Legislator Case Law & Legislation
199212K00139 DK

1992 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (SAMTIDIGHED I BIDRAGSFASTSÆTTELSEN)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 139 Valid

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 372 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

»Arbejdsministeren fastsætter bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, for det følgende finansår i december måned, således at den samlede bidragsindtægt i de enkelte år svarer til de nettobevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget på den vedtagne finanslov for det pågældende finansår. Lønmodtagerbidraget for januar kvartal skal dog altid svare til lønmodtagerbidraget i det forudgående kvartal.«

2. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Den enkelte lønmodtagers bidrag beregnes ud fra et skøn over antal beregnede fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der skal betale AUD-bidrag i finansåret. Skønnet over antallet af fuldtidsbeskæftigede opføres på finansloven.

Stk. 3. Der foretages efterregulering i efterfølgende finansår som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne.«

3. § 4 a ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 139 Valid

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 372 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, affattes således

»Arbejdsministeren fastsætter bidrag efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, for det følgende finansår i december måned, således at den samlede bidragsindtægt i de enkelte år svarer til de nettobevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget på den vedtagne finanslov for det pågældende finansår. Lønmodtagerbidraget for januar kvartal skal dog altid svare til lønmodtagerbidraget i det forudgående kvartal.«

2. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Den enkelte lønmodtagers bidrag beregnes ud fra et skøn over antal beregnede fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der skal betale AUD-bidrag i finansåret. Skønnet over antallet af fuldtidsbeskæftigede opføres på finansloven.

Stk. 3. Der foretages efterregulering i efterfølgende finansår som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne.«

3. § 4 a ophæves.

Lovforslag som fremsat 1992 139 Valid

§ 3

Arbejdsministerens bekendtgørelse nr. 821 af 29. september 1992 om lønmodtagernes bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opretholdes for januar kvartal 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 139 Valid

§ 3

Arbejdsministerens bekendtgørelse nr. 821 af 29. september 1992 om lønmodtagernes bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opretholdes for januar kvartal 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 614 af 21. december 193 om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond (Folketingstidende 1983-84, FF.sp. 1678, 1682, 2237 og 3706 tillæg A sp. 1231; tillæg B sp. 223; tillæg C sp. 177) senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. sfebruar 1989 og ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ved lov 380 af 6. juni 1991, og ved lov nr. 372 af 20. maj 1992.

Lovforslaget, der går ud på at indføre samtidighed i AUD-bidragsfastsættelsen, er en del af udmønteningen af aftalen af 26. november 1992 om finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer m.v. mellem Det konservative Folkeparti, Venstre, Det radikale Venstre, Centrumdemokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet.

Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden har hidtil været en efterfinansieringsordning, hvor AUD-bidraget for det kommende år fastsættes af arbejdsministeren hvert år i september måned. Det vil sige før finanslovsforslaget for det år, bidraget vedrører er vedtaget. Beregningsgrundlaget har derfor været bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelser på den vedtagne finanslov for det år, hvori bidragsfastsættelsen finder sted, reguleret med forskellen mellem bidragsindtægterne og de faktisk afholdte udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne i det foregående finansår. Denne beregningsmåde har dels betydet, at der ikke har været sammenhæng mellem bidrag og udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i de enkelte finansår, dels medført store udsving i bidragene fra år til år.

Ved indførelse af samtidighed i bidragsfastsættelsen vil bidraget til AUD-fonden i finansåret blive fastsat, således at de samlede bidragsindtægter i det pågældende finansår svarer til de bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser, der er opført på den vedtagne finanslov for samme finansår. Udsvingene i bidragene vil således få en højere grad af sammenhæng med det af Folketinget godkendte bevillingsniveau til arbejdsmarkedsuddannelserne for de enkelte finansår.

Tidspunktet for bidragsfastsættelsen ændres til december måned, det vil sige umiddelbart efter, at finansloven for det kommende finansår er vedtaget. Af hensyn til ATPs oplysninger til arbejdsgiverne om bidragssatserne kan de reviderede bidragssatser først få virkning fra 1. april. Bidraget i første kvartal må derfor svare til bidraget opkrævet i det forudgående kvartal. Beregning af bidraget for årets sidste 3 kvartaler vil herefter ske så det svarer til de på finansloven vedtagne bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser fratrukket et skøn over de forventede indtægter fra bidragene opkrævet i årets første kvartal.

