1992 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (MEDLEMSBIDRAG) (medlemsbidrag)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, foretages følgende ændringer
1. § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således
»Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 6 og 7, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 8 gange dagpengenes størrelse, jf. § 46, stk. 2. Arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende indbetaler et beløb, der på årsbasis svarer til 9,3 gange dagpengenes størrelse.«
2. § 76, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.«
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, foretages følgende ændringer
1. § 76 stk. 1, 1. og 2. pkt. affattes således
»Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 6 og 7, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 8 gange dagpengenes størrelse, jf. § 46, stk. 2. Arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende indbetaler et beløb, der på årsbasis svarer til 9,3 gange dagpengenes størrelse.«.
2. § 76, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605, 4342 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.
Forslaget, der er et led i aftale af 26. november 1992 om finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer m.v. mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet, indebærer følgende ændringer vedrørende arbejdsløshedsforsikringen
a) fastsættelse af medlemsbidraget i forhold til det aktuelt gældende dagpengebeløb.
b) månedsvis indbetaling af medlemsbidrag fra kasserne.
Efter de gældende regler beregnes kassernes medlemsbidrag til staten på grundlag af den højeste dagpengesats pr. 1. juli det foregående år.
Forslaget indebærer, at kassernes medlemsbidrag til staten bliver reguleret samtidig med reguleringen af den højeste dagpengesats pr. 1. juli hvert år.
Medlemsbidraget til staten for perioden januar-juni beregnes således på baggrund af dagpengebeløbet pr. 1. juli det foregående år.
For perioden juli-december måned anvendes dagpengebeløbet pr. 1. juli det aktuelle år.
Da statsreguleringsprocenten er kendt inden udgangen af det forudgående år, kan kasserne fortsat beregne medlemsbidraget til staten for et helt år ad gangen.
Efter de gældende regler indbetaler kasserne medlemsbidrag til staten kvartalsvis bagud. Som et led i en generel gennemgang af udgifts- og indtægtsmæssige betalingsterminer foreslås det, at bidraget afregnes månedsvis, hvorved statens likviditet styrkes. Der vil samtidig blive fastsat regler om, at kassernes medlemsbidrag til staten skal beregnes på grundlag af medlemstallet pr. den 1. i hver måned. Dette vil give en bedre balance mellem de medlemskontingenter, der indbetales til kasserne, og de medlemsbidrag, kasserne indbetaler til staten, end efter de gældende regler.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Den månedsvise indbetaling af medlemsbidrag vil betyde et administrativt merarbejde for arbejdsløshedskasserne.
Forslaget om fastsættelse af medlemsbidrag i forhold til dagpengebeløbet pr. 1. juli det pågældende år skønnes at medføre et årligt merprovenu på 125 mill. kr. Forslaget om månedsvis indbetaling af medlemsbidrag skønnes at medføre en rentebesparelse for staten i 1993 på ca. 50 mill. kr., og der er herudover i aftalen af 26. november 1992 opgjort en likviditetsgevinst for staten på 600 mill. kr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1993.
Ingen
Nr LSF 137
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Medlemsbidrag)
Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)
den 2. december 1992
Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1992
Lov nr. 1037 af 23/12/1992