1992 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (HJÆLP TIL FRIVILLIG REPATRIERING)

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende ændring

Efter § 47 indsættes

» § 47 a. Til udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, nr. 1 - 3 og nr. 7, og som ønsker at tage varigt ophold i oprindelseslandet, kan der i stedet for flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp til repatriering, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Sådan hjælp kan ligeledes ydes til udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, nr. 4 - 6, når opholdstilladelsen er givet som følge af tilknytning til en person, der er omfattet af 1. pkt., og de vender tilbage til oprindelseslandet sammen med denne. Hvis de i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge er statsløse, kan der ydes en tilsvarende hjælp, når de ønsker at tage ophold i et land, hvor de tidligere har boet.

Stk. 2 . Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til billet til fly m.v. for ansøgeren og dennes familie,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 1 m3 pr. pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendig for ansøgerens eller familiens erhverv i oprindelseslandet,

3) hjælp til etablering i oprindelseslandet og til rejseudgifter i øvrigt med indtil 2.559 kr. pr. person, dog højst 10.000 kr. pr. familie,

4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i oprindelseslandet, såfremt der ikke på anden måde er etableret en sådan sikring.

Stk. 3. Beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Socialministeren kan bestemme, at beløbene i stk. 2, nr. 3, skal nedsættes under hensyn til leveomkostningerne i oprindelseslandet.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved Akt 284, 19.juni 1990 tiltrådte Finansudvalget et forslag fra Socialministeriet om at give støtte til flygtninge, der frivilligt ønsker at forlade Danmark og tage varigt ophold i oprindelseslandet (repatriering). Ordningen er videreført på senere finanslove.

Det er i forbindelse med forhandlingerne om gennemførelsen af ændringerne af udlændingeloven, lov nr. 482 af 24. juni 1992, forudsat, at socialministeren fremsætter lovforslag om en repatrieringsordning i folketingsåret 1992/93. Lovforslaget er en opfølgning heraf.

Baggrunden for ønsket om en repatrieringsordning er, at der i en række af de lande, hvorfra Danmark har modtaget flygtninge, har fundet en politisk udvikling sted, der gør det muligt for flygtningene at vende tilbage. Det gælder således for flere lande i Latinamerika, Mellemøsten og i Østeuropa.

Udgifterne til tilbagerejsen og de usikre fremtidsudsigter i oprindelseslandet m.v. kan imidlertid være en hindring for en tilbagevenden.

Den bestående ordning går ud på følgende

Der kan ydes tilskud til flygtninge, der vælger at rejse tilbage til hjemlandet. Personkredsen er den samme, som er nævnt i de særlige refusionsregler for flygtninge m.fl. i bistandslovens § 134 a.

Hjælpen ydes efter en vurdering af de pågældendes egen betalingsevne. Der kan ydes indtil 2.559 kr. pr. person - svarende til det nedsatte grundbeløb efter § 37, stk. 2, 5. pkt. - dog højst 10.000 kr. pr. familie, til dækning af udgifter til etablering i hjemlandet.

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af sygeforsikring i et år i hjemlandet.

Hjælpen er skattefri og supplerer eventuel hjælp til billetter og transport af flyttegods efter bistandslovens regler om flyttehjælp (§ 47, stk. 3). Ydelse af hjælp efter § 47 forudsætter, at ansøgeren ikke selv har midler til flytningen.

Erfaringerne med den hidtidige ordning viser, at omkring 100 hvert år vil få hjælp til repatriering.

Udnyttelse af den hidtidige ordning

--------------------------------------------------------------------- 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- repatrieret i alt 70 125 99 her af med støtte 15 96 70 fordelt således: Iran 8 71 39 Libanon 1 20 5 Chile 5 1 11 diverse lande 1 4 15 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkning: Den eksisterende ordning trådte i kraft medio 1990. Tallene for 1992 er pr. 1. november 1992.

Den foreslåede ordning

Der er således et behov for denne form for hjælp, og det skønnes derfor hensigtsmæssigt, at en ordning lovfæstes byggende på følgende elementer

1. Betaling af billet til fly m.v. til et sted i oprindelseslandet for ansøgeren og dennes familie (ydes i dag efter § 47, stk. 3).

2. Hjælp til betaling af transport af personlige ejendele samt til udstyr, der er nødvendigt for ansøgerens eller familiens erhverv i oprindelseslandet (ydes i dag efter § 47, stk. 3).

3. Et kontantbeløb til etablering i oprindelseslandet og til rejseudgifter i øvrigt. Beløbet skal kunne tilpasses levevilkårene i hjemlandet (er i dag hjemlet på finansloven).

4. Betaling af sygeforsikring for 1 år, hvis det er muligt at tegne en forsikring i oprindelseslandet (er i dag hjemlet på finansloven).