For at sikre fuldstændig gennemsigtighed omkring bidragsfastsættelsen foreslås skønnet over det beregnede antal fuldtidsbeskæftigede opført på finansloven. Der er i forslaget endvidere lagt vægt på, at bidragsfastsættelsen som hidtil kun sker een gang om året.

Der foretages fortsat efterfølgende efterregulering med henblik på over en periode at opnå balance mellem de på regnskabet konstaterede indtægter til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden og de på regnskabet konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Efterreguleringen vil først finde sted, når regnskabet for det pågældende finansår er afsluttet. Ved bidragsfastsættelsen i 1993 vil der således blive korrigeret for et regnskabsmæssigt underskud for 1991.

Som en overgangsordning fastsættes bidraget i januar kvartal 1993 som i den allerede til arbejdsgiverne udsendte bekendtgørelse om lønmodtagernes bidragssatser for 1993. Herved sikres ATP-huset, der administrerer opkrævningen af AUD-lønmodtagerbidraget, og den enkelte arbejdsgiver den fornødne tid til at tilpasse administrative rutiner til den ændrede bidragsopkrævning.

Det særlige AUD-lønmodtagerbidrag (AUD II), som blev indført ved lov nr. 840 af 21. december 1988, jf. lovens kapitel 3, videreføres til 1. januar 1994, svarende til perioden for ATB/UTB-aftalens forlængelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser

På Arbejdsministeriets forslag til finanslov for 1993 er de budgetterede bidragsindtægter for det ordinære bidrag (AUD I) til Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond i overensstemmelse med de gældende regler opgjort til 2.549,8 mill. kr., og de i september 1992 fastsatte bidragssatser for 1993 er fastsat svarende hertil.

Efter forslaget vil bidragsindtægterne til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD I) i 1993 inklusive den samlede merbevilling i medfør af aftalen af 26. november 1992 om finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer m.v., samt efterregulering for 1991 udgøre 2.928,3 mill. kr.

Det kan oplyses, at det årlige bidrag for lønmodtagere (incl. AUD II), for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag er 1.049,76 kr. i 1992. Det årlige bidrag for lønmodtagere er i den i september måned 1992 udsendte bekendtgørelse for 1993 fastsat til 1.333,08 kr.

Efter forslaget vil lønmodtagernes bidrag i 1993 (incl. AUD II) beregnet på årsbasis udgøre 1.427,60 kr. På grund af overgangsordningen, hvorefter det opkrævede bidrag i januar kvartal skal svare til det i september fastsatte bidrag, vil der dog i forbindelse med den endelige beregning af bidraget ske en mindre forhøjelse af bidragets størrelse i de 3 sidste kvartaler af 1993.

Der må forventes mindre administrative merudgifter for ATP-huset, der administrerer opkrævningen af lønmodtagerbidraget, som følge af den administrative omlægning af bidragsopkrævningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget sikrer hjemmel til, at der fastsættes bidrag i december måned på grundlag af den vedtagne finanslov. Herved knæsættes samtidighedsprincippet. Endvidere angives det, hvorledes det samlede bidrag fremover skal beregnes. Endelig indgår af administrative hensyn bestemmelse om, at bidraget for det pågældende finansår først skal gælde fra april kvartal.

Til nr. 2

I forslaget beskrives, hvorledes beregningen af den enkelte lønmodtagers bidrag på grund af princippet om samtidighed i bidragsfastsættelsen, må tage udgangspunkt i et skøn over antal beregnede fuldtidsbeskæftigede i finansåret.

Det præciseres endvidere, at der fortsat foretages efterreguleringer i bidragsfastsættelsen under hensyn til regnskabstallene for det forudgåene finansår. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 1.

Til § 2 og 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1993.

Af hensyn til ATP-husets og arbejdsgivernes mulighed for at indrette sig på det nye opkrævningsgrundlag opretholdes Arbejdsministerens bekendtgørelse nr. 821 af 29. september 1992 om bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden for så vidt angår først kvartal i 1993.

Lovforslag som fremsat 1992 139 Valid

Nr LSF 139

Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond (Samtidighed i bidragsfastsættelsen)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 2. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1992

Lov nr. 1039 af 23/12/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →