1992 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (BETALINGSTERMINER, KONTINGENTRESTANCE, SAMADMINISTRATION M.V.)

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra g indsættes efter »medlem af Folketinget«: », Europa-Parlamentet«.

2. § 46, stk. 1, affattes således

»Dagpenge ydes for indtil 6 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpenge sker for en uge ad gangen. Udbetaling sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet, herunder om, at udbetaling fra arbejdsløshedskasserne først sker på månedens sidste bankdag.«.

3. I § 55, stk. 2, udgår: »og 9«.

4. I § 55, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

5. I § 55, stk. 5, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1, 3 og 4«.

6. I § 56, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »medlem af Folketinget«: », Europa-Parlamentet«.

7. § 62 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er eller kan sidestilles med undervisning, der er godkendt som støtteberettigende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamensniveau, herunder erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, hvis undervisningen ikke har et sådant omfang, at den er støtteberettigende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan endvidere bevares ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.«.

8. § 62 a, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 2-4, herunder regler om, hvilke former for uddannelse, der kan sidestilles med uddannelse godkendt som støtteberettigende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, og regler om medlemmets pligt til at underrette arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.«.

9. I § 72, stk. 2, udgår: »og 9«.

10. I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

11. § 75 f, stk. 1, affattes således

»Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet, herunder om, at udbetaling fra arbejdsløshedskasserne først sker på månedens sidste bankdag.«.

12. I § 75 h, stk. 4, ændres »§ 57, stk. 7« til: » § 57, stk. 6«.

13. § 75 m, stk. 1, affattes således

»Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for medlemmet, herunder om, at udbetaling fra arbejdsløshedskasserne først sker på månedens sidste bankdag.«.

14. § 78 affattes således

» § 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen.

Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Kassen skal opkræve restancegebyr i forbindelse med udsendelse af skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., og restancegebyret betragtes som en del af det skyldige medlemsbidrag.

Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde fristen.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt.«.

15. I § 79, stk. 1, indsættes efter »kapitel 9,»: »§ 57, stk. 2,».

16. § 86, stk. 8, ophæves.

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.

17. I § 86 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 11, som nyt stykke

»Stk. 12. Stk. 1-11 finder tilsvarende anvendelse på iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, der er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 8 ske udpantning og indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.«.

18. I § 88 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, under hvilke betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.«.

Stk. 2-5. bliver herefter stk. 3-6.

19. § 98, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

20. I § 99, stk. 1, ændres »§ 75 c, stk. 4« til: »75 c, stk. 5 og 6«.

21. I § 99, stk. 4, ændres »§ 86, stk. 9-12« til: »§ 86, stk. 8-12«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1993.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-4 og nr. 9-10.

§ 3

Stk. 1. Hvis begæring om optagelse efter bestemmelsen i § 1, nr. 1, fremsættes inden 4 uger efter lovens vedtagelse, vil medlemmet blive stillet som om optagelse var sket den 31. marts 1992 for så vidt angår medlemskravet for ret til efterløn i § 75 b.

Stk. 2. I perioden indtil 1. juli 1993 fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om gradvis overgang fra 14-dages til månedsvise udbetalinger af dagpenge.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Ligestilling af medlemmer af Europa-Parlamentet med medlemmer af Folketinget og regeringen i relation til optagelses- og arbejdskravsreglerne (§ 1, nr. 1 og 6).

2. Omlægning af udbetalingsterminer for dagpenge, efterløn og overgangsydelse (§ 1, nr. 2, 11 og 13).

3. Ændrede regler ved kontingentrestance (§ 1, nr. 14).

4. Præcisering af hjemmel til at fastsætte nærmere regler for samadministration (§ 1, nr. 18).

Herudover indeholder forslaget en del præciseringer og ændringer af hovedsagelig teknisk karakter samt ændringer, hvis formål er en tilpasning af reglerne om ret til dagpenge ved deltagelse i undervisning.

Ad 1

Ved lov nr. 164 af 13. marts 1992 fik personer, der udøver hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller hverv som medlem af Folketinget eller regeringen, mulighed for optagelse i en arbejdsløshedskasse. Samtidig blev det præciseret, at sådanne hverv medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet efter § 55.

Ved forslaget får medlemmer af Europa-Parlamentet samme rettigheder.

Ad 2

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at effektivisere de statslige betalinger og de hertil knyttede rente- og likviditetsforhold. Forslaget medfører, at statens udbetalingsterminer af dagpenge og efterløn m.v. kan fastsættes således, at der skabes en ensartet og hensigtsmæssig udbetalingspraksis. De ændrede regler vil få betydning for andre ydelser, der med hensyn til udbetaling følger reglerne for dagpenge, f.eks. uddannelsesydelse til ledige over 25 år og iværksætterydelse.

Ad 3

Med udgangspunkt i erfaringer med de nugældende kontingentrestanceregler tager forslaget sigte på at gøre reglerne mere hensigtsmæssige og lempeligere for medlemmer, der kommer i restance med betaling af medlemsbidrag til kassen.

De nugældende regler giver anledning til mange klagesager, og sanktionen opleves som for streng i forhold til forseelsens art og omfang.

Med forslaget imødekommes den kritik, der har været af regelsættet fra Folketingets Ombudsmand.

Forslaget indeholder følgende elementer

1. Obligatorisk restancegebyr.

2. Restancegebyret betragtes som en del af kontingentet.

3. Mulighed for genoprettelse af medlemskabet efter slettelse.

4. Hjemmel til administrativt at fastsætte nærmere regler, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag.

Ad 4

Siden arbejdsløshedsforsikringen blev etableret, har arbejdsløshedskasserne i større eller mindre grad haft fællesadministration med de tilsvarende faglige organisationer. Det foreslås, at der skabes en klar hjemmel for fastsættelse af nærmere regler om, under hvilke betingelser sådan samadministration kan finde sted. I de nærmere regler vil der bl.a. kunne indgå regler om arbejdsløshedskassens kontering af de beløb, der indbetales af medlemmerne efter § 76.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Omlægningen af udbetalingsterminerne for dagpenge og efterløn m.v. skønnes at ville medføre en årlig rentebesparelse for staten på 33,9 mill. kr.

Omlægningen til udelukkende månedsvise udbetalinger af dagpenge vil medføre en administrativ lettelse for både arbejdsløshedskasserne og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Ikrafttrædelsestidspunktet og den særlige overgangsordning, jf. § 3, stk. 2, betyder, at der ikke i 1993 er fuld provenuvirkning.

Ændringen af kontingentrestancereglerne forventes at medføre et fald i antallet af klagesager og hermed en administrativ lettelse for såvel arbejdsløshedskasserne som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 og 6

Forslaget betyder, at medlemmer af Europa-Parlamentet på grundlag af dette hverv kan optages i en arbejdsløshedskasse, ligesom hvervet medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet efter § 55.

Medlemmer af Europa-Parlamentet ligestilles hermed med medlemmer af Folketinget og regeringen.

Til nr. 2, 11 og 13

Forslaget indebærer, at der for fremtiden for alle arbejdsløshedskassers vedkommende skal ske månedsvise udbetalinger. Det bemærkes herved, at der i dag er 25 ud af 39 arbejdsløshedskasser, der allerede har månedsvise udbetalinger. Forslaget skaber endvidere hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter udbetalinger fra arbejdsløshedskasserne først sker på månedens sidste bankdag.

Der vil i særlige tilfælde være mulighed for fravigelse af såvel udbetalingsperioden som udbetalingstidspunktet. Der tænkes herved især på julemåneden.

Forskud fra staten til udbetaling af dagpenge m.v. kan fortsat tidligst rekvireres 2 bankdage før dagpenge m.v. skal være til medlemmets disposition.

Til nr. 3, 4, 9 og 10

Forslagene er en konsekvens af L 141, hvorefter § 10, stk. 9, i lov om arbejdstilbud til ledige foreslås ophævet.

Til nr. 5

Det foreslås, at der gives direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af lovens § 55, stk. 3.

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at et medlem, der påbegynder et ustøttet arbejde i en periode med »ventedagpenge« efter lovens § 55, stk. 3, vil være berettiget til atter at modtage »ventedagpenge«, såfremt det ustøttede arbejde ophører, forinden medlemmet påny opfylder arbejdskravet. Det vil være en betingelse for at modtage »ventedagpenge«, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, og at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud.

Til nr. 7 og 8

Efter de gældende regler, der blev indført i 1986, kan dagpengeretten bevares ved deltagelse i undervisning, der ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Formålet med reglerne var, at man ønskede at imødekomme de lediges uddannelsesbehov i så vid udstrækning som muligt uden at bryde afgørende med lovens grundlæggende princip om, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Baggrunden for at vælge SU-reglerne som afgrænsningskriterium var således, at deltagerne i sådanne uddannelser må anses for primært at være uddannelsessøgende og ikke aktivt arbejdssøgende.

For at sikre, at der ikke udbetales dagpenge til medlemmer, der må betragtes som primært uddannelsessøgende, foreslås det, at dagundervisning, der kan sidestilles med SU-berettigende undervisning, ikke kan følges med dagpenge. Ved undervisning, der kan sidestilles med SU-berettigende undervisning, forstås undervisning, der dels er offentligt anerkendt, dels giver den uddannelsessøgende ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse som dimittend, jf. § 41.

Den gældende timegrænse på 20 timer om ugen for deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning skal ses på baggrund af, at 20 timer hidtil har været grænsen for SU-støtte. For at tage højde for eventuelle ændringer i timegrænsen for SU-støtte i forbindelse med HF-enkeltfagsundervisning er det fundet hensigtsmæssigt at fjerne den faste timebegrænsning og generelt gøre dagpengeretten afhængig af, om den undervisning, der følges, berettiger til SU. Hvis grænsen for SU-støtte eksempelvis er på 23 timer, vil medlemmet således kunne deltage i op til 23 timers ugentlig enkeltfagsundervisning med dagpenge. Deltagelse i enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamensniveau, herunder de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, foreslås omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler om, hvilke former for undervisning, der kan sidestilles med SU-berettigende undervisning, og hvori deltagelse ikke kan ske med bevarelse af dagpengeretten.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af § 57, stk. 6, jf. lov nr. 387 af 13. juni 1990.

Til nr. 14

Efter de gældende regler kan der ikke udsendes rykker til et medlem, der har betalt en del af det opkrævede kontingent, idet den pågældende ikke opfylder kravet om 4 ugers restance.

Med den foreslåede regel vil det ikke være muligt ved betaling af en del af kontingentet at udskyde iværksættelse af rykkerproceduren.

Ved at lade den generelle bestemmelse om 4 ugers restance udgå sikres, at det er det fulde, forfaldne medlemsbidrag, der rykkes for, uanset om der er tale om 14-dages, månedsvis eller kvartalsvis opkrævning af kontingent.

Der foreslås indført obligatorisk opkrævning af restancegebyr, således at medlemmer ikke kan indrette sig økonomisk på først at betale kontingent, når rykkerskrivelse modtages.

Gebyret skal betales i alle tilfælde, hvor et medlem rykkes på grund af restance, og uanset om der senere sker slettelse eller ophævelse af slettelsen.

Gebyret fastsættes i forhold til den ekstra administrationsudgift, der for kasserne vil være forbundet med iværksættelse af rykkerproceduren, og gebyret påregnes at blive på mellem 50 og 75 kr.

Restancegebyret betragtes ifølge forslaget som en del af kontingentet, og medlemmet vil fortsat være i restance, hvis gebyret ikke betales sammen med restancen i øvrigt, og slettelsen vil ikke kunne ophæves.

Slettelse skal fortsat finde sted, hvis restancen ikke betales inden 3-ugers fristen, men det foreslås, at der gives mulighed for at ophæve slettelsen, hvis restancen betales inden for en frist af 4 uger.

Forslaget giver mulighed for at undgå den meget indgribende følge af kontingentrestance, som en slettelse er.

Der foreslås indført en bemyndigelse til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til at udarbejde regler om dels udelukkelse fra dagpenge af et medlem i restance med betaling af medlemsbidrag inden restancen evt. betales, dels om udelukkelse fra dagpenge som en sanktion som en følge af slettelse og efterfølgende ophævelse af slettelsen.

Bestemmelsen om udelukkelse fra dagpenge forventes at have en præventiv effekt, således at færre vil komme i restance med betaling af medlemsbidrag.

Bestemmelsen i den gældende § 78, stk. 5, hvorefter kassen kan forlænge fristen for betaling af medlemsbidrag og ophæve en slettelse under særlige omstændigheder, (ledighed, sygdom, uarbejdsdygtighed eller frihedsberøvelse, hvis medlemmet ikke har ret til dagpenge eller løn), anses med de nye regler, der generelt giver en »betalingsfrist« på ca. 3 måneder for overflødig og udgår.

Til nr. 15

Gennem ændringen bliver der skabt en klar hjemmel til at udbetale forskud eller refusion til arbejdsløshedskasser, der udbetaler dagpenge eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af medlemmets krav for tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond.

Til nr. 16 og 17

Ved lov nr. 380 af 6. juni 1991 blev der skabt hjemmel til, at Hypotekbanken kan foretage udpantning og lønindeholdelse for arbejdsløshedskassernes tilbagebetalingskrav efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, når kravene skyldes svig.

Ved lov nr. 927 af 27. december 1991 blev hjemlen udvidet til også at omfatte krav på tilbagebetaling af overgangsydelse.

Arbejdsløshedskassernes tilbagebetalingskrav omfatter også krav på tilbagebetaling af iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Da det er hensigtsmæssigt, at også sådanne krav kan inddrives af Hypotekbanken ved udpantning og lønindeholdelse, foreslås det, at disse krav inddrages under Hypotekbankens intensiverede inddrivelse af offentlige restancer.

Til nr. 18

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 4.

Til nr. 19

Ændringen er en konsekvens af, at den dagældende § 97 a blev ophævet ved lov nr. 877 af 23. december 1987.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 75 c, jf. lov nr. 927 af 27. december 1991.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af forslagene i nr. 16 og 17.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 1993.

Til stk. 2

Forslagene i § 1, nr. 3-4 og nr. 9-10 er konsekvensændringer til L 141, hvor ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at arbejdsministeren ligeledes fastsætter ikrafttræden af disse bestemmelser, idet de dog tidligst kan træde i kraft efter vedtagelsen af loven.

I L 141 er det fastsat i § 2, stk. 3, at ændringerne ophæves den 31. december 1993. Af bemærkningerne fremgår det, at såfremt der ikke forinden er tilvejebragt en ny ramme for aktiveringsindsatsen, genindføres retten og pligten til et uddannelsestilbud forud for 2. arbejdstilbud. Det vil i så fald være nødvendigt også at konsekvensændre denne lovs § 1, nr. 3-4 og nr. 9-10.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen sikrer, at medlemmer af Europa-Parlamentet, der søger om optagelse i nær forbindelse med lovens vedtagelse, stilles som om de havde søgt optagelse i en arbejdsløshedskasse før 31. marts 1992. De vil herved opnå mulighed for at få efterløn efter den særlige overgangsbestemmelse, hvorefter medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde medlemskravet for ret til efterløn ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgang til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Til stk. 2

For at give medlemmer af 14-dages kasser mulighed for at indrette deres økonomi på overgangen til månedsvise udbetalinger foreslås det, at der for perioden indtil 1. juli 1993 gives direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler om gradvis overgang fra 14-dages til månedsvise udbetalinger af dagpenge.

Ingen

Nr LSF 161

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Betalingsterminer, kontingentrestance, samadministration m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 16. december 1992