5. Individuel rådgivning og vejledning ved Dansk Flygtningehjælp om muligheder for repatriering m.v. (fortsættelse af hidtidig praksis).

Det forudsættes uændret, at ansøgeren ikke selv har de fornødne midler, når der ydes hjælp efter bistandsloven.

Ad. punkt 1. Betaling af flybillet m.v.

Der kan betales for rejsen til det sted i hjemlandet, hvor bosættelsen skal ske.

Det forudsættes, at rejsen så vidt muligt arrangeres med bistand af den Internationale Organisation for Udvandring, International Organization for Migration (IOM), der får betydelige rabatter hos flyselskaber. IOM sørger i dag for transport til Danmark af de flygtninge, som Danmark modtager efter aftale med FN's Flygtningehøjkommissær (UNHCR) samt transport hertil af personer, der familiesammenføres med herboende flygtninge.

Ad punkt 2. Transport af personlige ejendele og udstyr.

Det foreslås, at der skal kunne ydes hjælp til transport til bosættelsesstedet med skib, tog, lastvogn m.v. (overfladetransport) af personlige ejendele op til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn under 18 år (stort set al transport foregår i dag som container-transport, hvor der regnes i m3).

Herudover gives der mulighed for at medtage forskelligt udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i oprindelseslandet. Dette vil kunne forbedre familiens muligheder for at skabe sig et indkomstgrundlag i oprindelseslandet. Støtten til transport af udstyr forudsættes maksimalt at andrage 5.000 kr. pr. familie. Beløbet foreslås reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Ad punkt 3. Kontantbeløb.

Til dækning af udgifter i øvrigt ved tilbagevenden og etablering i oprindelseslandet foreslås ydet et kontant tilskud på 2.559 kr. pr. person, dog maksimalt 10.000 kr. pr. familie. Ved familie forstås ægtepar og eventuelle børn under 18 år. Det maksimale beløb på 10.000 kr. pr. familie har ikke hidtil været reguleret. Det foreslås, at beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet på 2.559 kr. svarer til den grundydelse, modtagere af kontanthjælp får pr. måned efter bistandslovens § 37, når de har fået hjælp i mere end 9 måneder.

De ovennævnte beløb er de samme, som ydes efter den gældende ordning. Efter Finansudvalget ved Akt 284, 19. juni 1990 godkendte, at der i 1990 blev gennemført en midlertidig repatrieringsordning, er der under Socialministeriet nedsat en kontaktgruppe med repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Kontaktgruppen skal rådgive om hjælpens konkrete udmåling, herunder om leveforholdene i flygtningenes oprindelsesland og om lokalt etablerede programmer og støtteordninger for hjemvendende flygtninge med henblik på en eventuel graduering af kontantbeløbet. Der har ikke hidtil i udvalget været skønnet behov for at graduere ydelserne, og der er derfor ikke skønnet behov for formelt at videreføre gruppen.

Det skønnes dog nødvendigt at opretholde en mulighed for en graduering. Ved en sådan evt. graduering skal det tilstræbes, at det udbetalte beløb er af en sådan størrelse, at der ikke skabes et økonomisk misforhold mellem de hjemvendende flygtninges vilkår og vilkårene for befolkningen i oprindelseslandet.

Inden Socialministeriet eventuelt fastsætter regler om graduerede ydelser, vil spørgsmålet blive drøftet med Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Dansk Flygtningehjælp.

Kontantbeløbet til etablering har hidtil været administreret af Dansk Flygtningehjælp. Med forslaget overføres denne opgave til kommunerne.

Ad punkt 4. Sygeforsikring.

Udgifter til sygeforsikring for 1 år i oprindelseslandet, hvor en sådan forsikring er mulig, foreslås dækket, såfremt der ikke på anden måde er etableret en sådan sikring. Forsikringen forudsættes så vidt muligt tegnet via en international organisation. International Organization for Migration, IOM, har således en forsikringsordning for flygtninge, der vender tilbage til Chile. IOM tilbyder en sådan forsikring i forbindelse med, at organisationen påtager sig at arrangere rejsen. Dansk Flygtningehjælp vil vejlede kommunerne om mulighederne for at tegne sygeforsikring.

Ad punkt 5. Rådgivning og vejledning ved Dansk Flygtningehjælp.

Hvis repatrieringen skal lykkes er det nødvendigt, at den forberedes meget grundigt. Denne forberedelse må omfatte oplysninger om økonomiske, sociale og politiske forhold i oprindelseslandet og om lokale hjælpeprogrammer for hjemvendte flygtninge. Flygtningen, der typisk har været i eksil i mange år, skal endvidere forberedes på de vanskeligheder, der erfaringsmæssigt er ved at falde til i oprindelseslandet som følge af udviklingen i oprindelseslandet siden flugten og flygtningens egen udvikling i Danmark. Herudover skal der rådgives om støttemuligheder efter loven, konsekvenser med hensyn til flygtningens opholdstilladelse i Danmark, muligheden for at få billetter gennem den internationale organisation IOM mv.

Den enkelte kommune vil typisk ikke have de oplysninger og internationale kontakter, der er nødvendig for en sådan rådgivning og vejledning, og derfor forudsættes det, at denne rådgivning og vejledning fortsat varetages af Dansk Flygtningehjælp.

Udgiften til denne rådgivning og vejledning afhænger af, hvor mange der henvender sig. Med det nuværende aktivitetsniveau bruger Dansk Flygtningehjælp ca. 11/2 årsværk, hvilket sammen med driftsudgifter ved arbejdet i øvrigt skønsmæssigt udgør ca. 500.000 kr. årligt.

Det skal bemærkes, at antallet af ansøgninger, forespørgsler mv. på årsbasis er langt højere end de ca. 100 flygtninge, der skønnes at få repatrieringshjælp. Udover den direkte klientrådgivning herunder tolkebistand, er der i Flygtningehjælpen et resourceforbrug til rådgivning og vejledning til kommuner, samt til samarbejdet med Direktoratet for Udlændinge omkring de fornødne papirer i forbindelse med repatrieringen.

Personkreds.

Ordningen foreslås at omfatte samme gruppe personer, som i dag er omfattet af den gældende ordning, dvs. samme grupper af udlændinge, som er nævnt i bistandslovens § 134 a.

Det drejer sig om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens

a) §§ 7 og 8

b) § 9, stk. 2, nr. 2,

c) § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

d) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til en asylsøgende udlænding,

e) § 9, stk. 1, nr. 2 - 4, som følge af tilknytning til en af de ovenfor nævnte personer,

f) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og

g) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. b og c,

h) § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Når der er tale om familiesammenførte udlændinge, dvs. udlændinge nævnt i nr. e, f, g og h, forudsættes det, at opholdstilladelsen er givet på grund af tilknytning til en person med opholdstilladelse efter udlændingeloven som nævnt i nr. a - d, og at udlændingen vender tilbage til oprindelseslandet sammen med denne.

Statsløse, der i øvrigt opfylder de nævnte betingelser, har samme ret ved bosættelse i et land, hvor de tidligere har boet.

Hvis de pågældende har fået dansk statsborgerskab, omfattes de ikke af ordningen. De pågældende må i lighed med andre danske statsborgere henvises til at søge hjælp til flytning efter bistandslovens § 47, stk. 3. Hvis fx en flygtning er gift med en dansk statsborger, kan der ikke til den danske statsborger ydes hjælp efter ordningen. Dette vil også gælde eventuelle børn, der er blevet danske statsborgere.

Støtte til repatrieringsprogrammer gennem UNHCR m.fl.

Den individuelle støtte til repatriering vil for nogle landes vedkommende kunne ses i sammenhæng med mulighederne for en dansk bistand til lande, hvortil repatrieringen finder sted. Danida har således gennem flere år støttet forskellige repatrieringsprogrammer tilrettelagt af FN's flygtningehøjkommisær (UNHCR), International Organization for Migration (IOM) og andre hjælpeorganisationer.

Over de multilaterale bistandsmidler ydes der hvert år 30-40 mill. kr til internationale programmer for flygtninge, som ønsker frivilligt at vende tilbage fra asyl, oftest i et udviklingsland, til deres hjemland. Bidragene er især gået til UNHCR's repatrieringsprogrammer for sydafrikanske, mozambiquiske, mellemamerikanske, vietnamesiske, afghanske og cambodianske flygtninge. Gennem disse programmer gives der støtte til hjemrejse samt til bistand i forbindelse med hjemkomsten, ofte kombineret på forskellig vis med støtte til den tilbagevendende selv, til de tilbagevendende flygtningegrupper generelt eller til de modtagende lokalsamfund.

Endvidere ydes der hvert år dansk støtte på over 100 mill. kr. gennem UNHCR, Røde Kors og andre organisationer til bredere aktiviteter, der i vid udstrækning også omfatter repatriering.

Administration

Den praktiske administration af ordningen foreslås henlagt til kommunerne undtagen i de tilfælde, hvor flygtningen (undtagelsesvis) endnu modtager integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp.

Kommunernes Landsforening har udtalt, at man er indstillet på, at kommunerne administrerer en dansk repatrieringsordning.

Det forudsættes, at kommunerne med hensyn til den individuelle rådgivning og vejledning i forbindelse med repatrieringsovervejelser henviser flygtningene til Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp administrerer den særlige rabatordning, der opnås på flybilletter til flygtninge gennem International Organization for Migration (IOM).

Flygtningehjælpens ressourceforbrug til denne rådgivning og vejledning m.v. afholdes af staten på finansloven under konto 15.73.01. Dansk Flygtningehjælp.

På denne baggrund skønnes forslaget ikke at medføre større administrative konsekvenser for kommunerne.

Økonomiske bemærkninger

De økonomiske konsekvenser af en repatrieringsordning er meget usikre, idet det ikke er muligt at forudsige, hvor mange der vil udnytte ordningen.

Udnyttelsen afhænger af en række ting, man ikke med rimelighed kan sætte tal på. Således den politisk og økonomisk-sociale situation i hjemlandet, tilpasningen i det danske samfund, familiebånd her og hjemme osv.

De økonomiske bemærkninger er udfærdiget i forhold til situationen før Akt 284, 19. juni 1990, idet nærværende bestemmelse i det store og hele lovfæster den ordning, der blev indført ved Akt 284. Der blev forud for den 19. juni 1990 også afholdt udgifter i kommunerne til repatriering af flygtninge efter bistandslovens § 47, stk. 3. Ordningen, der blev indført ved Akt. 284, 19. juni 1990 og videreført på finanslovene for 1991 og 1992, kostede i 1990 0,2 millioner kroner, i 1991 0,7 millioner kroner og er i 1992 budgetteret til 0,7 millioner kroner. Det er den ordning, der i princippet føres videre ved denne lov. I forhold til den ordning medfører lovændringen ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Der er hidtil repatrieret omkring 100 personer om året. Det tal er ikke påvirket af den ordning, der blev indført i 1990. Det er i det følgende forudsat, at heller ikke lovfæstelsen af ordningen vil medføre en større repatriering.

Det skønnes således med stor usikkerhed, at 100 personer om året i 1993 og i de følgende år vil modtage hjælp til repatriering efter denne lov.

En repatrient får et kontant beløb på 2.559 kroner ved repatriering. Beløbet udbetales af kommunen. Loven medfører herved en merudgift for det offentlige på 255.900 kroner (0,3 millioner kroner).

Endvidere er der en udgift på cirka 500.000 kroner om året til dækning af Dansk Flygtningehjælps administrationsudgifter til vejledning og rådgivning om denne lov under konto 15.73.01. Dansk Flygtningehjælp. Der kan vedr. størrelsen af disse udgifter henvises til bemærkningerne ovenfor, ad. punkt 5.

Beløbet tilføres kommunerne over bloktilskuddene.

Skematisk ser det sådan ud (det offentlige)

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 Udgifter 0,4 0,8 0,8 0,8 --------------------------------------------------------------------- Heraf staten (udgifter efter refusion til kommunerne): --------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 Udgifter 0,3 0,65 0,65 0,65 --------------------------------------------------------------------- Kommunerne (udgifter efter refusion): --------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 Udgifter 0,1 0,15 0,15 0,15 ---------------------------------------------------------------------

Bemærkning: 1993 tæller havlt, idet loven træder i kraft den 1. juli 1993. Ordningen vil medføre afledede offentlige mindreudgifter på andre områder, men ikke i noget større omfang, idet disse mindreudgifter også forekom, før ordningen fra 1990 blev indført.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter de gældende regler i bistandslovens § 47 kan der ydes flyttehjælp til personer, der ikke selv har midler hertil, hvis flytningen medfører en forbedring af den pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

Der kan herunder ydes hjælp til flytning til udlandet under forudsætning af, at pågældende er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

Denne hjælp efter bistandsloven har været suppleret af en hjælp til etablering mv., som er ydet af Dansk Flygtningehjælp i henhold til akt 284, 19.juni 1990 og bevilling på finansloven.

Med forslaget samles disse ydelser i bistandslovens § 47 a, og hjælpen skal herefter ydes af opholdskommunen. Det fastlægges, hvor meget der kan ydes i hjælp til transport af personlige ejendele og udstyr, der er nødvendig for ansøgeren eller familiens erhverv. Dansk Flygtningehjælp yder forsat rådgivning til personer, som ønsker at repatriere.

Til § 2

Det foreslås, at ordningen tages op til vurdering efter en kortere periode. Det kan ikke udelukkes, at der kan blive behov for en justering af reglerne med henblik på en samordning af reglerne i andre lande. Forslag til revision af reglerne foreslås fremsat for Folketinget inden udgangen af 1997.

Ingen

Nr LSF 162

Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Hjælp til frivillig repatriering)

Fremsat af socialministeren (Else Winther Andersen)

den 14. januar 1993