1992 LSF 150 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (ETABLERING AF ALMENNYTTIGE BOLIGER VED ERHVERVELSE OG EFTERFØLGENDE OMBYGNING SAMT VED PÅ- OG TILBYGNING. BOLIGSELSKABERS EGENKAPITALFORHOLD. DRIFTEN AF UNGDOMSBOLIGINSTITUTIONER. UDDELEGERING AF SAGSBEHANDLINGEN VEDRØRENDE STØTTE TIL RENOVERINGSARBEJDER I UNGDOMSBOLIGER M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992 og lov nr. 1047 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »forandring

af ejendomme«: », herunder nedlæggelse af boliger«

2. I § 3 c, stk. 1, ophæves nr. 10, og i stedet indsættes

»10) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og

11) optagelse af lån i selskabets administra-

tionsejendomme, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt., kan dog fra-

viges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling ikke kan finde sted, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

5. § 12, stk. 1 og 2, affattes således

»Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen.

Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på selskabets drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for selskabets arbejdskapital, jf. stk. 1.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3.«

6. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anven-

des til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold herunder om, hvilke midler der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til.«

8. I § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 4« og »§ 57 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 65 i lov om individuel boligstøtte«.

9. I § 16, stk. 3, udgår », hvis provenu skal indgå i selskabets byggefond,».

10. I § 17, stk. 1, ændres »leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomisk interesse deri« til: »leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for selskabet«.

11. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.«

12. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

14. I § 23 ændres »selskabets byggefond« til: »en byggefond i selskabet«.

15. I § 36 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 6 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i ungdomsboliger, som er omfattet af kapitel 11 i denne lov, og som tilhører et almennyttigt boligselskab. Bestemmelsen i § 37, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

16. I § 48, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved

1) på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme og

2) erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.«

17. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »type IS« til: »type I eller IS«.

18. I § 63, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.«

19. Efter § 67 indsættes

» § 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til een institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til boligselskabet.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

20. I § 70, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

21. I § 72 b, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

22. I § 73 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »1992/93« til: »1995/96«.

23. I § 73 a, stk. 5 og 6, ændres »1. august 1993« til: »1. august 1996«.

24. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Boligministeren« til: »Kommunalbestyrelsen«.

25. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fordelingen til kommunerne af beløbsramme til støtte efter stk. 1 foretages af boligministeren.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

26. I § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Tilsagn om støtte« til: »Støtte«.

27. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, der bliver stk. 9, 11 og 12, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

28. I § 73 b indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som nyt stykke

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

29. Efter § 73 b indsættes som ny paragraf

» § 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.«

30. I § 75 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.«

31. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.«

32. I § 76 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.«

33. § 77, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

34. I § 77, stk. 5, som bliver stk. 4, og i stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

35. I § 77, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 3-5«.

36. I § 77, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »stk. 2-4 eller 5« til: »stk. 3-6«.

37. § 93, stk. 1, affattes således

»Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1) § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,

2) § 5, stk. 6, jf. stk. 1, om de almennyttige boligselskabers formål,

3) § 6 om opdeling af afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,

4) § 12, stk. 4, jf. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,

5) § 12, stk. 4, jf. stk. 3, og § 76, stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

6) § 76, stk. 4, om føring af indtægter og udgifter over særskilt konto, og

7) § 89 a, stk. 2, om lønindeholdelse for misligholdte statslån.«

38. I § 94, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Rentesikring, som ydes i medfør § 45, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet for et kvartal er mindre end 250 kr.«

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »forandring

af ejendomme«: », herunder nedlæggelse af boliger«

2. I § 3 c, stk. 1, ophæves nr. 10, og i stedet indsættes

»10) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og

11) optagelse af lån i selskabets administra-

tionsejendomme, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt., kan dog fra-

viges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling ikke kan finde sted, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

5. § 12, stk. 1 og 2, affattes således

Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan inden for et maksimumsbeløb opbygge en arbejdskapital.

Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på selskabets drift, som ikke anvendes til opbygning af selskabets arbejdskapital op til maksimum, jf. stk. 1.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3.'

6. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anven-

des til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger samt i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

7. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold herunder om, hvilke midler der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til.«

8. I § 14, stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 4« og »§ 57 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 65 i lov om individuel boligstøtte«.

9. I § 16, stk. 3, udgår: », hvis provenu skal

indgå i selskabets byggefond,».

10. I § 17, stk. 1, ændres »leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomisk interesse deri« til: »leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for selskabet«.

11. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.«

12. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

14. I § 23 ændres »selskabets byggefond« til: »en byggefond i selskabet«.

15. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme.«

16. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »type IS« til: »type I eller IS«.

17. Efter § 67 indsættes

» § 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til een institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne institution.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

18. I § 70, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

19. § 72, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 67 kan kun ydes, såfremt følgende betingelser er opfyldt

1) Kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71,

2) kommunalbestyrelsen yder garanti for lejetab efter reglerne i stk. 2, og

3) låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 1, nr. 2, omfatter halvdelen af det lejetab, der som følge af udlejningsvanskeligheder overstiger 5 pct. af den årlige lejeindtægt.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

20. I § 72 b, stk. 1, indsætttes efter 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«.

21. I § 73 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »1992/93« til: »1995/96«.

22. I § 73 a, stk. 5 og 6, ændres »1. august 1993« til: »1. august 1996«.

23. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Boligministeren« til: »Kommunalbestyrelsen«.

24. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fordelingen til kommunerne af beløbsramme til støtte efter stk. 1, foretages af boligministeren.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

25. I § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Tilsagn om støtte« til: »Støtte«.

26. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, der bliver stk. 9, 11 og 12, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

27. I § 73 b indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12 som nyt stk.

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

28. Efter § 73 b indsættes som ny paragraf

» § 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.«

29. I § 75 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.«.

30. I § 76, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.«.

31. I § 76 indsættes som stk. 3-4

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.«.

32. § 77, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

33. I § 77, stk. 5, som bliver stk. 4, og i stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

34. I § 77, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.2-4« til: »stk. 3-5«.

35. I § 77, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »stk.2-4 eller 5« til: »stk. 3-6«.

36. § 93, stk. 1, affattes således

»Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1) § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,

2) § 5, stk. 6, jf. stk. 1, om de almennyttige boligselskabers formål,

3) § 6 om opdeling af afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,

4) § 12, stk. 4, jf. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,

5) § 12, stk. 4, jf. stk. 3, og § 76, stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse samt til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

6) § 76, stk. 4, om føring af indtægter og udgifter over særskilt konto, og

7) § 89 a, stk. 2, om lønindholdelse for misligholdte statslån.«.

37. I § 94, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Rentesikring, som ydes i medfør § 45, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet for et kvartal er mindre end 250 kr.«

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »forandring

af ejendomme«: », herunder nedlæggelse af boliger«

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indbretter afhændelse og forandring af ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

2. I § 3 c, stk. 1, ophæves nr. 10, og i stedet indsættes

»10) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og

11) optagelse af lån i selskabets administrationsejendomme, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

10) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt., kan dog fraviges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling ikke kan finde sted, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærnere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

5. § 12, stk. 1 og 2, affattes således

Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan inden for et maksimumsbeløb opbygge en arbejdskapital.

Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på selskabets drift, som ikke anvendes til opbygning af selskabets arbejdskapital op til maksimum, jf. stk. 1.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3.'

§ 1 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992 og lov nr. 1047 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »forandring

af ejendomme«: », herunder nedlæggelse af boliger«

2. I § 3 c, stk. 1, ophæves nr. 10, og i stedet indsættes

»10) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, og

11) optagelse af lån i selskabets administra-

tionsejendomme, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt., kan dog fra-

viges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling ikke kan finde sted, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

5. § 12, stk. 1 og 2, affattes således

»Almennyttige boligselskaber og almennyttige forretningsførerselskaber kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen.

Stk. 2. I en dispositionsfond i selskabet indgår

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på selskabets drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for selskabets arbejdskapital, jf. stk. 1.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af selskabets administrationsejendom eller nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3.«

6. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anven-

des til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold herunder om, hvilke midler der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til.«

8. I § 14, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 4« og »§ 57 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 65 i lov om individuel boligstøtte«.

9. I § 16, stk. 3, udgår », hvis provenu skal indgå i selskabets byggefond,».

10. I § 17, stk. 1, ændres »leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomisk interesse deri« til: »leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for selskabet«.

11. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.«

12. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

14. I § 23 ændres »selskabets byggefond« til: »en byggefond i selskabet«.

15. I § 36 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 6 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i ungdomsboliger, som er omfattet af kapitel 11 i denne lov, og som tilhører et almennyttigt boligselskab. Bestemmelsen i § 37, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

16. I § 48, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved

1) på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme og

2) erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.«

17. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »type IS« til: »type I eller IS«.

18. I § 63, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.«

19. Efter § 67 indsættes

» § 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til een institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til boligselskabet.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

20. I § 70, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

21. I § 72 b, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

22. I § 73 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »1992/93« til: »1995/96«.

23. I § 73 a, stk. 5 og 6, ændres »1. august 1993« til: »1. august 1996«.

24. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Boligministeren« til: »Kommunalbestyrelsen«.

25. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fordelingen til kommunerne af beløbsramme til støtte efter stk. 1 foretages af boligministeren.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

26. I § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Tilsagn om støtte« til: »Støtte«.

27. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, der bliver stk. 9, 11 og 12, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

28. I § 73 b indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som nyt stykke

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

29. Efter § 73 b indsættes som ny paragraf

» § 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.«

30. I § 75 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.«

31. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.«

32. I § 76 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.«

33. § 77, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

34. I § 77, stk. 5, som bliver stk. 4, og i stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

35. I § 77, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 3-5«.

36. I § 77, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »stk. 2-4 eller 5« til: »stk. 3-6«.

37. § 93, stk. 1, affattes således

»Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1) § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,

2) § 5, stk. 6, jf. stk. 1, om de almennyttige boligselskabers formål,

3) § 6 om opdeling af afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,

4) § 12, stk. 4, jf. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,

5) § 12, stk. 4, jf. stk. 3, og § 76, stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

6) § 76, stk. 4, om føring af indtægter og udgifter over særskilt konto, og

7) § 89 a, stk. 2, om lønindeholdelse for misligholdte statslån.«

38. I § 94, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Rentesikring, som ydes i medfør § 45, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet for et kvartal er mindre end 250 kr.«

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligstøtte

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775,

B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951,

B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369,

C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345,

B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197,

C 163.

Lovforslaget stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453,

C 337.

Lovtidende stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397,

B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791,

C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197,

B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679,

C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 829, A 1499.

Folketingsåret 1990-92 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295,

C 255.

Loven stadfæstet 10. september 1989.

(Lovtidende nr. 643).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439,

C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133,

371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633,

B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Efter 2. behandling den 23. marts 1993

§ 2

I lov nr. 843 af 20. december 1989 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. (Kvoter for 1990, ændret finansiering af det støttede boligbyggeri og af byfornyelsesarbejder m.v.) affattes § 6 således

Ȥ 6

Stk. 1. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter kapitel 7, 8, 10, 11 og 12 inden den 1. januar 1990.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at statslån ydet efter § 70, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

§ 2

I lov nr. 843 af 20. december 1989 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån affattes § 6 således

»§ 6. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter kapitel 7, 8, 10, 11 og 12 inden den 1. januar 1990.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at statslån ydet efter § 70, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse«.

§ 2

I lov nr. 843 af 20. december 1989 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån affattes § 6 således

»§ 6. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter kapitel 7, 8, 10, 11 og 12 inden den 1. januar 1990.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at statslån ydet efter § 70, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

§ 2

I lov nr. 843 af 20. december 1989 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. (Kvoter for 1990, ændret finansiering af det støttede boligbyggeri og af byfornyelsesarbejder m.v.) affattes § 6 således

Ȥ 6

Stk. 1. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri bevarer deres gyldighed for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter kapitel 7, 8, 10, 11 og 12 inden den 1. januar 1990.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at statslån ydet efter § 70, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5-7, 9 og 14, træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. Overstiger et selskabs arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår et fastsat maksimum herfor, jf. § 12, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, overføres den overskydende del til dispositionsfonden. Samtidig overføres eventuelle likvide midler i selskabets byggefond bortset fra bidrag efter § 23, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, til selskabets dispositionsfond.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5-7, 9 og 14, træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. Overstiger et selskabs arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår det fastsatte maksimum herfor, jf. § 12, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, overføres den overskydende del til dispositionsfonden. Samtidig overføres eventuelle likvide midler i selskabets byggefond, bortset fra bidrag efter § 23, som affattet ved denne lovs § 1 nr. 14, og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, til selskabets dispositionsfond.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5-7, 9 og 14, træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. Overstiger et selskabs arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår det fastsatte maksimum herfor, jf. § 12, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, overføres den overskydende del til dispositionsfonden. Samtidig overføres eventuelle likvide midler i selskabets byggefond, bortset fra bidrag efter § 23, som affattet ved denne lovs § 1 nr. 14, og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, til selskabets dispositionsfond.

§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5-7, 9 og 14, træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. Overstiger et selskabs arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår et fastsat maksimum herfor, jf. § 12, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, overføres den overskydende del til dispositionsfonden. Samtidig overføres eventuelle likvide midler i selskabets byggefond bortset fra bidrag efter § 23, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, og § 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, til selskabets dispositionsfond.

§ 4

Den hidtil gældende regel i § 77, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, bevarer sin gyldighed for så vidt angår lejeaftaler, hvorved boliger er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål, hvis lejeaftalen er indgået inden lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Den hidtil gældende regel i § 77, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, bevarer sin gyldighed for så vidt angår lejeaftaler, hvorved boliger er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål, hvis lejeaftalen er indgået inden lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget indeholder følgende

I. Adgang til etablering af almennyttige boliger ved på- og tilbygning.

II. Regler om boligselskabers egenkapitalforhold.

III. Regler om ændrede habilitetsbestemmelser

IV. Regler om stramning og andre ændringer af reglerne for driften af og kommunalbestyrel- sens tilsyn med ungdomsboliginstitutioner, herunder indførelse af kommunal garanti for lejetab.

V. Uddelegering af støttesagsbehandlingen til kommunerne vedrørende støtte til renoveringsarbejder m.v. i ungdomsboliger.

VI. Kommunal driftsstøtte til ungdomsboliger m.v.

VII. Regler om forlængelse af huslejetilskudsordningen for ungdomsboliger.

VIII. Regler om bagatelgrænse ved udbetaling af rentesikring.

Ad I (adgang til etablering af almennyttige boliger ved på- og tilbygning)

Det har hidtil kun været muligt at foretage påbygninger og tilbygninger til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme efter lov om boligbyggeri ved hjælp af forsøgsbestemmelsen i § 62 a.

Siden forsøgsbestemmelsen blev vedtaget i 1984 har der været stigende interesse for at anvende bestemmelsen på denne måde.

En opgørelse over alle almennyttige forsøgssager pr. 1.1.1992 har vist, at mange af sagerne vedrører på- eller tilbygning til en eksisterende afdeling. Påbygninger er især blevet anvendt i tilknytning til udbedring af byggeskader på almennyttige etageboligbebyggelser med flade tage.

Med forslaget indsættes en direkte hjemmel i boligbyggeriloven til etablering af almennyttige boliger ved påbygning og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelinger.

Der foreslås ikke ændringer i § 62 a. Der kan således stadig iværksættes andre former for forsøg efter bestemmelsen, idet forsøgene fortsat skal godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen.

Ad II (boligselskabernes egenkapitalforhold)

1. Arbejdsgruppens rapport.

På baggrund af en undersøgelsesrapport fra februar 1991 fra Boligselskabernes Landsbyggefond om de almennyttige boligselskabers regnskaber besluttede boligministeren at nedsætte en arbejdsgruppe om de almennyttige boligselskabers administrationsudgifter, nettorenteindtægter og egenkapital m.v.

Arbejdsgruppen, som havde repræsentanter fra Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Boligministeriets Departement og Bygge- og Boligstyrelsen, afgav i oktober 1992 sin redegørelse. Redegørelsen er fremsendt til Folketingets Boligudvalg.

Arbejdsgruppen søgte med udgangspunkt i sit kommissorium at imødekomme den kritik, der er blevet rettet mod boligselskaberne for at opbygge betydelige midler i selskabernes såkaldte frie egenkapital.

Det var samtidig arbejdsgruppens målsætning, at reglerne om boligselskabernes økonomiske forhold skal være så gennemskuelige som muligt, samtidig med at afdelingernes betaling til selskab eller forretningsfører skal være udtryk for de reelle omkostninger ved afdelingens administration. Der vil herved kunne skabes en sammenlignelighed mellem især forvaltningsudgifterne i de enkelte selskaber, der vil kunne fremme konkurrencen selskaberne imellem.

Hovedsynsvinklerne i arbejdet var således gennemskuelighed, sammenlignelighed og kostægthed. Med dette udgangspunkt for regelsættet om de almennyttige boligselskabers økonomiske forhold er arbejdsgruppen nået frem til en række forslag om ændringer i reglerne.

Bortset fra to punkter - maksimumsbeløb for arbejdskapitalen og forrentning af dispositionsfondsmidlerne - er der bred enighed i arbejdsgruppens indstilling.

2. Ændringsforslagets hovedpunkter.

Størstedelen af arbejdsgruppens forslag kan gennemføres ved ændringer i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed og ved en omskrivning af det gældende cirkulære om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v., det såkaldte økonomicirkulære.

Nogle af forslagene forudsætter dog ændringer i lov om boligbyggeri

a. Arbejdskapital.

Ved nærværende lovforslag foreslås præciseret, at såvel almennyttige boligselskaber som almennyttige forretningsførerselskaber er berettiget til at opbygge en arbejdskapital.

En sådan arbejdskapital forudsættes at kunne anvendes til udgifter vedrørende den daglige drift i forbindelse med eventuel underbudgettering af administrationsudgifter samt til tab i øvrigt. De anvendelsesmuligheder, der gælder for arbejdskapitalen er således de samme, som gælder for selskabets ordinære driftsindtægter. Herudover vil arbejdskapitalen kunne anvendes til dækning af ikke godkendte merudgifter ved nybyggeri eller lignende, til erstatninger som selskabet er blevet pålagt samt til finansieringen af større driftsmidler (edb-udstyr, kontorinventar o.lign.). Endelig vil arbejdskapitalen kunne anvendes til finansiering af administrationsejendom.

Opbygningen af arbejdskapitalen forudsættes at kunne ske ved midler fra et eventuelt driftsoverskud herunder i form af nettorenteindtægter af henholdsvis arbejdskapitalen og en eventuel oprindelig egenkapital. Hertil kommer en eventuel eksisterende arbejdskapital i selskabet ved overgangen til ordningen.

I lighed med hvad der i arbejdsgruppens redegørelse er foreslået af Boligministeriets repræsentanter foreslås endvidere, at der, såvel hvad angår almennyttige forretningsførerselskaber som almennyttige boligselskaber med egen administration, fastsættes et generelt maksimum for selskabernes arbejdskapital.

Dette forslag skal ses i lyset af, at nogle almennyttige boligselskaber har oparbejdet en fri egenkapital af betragtelig størrelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved fri egenkapital forstås den del af selskabets egenkapital, der ikke udgøres af opsparingen i selskabets dispositionsfond.

En sådan kapitalophobning forekommer mindre rimelig set i lyset af, at midlerne til syvende og sidst direkte eller indirekte stammer enten fra de offentlige kasser (i form af lån eller tilskud) eller fra lejerne. Tilsvarende forekommer det ejheller rimeligt, at kapitalforholdene for en del almennyttige selskabers vedkommende - idet der jo i øvrigt er tale om non-profit selskaber, der skal varetage almennyttige formål - kan variere som tilfældet er i dag.

Det foreslås, at det maksimum, der fastsættes for arbejdskapitalen, skal udgøre 800 kr. pr. lejemålsenhed. For at stille lejere i administrerede selskaber og i selskaber med egen administration ens foreslås, at der skal gælde et samlet maksimum for forretningsførerselskabets og det enkelte datterselskabs arbejdskapital svarende til det maksimum, der fastsættes for almindelige selskaber. Maksimum foreslås pristalsreguleret efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks (der i forvejen anvendes til regulering af dispositionsfondshenlæggelser). De foreslåede maksimumbestemmelser vil blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse.

b. Dispositionsfond.

Forslaget om et generelt maksimum for arbejdskapitalen skal ses i sammenhæng med de samtidig stillede forslag vedrørende selskabernes dispositionsfonde.

Det foreslås således, at den del af selskabets arbejdskapital, der efter tilskrivning af et eventuelt driftsoverskud overstiger maksimum for selskabets arbejdskapital, indgår i dispositionsfonden.

Herudover foreslås, at likvide midler, som ifølge de nugældende regler er i eller ville indgå i selskabets byggefond, i stedet indgår i dispositionsfonden. Ifølge forslaget vil byggefonden således fremover - bortset fra pligtmæssige bidrag efter §§ 23 og 24 til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond - kun komme til at bestå af de enkelte afdelingers indestående i byggefonden, de såkaldte »papirpenge«.

En konsekvens af forslaget om et maksimum for arbejdskapitalen samt de foreslåede bestemmelser om tilførsel af midler til dispositionsfonden er, at dispositionsfonden vil komme til at udgøre den altovervejende del af et selskabs egenkapital og således blive endnu mere central for selskabets fortsatte drift.

På denne baggrund foreslås dispositionsfondens formål udvidet i forhold til de nugældende regler.

Ifølge de gældende bestemmelser i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed er det en betingelse for at anvende dispositionsfondens midler til afdelinger med økonomiske vanskeligheder, at der er tale om imødegåelse af ekstraordinære tab ved afdelingernes drift.

Det er tanken at udvide denne adgang, således at der ikke fremover skal stilles krav om, at afdelingernes tab skal være ekstraordinært. Denne ændring vil således også indebære, at dispositionsfondens midler i modsætning til tidligere skal kunne anvendes forebyggende til imødegåelse af udlejningsvanskeligheder og tilsvarende vanskeligheder af den karakter, der er set i samspilsramte afdelinger.

Som hidtil vil der ikke være adgang til at anvende dispositionsfondsmidler til dækning af ordinære tab på selskabets drift.

Specielt f.s.v. angår forretningsførerselskaber foreslås som en nyskabelse, at der også for disse selskabers vedkommende etableres en dispositionsfond.

Dette forslag skal ses i lyset af og som en nødvendig følge af de foreslåede bestemmelser om et maksimum for selskabernes arbejdskapital.

Forretningsførerselskabets eksisterende egenkapital med fradrag af arbejdskapital, opskrivningshenlæggelser samt eventuel oprindelig egenkapital ved reglernes ikrafttræden foreslås overflyttet til dispositionsfonden. Der vil dog ikke ske en særlig opbygning af forretningsførerselskabets dispositionsfond ved direkte bidrag som til dispositionsfonden i de almindelige selskaber.

Anvendelsesområdet for forretningsførerselskabernes dispositionsfonde foreslås at skulle være det samme som for de almindelige boligselskabers dispositionsfonde, d.v.s. at hjælpe datterselskabernes afdelinger samt at give mulighed for at udlåne dispositionsfondsmidler til nybyggeri og moderniseringer i datterselskabernes afdelinger. Dispositionsfonden vil endvidere bl.a. kunne anvendes til at betale de erstatninger, et forretningsførerselskab måtte blive pålagt i forbindelse med administrationen af datterselskaberne, f.eks i forbindelse med byggesager.

De nævnte anvendelsesområder bevirker, at dispositionsfonden kommer til at virke som en fælles dispositionsfond for samtlige datterselskaber i forretningsførerselskabet.

Lovforslagets vedtagelse indebærer en omfattende revision af bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed og af økonomicirkulæret. Af hensyn hertil og af hensyn til boligselskabernes budgetforhold foreslås, at de nye regler først træder i kraft den 1.7.1994.

Ad III (habilitetsbestemmelser)

Boligbyggeriloven indeholder bestemmelser om habilitet for medlemmer af selskabsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, forretningsføreren samt funktionærer i selskabet.

Det har vist sig, at der er et behov for en præcisering af personkredsen, der omfattes af bestemmelsen, til også at omfatte selskaber samt enkeltpersoners nærtstående.

Bestemmelsens anvendelsesområde foreslås udvidet således, at den også omfatter personer der deltager i ledelsen af byggevirksomheder i selskabsform.

Herudover foreslås en udvidelse af personkredsen, hvor kommunalbestyrelsen skal godkende aftaler, til også at omfatte personer der deltager i ledelsen af virksomheder i selskabsform, samt tilfælde hvor nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af disse.

Forslaget skal ses i lyset af de bestemmelser i forvaltningsloven om inhabilitet, som trådte i kraft i 1987.

Ad IV (tilsyn med ungdomsboliginstitutioner og kommunal garanti for lejetab)

Navnlig på baggrund af Ungbo-sagen har Boligministeriet taget de gældende regler for driften af og tilsynet med selvejende ungdomsboliginstitutioner op til mere principiel overvejelse. Udgangspunktet for disse overvejelser har været, at der tilsyneladende blandt såvel institutionsbestyrelser og forretningsførere som tilsynsførende kommunalbestyrelser kan have været en vis usikkerhed om indhold og omfang af de gældende ansvars- og tilsynsregler på ungdomsboligområdet, herunder ansvarsfordelingen mellem institutionsbestyrelser, forretningsførere og kommunalbestyrelser. Endvidere har kommunalbestyrelserne efter gældende regler kun begrænsede muligheder for at sikre en forsvarlig drift af institutioner, der er kommet i økonomiske vanskeligheder. Det er herved også taget i betragtning, at kommunernes begrænsede økonomiske engagement i de eksisterende ungdomsboliger i sig selv kan være en hindring for at sikre et effektivt kommunalt tilsyn.

Der er behov for etablering af nogle bedre styringsinstrumenter i forhold til de direkte ansvarlige ved på den ene side at styrke institutionsbestyrelsernes muligheder for at udøve deres ledelsesbeføjelse og på den anden side at stramme kommunalbestyrelsernes tilsyn med de selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Endvidere er der behov for en præcisering af ansvarsfordelingen mellem institutionens bestyrelse, en evt. forretningsfører, den tilsynsførende kommunalbestyrelse og Bygge- og Boligstyrelsen. Samtidig må institutionsbestyrelsen og kommunalbestyrelsen have nogle flere muligheder for at gribe ind i tide over for økonomiske problemer i institutionerne, og det må sikres, at institutionsbestyrelserne og kommunalbestyrelserne så tidligt som muligt bliver bekendt med uregelmæssigheder ved driften og derved hurtigt kan gribe ind. Hvis der alligevel opstår økonomiske problemer, f.eks. driftsunderskud og lejetab, må der gives kommunalbestyrelserne nogle redskaber, som kan forbedre forudsætningerne for en fortsat økonomisk forsvarlig drift af institutionerne.

På baggrund af disse overvejelser påtænkes gennemført en række ændringer af de gældende regler. Nogle af ændringerne kræver lovændring og er indeholdt i nærværende lovforslag. Andre ændringer kan gennemføres administrativt.

Der stilles ved lovforslaget følgende forslag

1. Der indføres for fremtidige tilsagn om støtte til nye ungdomsboliger en ordning med kommunal garanti for lejetab som følge af udlejningsvanskeligheder.

2. Der tilvejebringes lovhjemmel til sammenlægning af selvejende ungdomsboliginstitutioner.

3. Adgangen til, at ungdomsboliger i almennyttigt byggeri kan udlejes samlet ved een lejekontrakt, ophæves.

4. Kommunens mulighed for at træffe særlige forholdsregler for at sikre driften af almennyttigt byggeri samt de habilitets- og straffebestemmelser, som gælder for det almennyttige byggeri, overføres til også at gælde for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

5. Kommunerne får hjemmel til at yde økonomisk støtte til ungdomsboliger, samt at give tilladelse til, at det offentlige lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, jfr. bemærkningerne ad VI nedenfor.

Lovforslaget påtænkes endelig fulgt op af en række administrative stramninger, som kan gennemføres ved ændringer af de gældende bekendtgørelser eller ved vejledningsmateriale fra Bygge- og Boligstyrelsen

1. Ved uregelmæssigheder ved driften af ungdomsboliginstitutioner skal bestyrelsen straks orientere kommunalbestyrelsen.

2. Forretningsføreren får pligt til at meddele alle oplysninger til vurdering af, om institutionen drives efter gældende regler, og forretningsføreren skal følge god forretningsførerskik.

3. Bestyrelsen skal indsende et budget-spørgeskema til kommunalbestyrelsen samtidigt med budgettet.

4. Ejendommens vedligeholdstilstand skal gennemgås een gang om året, og bestyrelsen skal indsende vedligeholds- og fornyelsesplaner til kommunalbestyrelsen samtidigt med budgettet.

5. Bestyrelserne orienteres om, at de kan kræve, at forretningsføreren har en forsikring.

6. Boligministeriet vil efter en konkret vurdering kunne meddele tilladelse til, at en ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et almennyttigt boligselskab.

7. Der vil blive iværksat en særlig vejledningsindsats om det kommunale regnskabstilsyn.

8. Kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til Bygge- og Boligstyrelsen, når en institution kommer i vanskeligheder, vil blive uddybet og præciseret.

9. Reglerne om indsendelse af et særligt spørgeskema ændres til nye regler om regnskabsaflæggelse, svarende til det almennyttige byggeris regler.

Ad V (uddelegering af støttesagsbehandlingen til kommunerne vedrørende renoveringsarbejder m.v. i ungdomsboliger)

I forbindelse med uddelegeringen af støttesagsbehandlingen af nybyggeriet til kommunalbestyrelserne blev tilsagn til renovering mv. efter § 73 b i lov om boligbyggeri fastholdt i Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen.

Som et led i denne uddelegering af støttesagsbehandlingen foreslås nu også støttesagsbehandlingen af renoveringssager uddelegeret til kommunalbestyrelserne. Ligesom ved den uddelegering af støttesagsbehandlingen, der fandt sted med virkning fra den 1.1.1992 indebærer den foreslåede udlægning af støttesagsbehandlingen for dette område til kommunalbestyrelserne udelukkende, at den rent administrative sagsbehandling udlægges.

Fordelingen af tilsagnsramme til de enkelte projekter foretages fortsat af boligministeren.

Med dette forslag vil der være gennemført en uddelegering af samtlige de områder, hvor Boligministeriet hidtil har givet tilsagn på grundlag af kommunalbestyrelsens gennemgang og anbefaling af en konkret støttesag.

Ad VI (kommunal driftsstøtte til ungdomsboliger m.v.)

Som nærmere anført under bemærkningerne ad IV, har Boligministeriet taget de gældende regler for driften af og tilsynet med selvejende ungdomsboliginstitutioner op til mere principiel overvejelse. Udgangspunktet for disse overvejelser har bl.a. været, at kommunalbestyrelserne efter gældende regler kun har begrænsede muligheder for at sikre en forsvarlig drift af institutioner, der er kommet i økonomiske vanskeligheder.

På denne baggrund stilles der ved lovforslaget forslag om kommunal driftsstøtte, samt om prioritetsstillingen for de offentlige lån. Forslagene vil muliggøre videreførelse af institutioner, der nu trues af lukning.

Ad VII (forlængelse af huslejetilskudsordningen for

ungdomsboliger)

Efter de gældende bestemmelser udløber den nuværende ordning om tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der er opført med statsstøtte i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982, med udgangen af studieåret 1992/93. Da der fortsat er behov for denne tilskudsordning, foreslås den forlænget for en 3-årig periode.

Endvidere foreslås, at tilbagebetalingen af de særlige kriselån, der er ydet i finansårene 1975-76 og 1976-77, samt den gældende henstandsordning udsættes tilsvarende.

Ad VIII (bagatelgrænse for udbetaling af rentesikring)

Der har ikke hidtil været fastsat en bagatelgrænse for udbetaling af rentesikring.

I forbindelse med aftrapningen af rentesikring, kan der i de sidste år blive tale om ganske små beløb til udbetaling. Set i forhold til de administrative omkostninger ved udbetalingen, skønnes det urimeligt at fastholde et krav om, at rentesikringen skal udbetales, uanset beløbets størrelse.

Der foreslås derfor etableret hjemmel til, at mindre rentesikringsbeløb ikke skal udbetales. Grænsen foreslås fastsat til 250 kr. pr. kvartal.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre øget offentlig administration.

Forslaget om indførelse af en bagatelgrænse for udbetaling af rentesikring vil give en administrativ lettelse af begrænset omfang.

Ad I, II og III (adgang til etablering af almennyttige boliger ved på- og tilbygning, boligselskabernes egenkapital og habilitet)

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser som følge af forslaget.

Ad IV (tilsyn med ungdomsboliger og kommunal garanti for lejetab)

Forslaget om en kommunal garantiordning for lejetab vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne i det omfang, der bliver tale om indfrielse af garantier. Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen altid stille garanti samtidig med meddelelsen af tilsagn om støtte til byggeriet. Omfanget af meddelte garantier vil for den enkelte kommune afhænge af tilsagnenes omfang. På landsplan vil omfanget svare til den årlige kvote. Hvorvidt og i hvilket omfang, der derefter bliver tale om indfrielse af disse garantier, vil afhænge af, om der opstår udlejningsvanskeligheder. Hvis sådanne udlejningsvanskeligheder vil kunne forudses på forhånd, bør kommunen hverken ansøge om kvote eller meddele tilsagn til det pågældende byggeri. Det må forventes, at det økonomiske engagement for kommunerne, der ligger i den foreslåede ordning, i sig selv vil nedsætte risikoen for udlejningsvanskeligheder. Der er med forslaget således ikke tilsigtet øgede kommunale udgifter.

Ad V (Uddelegering af støttesagsbehandlingen til kommunerne vedrørende støtte til renoveringsarbejder m.v. i ungdomsboliger)

Forslaget om uddelegering af støttesagsbehandlingen vedrørende renoveringsarbejder indebærer en administrativ lettelse i Boligministeriet, herunder personalemæssige besparelser i størrelsesordenen 1/2 årsværk. For at opnå denne besparelse allerede fra finansåret 1993 foreslås ændringen gennemført samtidigt med fastlæggelsen af kvoterne for 1993.

Kommunernes administrative arbejde med behandlingen af denne støttetype må forventes forenklet, da de administrativt fastsatte støtteregler samtidig vil blive ændret og præciseret, således at de i videst muligt omfang tilpasses de støtteregler, som gælder for opførelse af nyt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri.

Ad VI (kommunal driftsstøtte til ungdomsboliger m.v.)

Forslaget om kommunal driftsstøtte vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne i det omfang, kommunerne faktisk yder en sådan støtte. Forslaget er udformet som en mulighed, kommunerne kan udnytte, men kommunerne er ikke i noget tilfælde forpligtet til at yde driftsstøtte. Der er med forslaget således ikke tilsigtet øgede kommunale udgifter.

Forslaget om adgang til, at offentlige lån rykker får betydning i forbindelse med rekonstruktioner af nødlidende ungdomsboliger. Det er ikke muligt på forhånd at skønne over, i hvilket omfang dette bliver aktuelt. En rykning vil kun få økonomiske konsekvenser, hvis rekonstruktion ikke er tilstrækkelig til at sikre en videreførelse. Det må antages, at de offentlige merudgifter som følge heraf vil blive begrænsede. Også dette forslag er udformet som en mulighed for kommunerne.

Ad VII (forlængelse af huslejetilskudsordningen for ungdomsboliger)

Forslaget om forlængelse af den gældende ordning om huslejetilskud indebærer, at de statslige udgifter til ordningen ikke vil ophøre pr. 31.7.1993, men først 3 år senere. Det kan påregnes, at udgifterne vil fortsætte på samme niveau som hidtil. Statens merudgifter som følge af forslaget kan herefter opgøres til 20 mio. kr. i hvert af finansårene 1994, 1995 og 1996.

Tilsvarende foreslås tilbagebetalingen af de særlige statslige kriselån samt henstandsordningen for renter og afdrag udsat i 3 år. De økonomiske konsekvenser af denne udsættelse i form af indtægtsbortfald for staten kan på baggrund af ordningens hidtidige omfang anslås til 0,8 mio. kr. i hvert af finansårene 1994, 1995 og 1996.

Ad VIII (bagatelgrænse for udbetaling af rentesikring)

Forslaget skønnes at medføre yderst begrænsede huslejekonsekvenser og omvendt en yderst begrænset besparelse for staten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at der ved nedlæggelse af boliger skal ske indberetning til Kongeriget Danmarks hypotekbank og Finansforvaltning.

Til nr. 2

Efter de gældende regler, kan salg af selskabets administrationsejendomme kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse, mens belåning af disse kræver Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse.

For at skabe parallellitet mellem bestemmelserne foreslås det, at også låneoptagelse i selskabets administrationsejendomme alene skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Forslaget skal ses i lyset af de hensyn, der ligger bag decentraliseringen på det almennyttige boligområde.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af den ændring, der er indeholdt i forslagets § 1, nr. 15. Ved påbygning og visse former for tilbygning er der ikke mulighed for at foretage en matrikulær opdeling, således at det nye byggeri kan udskilles fra det eksisterende. I disse tilfælde vil den eksisterende afdeling blive udvidet til også at omfatte de boliger, der etableres gennem på- eller tilbygning.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændring som følge af forslagets nr. 3.

Til nr. 5 og 6

Der er ikke i det eksisterende regelsæt for almennyttige boligselskaber givet præcise regler om størrelsen, opbygningen og anvendelsen af selskabernes frie egenkapital, dvs. den del af selskabernes egenkapital, der ikke er bundet i dispositionsfonden.

Det foreslås præciseret, at såvel almennyttige boligselskaber som almennyttige forretningsførerselskaber vil kunne opbygge en fri egenkapital, kaldet arbejdskapital, der har tæt sammenhæng med driften. I denne arbejdskapital indgår ikke en eventuel oprindelig egenkapital, dvs. henholdsvis garantikapital for garantiselskaber og foreningsandele for andelsboligforeninger. Ejheller indgår i arbejdskapitalen en eventuel friværdi af en administrationsbygning, som selskabet måtte eje.

Vedrørende de forudsatte anvendelsesmuligheder for arbejdskapitalen henvises til de almindelige bemærkninger II, pkt. 2. A. om arbejdskapital.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde et maksimum for arbejdskapitalen. Det er tanken, at boligministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, jf. den nugældende § 12, stk. 4, anvendes til at fastsætte dette maksimum til 800 kr. pr. lejemålsenhed og således, at beløbet pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks, der i forvejen anvendes til regulering af dispositionsfondshenlæggelser.

Specielt hvad angår forretningsførerselskaber, er det tanken, at der skal gælde et samlet maksimum for forretningsførerselskabets og det enkelte datterselskabs arbejdskapital på ialt 800 kr. pr. lejemålsenhed. Ordningen forudsættes praktiseret på den måde, at forretningsførerselskabet med hvert enkelt datterselskab aftaler sig frem til, hvilken brøkdel de to selskaber hver skal have af den arbejdskapital, der set i forhold til antallet af lejemålsenheder i det pågældende datterselskab maksimalt vil kunne opbygges i forbindelse med administrationen heraf. Brøkdelen kan således variere fra datterselskab til datterselskab alt efter det enkelte datterselskabs behov for egenkapital.

F.s.v. angår lejemålsenheder bemærkes, at disse forudsættes opgjort i overensstemmelse med nedenstående norm, der med enkelte ændringer bygger på erfaringstal fra den almennyttige sektor i forbindelse med fastsættelse af administrationsbidrag

- Pr. beboelseslejemål i drift, d.v.s. enkeltværelser, ungdomsboliger og boliger beregnes 1 bidragsenhed.

- Pr. erhvervs- og institutionslejemål i drift beregnes 1 bidragsenhed pr. påbegyndt 60 m2 bruttoetageareal.

- Pr. garage-/carportlejemål i drift beregnes 1/5 bidragsenhed.

Derimod beregnes der ikke nogen bidragsenhed for fællesfaciliteter, herunder vaskerier.

I sammenhæng med forslaget om et maksimum for arbejdskapitalen foreslås det endvidere, at beløb, der ellers ville tilfalde arbejdskapitalen, i stedet, når arbejdskapitalens maksimum er nået, skal indgå i selskabets dispositionsfond. (Et selskab vil dog naturligvis kunne beslutte at lade beløbet tilfalde dispositionsfonden, uanset at loftet for arbejdskapitalen ikke er nået.)

Endvidere foreslås, at likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger samt nettoprovenuet ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3, som i begge tilfælde ifølge de eksisterende bestemmelser indgår i byggefonden, i stedet skal indgå i dispositionsfonden.

Endelig foreslås, at nettoprovenuet ved belåning eller salg af selskabets administrationsejendom indgår i dispositionsfonden.

En konsekvens af forslagene dels om et maksimum for selskabernes arbejdskapital og dels om at beløb udover dette maksimum skal indgå i selskabets dispositionsfond er, at der foreslås etableret en dispositionsfond i forretningsførerselskaber.

Anvendelsesområdet for forretningsførerselskabernes dispositionsfonde foreslås at være det samme som for almindelige boligselskabers dispositionsfonde, men uden en særlig opbygning af forretningsførerselskabets dispositionsfond ved direkte bidrag som til dispositionsfonden i de almindelige selskaber.

Som en konsekvens af forslaget om, at byggefondens likvide midler i stedet indgår i dispositionsfonden, foreslås det, at byggefondsformålene, finansiering af nyt boligbyggeri og modernisering af selskabets afdelinger, overføres til dispositionsfonden.

Under hensyn til det foreslåede loft for arbejdskapitalen foreslås dispositionsfondens formål herudover udvidet med muligheden for selskabet for ved hjælp af dispositionsfondsmidler at finansiere egen administrationsbygning samt edb-udstyr. Adgangen hertil foreslås kun at bestå i særlige tilfælde. Det forudsættes, at sådanne særlige tilfælde for edb-udstyrets vedkommende vil skulle indebære, at arbejdskapitalen ikke er tilstrækkelig, og for begge deles vedkommende, at dispositionsfondens likvide beholdning ikke herved kommer under et pris-talsreguleret minimum på 3.000 kr. pr. lejemålsenhed.

Der henvises i øvrigt til det under de almindelige bemærkninger under II, pkt. 2. Ændringsforslagets hovedpunkter. A. Arbejdskapital og B. Dispositionsfond anførte.

Til nr. 7, 9 og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 5 og 6.

Specielt for så vidt angår den foreslåede ændring af nr. 7 bemærkes, at ændringen tilsigter at tydeliggøre, at den i nr. 5 og 6 indeholdte opregning af henholdsvis, hvad der skal indgå i dispositionsfonden, og hvad dispositionsfonden skal anvendes til, ikke er udtømmende, men vil kunne suppleres med bestemmelser, der fastsættes i bekendtgørelsesform. Det skal dog understreges, at det ikke er tanken at fastsætte regler, der rækker ud over, hvad den gældende bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed og arbejdsgruppens redegørelse giver anledning til.

Til nr. 8

Der er tale om redaktionelle ændringer, bl.a. som følge af vedtagelsen af den nye lov om individuel boligstøtte, der træder i kraft den 1.1.1993.

Til nr. 10

Efter sin ordlyd omfatter den gældende regel kun lederen af byggevirksomhed. Hovedaktionæreren i et selskab er ikke nødvendigvis den daglige leder af virksomheden, ligesom medlemmer af bestyrelsen kan have en betydelig økonomisk interesse i virksomheden. Det samme kan være tilfældet for højtstående funktionærer med ledelsesfunktioner. Der kan derfor være en risiko for interessesammenfald, hvis disse samtidig sidder i boligselskabets bestyrelse.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres til at omfatte personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk interesse i byggevirksomhed uden for selskabet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 17, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 11.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse finder efter sin ordlyd kun anvendelse, såfremt det er et bestyrelsesmedlem, et afdelingsbestyrelsesmedlem, forretningsføreren eller en funktionær i boligselskabet, der indgår aftalen med boligselskabet.

Men der kan ligeledes være risiko for interessekollision, såfremt de nævnte personer ikke deltager i den daglige ledelse, men sidder i bestyrelsen eller har en økonomisk interesse i selskabet.

Ligeledes kan der være risiko for interessesammenfald ved nært familiemæssigt tilknytningsforhold til en person, der indgår aftaler eller deltager i ledelsen af det selskab, der indgås aftale med. Dette gælder endvidere i forhold til andre nærtstående som f.eks. samlevere og disses børn. De gældende bestemmelser omfatter ikke pårørende til de nævnte personer.

Det foreslås derfor, at hvis medlemmer af selskabsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, forretningsføreren eller en funktionær, disses nære slægtninge eller andre nærtstående deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenørvirksomhed, leverandørvirksomhed, arkitektvirksomhed, advokatvirksomhed eller lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.

Forslaget vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere enhver mulig interessekollision.

Om den pågældende deltager i ledelsen vil formentlig sjældent give anledning til tvivl. Således må ikke blot direktører og overordnede funktionærer, men i almindelighed også f.eks. medlemmer af bestyrelse eller repræsentantskab anses som omfattet af bestemmelsen.

En nær tilknytning til en juridisk person vil ikke blot foreligge, for så vidt angår en indehaver eller kommanditist, men efter omstændighederne f.eks. også i forhold til den, der er aktionær, anpartshaver, kreditor eller debitor.

Aftaler der indgås mellem boligselskabet og de nævnte personer eller selskaber m.v. skal godkendes af kommunalbestyrelsen. De nævnte personer eller selskaber m.v. kan således godt deltage i en licitation, som boligselskabet afholder. Såfremt der agtes indgået en aftale med et af de nævnte selskaber, skal kommunalbestyrelsen forinden forelægges aftalen til godkendelse.

Forslaget er en naturlig følge af samfundsudviklingen. Virksomheder drives i stadig højere grad i selskabsform. Den kreds af personer, der risikerer interessesammenfald, er derfor udvidet. Forslaget skal endvidere ses i lyset af forvaltningslovens regler om inhabilitet, der gælder for den offentlige forvaltning.

Til nr. 12

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i nr. 11.

Det foreslås, at afgrænsningen af de familiemæssige forhold til personer i sidelinien udstrækkes til og med den pågældendes søskendebørn. Ved andre nærtstående menes tilknytningsforhold, der ikke beror på ægteskab, men samlivsforhold samt plejeforhold.

Til nr. 13

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15

Det har hidtil kun været muligt ved hjælp af forsøgsbestemmelsen i § 62 a i lov om boligbyggeri at etablere almennyttige boliger gennem påbygninger og tilbygninger til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme. Med forslaget etableres der en direkte hjemmel til gennemførelse af disse projekter.

Det overlades herefter fuldt ud til kommunalbestyrelsen at administrere sagsbehandlingen af sådanne støtteansøgninger ud fra de gældende støtteregler efter boligbyggeriloven på samme måde som for ansøgninger vedrørende støttet nybyggeri.

Der gælder som udgangspunkt de samme bestemmelser som for tilsagn til nybyggeri, herunder om boligstørrelser og rammebeløb.

Da der ikke er tale om udgifter til grundkøb, skal der dog som udgangspunkt ske en reduktion af rammebeløbet med 16 pct, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 3.12.1991 om offentligt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri med senere ændringer.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad I.

Til nr. 16

Ændringen er af redaktionel karakter som følge af ændringer i realkreditloven.

Til nr. 17

Boligministeriet har undertiden modtaget henvendelser fra kommuner og selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvor flere institutioner i samme kommune ønsker at blive sammenlagt til een institution. Disse sager drejer sig også om overførelse af det meddelte tilsagn om statsstøtte til den nye institution, og forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske og andre særlige forhold, der begrunder de fremsatte ønsker. Adgangen til at sammenlægge institutioner vil også kunne komme på tale i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at en sammenlægning kan sikre, at driften hermed kan tilrettelægges mere administrativt rationelt og hensigtsmæssigt. En sådan sammenlægning vil kunne gøre en ungdomsboliginstitution mindre økonomisk sårbar og sikre den økonomiske stabilitet.

Der er ingen bestemmelser herom i lov om boligbyggeri, og derfor foreslås indsat en udtrykkelig hjemmel til, at der under nærmere fastsatte, objektive betingelser vil kunne ske en sådan sammenlægning. De nærmere betingelser vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Som et led i bestræbelserne for decentralisering af dette område foreslås det, at det bliver kommunalbestyrelsen, der som tilsynsmyndighed for ungdomsboliginstitutionerne i kommunen får kompetence til at meddele den fornødne tilladelse til sammenlægning, når betingelserne er opfyldt.

Til nr. 18 og 20

De nuværende regler om de offentlige låns prioritetsstilling hindrer, at det långivende realkreditinstitut som led i en økonomisk rekonstruktion yder reservefondslån til ungdomsboliginstitutioner/afdelinger med økonomiske problemer. Der foreslås derfor tilvejebragt mulighed for, at de offentlige lån kan rykke for et reservefondslån, der ydes for at sikre ungdomsboligernes videreførelse og dermed undgå yderligere tab.

I kommunalbestyrelsens stillingtagen til, om der skal gives tilladelse til rykning af statsgaranterede lån og kommunale lån, bør der indgå en nøje vurdering af, om optagelse af reservefondslån er en nødvendig forudsætning for en fremtidig forsvarlig driftsøkonomi i institutionen.

Til nr. 19

I praksis er det forekommet, at der er opstået udlejningsvanskeligheder i en selvejende ungdomsboliginstitution umiddelbart efter byggeriets færdiggørelse. Dette kan skyldes, at den pågældende kommunalbestyrelse har ansøgt om kvote til byggeriet uden forinden at have foretaget en tilstrækkelig grundig vurdering af, om der var behov for de pågældende ungdomsboliger i kommunen. En sådan situation vil kunne undgås, hvis kommunalbestyrelserne får et større økonomisk incitament til at undgå udlejningsvanskeligheder.

På denne baggrund foreslås indført en ordning med kommunal garanti for lejetab. Ordningen foreslås udformet således, at det gøres til en betingelse for statsstøtte til nye ungdomsboliger, at kommunalbestyrelsen yder garanti for lejetab i nybyggeriet. For at bevare ungdomsboliginstitutionernes/afdelingernes egen interesse i at undgå lejetab, bør garantien ikke omfatte ethvert lejetab. Det foreslås, at garantien skal omfatte halvdelen af det lejetab, der overstiger 5 pct. af institutionens årlige lejeindtægt, og som skyldes udlejningsvanskeligheder.

Til nr. 21 og 22

På baggrund af et fortsat behov for den nuværende ordning vedrørende tilskud til nedbringelse af lejen i nogle statsstøttede kollegier m.v., foreslås ordningen forlænget for en 3-årig periode. Samtidigt foreslås, at tilbagebetaling af kriselån samt henstandsordningen udsættes tilsvarende.

Til nr. 23

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne fremover på statens vegne meddeler tilsagn om støtte til renoveringsarbejder og udbedring af byggeskader, således at hele støttesagsbehandlingen fremover foretages af kommunalbestyrelserne.

Til nr. 24

Det foreslås, at boligministeren fortsat foretager en fordeling af tilsagnsramme til denne form for støtte.

Efter forslaget til ændring af § 73 b i lov om boligbyggeri gives tilsagn om støtte til renovering m.v. af kommunalbestyrelsen. Forinden der kan gives et tilsagn, eller en udvidelse af et eksisterende tilsagn, skal der, opgjort i anslåede udgifter til gennemførelsen af arbejderne, ansøges om tilsagnsramme i Boligministeriet. Boligministeriet meddeler herefter, hvis der er bevillingsmæssig mulighed herfor, den nødvendige tilsagnsramme.

Ved meddelelse af tilsagnsramme omregnes tilsagnsbeløbet til værelsesenheder. Dette sker ved, at tilsagnsbeløbet divideres med et gennemsnit for rammebeløbet for en tilskudsenhed, svarende til en værelsesenhed med selvstændigt køkken, bad og toilet. Herved afskrives værelsesenheder på årets kvote for boliger for unge under uddannelse m.fl. på tilsvarende måde som efter de nuværende regler.

Til nr. 25 og 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede uddelegering af tilsagnsgivningen.

Til nr. 27

Svarende til, hvad der gælder for støtte til nybyggeri foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tildeling (eller afslag på tildeling) af tilsagn inden for den af Boligministeriet tildelte tilsagnsramme ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 28.

Når en selvejende ungdomsboliginstitution eller ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab får økonomiske vanskeligheder, har kommunalbestyrelsen efter gældende regler ingen mulighed for at yde økonomisk hjælp. (Der er dog hjemmel til at yde driftsstøtte til ungdomsboliger, når der er givet tilsagn om statsstøtte efter § 73 b til udbedring af byggeskader m.v.).

Der foreslås tilvejebragt lovhjemmel for, at de kommuner, der måtte ønske det, kan yde økonomisk støtte til ungdomsboliger, hvis dette skønnes påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse. Denne driftsstøtte kan efter kommunalbestyrelsens valg ydes som tilskud, lån eller garanti, f.eks. garanti for lån eller for lejetab.

Til nr. 29

For almennyttige boligselskaber findes der i lovens § 17 (som samtidigt foreslås ændret) inhabilitetsbestemmelser for bestyrelsesmedlemmer, forretningsførere og funktionærer.

Det foreslås, at disse bestemmelser også kommer til at gælde for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Til nr. 30

For almennyttige boligselskaber findes der i lovens § 18 bestemmelser, som giver kommunalbestyrelsen og boligministeren muligheder for at træffe nødvendige forholdsregler for at sikre en forsvarlig drift. Der kan herunder være tale om udpegning af en forretningsfører, eller boligministeren kan pålægge dagbøder.

For ungdomsboliginstitutioner er det efter gældende regler kun kommunalbestyrelsen, der har sådanne beføjelser, og der er ingen hjemmel for boligministeren til at pålægge dagbøder.

Det foreslås, at reglerne for almennyttige boligselskaber i fuldt omfang også kommer til at gælde for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Til nr. 31 og 36

Forslagene indebærer, at der tilvejebringes hjemmel for, at der i bekendtgørelse i henhold til loven kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelses-bestemmelser om

- anvendelse af de midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer m.v.,

- at indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto i institutionens navn.

I førstnævnte tilfælde er der tale om overførelse af en tilsvarende hjemmel, som allerede findes for almennyttige boligselskaber.

Herudover er der i lovforslaget nr. 36 foreslået en redaktionel omformulering af § 93, stk. 1.

Til nr. 32

Lovens § 77, stk. 2, giver mulighed for, at ungdomsboliger i almennyttigt byggeri kan udlejes samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål (de såkaldte hybler).

I praksis har bestemmelsen været anvendt til udlejning til Landsforeningen Ungbo, og efter Landsforeningens konkurs er bestemmelsen uden reelt indhold. En sådan ordning, hvor et mellemled indskydes mellem udlejer og beboerne, har vist sig at give anledning til uklarhed om kommunalbestyrelsens tilsyn, og der synes ikke at være grund til at opretholde muligheden for at etablere sådanne ordninger. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 33, 34 og 35

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 37

Det foreslås, at der fastsættes et minimumsbeløb på 250 kr. pr. kvartal som grænse for, hvad Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal udbetale til den enkelte rentesikringsmodtager.

Til § 2

Det foreslås, at den samtidigt foreslåede mulighed for, at offentlige lån kan rykke for et reservefondslån, også kommer til at gælde for de statslån, der blev ydet efter den tidligere gældende lovgivning.

Til § 3

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1993.

Det foreslås dog, at forslagene vedrørende arbejdskapital og dispositionsfond først træder i kraft den 1.7.1994 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere.

Endvidere foreslås, at hvis selskabets arbejdskapital ved påbegyndelsen af dette regnskabsår overstiger det fastsatte maksimum herfor, overføres den overskydende del til dispositionsfonden, ligesom det foreslås, at eventuelle likvide midler - bortset fra pligtmæssige bidrag til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond efter §§ 23 og 24 - samtidig overføres til selskabets dispositionsfond. Som eksempel på likvide midler kan nævnes byggefondsmidler, som på ikrafttrædelsestidspunktet måtte være udlånt til selskabets afdelinger til modernisering.

Til § 4

Da det ikke helt kan afvises, at der fortsat findes enkelte samlede udlejninger af enkeltværelser til institutioner til sociale eller almennyttige formål, foreslås af hensyn til de unge fremlejetagere, at disse værelser fortsat skal være omfattet af de regler, der gælder for almennyttigt byggeri. Boligministeriet vil gennem en rundspørge til samtlige selskaber søge skabt overblik over ordningernes omfang med henblik på at søge kontrakterne ophævet.

§ 4

Den hidtil gældende regel i § 77, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, bevarer sin gyldighed for så vidt angår lejeaftaler, hvorved boliger er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål, hvis lejeaftalen er indgået indens lovens ikrafttræden.

§ 4

Den hidtil gældende regel i § 77, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, bevarer sin gyldighed for så vidt angår lejeaftaler, hvorved boliger er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål, hvis lejeaftalen er indgået inden lovens ikrafttræden.

Ændringsforslag

Af boligministeren

Til titlen 12) I undertitlen indsættes i 1. pkt. efter »boliger ved« ordene: »erhvervelse og efterfølgende ombygning samt ved«, og 4. pkt. udgår.

Bemærkninger

Til nr. 12 Ændringsforslaget er en følge af, at det oprindeligt i lovforslaget indeholdte forslag om kommunal garanti i tilfælde af lejetab i ungdomsboliger udgår. Endvidere er der ved ændringsforslag åbnet adgang for etablering af almennyttige boliger ved erhvervelse og efterfølgende ombygning af visse ejendomme.

§ 12. Selskabet skal, om fornødent ved særlige bidrag fra afdelingerne, foretage passende henlæggelser til en dispositionsfond til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift og til sikring af fortsat virksomhed. I forsvarligt omfang kan fondens midler anvendes til fremme af almindelige bygge- og boligformål.

Stk. 2. Opsparing ved overskud på en afdelings eller selskabets drift samt ved afdrag på prioriteter skal indgå i en byggefond i selskabet og anvendes til finansering af nyt boligbyggeri eller modernisering af bestående ejendomme. Anvendelse kan bl.a. ske ved indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. kap. 3, eller ved tegning af garantikapital el. lign. i et andet af boligministeren anerkendt låne- eller garantiinstitut til fremme af almennyttigt byggeri.

6. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Dispositionsfonden, jf. stk. 2, anven-

des til imødegåelse af tab ved selskabets eller dets afdelingers drift, for selskabets vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af selskabets afdelinger samt i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for selskabet.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

7. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-3 omhandlede forhold.

8. I § 14, stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 4« og »§ 57 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 65 i lov om individuel boligstøtte«.

Stk. 5. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 57 a i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå at yde støtte.

9. I § 16, stk. 3, udgår: », hvis provenu skal

indgå i selskabets byggefond,».

Stk. 3. Boligministeren kan tillade, at selskabet optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i selskabets ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån, hvis provenu skal indgå i selskabets byggefond, kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud.

10. I § 17, stk. 1, ændres »leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomisk interesse deri« til: »leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for selskabet«.

§ 17. Hvis et medlem af selskabsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder byggevirksomhed uden for selskabet eller har økonomiske interesse deri, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter.

11. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligselskabets aftaler med disse selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.«

Stk. 2. Selskabet kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse indgå aftale med de i stk. 1 nævnte personer, hvor de pågældende selvstændigt eller som befuldmægtiget for en anden optræder som grundsælger, entreprenør, leverandør, advokat, arkitekt eller lignende.

12. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 5«.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 4.

14. I § 23 ændres »selskabets byggefond« til: »en byggefond i selskabet«.

§ 23. Almennyttige boligselskabers afdelinger, der er taget i brug før 1. januar 1963, yder årlige bidrag til selskabets byggefond til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond med de beløb, der er fastsat i hehold til bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri § 19.

15. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af almennyttige boliger ved på- og tilbygning til eksisterende almennyttige afdelingers ejendomme.«

§ 45. Rentesikring ydes med virkning fra ejendommens ibrugtagelse og udbetales kontant. Udbetaling sker kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni. 30. september og 31. december, første gang dog, når det fuldførte byggeri er godkendt og da for perioden fra ejendommens ibrugtagelse til den af de nævnte datoer, der ligger nærmest forud for rentesikringens berigtigelse.

§ 48. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsstøtte og garanti til almennyttige boligselskabers opførelse af byggerier, hvortil ydes indekslån.

16. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »type IS« til: »type I eller IS«.

Stk. 2. Kommunal garanti for indekslån type IS til ekstraordinære renoveringsarbejder kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct, af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum.

17. Efter § 67 indsættes

» § 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til een institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne institution.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.«

18. I § 70, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op til 4 pct. af ejendommens værdi. jf. § 60. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

19. § 72, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Støtte efter § 67 kan kun ydes, såfremt følgende betingelser er opfyldt

1) Kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71,

2) kommunalbestyrelsen yder garanti for lejetab efter reglerne i stk. 2, og

3) låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 1, nr. 2, omfatter halvdelen af det lejetab, der som følge af udlejningsvanskeligheder overstiger 5 pct. af den årlige lejeindtægt.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 70. Tilsagn om statslån kan gives op til 10 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Statens lån skal have oprykkede panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi. Der ydes ikke kommunale lån til byggeri, der opføres med støtte efter dette kapitel.

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, vis kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71 og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

20. I § 72b, stk. 1, indsætttes efter 3. pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre ungdomsboligernes videreførelse.«.

§ 72 b. Statsagaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har panetesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

21. I § 73 a, stk. 1, 2 og 3, ændres »1992/93« til: »1995/96«.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1984/85-1992/93 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i hvert af studieårene 1987/88-1992/93.

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftutsudgifters støtrrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af studieårene 1987/88-1992/93. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning.

22. I § 73 a, stk. 5 og 6, ændres »1. august 1993« til: »1. august 1996«.

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. augustr 1993.

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august 1993.

23. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Boligministeren« til: »Kommunalbestyrelsen«.

§ 73 b. Boligministeren kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.

24. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fordelingen til kommunerne af beløbsramme til støtte efter stk. 1, foretages af boligministeren.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

25. I § 73 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Tilsagn om støtte« til: »Støtte«.

Stk. 8. Tilsagn om støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomssboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i stk. 9.

26. I § 73 b, stk. 8, 10 og 11, der bliver stk. 9, 11 og 12, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

Stk. 8. Tilsagn om støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Evenutelle udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i stk. 9.

Stk. 10. Bestemmmelserne i § 70, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

27. I § 73 b indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12 som nyt stk.

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed«.

28. Efter § 73 b indsættes som ny paragraf

» § 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.«

29. I § 75 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.«.

30. I § 76, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75 nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.

31. I § 76 indsættes som stk. 3-4

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, og herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto oprettet i institutionens navn.«.

32. § 77, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i almennyttigt boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er omfattet af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser, uanset at boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med sociale eller almennyttige formål.

33. I § 77, stk. 5, som bliver stk. 4, og i stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 5. Om manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 2 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne skyldige ydelser.

Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overfør den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

34. I § 77, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.2-4« til: »stk. 3-5«.

Stk. 7. Reglerne i stk. 2-4 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser.

35. I § 77, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »stk.2-4 eller 5« til: »stk. 3-6«.

Stk. 8. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto efter reglerne i stk. 2-4 eller 5, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

36. § 93, stk. 1, affattes således

»Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1) § 1 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,

2) § 5, stk. 6, jf. stk. 1, om de almennyttige boligselskabers formål,

3) § 6 om opdeling af afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,

4) § 12, stk. 4, jf. stk. 1, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,

5) § 12, stk. 4, jf. stk. 3, og § 76, stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse samt til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

6) § 76, stk. 4, om føring af indtægter og udgifter over særskilt konto, og

7) § 89 a, stk. 2, om lønindholdelse for misligholdte statslån.«.

5) § 12, stk. 4, jf. stk. 3, om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse samt til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

37. I § 94, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Rentesikring, som ydes i medfør § 45, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 kommer dog ikke til udbetaling, hvis beløbet for et kvartal er mindre end 250 kr.«

Ingen

Nr LSF 150

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri (Etablering af almennyttige boliger ved erhvervelse og efterfølgende ombygning samt ved på- og tilbygning. Boligselskabers egenkapitalforhold. Driften af ungdomsboliginstitutioner. Uddelegering af sagsbehandlingen vedrørende støtte til renoveringsarbejder i ungdomsboliger m.v.)

Fremsat af boligministeren (Svend Erik Hovmand) Ændringsforslag til 2. behandling

den 10. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. april 1993

Lov nr. 181 af 14/04/1993