Legislator Case Law & Legislation
199212K00136 DK

1992 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORLÆNGELSE AF OVERGANGSORDNING)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 136 Valid

§ 1

I lov nr. 373 af 6. juni 1991 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (1. og 2. ledighedsdag, supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelser, dagpengeret ved støttet arbejde m.v.), som ændret ved lov nr. 375 af 20. maj 1992, foretages følgende ændring

I § 3 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i perioden fra den 1. januar 1993 til den 1. juli 1993, 8 gange i perioden fra den 1. juli 1993 til den 1. januar 1994 og 16 gange i perioden fra den 1. januar 1994 til den 1. januar 1995.«

Lovforslag som fremsat 1992 136 Valid

§ 1

I lov nr. 373 af 6. juni 1991 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved lov nr. 375 af 20. maj 1992, foretages følgende ændring

»I § 3 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i perioden 1. januar 1993 til 1. juli 1993, 8 gange i perioden 1. juli 1993 til 1. januar 1994 og 16 gange i perioden 1. januar 1994 til 1. januar 1995.«

Lovforslag som fremsat 1992 136 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605, 4342 og 4473 tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Lovforslaget er en opfølgning af aftalen af 17. maj 1991 mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre om uddannelse og aktivering.

I 17. maj-aftalen indgik, at overgangsordningen med et loft på arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelsen ved første ledighedsdag i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 blev videreført, således at der maksimalt skulle betales dagpengegodtgørelse 8 gange i perioden 1. juli 1991-30. juni 1992.

Forligspartierne blev samtidigt enige om at søge etableret en forsikrings-/ fondsordning. Hvis det af tekniske eller andre årsager viste sig umuligt at etablere en forsikrings- eller fondsordning skulle overgangsordningen forlænges med yderligere 8 gange fra 1. juli 1992 til 30. juni 1993. Pr. 1. juli 1993 udvides overgangsordningen i givet fald til også at omfatte 2. ledighedsdag. Der indføres et fælles loft for 1. og 2. ledighedsdag. Det fælles loft indebærer, at arbejsgiverne maksimalt skal betale 8 dagpengegodtgørelser i perioden 1. juli til 31. december 1993 og 16 dagpengegodtgørelser i 1994. Herefter ophører overgangsordningen.

Da overvejelserne om etablering af forsikrings-/ fondsordningen ikke var tilendebragt i foråret 1992, og det derfor ikke ville kunne nås at etablere en sådan ordning til ikrafttræden den 1. juli 1992, vedtog folketinget ved lov nr. 375 af 20. maj 1992 en midlertidig forlængelse af overgangsordningen til udgangen af 1992. Det blev i bemærkningerne til dette lovforslag tilkendegivet, at det inden udgangen af 1992 ville være afklaret, om der etableres en forsikrings- eller fondsordning.

Da det endnu ikke er endeligt afklaret, om der etableres en forsikrings-/fondsordning, foreslås der en yderligere forlængelse af overgangsordningen indtil udgangen af 1994. Herefter ophører overgangsordningen.

Hvis det i perioden bliver besluttet at etablere en forsikrings-/fondsordning, vil der blive fremsat lovforslag om afkortning af overgangsperioden, således at overgangsordningen ophører med virkning fra det tidspunkt, hvor forsikrings-/fondsordningen træder i kraft.

Lovforslag som fremsat 1992 136 Valid

Nr LSF 136

Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af overgangsordning)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 2. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1992

Lov nr. 1036 af 23/12/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →