov for en stærkere kobling, kan virkeliggøres endnu bedre end i dag.

Udvalgets udgangspunkt har været, at det fortsat er hensigtsmæssigt, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen styres ud fra såvel et uddannelsespolitisk, et arbejdsmarkedspolitisk som et erhvervspolitisk hensyn, men at dette ikke må forhindre et fornuftigt samspil ud fra mere praktiske hensyn.

Betænkningens anbefalinger kan sammenfattes under følgende 5 hovedoverskrifter

- Harmonisering af lovgivningen mellem Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet.

- En samordnet central styring.

- En regional/lokal struktur baseret på et styrket skolesamarbejde.

- En økonomistyringsreform først og fremmest for arbejdsmarkedsuddannelserne, der skaber lige økonomiske vilkår for arbejdsmarkedsuddannelsescentrene (AMU-centrene) og erhvervsskolerne med udgangspunkt i det økonomiske regelgrundlag, der gælder for erhvervsskolerne, med de modifikationer, der følger af en tilpasning af lovgrundlaget til arbejdsmarkedsuddannelserne.

- Muligheder for at kombinere de erhvervsrettede uddannelser og de almene uddannelser.

Disse fem grundelementer tegner strukturen i anbefalingerne, hvor hovedformålet er konkurrence på lige vilkår inden for den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

III. Udmøntning af betænkningens hovedoverskrifter.

1. Harmonisering af lovgivningen.

Harmoniseringen vil ske ved et sæt programlove for henholdsvis arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser og et sæt institutionslove for henholdsvis AMU-centre og erhvervsskoler, der gøres ensartede. Programlovene fastlægger rammerne for uddannelsernes indhold, og institutionslovene fastlægger godkendelse af selvejende institutioner og rammerne for disses virke. Ændringerne vil primært vedrøre arbejdsmarkedsuddannelserne og AMU-centrene.

Dette lovforslag samler de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser for specialarbejdere, faglærte og arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper (arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl.) i een programlov, hvor hidtidige faggrænser ophæves, herunder sondringen mellem faglærte og ufaglærte. Det skal tilstræbes, at arbejdsmarkedsuddannelserne i fremtiden udvikles under hensyn hertil.

Såvel arbejdsmarkedsuddannelser som erhvervsuddannelser kan efter de respektive ministres godkendelse udbydes og gennemføres af både AMU-centre og erhvervsskoler.

Harmoniseringen af de 2 lovgivningsområder vil forbedre mulighederne for at samordne udviklingen af og forbedre mulighederne for at udbyde kompetencegivende uddannelser for voksne inden for begge institutionsområder.

Betænkningen foreslår også, at der overvejes en ændring af arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe ved en udvidelse af målgruppen med offentligt ansatte, der udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde udført på det private arbejdsmarked af specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse samt grupper, der kan sidestilles hermed. Den egentlige fornyelse består i, at der også skal kunne udvikles kurser særligt for denne gruppe, idet offentligt ansatte, der opfylder disse krav, hidtil har kunnet optages på kurser under arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedprogrammer. Dette forslag ophæver dermed forskellen mellem privat og offentligt ansatte med hensyn til udvikling og brug af arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedprogrammer.

Forslaget til en ensartet institutionslovgivning for henholdsvis AMU-centre og erhvervsskoler betyder, at alle uddannelsesinstitutioner skal være selvejende institutioner, at det vil blive enklere for uddannelsesinstitutionerne at etablere et tæt samarbejde, og at alle institutioner, der er godkendt af de respektive ministre til at udbyde uddannelse, selv afgør, hvad de ønsker at udbyde. Dette skulle gerne ændre ved den uacceptable situation, at der kan findes tomme pladser nogle steder i uddannelsessystemerne, som ikke kan finde udnyttelse, eller at der spildes midler på overlapninger i uddannelserne, når der samtidig kan konstateres væsentlige udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2. Samordnet central styring.

Styringen på tværs af ministerområderne tager udgangspunkt i, at uddannelsesrådet, når det gælder arbejdsmarkedsuddannelserne, og erhvervsuddannelsesrådet, når det gælder erhvervsuddannelserne, opretholdes med de væsentligste af de eksisterende opgaver samt med nye opgaver for uddannelsesrådet som konsekvens af omlægningerne af arbejdsmarkedsuddannelser. Begge råd er vigtige bindeled til de respektive ministre.

Den centrale kobling mellem grund- og efteruddannelse etableres gennem oprettelse af et mindre antal erhvervsområdeudvalg, der dækker erhvervsrettet uddannelsesaktivitet for voksne inden for det pågældende erhvervsområde på tværs af ministerområder. Det er hensigten, at erhvervsområdeudvalget skal forestå voksen- og efteruddannelsen og være forum for fælles udvikling og drøftelse af grund- og efteruddannelse med henblik på bl.a. fornyelse, koordination og forenkling.

Med oprettelsen af erhvervsområdeudvalgene nedlægges samtidig i Arbejdsministeriets regi Uddannelsesudvalget for specialarbejdere, Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse og Kontaktudvalget for Kap. V-området.

Inden for området for erhvervsintroducerende uddannelse, særligt tilrettelagt uddannelse for ledige mv. nedsættes et udvalg, der får ansvar for uddannelsernes indhold og udtaler sig om bevillingernes fordeling på området og anvendelse. Udvalget får derimod ikke et egentligt ansvar for bevillingernes anvendelse som erhvervsområdeudvalgene.

På Arbejdsministeriets område nedsættes endvidere et antal efteruddannelsesudvalg til afløsning af de nuværende brancheudvalg, faglige efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg. På Undervisningsministeriets område vil der fortsat være et antal faglige udvalg. Efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg under Undervisningsministeriet skal stå for udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne i hvert sit regi. Udvalgene vil allerede nu kunne etablere et tæt samarbejde om opgaver af fælles interesse. På længere sigt er det hensigten at forenkle udvalgsstrukturen i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet i organisationsstrukturen.

Der er til udvalgene knyttet et antal tilforordnede, der deltager i udvalgets arbejde som repræsentanter for centraladministrationen eller i øvrigt i deres egenskab af særligt sagkyndige. De tilforordnede har ikke stemmeret.

3. Samordningen på det lokale niveau.

Denne samordning tager udgangspunkt i et skolesamarbejde.

De skoler (erhvervsskoler, AMU-centre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, oplysningsforbund m.v.), der udbyder uddannelser i et lokalområde, kan indgå i en samarbejdsmodel i et lokalt fællesudvalg omkring eksempelvis kursusudbud, lokale- og lærerudnyttelse, vejlednings- og informationsvirksomhed og andre opgaver, som der lokalt findes behov for at samarbejde om. Det vil være de lokale fællesudvalgs opgave at initiere og medvirke til det lokale samarbejde. Der vil ikke blive flyttet kompetence fra uddannelsesstedernes bestyrelser til skolesamarbejdet, som således primært vil være af rådgivende og samarbejdende karakter, medmindre der af frivillighedens vej kan opnås enighed om at gå herudover.

Det bør være målsætningen for skolesamarbejdet, at alle skolerne deltager, at der i alle områder eksisterer et lokalt skolesamarbejde, og at skolerne har en oplysningspligt over for hinanden, således at der opnås det bedst mulige udbud af uddannelser i lokalområdet både for virksomheder og uddannelsessøgende.

4. Harmonisering af økonomistyringssystemerne.

Reformovervejelserne på økonomistyringsområdet har taget udgangspunkt i, at økonomistyringen bør betragtes som et middel til at understøtte de overordnede uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats og har følgende 3 overordnede formål

1. Forbedring af samspillet mellem arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser gennem tilpasning af de 2 systemers økonomistyring, herunder sikring af lige udbudsret og lige udbudsvilkår mellem de 2 systemer.

2. En forbedret anvendelse af uddannelsesressourcer.

3. En klar ansvars- og kompetencefordeling mellem styringsorganerne.

Økonomistyringsreformen bygger på, at det økonomiske regelgrundlag, som i dag gælder for erhvervsskolerne, også skal gælde for AMU-centrene med de modifikationer, der følger af en tilpasning til arbejdsmarkedsuddannelserne og deres formål mv.

Økonomistyringsreformen bygger endvidere på

- at der tillægges et antal erhvervsområdeudvalg selvstændigt ansvar til at disponere over bevillingsrammer med mulighed for at delegere kompetence til efteruddannelsesudvalgene,

- at der skabes ligestilling mellem AMU-centrene og erhvervsskolerne med hensyn til muligheden for at udbyde erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og

- at der skabes lige økonomiske vilkår for erhvervsskoler og AMU-centre.

Harmoniseringen af økonomistyringen skal sikre, at de konkrete uddannelsesopgaver ubesværet kan placeres på den mest relevante uddannelsesinstitution. Da økonomistyringen af erhvervsskolerne netop er ændret og tilpasset aktuelle krav til uddannelsessystemet, vil hovedparten af tilpasningen ske inden for AMU-systemet.

Erhvervsområdeudvalgene (og efteruddannelsesudvalgene efter bemyndigelse fra erhvervsområdeudvalgene) får en central placering i den konkrete styring af arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. I hovedtræk bliver der tale om, at erhvervsområdeudvalgene inden for de af ministeren udmeldte dispositionsrammer, elevugerammer og de på finansloven fastsatte takster for større grupper af uddannelser skal indgå aftaler med uddannelsestederne om at gennemføre godkendte uddannelser efter denne lov.

Erhvervsområdeudvalgenes endelige dispositionsramme svarer til faktisk antal elevuger og tilhørende takster for de pågældende uddannelser. Tilskuddene til uddannelsesstederne udbetales af den statslige forvaltning og ydes ud fra faktisk antal elevuger og de takster, der er fastsat på finansloven.

Fællesudgifterne til administration og bygninger mv. indgår ikke i taksterne, og der afsættes derfor på de årlige finanslove en særskilt bevilling til dette formål.

Herudover tildeler arbejdsministeren AMU-centrene en fleksibilitetspulje, som kan anvendes til at udbyde og gennemføre kurser bl.a. under hensyn til lokale behov. Desuden afsættes en central bevilling til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder.

Tilpasningen af økonomistyringssystemet inden for arbejdsmarkedsuddannelserne til erhvervsuddannelsernes økonomistyringssystem betyder, at økonomistyringssystemerne ikke længere kan hindre lokalt samarbejde eller hindre uddannelsesforløb på tværs af erhvervsskoler og AMU-centre.

De tilnærmede økonomistyringssystemer vil endelig forbedre mulighederne for at sammenligne omkostningerne på de forskellige institutioner og dermed sikre muligheden for konkurrence på lige vilkår for uddannelsesinstitutionerne.

AMU-centrenes overgang til det nye økonomistyringssystem vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at AMU-centrene over en kortere årrække får mulighed for at gennemføre en gradvis omstilling til det nye system. En så omfattende økonomistyringsreform kan nødvendigvis kun realiseres gradvist, og der vil således blive tale om en overgangsfase, før det endelige mål nås.

Gennemførelsen af det nye økonomistyringssystem kræver også en betydelig styrkelse af administration og ledelse på AMU-centrene. En styrkelse, der er nødvendig, hvis det skal være muligt for centrene at leve op til de nye krav, der følger af økonomistyringsreformen.

5. Kombinationer af den erhvervsrettede og almene voksenuddannelse.

Som tidligere nævnt fandt udvalget, at en egentlig samordning af den erhvervsrettede og almene voksenuddannelse ikke er hensigtsmæssig. Udvalget anbefaler derimod samarbejdsmodeller, der sikrer, at elementer fra de to uddannelsesområder kan kombineres til et samlet uddannelsestilbud.

Hovedvægten i en praktisk samarbejdsmodel for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser og den almene voksenuddannelse vil mest hensigtsmæssigt ligge på lokalt plan i et samarbejde mellem de institutioner, der gennemfører uddannelserne.

Dette kan som i dag ske ved, at AMU-centrer/erhvervsskoler køber almen undervisning hos voksenuddannelsescentre (VUC).

En yderligere mulighed vil være at give AMU-centre/erhvervsskoler en godkendelse i henhold til § 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse, som giver kulturministeren mulighed for at godkende, at andre skoler end VUC kan tilbyde almen voksenuddannelse under visse nærmere fastlagte betingelser.

IV. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgrupper og indhold.

Kendetegnende for arbejdsmarkedsuddannelsernes hovedprogrammer er, at de siden starten med vedtagelse af lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere i 1960 har udviklet sig som selvstændige programmer, med selvstændig styring og økonomi. I 1985 blev der vedtaget en samlet lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Siden er en række ny uddannelsesprogrammer kommet til.

AMU tilbyder i dag følgende uddannelsesaktiviteter

* specialarbejderuddannelsen

* efteruddannelsen af faglærte mv.

* efteruddannelsen af arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl.

* omskolingsforanstaltninger

* erhvervsforberedende uddannelse (EIFU, EIFL)

* længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser

(LAMU)

* flygtningekurser

* inspirationskurser

* særligt tilrettelagte 1-årige arbejdsmarkedsuddannelser for ledige

* træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

(TAMU).

Af de uddannelsesaktiviteter, der udbydes i dag, foreslås alene omskolingsordningen ophævet.

Omskolingsordningen har til formål at omskole enkeltpersoner eller grupper af personer, der er ledige eller truet af ledighed, så de opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet. Omskoling kan iværksættes i tilfælde, hvor uddannelsesbehovet ikke kan dækkes af de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser og kan indeholde jobtræning ofte gennemført på virksomhederne. Dette uddannelsesbehov skal nu dækkes gennem anden og decentral uddannelsesindsats.

Uddannelsesprogrammerne for hovedmålgrupperne - specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse og personer, der kan sidestilles hermed - skal i dag tilgodese det private arbejdsmarkeds behov for veluddannet arbejdskraft og er tilbud til voksne om erhvervsmæssig efteruddannelse af overvejende teknisk/faglig karakter, der sikrer løbende vedligeholdelse, udbygning og forbedring af erhvervskvalifikationerne. Hertil kommer særlige uddannelsesprogrammer for ledige samt andre grupper med særligt uddannelsesbehov.

1. Et program for kompetencegivende uddannelser.

Efter det foreliggende lovforslag er det hensigten, at den kompetencegivende uddannelsesindsats for specialarbejdere, erhvervsuddannede og for andre grupper (arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl.) skal samles under eet program for kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse for at sikre, at uddannelser for disse grupper gøres bedre, bredere og mere tværgående under hensyn til arbejdsmarkedets behov. I dag kan de forskellige målgrupper deltage i uddannelser også på programmer udviklet for een af grupperne, men det anses for nødvendigt nu at få sat gang i udviklingen af uddannelser, pædagogiske metoder mv., som sikrer, at der er relevante uddannelsestilbud i forhold til jobfunktioner på tværs af uddannelsesmæssig baggrund.

Det foreslås således at sammenlægge de kompetencegivende uddannelser styringsmæssigt, udviklingsmæssigt og økonomisk. Det er som udgangspunkt ikke hensigten at ændre ved ressourcefordelingen til henholdsvis specialarbejdere og erhvervsuddannede. Den endelige afgørelse heraf træffes gennem erhvervsområdeudvalgenes anvendelse af deres dispositionsramme efter de af arbejdsministeren nærmere fastsatte retningslinier.

2. Det private og offentlige område.

Det er videre hensigten at ajourføre arbejdsmarkedsuddannelsesloven i forhold til samfundsudviklingen og hermed kravet om ajourføring af kvalifikationer hos den del af arbejdskraften, der er offentligt ansat og udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde udført af hovedmålgrupperne inden for det private område.

Det vil betyde, at disse offentligt ansatte i fremtiden ikke alene vil kunne deltage i kurserne, men at der kan udvikles kurser specielt for denne gruppe. Arbejdsmarkedsuddannelserne skal altså fremtidigt tilgodese løbende ajourføring og udbygning af erhvervskvalfikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og samfundets behov i den private og offentlige sektor hos specialarbejdere, erhvervsuddannede, andre grupper fx arbejdsledere og grupper, der kan sidestilles med disse.

Udvikling og planlægning af uddannelserne for den samlede målgruppe vil blive varetaget i de respektive erhvervsområdeudvalg og efteruddannelsesudvalgene.

3. Indholdet af uddannelserne.

Uddannelserne inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser består grundlæggende af korte kurser, der kan gennemføres enkeltvis og give deltagerne forbedrede erhvervskvalifikationer. Uddannelserne er opbygget som en række moduler med selvstændig kompetence. Rækker af moduler betegnes kursuslinier. Modulerne inden for en kursuslinie kan føre frem til stadig højere kvalifikationsniveauer og kompetence. Undervisningen har et overvejende praktisk indhold i nær tilknytning til den daglige arbejdssituation. Det er hensigten at fortsætte denne uddannelseslinie med korte, erhvervsrettede moduler, der i kombination med relevant erhvervserfaring fører frem til stadig stigende kompetence som eventuelt efter godkendelse af de faglige udvalg i Undervisningsministeriet kan give erhvervsuddannelseskompetence.

Den arbejdsmarkedspolitiske, erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats vil i høj grad have som mål at hjælpe til færdigheder på specialiserede og avancerede arbejdsområder, der slet ikke eller først på længere sigt kan forventes at indgå i grunduddannelserne.

Ved siden af de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser vil der fortsat blive udviklet og gennemført kurser med særligt henblik på grupper med behov for erhvervsintroduktion. Der vil endvidere være adgang til at udvikle og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, som fx de eksisterende længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser (LAMU-kurser), flygtningekurser og den 1-årige arbejdsmarkedsuddannelse for ledige.

Erfaringerne siden 1985 har vist, at der er behov for en sådan hjemmel, der generelt giver mulighed for at iværksætte uddannelsesforanstaltninger til dækning af ændrede og nye behov.

4. Forsøg og udvikling.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Officielle noter 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Ingen

Lovforslag som fremsat 1992 173 Valid
Oversigt (indholdsfortegnelse) 1992 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Open official source

Nr LSF 173

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 14. januar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 8. juni 1993

Lov nr. 430 af 30/06/1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →